Skrædderen i Himlen - Eventyr Brødrene Grimm

Det hændte sig, at en Skrædder døde, som var halt, hvorfor han ikke gik, men humpede til Himmelens Port. Han bankede paa, men den hellige Petrus, som holdt Vagt ved Porten, vilde ikke strax lukke op, men spurgte: «hvem banker?» — «En stakkels ærlig Skrædder beder om at indlades!» — «Ja, ærlig som Tyven i Galgen!» svarede den hellige Petrus, «Du har gjort lange Fingre, og knebet Klæde fra dine Kunder. Gaae i Helvede, hvor Du dog har henkastet det Stjaalne, i Himmelen kommer Du ikke.» — «Ak, Du barmhjertige Gud! raabte Skrædderen, «jeg halter og har derfor gaaet mig Vabler under Fødderne, jeg kan ikke vende om igjen. Slip mig dog ind i Himmelen, jeg vil gjerne sidde bag Ovnen og gjøre det ringeste Arbeide, jeg vil bære de smaae Børn og holde dem rene, vaske Svøbene, aftørre og pudse Bænkene, hvorpaa Børnene have leget! Slip mig kun ind!» Den hellige Petrus var medlidende, lod sig bevæge, og aabnede Himmelporten saa meget for Skræderen, at han kunde smutte ind.

Digital pakkeIllustrert utgave med 237 bilder og 961 siderPDF + EPUB + Kindle + KoboLast ned nå

Dette skete om Middagen, da vor Herre netop vilde gaae i Haugen, og forlyste sig med Erke-Englene og de himmelske Hærskarer. Da befalede han Skrædderen, efterdi der Ingen var tilstede, at holde Orden i Himmelen, og at passe paa, at Ingen kom og tog Noget bort. «Ja,» svarede Skrædderen, «det skal altsammen blive rigtig besørget.» — Da de vare gaaede bort, besaae Skrædderen Leiligheden allevegne i Himmelen, og steg tilsidst endog op paa vor Herres Stol, fra hvilken man kan see Alt, hvad der skeer paa Jordens Rige. Da saae han nede i Verden en gammel liderlig Qvinde staae ved en Aa, og skylle Tøi, og saa, at hun hemmelig stak to Fruentimmer-Slør tilside og stjal dem. Og endskjønt han vel i sit Liv ofte havde givet sig af med det Arbeide, og den hellige Petrus derfor nær havde nægtet ham Adgang i Himmelen, saa geraadede han dog i en saadan Harme, at han nappede Herrens Skammel, der stod foran Stolen, og kastede den efter den gamle Tyveqvinde, og rammede hende i Siden, saa hun faldt omkuld. — Qvinden forfærdedes, vidste ikke hvilken Djævel, der havde kastet efter hende, løb hjem, og lod Slørene ligge.

Da vor Herre kom tilbage med de himmelske Hærskarer, saae han, at Skammelen manglede foran hans Stol, og spurgte Skrædderen, hvem der havde borttaget den. «O Herre! svarede han ganske glædelig, «jeg har kastet den efter en gammel Kone, som jeg saae nede paa Jorden skylle Tøi og stjæle to Slør. «Da sagde Herren: «min kjære Søn, hvis jeg havde dømt saaledes som Du dømmer, hvorledes mener Du da, det var gaaet Dig for længe siden. Da havde jeg alt længe ingen Stole, Bænke, Sæder havt mere, ja ikke engang en Ovnrage, men Alting havde jeg da kastet efter Synderne. Men herefter kan Du ikke mere blive i Himlen, men maa udenfor Døren igjen, der maa Du see til, hvor Du kommer hen, her skal ingen straffe uden jeg, Herren!» —

Da maatte den hellige Petrus igjen bringe Skrædderen udenfor Himmelporten, og da han havde sønderrevne Sko og Blærer under Fødderne, tog han en Stav ved Haanden og drog til Tøvkunlidt, hvor de fromme Soldatter sidde og holde sig lystige.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Del

Les et 5-minutters eventyr

Ulven og reven

Eventyr om frosken

De tre lykkebarn

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse