Læsetid for børn: 8 min
En kat havde en gang gjort bekendtskab med en mus og fortalt den så meget om den store kærlighed, den følte for den, at musen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten og føre fælles husholdning. „Nu må vi samle sammen til vinteren, så vi ikke kommer til at sulte,“ sagde katten, „og du må være meget forsigtig, så du ikke falder i en fælde.“ De købte nu en krukke fedt, men kunne ikke blive enige om, hvor de skulle gemme den. Katten tænkte sig længe om og endelig sagde den: „Vi kan ikke stille den noget sikrere sted end i kirken, der er der ingen, som tør tage noget. Vi sætter den under alteret og rører den ikke, før vi er hårdt nødt til det.“ Krukken blev altså bragt i sikkerhed der, men det varede ikke ret længe, før katten fik lyst til at smage på fedtet. En dag sagde den til musen: „Det er sandt, lille mus, jeg er bedt til barnedåb hos min kusine. Hun har født en søn, der er hvid med brune pletter, ham skal jeg stå fadder til. Du kan nok sørge for huset alene i morgen.“ – „Gå du kun i Guds navn,“ svarede musen, „og tænk på mig, når du spiser noget godt. Jeg kunne også nok have lyst til at smage den søde, røde vin.“ Det var imidlertid slet ikke sandt, at katten skulle til barnedåb, den havde ikke en gang nogen kusine. Den gik lige hen i kirken til fedtkrukken og slikkede den øverste fede hinde af. Så gik den sig en tur på byens tage, så sig om og solede sig og slikkede sig om munden, hver gang den tænkte på fedtet. Først om aftenen kom den hjem igen. „Nå, er du der,“ sagde musen, „duhar nok moret dig godt. „Åja,“ svarede katten. „Hvad kom barnet til at hedde?“ spurgte musen. „Hindenaf,“ sagde katten. „Hindenaf,“ råbte musen, „det var dog et mærkeligt navn. Bruger man det i jeres familie?“ – „Tag den med ro,“ sagde katten, „det er da lige så godt som brødkrummetyv, sådan som din gudsøn hedder.“
Kort tid efter blev katten igen lækkersulten.
„Du må gøre mig den tjeneste igen i dag at passe på huset,“ sagde den til musen, „jeg er atter bedt til barnedåb, og da barnet har en hvid ring om halsen, kan jeg ikke sige nej.“ Den skikkelige mus gjorde ingen indvendinger, og katten listede sig ind i kirken og spiste halvdelen af fedtet. „Der er dog ingenting, der smager så godt, som det man selv spiser,“ tænkte den, velfornøjet med sit dagværk. Da den kom hjem, spurgte musen: „Hvad kom så dette barn til athedde?“ – „Halvtforbi,“ svarede katten. „Halvtforbi! Det var dog løjerligt. Det navn har jeg aldrig hørt,“ sagde musen forundret, „jeg tør vædde, det står ikke i kalenderen.“
Det varede ikke længe, før kattens tænder igen løb i vand. „Alle gode gange tre,“ sagde den til musen, „i dag skal jeg igen til barnedåb. Barnet er helt sort med hvide poter, og ellers ikke et hvidt hår på hele kroppen. Sådan noget sker højst hvertandet år. Du har vel ikke noget imod, at jeg går derhen?“ – „Hindenaf, Halvtforbi, det er sådan nogle mærkelige navne,“ svarede musen, „de får mig til at tænke på så mange ting.“ – „Du sidder herhjemme i din grå vadmelskjole og fanger griller,“ sagde katten, „det kommer der af aldrig at gå ud om dagen.“ Mens katten var borte, gjorde musen orden i hele huset. Katten listede sig imidlertid hen og spiste fedtet helt op. „Når det hele er ædt, får sjælen ro,“ sagde den til sig selv, og først ved nattetid kom den hjem, tyk og mat. Musen spurgte straks, hvad det tredie barn var kommet til at hedde: „Det navn vil du vel heller ikke kunne lide,“ sagde katten, „det hedder Heltforbi.“ – „Heltforbi,“ råbte musen, „det navn har jeg endnu aldrig set på tryk. Heltforbi, hvad skal det sige?“ Den rystede på hovedet, rullede sig sammen og lagde sig til at sove.
Nu blev katten aldrig mere bedt til barnedåb. Da det blev vinter, og de ikke kunne finde mere føde, tænkte musen på deres vinterforråd og sagde til katten: „Kom, lad os gå hen og hente det fedt, vi har gemt, det skal smage godt.“ – „Ja, det tror jeg,“ svarede katten, „det vil vist smage, som når man rækker tungen ud af vinduet.“ De begav sig på vej, og da de kom til kirken, stod krukken der nok, men den var tom. „Åh,“ peb musen, „nu kan jeg forstå det hele. Nu kommer det nok for dagen, hvor god en ven, du har været mig. Du har spist det altsammen, dengang du sagde du var til barnedåb. Først hinden, så det halve, så…“ – „Vil du holde mund,“ råbte katten, „hvis du siger et eneste ord til, æder jeg dig.“
„Det hele,“ havde den stakkels lille mus allerede på tungen, men næppe havde den sagt det, før katten sprang ind på den, greb den og åd den. Sådan er verdens gang.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Kat og mus i bofællesskab“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller historien om en kat og en mus, der beslutter sig for at bo sammen og dele husholdning. Katten narrer musen ved at udnytte deres fælles vinterforråd, en krukke med fedt, som de har gemt i kirken. Gennem en række løgne om indbildte barnedåber lykkes det katten at spise al fedtet uden musens viden. Katten opfinder navne som „Hindenaf“, „Halvtforbi“ og „Heltforbi“ for de påståede børn, som den påstår at være blevet fadder til.
Musen er godtroende og bemærker først kattens bedrag, da forrådet er fuldstændigt opbrugt. Da det går op for musen, at katten har snydt den ved at spise alt fedtet, indser den, hvor svigefuld katten har været. Musen konfronterer katten, men inden den kan færdiggøre sin anklage, angriber og spiser katten den.
Eventyret ender med en bemærkning om, at dette er „verdens gang“, hvilket kan tolkes som en refleksion over livets uretfærdige og grusomme natur, hvor de stærke ofte udnytter de svage. Historien er en simpel, men bemærkelsesværdig fortælling om tillid, snyd og konsekvenserne af bedrag.
Eventyret „Kat og mus i bofællesskab“ af Brødrene Grimm er en fortælling om tillid, bedrag og konsekvenserne af at stole på nogen, der ikke har gode intentioner. Historien kan fortolkes på forskellige måder, afhængigt af hvilket perspektiv man vælger at fokusere på.
Tillid og bedrag: En af de mest åbenlyse temaer i eventyret er tillid og bedrag. Musen stoler på katten, men katten udnytter musens tillid til sin egen fordel. Dette kan tolkes som en advarsel om ikke at stole blindt på andre uden at vurdere deres sande motiver.
Grådighed og konsekvenser: Katten er drevet af sin grådighed, hvilket til sidst fører til musens død. Historien illustrerer, hvordan grådighed kan have alvorlige konsekvenser, ikke kun for dem, der bliver bedraget, men også for bedrageren selv, der kan miste respekten og tilliden fra andre.
Rolle og magt: Katten udnytter sin overordnede fysiske magt til at dominere musen. Dette kan ses som en metafor for, hvordan de magtfulde ofte udnytter de sårbare i samfundet.
Naivitetens farer: Musen repræsenterer ofte uskyld og naivitet i fortællinger, og denne historie viser, hvordan naivitet kan føre til udnyttelse og i værste fald, destruktion. Det understreger vigtigheden af årvågenhed og sund skepsis i forhold til andres intentioner.
Moralfortælling: Som mange af Grimms eventyr kan det også ses som en moralfortælling, hvor læseren eller lytteren advares mod dårlig adfærd (som kattens) og opfordres til at være klogere og mere forsigtig som musen burde have været.
I sidste ende er „Kat og mus i bofællesskab“ et klassisk eksempel på en fabel, hvor dyr handler på menneskelige måder for at illustrere en grundlæggende sandhed om menneskelig natur og de samfundsmæssige dynamikker, vi navigerer i.
Eventyret „Kat og mus i bofællesskab“ af Brødrene Grimm er en historie, der er fyldt med symbolik og morale.
Her er en sproglig analyse af eventyret:
Fortællestruktur
Indledning: Eventyret starter med en præsentation af de to hovedkarakterer, katten og musen, der beslutter at bo sammen for at dele husholdningens ansvar. Dette sætter scenen for den centrale konflikt og dynamik i historien.
Konflikt og Bedrag: Katten bedrager musen ved at opdigte historier om barnedåb for at kunne snige sig væk og spise af deres fælles forråd af fedt. Dette gentager sig tre gange med opfindsomme navne som „Hindenaf,“ „Halvtforbi,“ og „Heltforbi,“ der afslører kattens bedrag.
Klimaks: Klimaks i historien nås, da musen opdager kattens bedrag, og der ikke er mere fedt tilbage til vinteren. Konfrontationen mellem musen og katten munder ud i, at katten truer og til sidst æder musen.
Afslutning: Den tragiske afslutning illustrerer historiens morale om bedrag og tillid, hvor musens godtroenhed fører til dens undergang.
Dialog: Dialogen er central i eventyret og bruges til at udvikle karaktererne, specielt kattens manipulerende og snedige natur. Den naive mus accepterer kattens løgne, hvilket fremhæver dens uskyld.
Navngivning: Navnene „Hindenaf,“ „Halvtforbi,“ og „Heltforbi“ er symbolsk for kattens gradvise udnyttelse af musens tillid og den stadige forsvinden af deres forråd.
Billedsprog: Eventyret benytter sig af enkeltsprog og direkte tale, der er karakteristisk for Grimm-brødrenes fortællinger. Dette gør historien let forståelig og effektiv til at formidle sit budskab.
Temaer
Bedrag og Tillid: Hovedtemaet i historien er bedrag, hvor katten konstant snyder musen. Musens tillid og mangel på mistro fører til dens fald.
Overlevelse: Temaet om forberedelse til vinteren og overlevelse i svære tider spiller også en rolle, hvor kattens egoisme og manipulation sikrer dens egen overlevelse på bekostning af musen.
Morale: Historien slutter med en bitter morale om verdens gang og uretfærdighed, hvor de svage ofte bliver udnyttet af de stærke.
Symbolik
Katten: Symboliserer bedrag, egoisme og udnyttelse. Katten udnytter sin magt og intelligens til sin egen fordel.
Musen: Symboliserer uskyld, tillid og naivitet. Den mangler evnen til at gennemskue kattens løgne og betaler prisen for sin godtroenhed.
Denne sproglige analyse viser, hvordan „Kat og mus i bofællesskab“ bruger enkle, men effektive narrative teknikker til at formidle en lærerig historie om tillid og svig.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 2 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 15 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 25.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.6 |
| Gunning Fog Indeks | 8 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.3 |
| SMOG Indeks | 8.5 |
| Automated Readability Indeks | 5.2 |
| Antal tegn | 4.531 |
| Antal bogstaver | 3.427 |
| Antal sætninger | 57 |
| Antal ord | 838 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 14,70 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 87 |
| Procentdel af lange ord | 10.4% |
| Antal Stavelser | 1.169 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,39 |
| Ord med tre stavelser | 47 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.6% |
