Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en enke, som havde to døtre, den ene var smuk og flittig og den anden grim og doven. Hun holdt imidlertid mest af den grimme, der var hendes rigtige datter, og den anden måtte gøre alt arbejdet og være Askepot derhjemme. Den stakkels pige sad hver dag på gaden ved en brønd og spandt og spandt, så blodet sprang hende ud af neglerødderne. En dag, da tenen var blevet helt blodig, bukkede hun sig ned for at skylle den i brønden, og hun var da så uheldig at tabe den i vandet. Hun løb grædende hjem og fortalte det til sin stedmor, som blev meget vred og sagde: „Når du har smidt den i vandet, må du gå ned og hente den.“
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Pigen gik tilbage til brønden og vidste ikke, hvad hun skulle gøre, og i sin angst sprang hun ned i brønden for at hente tenen. Da hun kom til sig selv igen, lå hun på en eng med dejlige blomster, og den klare sol skinnede. Hun gik ned over engen, og på vejen kom hun forbi en bagerovn fuld af brød. „Tag mig ud, tag mig ud, ellers brænder jeg op,“ råbte brødet. Hun skyndte sig at gøre det og gik derpå videre. Kort efter kom hun til et æbletræ, der råbte til hende: „Ryst mig, ryst mig, alle mine æbler er modne.“ Hun gik straks hen og rystede træet og æblerne regnede ned til alle sider. Da hun havde samlet dem sammen i en bunke, gik hun videre, og kom snart til et lille hus. I vinduet sad der en gammel kone, med store hugtænder ud af munden.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Pigen blev bange og ville løbe sin vej, men den gamle råbte til hende: „Du skal ikke være bange, min pige, bliv kun hos mig. Hvis du vil være flittig og flink, skal du få det godt. Du skal bare rede min seng og ryste dynerne, så fjerene flyver op, så sner det oppe på jorden. Jeg hedder mor Hulda.“ Pigen blev beroliget og tog tjeneste hos den gamle kone. Hun gjorde sit arbejde ordentligt og rystede dynerne, så fjerene fløj. Derfor havde hun det også godt og fik dejlig mad hver dag.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Da hun havde været i nogen tid hos mor Hulda, begyndte hun at blive i dårligt humør. Først kunne hun ikke forstå, hvad det kom af, men så mærkede hun, at hun havde hjemve, skønt hun havde det tusind gange bedre her end hjemme. Til sidst sagde hun det til mor Hulda. „Det er rigtig pænt af dig, at du længes efter dit hjem,“ svarede den gamle kone, „og siden du har tjent mig så trofast, skal du nok få dit ønske opfyldt.“ Hun gik nu med hende hen under en stor port, og der begyndte det at regne med guld, så pigen blev forgyldt fra top til tå. „Det skal du have, fordi du har været så flink,“ sagde mor Hulda og gav hende også tenen, hun havde tabt.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Så gik de udenfor porten, og i samme nu stod pigen oppe på jorden, ikke ret langt fra sin mors hus. Hun gik derhen, og da hun kom ind i gården, sad hanen på brønden og galede:
„Kykeliky! den gyldne jomfru er kommen til by.“
Hun gik nu ind i stuen til sin mor, og fordi hun havde alt det guld på sig, tog de godt imod hende.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Pigen fortalte nu, hvordan det var gået hende, og da moderen hørte, hvordan hun var kommet til al den rigdom, ville hun gerne forsøge, om det ikke kunne gå hendes egen datter ligesådan. Hun måtte nu også sætte sig ved brønden og spinde, og for at hendes ten skulle blive blodig, stak hun sig i fingeren og rev sig på en tornebusk. Så kastede hun tenen i brønden og sprang selv bagefter. Hun vågnede også op nede på engen og gav sig til at gå hen ad stien. Da hun kom til bagerovnen råbte brødet: „Tag mig ud, tag mig ud, ellers brænder jeg.“ – „Det manglede bare, jeg skulle grise mine hænder til,“ svarede den dovne pige og gik videre. Lidt efter kom hun til æbletræet, der råbte: „Ryst mig, ryst mig, alle mine æbler er modne.“ – „Jeg skulle stå der og lade æblerne dratte ned i hovedet på mig,“ sagde hun, „det kunne aldrig falde mig ind.“ Da hun kom til mor Huldas hus, var hun ikke bange, fordi hun allerede havde hørt om hugtænderne, og tog straks tjeneste hos hende. Den første dag gjorde hun sig umage og var flittig, fordi hun tænkte på alt det guld, hun så ville få, den anden dag gik det allerede trevent, og den tredie morgen ville hun aldeles ikke stå op. Det blev mor Hulda snart ked af og sagde hende op. Den dovne pige var meget tilfreds med det og tænkte, at nu kom guldet vel. Mor Hulda tog hende også med hen til porten, men i stedet for guld faldt der en hel masse beg ned over hende. „Der har du lønnen for din tjeneste,“ sagde mor Hulda og slog døren i.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Den dovne pige kom nu op på jorden igen, men hun var helt bedækket af beg, og da hanen på brønden så hende, galede den:
„Kykeliky! den skidne jomfru er kommen til by.“
Og beget blev siddende på hende, så længe hun levede.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Mor Hulda“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der handler om retfærdighed og belønning af flid.
Historien begynder med en enke, der har to døtre: den ene er smuk og flittig, mens den anden er grim og doven. Enken favoriserer sin egen biologiske datter, den dovne, og den flittige datter bliver behandlet som en Askepot og bliver sat til at udføre alt husarbejdet.
Den flittige pige ender med at falde ned i en brønd, hvor hun lander i en magisk verden. Her møder hun bl. a. en bagerovn fuld af brød og et æbletræ, som begge beder om hendes hjælp, og hun hjælper dem villigt. Da hun til sidst møder Mor Hulda, tager hun tjeneste hos hende og udfører sine opgaver flittigt, hvilket Mor Hulda belønner ved at lade guld regne ned over hende, da hun vender hjem.
Den dovne datter, fristet af hendes stedsøsters held, beslutter sig for at prøve det samme, men hun nægter at hjælpe bagerovnen og æbletræet. Hos Mor Hulda er hun doven og udfører ikke sit arbejde ordentligt. Som straf bliver hun dækket af beg, som aldrig vaskes væk.
Eventyret afslører en moralsk lære om vigtigheden af flid og venlighed, mens dovenskab og selvoptagethed straffes. Det understreger også ideen om, at man høster, hvad man sår, og at ægte godhed bliver belønnet.
Eventyret „Mor Hulda“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der handler om belønning for flid og straf for dovenskab. Historien bruger symbolik og kontrast til at fremhæve moraler og livslektioner, der er relevante for både børn og voksne.
Flid vs. Dovenskab: Hovedtemaet i „Mor Hulda“ er den moralske lektion om, at flid og hårdt arbejde bliver belønnet, mens dovenskab og ugidelighed bliver straffet. Den flittige pige modtager guld for sin indsats, mens den dovne pige bliver dækket af beg.
Materiel og Åndelig Rigdom: Eventyret kan også tolkes som en historie om materiel og åndelig rigdom. Den flittige pige opnår ikke kun fysisk guld, men også anerkendelse og kærlighed, da hun vender tilbage hjem. Dette understreger, at de egentlige værdier ligger i handlinger og moral snarere end i materielle belønninger alene.
Retfærdighed: Historien kommunikerer også et budskab om retfærdighed. Mor Hulda fungerer som en dommer, der giver hver karakter det, de fortjener baseret på deres adfærd. Dette perspektiv kan ses som et udtryk for troen på en iboende retfærdig verdensorden.
Naturens Samspil: Eventyret viser også en forbundethed med naturen. Det faktum, at den flittige pige hjælper brødet og æbletræet, mens den dovne pige ignorerer dem, kan symbolisere respekt for naturen og dens goder, hvilket igen bliver reflekteret i deres belønning.
Familiedynamik: Fortællingen kan desuden ses i lyset af familiedynamik, hvor moderen begunstiger sin egen biologiske datter på trods af hendes ubehagelige karakter, mens stedbarnet udelukkende gennem sin egen moral og flid opnår succes og lykke.
Personlig Vækst og Identitet: Den flittige pige gennemgår en personlig rejse. Hendes tid hos Mor Hulda modner hende, og hun vender hjem med en stærkere identitet og selvtillid. Hun er ikke længere kun defineret af den uretfærdige behandling, hun har lidt, men også af de oplevelser og kvaliteter, hun har udviklet.
Eventyret er kendt for sin enkle historiefortælling, men rummer dybere lag af mening og moral, der fortsat taler til forskellige kulturer og generationer.
„Mor Hulda“ er et af Brødrene Grimms mange eventyr, og det indeholder flere sproglige og tematisk interessante elementer, som vi kan analysere.
Struktur og opbygning: Eventyret følger en klassisk tre-delt struktur med en indledning, midterdel og afslutning. Indledningen præsenterer karaktererne og problematikken, midterdelen beskriver eventyrets magiske begivenheder, og afslutningen giver en konklusion og morale. Der anvendes mange faste vendinger og gentagelser, hvilket er typisk for mange folkeeventyr og hjælper med at gøre historien lettere at huske og genfortælle. For eksempel gentages vendingerne fra brødet og æbletræet samt hanens galen.
Karakterer og deres beskrivelse: Karaktererne er stereotyper, her repræsenteret ved den flittige pige og den dovne pige, som står i kontrast til hinanden. Deres karaktertræk er tydeligt beskrevet gennem deres handlinger og de konsekvenser, der følger. Mor Hulda præsenteres med en vis ambivalens — på den ene side med et skræmmende ydre (store hugtænder) og på den anden side en retfærdig og belønnende karakter.
Sproglig stil og virkemidler: Eventyret bruger direkte tale til at give liv til de ikke-menneskelige elementer, som brødet og æbletræet. Dette animerer omgivelserne og gør dem til aktive deltagere i fortællingen. Sproget er enkelt og præcist, med fokus på handling fremfor detaljeret beskrivelse, hvilket er karakteristisk for mundtlig fortælletradition.
Temaer og moraler: Et centralt tema i eventyret er belønning for flid og straf for dovenskab. Den flittige pige belønnes med guld, mens den dovne bliver dækket af beg, hvilket cementerer moralen om, at hårdt arbejde og venlighed fører til belønning. Der findes også et tema om hjemve og værdien af hjemmet, som trods hårdt arbejde anses som dyrebart af den flittige pige.
Symbolik: Vandet i brønden kan tolkes som en overgang til en anden verden, en klassisk trope i eventyr, der markerer begyndelsen på den magiske del af historien. Guld og beg er symboler på henholdsvis belønning og straf, og de er konkrete manifestationer af karakterernes handlinger.
Samlet set anvender „Mor Hulda“ en simpel, men effektiv fortælleform, der kombinerer magiske elementer med en klar morale. Fortællingens universelle tema om flid og belønning er tidløst og forståeligt for læsere i alle aldre.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 24 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 480 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.6 |
| Gunning Fog Indeks | 8.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 8.1 |
| Automated Readability Indeks | 6.4 |
| Antal tegn | 4.576 |
| Antal bogstaver | 3.511 |
| Antal sætninger | 48 |
| Antal ord | 891 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,56 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 87 |
| Procentdel af lange ord | 9.8% |
| Antal Stavelser | 1.205 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 34 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 3.8% |
