Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en mand, som kaldte på sine tre sønner og gav den ældste en hane, den anden en le og den tredie en kat. „Jeg er nu gammel og vil gerne sørge for jer, før jeg dør,“ sagde han. „Penge har jeg ikke, og det, jeg giver jer, har tilsyneladende ringe værdi, men det kommer blot an på at bære sig fornuftigt ad. Find et land, hvor sådanne ting ikke kendes, så er jeres lykke gjort.“
Da faderen var død vandrede den ældste af sted med sin hane, men den var godt nok kendt, hvor han kom frem. I lang afstand så han den sidde på byens tårne og dreje sig for vinden, i landsbyerne hørte han den gale og ikke et eneste menneske faldt på at undre sig over hans dyr, så det så rigtig nok ikke ud, som om han skulle gøre sin lykke dermed. Til sidst kom han dog ud på en ø, hvor folkene aldrig nogensinde havde set en hane og ikke engang kunne inddele tiden. De vidste nok, når det var morgen og aften, men når de ikke sov om natten, kunne de slet ikke hitte ud af tiden. „Sikken et dejligt dyr,“ sagde han, „det har en rubinrød krone på hovedet og sporer som en ridder. Om natten kalder det tre gange på bestemte tider, sidste gang lidt før solen står op. Og når det råber om dagen, kan I være vis på, at vejret forandrer sig.“ Folkene syntes godt om hanen og sov ikke en hel nat og morede sig kongeligt ved at høre hanen fortælle dem højt og lydeligt kl. to og fire og seks, hvordan tiden gik. De spurgte ham om dyret ikke var til salg, og hvad han forlangte for det. „Så meget guld, som et æsel kan bære,“ svarede han. „Det er jo en latterlig lille pris for sådan et kostbart dyr,“ råbte de allesammen og gav ham, hvad han ønskede.
Da han kom hjem med al den rigdom, blev hans brødre meget forundrede, og den næstældste sagde: „Jeg vil også ud og se, om min le kan meje ligeså meget af til mig.“ Det så imidlertid ikke ud til det, for alle vegne mødte han bønder som lige så godt havde en le på skulderen som han. Til sidst kom han til en ø, hvor folkene aldrig havde set en le. Når kornet var modent, kørte de kanoner ud på marken og skød det ned. Men det var jo slet ikke hensigtsmæssigt, nogle skud gik i luften, andre traf aksene i stedet for strået, og så gjorde det jo et forbistret spektakel. Manden gav sig så til at meje ganske stille så rask, han kunne, og folkene var lige ved at tabe næse og mund af forundring. De ville gerne give ham alt, hvad han ønskede, for leen, og han fik en hest belæsset med så meget guld, den kunne bære.
Den tredie bror ville nu også prøve sin lykke med katten. Det gik ham ligesom de andre, så længe han blev inde på fastlandet nyttede den ham ikke noget, for de havde katte alle vegne og der var oven i købet så mange, at ungerne blev kastet i vandet. Til sidst sejlede han over til en ø, og det traf sig så heldigt, at de slet ikke kendte katte. Musene havde udbredt sig ganske uhindret og dansede rundt på bænke og borde uden at bryde sig om, at folkene var hjemme. Alle mennesker var fortvivlet derover, og ikke engang kongen i sit slot kunne undgå denne plage. Musene peb i alle kroge og gnavede alt, hvad de kunne få fat i. Katten begyndte nu sin jagt og havde snart ryddet to store sale. Folkene bad kongen købe dette mærkelige dyr og den tredie bror forlangte og fik et muldæsel belæsset med guld og kom således hjem med de allerstørste skatte.
Katten gjorde sig rigtig til gode med musene og dræbte så mange, at de ikke var til at tælle. Til sidst blev den forpustet og tørstig af arbejdet og standsede, strakte hals og råbte: „Mjav.“ Dette løjerlige skrig forskrækkede kongen og hele hoffet sådan, at de styrtede ud af slottet. Udenfor holdt de råd om, hvad de skulle gøre, og blev til sidst enige om at sende bud til katten for at spørge, om den ville rømme slottet godvilligt eller om de skulle bruge magt. „Vi vil hellere plages af musene, det er vi jo dog vant til, end give vort liv til pris for sådan et uhyre,“ sagde de. En page blev sendt op til katten for at høre dens svar, men den var blevet endnu mere tørstig og svarede blot: „Mjav, mjav.“ Pagen syntes, at den sagde: „Nej, nej,“ og gik ned og fortalte det til kongen. „Så bruger vi magt,“ sagde rådsherrerne. Der blev så kørt kanoner op, og slottet blev skudt i brand. Da ilden nåede den sal, hvor katten var, sprang den ud ad vinduet og slap helskindet fra det, men folkene blev ved at skyde, lige til slottet var skudt i grus.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre lykkebørn“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller historien om tre brødre, hver udstyret med en tilsyneladende ubrugelig genstand af deres far: en hane, en le og en kat. Faderen, der ikke havde penge, rådede sine sønner til at finde et land, hvor disse genstande ikke var kendt, for at opnå lykke og rigdom.
Den ældste bror opdager en ø, hvor folk aldrig har set en hane og derfor ikke kan måle tiden. Han sælger sin hane for guld, da indbyggerne er fascineret af dyrets evne til at fortælle tid. Den næstældste bror finder en anden ø, hvor lokale skød deres korn med kanoner i mangel af en le. Han viser dem, hvordan man bruger en le og modtager en hest lastet med guld som betaling. Den yngste bror rejser til en ø plaget af mus og uden katte. Hans kat gør sig nyttig ved at jage musene, og kongen køber katten for et muldæsel lastet med guld. Katten ender med at skræmme hofmændene med sit „mjav“, hvilket fører til, at de sætter slottet i brand for at slippe af med den.
Eventyret indebærer temaer som klogskab, opportunisme og tilpasning til fremmede kulturer for at opnå succes. Brødrene finder hver især rigdom ved at introducere noget nyt og værdifuldt i disse fremmede lande, hvor deres gaver er ukendte og derfor højt værdsat.
Eventyret „De tre lykkebørn“ af Brødrene Grimm handler om tre brødre, der bliver sendt ud i verden med hver deres tilsyneladende værdiløse genstand: en hane, en le og en kat. De fortælles, at deres lykke afhænger af at finde et sted, hvor de respektive genstande ikke kendes. Dette leder hvert af de tre brødre til forskellige øer, hvor de opnår stor rigdom ved at introducere den ukendte genstand til befolkningen.
Kulturelle forskelle som en ressource: Eventyret kan ses som en kommentar på, hvordan noget relativt almindeligt eller trivielt i én kultur kan have betydelig værdi i en anden kontekst. De tre brødre bliver rige, fordi de præsenterer noget ukendt og nyt, hvilket viser, hvordan kulturelle forskelle kan udnyttes som en ressource.
Tilpasning og kreativitet: Brødrenes succes afhænger af deres evne til at tilpasse sig nye betingelser og tænke kreativt. De overkommer tilsyneladende umulige odds ved at finde innovative måder at anvende deres gaver på. Eventyret kan derfor ses som en opfordring til at finde nye løsninger på gamle problemer.
Optimisme og udholdenhed: Trods initial modløshed, da deres gaver ikke gør indtryk derhjemme, vælger brødrene at fortsætte deres søgen. Dermed kan eventyret formidle en vigtig lektie om, at optimisme og vedholdenhed kan føre til succes selv med begrænsede ressourcer.
Uforudsigelige følger af menneskelig intervention: Den sidste brors historie med katten ender med, at en ellers vellykket introduktion af et nyttigt dyr fører til uventede komplikationer, da katten skræmmer kongen og hoffet. Dette kan ses som en advarsel om, at enhver handling har sine omkostninger og risici.
Bevidsthed om egne værdier: Eventyret kan også tolkes som en refleksion over, hvordan man kun værdsætter noget, når man er bevidst om dets værdi. Brødrene og beboerne på øerne lærer at tænke nyt over, hvad der virkelig har værdi i deres liv, da de præsenteres for noget, de aldrig har set før.
Eventyret formidler på denne måde mange tidløse indsigter om menneskelig natur, perspektiv og ambitioner. Det opfordrer læsere til at se verdien af det kendte, mens de inspireres til at anvende deres ressourcer klogt i nye og ukendte situationer.
Den sproglige analyse af eventyret „De tre lykkebørn“ af Brødrene Grimm tager udgangspunkt i eventyrets strukturelle og sproglige elementer.
Her er nogle centrale dele af analysen:
Struktur
Indledning: Eventyret starter med den klassiske frase „Der var engang,“ som er typisk for mange eventyr. Dette sætter læseren i en tidløs og fiktiv verden.
Karakterer: Der er en klar opdeling mellem de tre brødre og deres forskellige rejser, hvilket er typisk for eventyrets struktur med en tredelt stil, hvor hver bror repræsenterer en del af fortællingen.
Moralsk pointe: Eventyret afsluttes med en implicit morale omkring det at udnytte muligheder og se værdien i det tilsyneladende ubrugelige.
Sprog og stil
Simpelt og klart sprog: Sproget er enkelt og direkte, som er typisk for eventyr, der er skrevet med henblik på let forståelse og mundtlig formidling.
Dialoger: Der er flere dialoger mellem karaktererne, især når brødrene interagerer med øboerne. Disse dialoger giver indsigt i karakterernes personligheder og de kulturelle forskelle, de møder.
Beskrivelse og adjektiver: Der er brug af farverige beskrivelser, fx „en rubinrød krone“ om hanen, som skaber levende billeder for læseren og giver objekterne en næsten magisk kvalitet.
Temaer
Opfindsomhed og udnyttelse af muligheder: De tre brødre formår at vende almindelige genstande til værdifulde skatte ved at introducere dem i samfund, der aldrig har set dem før.
Kulturel forskel: Eventyret arbejder med temaet om kulturel forskel og hvordan noget hverdagsagtigt i én kultur kan være ukendt og fascinerende i en anden, hvilket kan udnyttes til økonomisk gevinst.
Lykke og rigdom: Rigdom opnås ikke gennem traditionel handel, men gennem det usædvanlige og uventede, hvilket måske kommenterer på samfundets værdier og opfattelse af rigdom.
Symbolik
Hane, le og kat: Disse genstande symboliserer forskellige menneskelige egenskaber og opfindsomhed – hanen repræsenterer tid, leen effektivitet i landbrug, og katten kontrol over individer (musene).
Eventyret „De tre lykkebørn“ af Brødrene Grimm fremstår ikke kun som en samling af underholdende elementer, men også som en kommentar på menneskets evne til at finde og udnytte værdi, hvor den ikke umiddelbart synes åbenlys.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 70 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1650 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.5 |
| Gunning Fog Indeks | 10.5 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
| SMOG Indeks | 9.4 |
| Automated Readability Indeks | 7.7 |
| Antal tegn | 4.373 |
| Antal bogstaver | 3.382 |
| Antal sætninger | 41 |
| Antal ord | 843 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 20,56 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 89 |
| Procentdel af lange ord | 10.6% |
| Antal Stavelser | 1.146 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 47 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.6% |
