Læsetid for børn: 10 min
I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en konge, som havde en datter, der var så dejlig, at selv solen, der dog har set så meget kønt, undredes, hver gang den skinnede på hende. I nærheden af slottet lå der en stor, mørk skov, og der inde var der en brønd under en gammel lind. Når det var meget varmt, gik kongedatteren ud i skoven og satte sig ved vandet, og når hun kedede sig, spillede hun bold med en guldkugle, som var hendes kæreste legetøj.
En dag skete der det uheld, at hun ikke greb kuglen igen.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Den rullede væk fra hende lige ud i vandet. Hun fulgte den med øjnene, men den forsvandt, og brønden var så dyb, at man slet ikke kunne se bunden. Hun gav sig til at græde, højere og højere, og var meget fortvivlet. På en gang hørte hun en stemme: „Hvad er der dog i vejen, lille prinsesse, du græder jo, så det kunne røre en sten.“ Da hun vendte sig om, så hun en frø, som stak sit ækle, tykke hoved op af vandet. „Å er det dig, gamle vandhund,“ sagde hun, „jeg græder, fordi min guldkugle er faldet i brønden.“ – „Vær bare rolig,“ sagde frøen, „jeg skal nok hjælpe dig. Hvad får jeg, når jeg skaffer dig dit legetøj igen?“ – „Alt, hvad du vil,“ svarede kongedatteren, „mine klæder, mine perler og mine ædelstene, og hvis du bryder dig om det, må du også gerne få min guldkrone.“ – „Mange tak,“ sagde frøen, „alt det bryder jeg mig ikke om. Men vil du love mig at holde af mig og lege med mig og lade mig sidde ved siden af dig ved bordet og spise af din tallerken og drikke af dit bæger og sove hos dig i din seng, så skal jeg dykke ned og hente din guldkugle.“ – „Jeg lover dig det alt sammen, når du blot vil hente min kugle,“ svarede hun. Men ved sig selv tænkte hun: Sikken en tosset frø! Den kan da ikke være min legekammerat. Den må nok pænt blive nede hos de andre frøer og kvække.
Frøen dykkede nu ned og kom lidt efter op igen med kuglen i munden. Den lagde den i græsset, og kongedatteren tog den henrykt og løb af sted med den. „Vent lidt,“ råbte frøen, „tag mig med. Jeg kan ikke løbe så hurtigt som du.“ Men det nyttede ikke, at den kvækkede så højt, den kunne. Hun hørte det ikke, men skyndte sig hjem og havde snart glemt den stakkels, grimme frø.
Næste dag, da den lille prinsesse og kongen og hele hoffet sad og spiste til middag, hørte hun noget, der kom op ad marmortrappen, plask, plask. Så blev der banket på døren, og en stemme råbte: „Luk op, lille prinsesse.“ Hun gik hen for at se, hvem det var, og da hun lukkede op, sad frøen udenfor. Hun smækkede døren i og satte sig hen til bordet igen, men hun var slet ikke rigtig glad. Kongen kunne nok se, at der var noget i vejen med hende og spørge: „Hvad er det, du sidder og er bange for? Står der en kæmpe derude og vil tage dig?“ – „Nej, det er ingen kæmpe,“ svarede hun, „det er en væmmelig frø.“ – „Men hvad vil den dog?“ – „Å far, da jeg i går sad ude ved brønden og spillede bold, faldt kuglen i vandet.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Så græd jeg, og frøen hentede den til mig, og så måtte jeg love den, at den skulle være min legekammerat. Men jeg var rigtig nok sikker på, at den ikke kunne komme op af vandet. Nu står den derude og vil ind.“ Imidlertid bankede frøen nok en gang og råbte:
„Lille prinsesse
luk døren op,
jeg står herude og venter. Den løn, du mig loved
ved brønden i går,
kommer jeg
nu og henter.“
Da sagde kongen: „Hvad du har lovet, skal du holde. Gå straks hen og luk op.“ Hun gjorde, som han sagde, og frøen kom ind og hoppede lige i hælene på hende hen til hendes stol. „Løft mig op,“ sagde den. Prinsessen gjorde det, men ikke før kongen sagde, hun skulle. Da frøen først var kommet op på stolen, ville den op på bordet, og da den var kommet derop, sagde den: „Skyd så din guldtallerken hen til mig, så spiser vi sammen.“ Hun gjorde det, men man kunne nok se, at hun ikke holdt af det. Frøen lod sig maden smage, men hver mundfuld blev siddende hende i halsen. „Nu er jeg træt,“ sagde den, da den havde spist, „bær mig nu ind i din stue, så lægger vi os til at sove i din silkeseng.“ Hun begyndte at græde, for hun var bange for den kolde frø, og turde ikke røre ved den, og nu skulle den ligge i hendes hvide, bløde seng! Men kongen blev vred og sagde: „Du skal ikke bagefter foragte den, der hjalp dig i din nød.“ Hun tog den så med to fingre og satte den i en krog inde i sin stue.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Da hun havde lagt sig i sin seng, kom den kravlende og sagde: „Jeg er træt, jeg vil sove lige så godt som du. Hvis du ikke tager mig op til dig, siger jeg det til din far.“ Så blev kongedatteren for alvor vred, tog frøen og kastede den af alle kræfter mod væggen: „Nu kan du vel få hvilet dig nok, din væmmelige frø,“ råbte hun.
Men i det samme blev hun helt forskrækket, for i stedet for frøen stod der en kongesøn med kønne, gode øjne og så på hende. Han fortalte, at en ond heks havde forvandlet ham til en frø, og kongedatteren var den eneste, der kunne frelse ham.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Hun løb efter sin far, og da han havde hørt historien, bestemte han, at kongesønnen skulle giftes med prinsessen. Så gik de i seng, og da solen næste morgen vækkede dem, holdt der en vogn, forspændt med otte hvide heste. De havde hvide strudsfjer på hovedet og var spændt fast med guldkæder. Bagpå stod vognen den tro Henrik, den unge konges tjener. Han havde været så bedrøvet, fordi hans herre var forhekset til en frø, at han havde lagt tre jernbånd om sit hjerte, for ikke at det skulle briste af sorg. Den tro Henrik løftede nu kongesønnen og prinsessen ind i vognen, og stillede sig bagved dem, og hans hjerte svulmede af glæde over, at hans herre var frelst.
Da de havde kørt et stykke, hørte kongesønnen, at der var noget bagved ham, der knagede, som om det gik itu. Han vendte sig om og sagde:
„Hørte du Henrik, aksen brast?“
„Nej, herre, vognen går støt og fast,
det var kun det bånd, jeg bar om mit hjerte,
at ikke det skulle briste af smerte,
da I måtte friste et kummerligt liv
hos frøer og tudser blandt tang og siv.“
To gange endnu hørte kongesønnen noget, der knagede, og begge gange troede han, at vognen gik itu. Men det var kun jernbåndene om den tro Henriks hjerte, der sprang, fordi hans bryst var fyldt af lykke over, at hans herre var frelst.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„The Frog King, or Iron Heinrich“ is one of the classic fairy tales collected by the Brothers Grimm. It revolves around a princess, a frog, and a faithful servant named Heinrich. The tale begins with a princess who loses her beloved golden ball in a well. A frog offers to retrieve it for her if she promises companionship in return. Although she reluctantly agrees, the princess doesn’t truly intend to keep her promise.
After the frog retrieves the ball, the princess leaves it behind, thinking she will never see it again. However, the frog finds its way to the castle to claim the companionship promised to him. Despite her reluctance, her father, the king, insists that she honor her word. The frog eats from her plate and insists on sleeping in her bed, causing the princess distress.
In a moment of frustration, the princess throws the frog against the wall, transforming it into a handsome prince. He explains that he had been cursed by a wicked witch and that the princess’s actions freed him from enchantment. The two are then destined to marry.
As they travel to the prince’s realm, they are accompanied by the prince’s devoted servant, Heinrich, who had bound his heart with iron bands to prevent it from breaking out of grief for his master’s condition. As they journey, the joy of seeing his master liberated causes the iron bands around Heinrich’s heart to snap, demonstrating his deep loyalty and the emotional depth of the tale.
The story touches on themes such as the importance of keeping promises, transformation, and the power of true loyalty and love.
„Frøkongen eller Jernhenrik“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der har været genstand for en række fortolkninger gennem tiden.
Løfter og ansvar: En central tema i eventyret er det ansvar, der følger med at afgive et løfte. Prinsessen lover frøen, hvad den ønsker, for at få sin guldkugle tilbage, men har ikke intentioner om at holde sit løfte. Historien viser vigtigheden af at stå ved sine ord og konsekvenserne af at undervurdere andres værd.
Transformation og identitet: Frøens transformation til en prins er en klassisk trope, hvor det grimme ydre skjuler en ædel indre identitet. Det kan tolkes som en fortælling om, at skønhed og værd ofte er skjult for det blotte øje og kræver indsigt og tålmodighed for at opdage.
Det brudte hjerte og loyalitet: Jernhenriks bånd omkring hjertet symboliserer sorg og loyalitet. Trofast tjenerskab, som Henriks, viser, hvordan ægte hengivenhed kan overvinde kvaler og føre til befrielse og glæde, hvilket understreger værdien af troskab og kærlighedens helbredende kraft.
Indre vækst og modenhed: Prinsessens rejse fra barnlig forfængelighed til at påtage sig et ansvar, selv mod sin vilje, afspejler en proces mod modenhed. Historien kan ses som en allegori for, hvordan modgang eller udfordringer kan katalysere personlig vækst.
Køn og magt: Eventyret kan også undersøges gennem en kønspolitisk linse. Prinsessens modvilje mod frøen kan analyse som modstand mod tvang og tab af autonomi, hvilket også rejser spørgsmål om magtdynamikker i relationer og de forventninger, samfundet har til kvinder.
Samlet set er „Frøkongen eller Jernhenrik“ en rig fortælling, der, som mange eventyr, indeholder flere niveauer af betydning og lærdom, afhængig af læserens perspektiv og den kulturelle kontekst.
Den sproglige analyse af eventyret „Frøkongen eller Jernhenrik“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere aspekter, herunder sprogbrug, struktur, temaer og symbolik.
Sprogbrug og Struktur
Arkaisk Sprog: Eventyret anvender et sprog, der kan virke gammeldags for moderne læsere, hvilket er passende for eventyrets alder og setting. Brugen af ord som „konge“, „brønd“, og udtryk som „det ækle, tykke hoved“ bidrager til en gammel verdens stemning.
Dialog: Historien indeholder en del direkte tale, som er typisk for eventyr. Dette ses i interaktionen mellem prinsessen og frøen samt mellem prinsessen og kongen. Dialogerne driver handlingen fremad og udvikler karakterrelationerne.
Rim og Rytme: Eventyret indeholder rim og rytme, især i frøens sætninger ved døren og i den tro Henriks sætninger. Rim som „Hørte du Henrik, aksen brast?“ skaber en musikalitet, der er typisk for mundtligt overleverede historier.
Gentagelse: Gentagelse er et gennemgående stilistisk træk, der hjælper med indlæring og erindring. For eksempel gentages frøens krav og prinesens afvisning, hvilket fremhæver spændingen i fortællingen.
Temaer
Løfte og Ansvar: Et centralt tema er værdien af at holde sit løfte. Prinsessen lover at lade frøen blive hendes legekammerat, allerede før hun ved, hvad dette indebærer. Hendes kamp med at overholde dette løfte udgør en del af fortællingens konflikt.
Forvandling og Frelse: Eventyret inkluderer temaet forvandling, der er centralt i mange eventyr. Frøens transformation til en kongesøn indikerer ideen om, at indre værdi og skønhed ofte er skjult under et uattraktivt ydre.
Trofasthed: Den tro Henrik repræsenterer temaet om loyalitet. Hans kærlighed og loyalitet til sin herre er så stærk, at han bogstaveligt talt binder sit hjerte, hvilket tilføjer dybde til fortællingen og illustrerer hengivenhedens kraft.
Symbolik
Guldkuglen: Guldkuglen kan symbolisere uskyld og barndom, men også rigdom og opfyldelsen af ønsker. Det er prinsessens kæreste eje og virker som en katalysator for handlingen.
Vand: Brønden og vandet kan repræsentere ubevidste ønsker og følelser, eller måske dybderne af potentiale, som prinsessen først ikke er i stand til at se.
Frøen/Kongesønnen: Frøen symboliserer ofte transformation og potentiale. Den repræsenterer, hvordan udseende kan bedrage og det skjulte potentiale i uønskede eller undervurderede ting.
Fortællingens Morale
Historien bærer en classic eventyrmoral: skønhed og værdi findes ofte skjult under uventede former, og sande værdier vises gennem handlinger snarere end ord eller udseende. Desuden understreger den vigtigheden af at holde ord og værdsætte hjælp, selv når det kommer fra uventede steder.
Samlet set viser „Frøkongen eller Jernhenrik“ en kompleks sammensætning af temaer og strukturer, der er karakteristiske for Grimms eventyr, kombineret med en universel historie om transformation, forpligtelse og genkendelse af indre skønhed.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 1 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 440 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.8 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.1 |
| Gunning Fog Indeks | 8.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 8 |
| Automated Readability Indeks | 6 |
| Antal tegn | 6.215 |
| Antal bogstaver | 4.693 |
| Antal sætninger | 67 |
| Antal ord | 1.189 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,75 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 107 |
| Procentdel af lange ord | 9% |
| Antal Stavelser | 1.589 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,34 |
| Ord med tre stavelser | 47 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4% |
