Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en møller, som var meget fattig, men han havde en vidunderlig smuk datter. En gang kom han tilfældigvis til at tale med kongen, og for at prale lidt, sagde han: „Jeg har en datter, som kan spinde guld af hø.“ – „Det er en herlig kunst,“ sagde kongen, „lad din datter komme op til mig i morgen, så vil jeg stille hende på prøve.“
Da pigen næste dag kom op på slottet, førte han hende ind i et værelse, der var helt fuldt af hø, gav hende en rok og en ten og sagde: „Tag så fat på arbejdet, men hvis du ikke inden i morgen har spundet alt dette hø til guld, er det ude med dig.“ Derpå gik han og låsede døren efter sig.
Billede: Kurt Rübner (1875 – 1965)Der sad nu den stakkels pige og vidste ikke sine levende råd. Hun havde ikke ringeste anelse om, hvordan man bar sig ad med at spinde hø til guld, og til sidst begyndte hun at græde. På en gang gik døren op, og en lille mand kom ind. „God aften, lille jomfru,“ sagde han, „hvad græder du dog for?“
„Jeg er så ulykkelig,“ hulkede pigen, „jeg skal spinde dette hø til guld, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal bære mig ad.“ – „Hvad vil du give mig, hvis jeg hjælper dig,“ spurgte den lille mand. „Mit halsbånd,“ svarede hun, og manden tog det og satte sig til at spinde, og snip snap snurre så var tenen fuld, og sådan gik det til den lyse morgen. Da var stuen fuld af det pure guld.
Billede: Kurt Rübner (1875 – 1965)Kongen kom allerede ved solopgang og blev meget forbavset og glad. Imidlertid ville han ikke lade sig nøje med det, men førte pigen ind i et værelse, hvor der lå endnu mere hø, og befalede hende at spinde det inden næste dag, hvis hun havde sit liv kært.
Pigen vidste ikke, hvad hun skulle gøre, og gav sig til at græde, men den lille mand kom igen og spurgte: „Hvad får jeg, hvis jeg hjælper idg?“ – „Min ring,“ svarede hun, og manden tog den og begyndte at spinde, og inden solen stod op, var han færdig. Kongen blev kun endnu mere grisk da han så alt det blinkende guld, og førte møllerdatteren ind i et meget stort værelse fuldt af hø. „Hvis du kan spinde det inden i morgen tidlig, vil jeg tage dig til min dronning,“ sagde han og tænkte ved sig selv: „Selv om hun kun er datter af en møller, kan jeg dog aldrig få en kone, der er så rig.“
Da pigen var blevet alene, kom manden frem igen og spurgte: „Hvad får jeg, hvis jeg hjælper dig?“ – „Jeg har ingenting at give dig,“ svarede pigen bedrøvet. „Vil du da love mig det første barn, du får, når du bliver dronning,“ spurgte han. „Man kan jo aldrig vide, hvordan det kan gå,“ tænkte pigen, og da hun ikke vidste, hvordan hun ellers skulle klare sig, sagde hun ja, og manden spandt og spandt til den lyse morgen. Så var værelset fuldt af guld, og da kongen kom og så det, blev han meget glad, og brylluppet blev fejret med stor pragt.
Et år efter fødte dronningen et dejligt barn. Hun havde ganske glemt den lille mand, men pludselig trådte han ind i værelset og sagde: „Giv mig så, hvad du har lovet mig.“ Dronningen blev meget forfærdet og tilbød ham alle sine skatte, hvis han ville lade hende beholde barnet, men manden sagde: „Kød og blod er mere værd end alverdens skatte.“ Dronningen gav sig nu til at græde, og manden fik ondt af hende og sagde: „Hvis du i løbet af tre dage kan gætte, hvad jeg hedder, skal du få lov til at beholde dit barn.“
Billede: Kurt Rübner (1875 – 1965)Dronningen lå hele natten vågen for at komme i tanker om alle de navne, hun kendte, og sendte bud rundt om i landet for at få endnu flere at vide.
Da manden kom næste dag, begyndte hun med Kaspar, Melchior, Balthazar og så videre, men manden sagde stadig: „Nej, det hedder jeg ikke.“
Billede: Kurt Rübner (1875 – 1965)Den næste dag sendte hun bud til nabolandet for at få at vide, hvad folkene der hed. Da manden kom, sagde hun de løjerligste navne som Vissenpind, Spidsben og Snørestøvle, men intet af dem var det rigtige.
Da budet kom tilbage tredie dag sagde han: „Jeg har ikke kunnet opdage et eneste nyt navn, men da jeg kom til et højt bjerg bag skoven, så jeg et lille hus, hvor der brændte et bål.
Billede: Kurt Rübner (1875 – 1965)En løjerlig lille mand sprang rundt om ilden, hoppede på et ben og sang:
‚I dag jeg brygger, i morgen jeg bager,
i overmorgen dronningens barn jeg tager,
hvor herligt, at ingen har anelse haft
om, at mit navn det er Rumleskaft.'“
Dronningen blev ude af sig selv af glæde, og da den lille mand kom spurgte hun: „Hedder du Kunz?“
„Nej.“ – „Hedder du da Heinz?“ – „Nej.“
„Så hedder du måske Rumleskaft?“
„Det har djævlen sagt dig,“ råbte den lille mand rasende, og stampede så hårdt med den venstre fod i jorden, at benet sank helt i, og i hidsighed greb han så fat i den højre fod og rev sig selv midt over.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Rumleskaft“ er et klassisk eventyr, indsamlet og bearbejdet af Brødrene Grimm. Historien handler om en fattig møllerdatter, der bliver udsat for en umulig opgave af en grådig konge, der ønsker hø spundet til guld. For at klare opgaven får hun hjælp af en mystisk lille mand, der til gengæld for sin hjælp kræver hendes kostbare genstande og til sidst hendes første barn.
Eventyrets kerneproblematik handler om grådighed, løftebrud og den lille mands mystiske natur, der tillader ham at manipulere situationerne til sin fordel. Dronningen, som møllerdatteren bliver til, må bruge list og information for at bryde den aftale, hun indgik i nødens stund. Gennem et uventet tip får hun kendskab til den lille mands navn, hvilket er nøglen til at bryde hans magt og beholde sit barn.
Historien viser, hvordan klogskab og opfindsomhed kan overkomme selv de mest uretfærdige og overnaturlige udfordringer, samtidig med at den indeholder elementer af mystik og det fantastiske, som er typisk for folkeeventyr.
„Rumleskaft“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der indeholder en række temaer og fortolkninger, som har fascineret læsere i generationer. Her er nogle af de forskellige måder, man kan forstå og fortolke eventyret på:
Klasseskel og ambition: Historien starter med en fattig møller, der forsøger at imponere kongen ved at prale med sin datters evner. Dette kan ses som et eksempel på, hvordan mennesker ofte forsøger at overskride deres sociale status gennem løgne eller overdrivelser. Kongen, der repræsenterer magten og rigdommen, bliver drevet af grådighed, hvilket også antyder de risici, der er forbundet med ambitioner uden moralsk kompas.
Kvinders rolle og værd: Møllerdatteren befinder sig i en udsat position, hvor hendes skæbne afgøres af mænd – både faderen, kongen og Rumleskaft. Hendes rejse kan tolkes som en kritik af de begrænsninger og prøvelser, kvinder blev udsat for, samt de ofre de måtte bringe i en patriarkalsk verden.
Magiske indsigelser: Rumleskafts karakter er både hjælper og antagonist. Han illustrerer, hvordan magiske væsner i eventyr ofte kommer med uforudsete konsekvenser og omkostninger. Pigens indgåelse af en pagt med Rumleskaft viser, hvordan mennesker nogle gange indgår aftaler uden at forstå de fulde konsekvenser, ofte drevet af desperation.
Navnets magt: Den centrale konflikt, hvor dronningen skal gætte Rumleskafts navn, understreger betydningen af navne og identitet. I mange kulturer tillægges navne en særlig magt, og at kende et væsens sande navn giver ofte kontrol over det. Dette aspekt af historien kan tolkes som en kommentar til betydningen af viden og opdagelse.
Straf og retfærdighed: Historien ender med Rumleskafts død, som er både grotesk og dramatisk. Denne afslutning kan ses som en retfærdiggørelse, hvor den onde figur, der forsøger at tage barnets liv, ender med at blive straffet for sin grådighed og arrogance.
Moral og læring: Fortællingen tilbyder flere moralske lektioner, herunder vigtigheden af ærlighed, modet til at stå ved sine løfter og de farer, der følger med grådighed og ambition.
„Rumleskaft“ er altså mere end blot en simpel fortælling; det er en kompleks historie fyldt med symbolik og temaer, der kan udforskes fra mange forskellige vinkler. Det inviterer læserne til at overveje de dybere betydninger bag karakterernes handlinger og de konsekvenser, der følger.
En sproglig analyse af eventyret „Rumleskaft“ af Brødrene Grimm kan omfatte flere aspekter, herunder temaer, sprogbrug, karakterudvikling og strukturer.
Her er nogle nøgleelementer
Løgne og konsekvenser: Historien begynder med en løgn, da mølleren overdriver sin datters evner. Dette sætter gang i hele fortællingens begivenheder.
Aftaler og forpligtelser: Eventyret kredser om de aftaler, man indgår – både frivilligt og under pres – og de konsekvenser, de medfører.
Identitet og navngivning: Mysteriet om Rumleskafts navn er centralt for historien, hvor navnets magt bliver tydeligt.
Sprogbrug
Repetitiv Struktur: Brugen af gentagelser, som når den lille mand spørger, hvad han skal have som betaling, skaber en rytme og forudsigelighed, typisk for folkeeventyr.
Dialog og direkte tale: Brug af replikker gør karaktererne levende og driver handlingen fremad, især i mødet mellem pigen og Rumleskaft samt de sidste konfrontationer.
Karakterudvikling
Møllerdatteren: Går fra at være offer for sin fars ambitioner til at blive en stærkere karakter, der til sidst formår at løse problemet.
Rumleskaft: Fremstår først som en hjælpsom, men mystisk figur, men hans sande natur som en manipulerende kontraktmaker afsløres gradvist.
Struktur
Tresserstruktur: Historien er inddelt i tre prøver/situationer med stigende sværhedsgrad, hvilket er almindeligt i eventyr for at opbygge spænding.
Opløsning og straf: Den ultimative afsløring af navnet fører til en dramatisk afslutning, hvor Rumleskaft møder sin straf for sine handlinger.
Motiver
Forvandling: Forventningen om at kunne forvandle hø til guld spejler ønsket om transformation – både i bogstavelig og metaforisk forstand.
Navnets Magt: At kende et navn giver kontrol, hvilket er et gennemgående motiv i mange eventyr, hvor navngivning er en form for magtforhold.
Dette narrative og sproglige valg skaber en fortælling, der både fungerer som en spændende historie og som en moralsk lektie om ærlighed, aftaler og konsekvenserne af ens handlinger.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 55 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 500 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.8 |
| Gunning Fog Indeks | 10.5 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 9.5 |
| Automated Readability Indeks | 8.1 |
| Antal tegn | 4.534 |
| Antal bogstaver | 3.448 |
| Antal sætninger | 40 |
| Antal ord | 866 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 21,65 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 85 |
| Procentdel af lange ord | 9.8% |
| Antal Stavelser | 1.171 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 47 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.4% |
