Læsetid for børn: 14 min
Opmærksomhed: Dette er en skræmmende historie.
Der var engang en konge og en dronning, som levede lykkeligt med hinanden. De havde tolv børn, men det var drenge allesammen. En dag sagde kongen til sin kone: „Hvis det trettende barn, du føder, bliver en pige, skal de tolv drenge dræbes, for at hun kan få hele kongeriget.“ Han lod straks lave tolv kister, og der blev lagt høvlspåner i dem og puder, som de døde skulle ligge på. Så lod han dem stille ind i en stue, låsede døren og gav dronningen nøglen, men forbød hende at tale til nogen derom.
Dronningen sad hele dagen og sørgede, og hendes yngste søn, der hed Benjamin efter bibelen og altid var hos hende, spurgte hende da: „Hvorfor er du så bedrøvet, lille mor?“ – „Mit elskede barn,“ svarede hun, „jeg tør ikke sige det.“ Men han lod hende ikke have fred, før hun gik hen og lukkede stuen op og viste ham de tolv kister med høvlspånerne. Så sagde hun: „Kære Benjamin, disse kister har din far ladet lave til dig og dine elleve brødre, og hvis jeg føder en datter, skal I allesammen dræbes og lægges deri og begraves.“ Hun græd, mens hun fortalte det, men drengen trøstede hende og sagde: „Du skal ikke græde, lille mor, vi skal nok klare os, vi løber vores vej.“ Men dronningen sagde: „Du skal tage dine elleve brødre med dig ud i skoven. Der skal en af jer kravle op i det højeste træ, I kan finde, og holde udkig efter tårnet her på slottet. Hvis jeg føder en dreng, hejser jeg en hvid fane, og så skal I komme hjem igen, men føder jeg en pige, hejser jeg en rød fane, og så skal I flygte, så hurtigt I kan. Den gode Gud vil nok beskytte jer. Hver nat vil jeg stå op og bede for jer, om vinteren beder jeg, at I må have ild til at varme jer ved, og om sommeren, at heden ikke må plage jer.“
Hun velsignede sine sønner, og de gik ud i skoven. De skiftedes nu til at sidde oppe i den højeste eg og holde udkig efter tårnet. Da elleve dage var gået, og det var Benjamins tur, så han at her blev hejset en fane op, men det var det røde blodbanner, der forkyndte, at de allesammen skulle dø. Da brødrene hørte det, blev de rasende og råbte: „Vi vil ikke dø for en piges skyld. Vi sværger, at vi vil hævne os. Hvor vi møder en pige, skal hendes røde blod flyde.“
De gik dybere ind i skoven og langt, langt inde, hvor der var allermørkest fandt de et lille forladt hus. „Her vil vi bo,“ sagde den ældste, „Benjamin er den yngste og svageste, han skal blive hjemme og passe huset. Vi andre må se at skaffe føden.“ De drog så ud i skoven og skød harer og rådyr og fugle, og hvad de kunne få ram på, og bragte det hjem til Benjamin, der lavede det til, så de kunne spise sig mætte. I ti år boede de nu i det lille hus, og tiden faldt dem aldrig lang.
Imidlertid var den lille pige, som dronningen havde født, vokset op. Hun havde et godt hjerte og et smukt ansigt, og midt i panden havde hun en guldstjerne. Engang, da de havde storvask på slottet, fandt hun mellem tøjet tolv drengeskjorter og spurgte sin moder: „Hvem tilhører disse tolv skjorter, de er da altfor små til far.“ – „De tilhører dine tolv brødre, kære barn,“ svarede hendes moder bedrøvet. „Hvor er de da henne, dem har jeg jo aldrig hørt noget om,“ sagde pigen. Og dronningen svarede: „Kun Gud ved, hvor de er. De vandrer omkring ude i den vide verden.“ Hun tog nu pigen med sig op i stuen med de tolv kister. „Disse kister var bestemt til dine brødre,“ sagde hun, „men drengene løb hemmeligt deres vej, inden du blev født,“ og så fortalte hun, hvordan det altsammen var gåeftil. Pigen trøstede hende og sagde: „Du skal ikke græde, kære mor. Jeg vil gå ud og søge efter mine brødre.“
Hun tog de tolv skjorter med og begav sig på vej. Hun kom netop til den store skov og gik hele dagen i den. Om aftenen kom hun til det lille hus. Hun gik derind og traf en dreng, som spurgte: „Hvordan kommer du her? Hvor skal du hen?“ Han var forbavset over, at hun var så smuk og klædt som en prinsesse med en stjerne i panden. „Jeg er en kongedatter,“ svarede hun, „jeg søger efter mine tolv brødre, og jeg vil gå, så længe jeg har himlen over mig, lige til jeg finder dem.“ Hun viste ham også de tolv skjorter, hun havde taget med. Da så Benjamin, at det var hans søster, og sagde: „Jeg er Benjamin, din yngste bror.“ De græd begge to af glæde og omfavnede og kyssede hinanden. Men så sagde han: „Nu er der kun en ting i vejen, lille søster. Vi har aftalt at dræbe alle de piger vi traf på vor vej, fordi det var en piges skyld, at vi måtte forlade vort rige.“ – „Jeg vil gerne dø,“ svarede hun, „hvis jeg kan frelse mine brødre derved.“ – „Nej,“ sagde Benjamin, „du skal ikke dø. Kryb ind under dette kar, og bliv der, til vores brødre kommer hjem, så skal jeg nok tale med dem.“ Det gjorde hun. Da det blev mørkt, kom de andre hjem fra jagten, og maden stod færdig og ventede på dem. Mens de sad ved bordet og spiste og drak, spurgte de: „Er der ikke noget nyt at fortælle?“ – „Ved I ikke noget?“ spurgte Benjamin. „Nej,“ svarede de. „I har været i skoven,“ sagde han, „og jeg har siddet hjemme og ved dog mere end I.“ – „Fortæl os det,“ råbte de. „Lover I mig så, at I vil lade være med at dræbe den første pige, I møder?“ spurgte Benjamin. „Ja,“ råbte de allesammen, „hun skal få lov til at beholde livet. Fortæl os nu bare, hvad du ved.“ Benjamin rejste sig og gik hen til karret og løftede det op. „Her er vores søster,“ sagde han. Kongedatteren kom frem i sine kongelige klæder med guldstjernen på panden og så så smuk og god ud, at de allesammen straks kom til at holde af hende og omfavnede og kyssede hende.
Hun blev nu hjemme hos Benjamin og hjalp ham. De elleve brødre drog ud i skoven og fangede rådyr og fugle for at de kunne få noget at leve af, og søsteren og Benjamin lavede det til. Hun samlede brænde og urter og satte gryden over ilden, så maden altid var færdig i rette tid. Hun holdt huset i orden og redte sengene bløde og hvide, og brødrene var stadig tilfredse og levede i den største enighed.
En dag havde de to derhjemme lavet dejlig mad, og da de andre kom hjem, satte de sig til bords og spiste og drak. Ved siden af huset var der en lille have, hvori der stod tolv liljer, og da pigen gerne ville gøre sine brødre en glæde, gik hun ud for at plukke de tolv blomster for at give dem hver en, når de havde spist. Men i samme nu, hun plukkede dem, blev de tolv brødre forvandlede til ravne og fløj skrigende henover skoven. Huset og haven var også forsvundet. Nu var den stakkels pige helt alene i den store skov. Da hun vendte sig om, så hun, at der stod en gammel kone, som rystede på hovedet og sagde: „Barn, barn, hvad har du gjort? Nu er de for evig tid forvandlede til ravne.“ – „Kan jeg slet ikke gøre noget for at frelse dem,“ spurgte pigen grædende. „Nej,“ sagde den gamle, „der er kun en eneste ting, der kan redde dem, men det er så svært, det kan du ikke gøre. I syv år må du hverken tale eller le, og hvis du siger et eneste ord, og der mangler blot et sekund i de syv år, er det altsammen forgæves, og dine brødre må dø.“

Men pigen tænkte: „Jeg vil frelse mine brødre.“ Hun klatrede så op i et højt træ og sad der og spandt og spandt og sagde ikke et ord og lo aldrig. Nu hændte det en gang, at en konge drog på jagt i skoven. Han havde en stor hund med, og den løb hen til træet, hvor pigen sad, snusede til det og sprang rundt om det og gøede. Kongen red derhen og så den smukke kongedatter med guldstjernen på panden. Han blev så betaget af hendes skønhed, at han råbte til hende, om hun ville være hans dronning. Hun svarede ikke, men nikkede blot. Han klatrede så selv op i træet, bar hende ned, satte hende foran sig på hesten og red hjem med hende. Brylluppet blev fejret med pomp og pragt, men bruden hverken talte eller lo. Da de havde levet lykkeligt med hinanden nogle år, begyndte kongens onde stedmor at bagtale den unge dronning og sagde til kongen: „Det er en simpel tiggertøs, du har taget med dig. Hvem ved, hvad for ugudelige ting hun hemmeligt foretager sig. Selv om hun ikke kan tale, kunne hun dog le engang imellem. Den, der aldrig ler, har en ond samvittighed.“ Kongen ville først ikke høre på hende, men den gamle blev så længe ved og beskyldte dronningen for så mange slemme ting, at han til sidst lod sig overtale og dømte hende til døden.
Der blev nu rejst et stort bål i gården, og der skulle hun brændes. Kongen stod oppe i vinduet og så til med tårer i øjnene, for han elskede hende endnu. Men lige i det øjeblik, hun blev bundet fast til pælen, og de røde flammer begyndte at slikke op ad hende, var det sidste sekund af de syv år forbi. Der hørtes en susen i luften, tolv ravne kom trækkende og dalede ned. Da de berørte jorden, forvandledes de til de tolv brødre, som hun havde frelst. De rev bålet ned, slukkede ilden, befriede deres kære søster og omfavnede og kyssede hende. Og nu, da hun atter kunne tale, fortalte hun kongen, hvorfor hun havde været stum og aldrig havde let. Kongen blev så glad, da han fik at vide, at hun var uskyldig, og de levede lykkeligt sammen til deres død. Den onde stedmor blev stillet for domstolen og puttet i et fad med kogende olie og giftige slanger og omkom ynkeligt.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tolv brødre“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, som indeholder mange af de traditionelle elementer fra deres fortællinger, såsom forvandlinger, prøvelser og lykkelige slutninger. Historien begynder med en konge og dronning, der har tolv sønner. Kongen ønsker at dræbe sine sønner, hvis dronningen føder en pige, for at sikre, at pigen arver hele kongeriget. Dronningen advarer sine sønner, som flygter ind i skoven.
Brødrene lever i ti år i skoven, indtil deres søster, der er født med en guldstjerne på panden, finder dem. Hun bringer dem glæde, men kommer til at forvandle dem til ravne ved uheld. For at bryde forbandelsen må hun undlade at tale eller le i syv år. Hun gennemgår denne prøvelse, selvom hun bliver gift med en konge og står over for dødsstraf på grund af hans stedmors intriger. I sidste øjeblik, når de syv år er gået, brydes forbandelsen, og hendes brødre bliver menneskelige igen.
Eventyret er en fortælling om familie, opofrelse, og overvindelse af modgang. Det indeholder også temaer om uretfærdighed og forløsning, der er almindelige i Grimms eventyr. Historien viser styrken i søskendekærlighed og modet til at holde ud i vanskelige tider. Det lykkelige udfald reflekterer den moralske lære om at trofasthed og udholdenhed vil belønnes til sidst.
„De tolv brødre“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der indeholder mange af de typiske elementer fra deres fortællekunst: familieforviklinger, trolddom, overnaturlige transformationer, og prøver på udholdenhed og kærlighed. Her er nogle forskellige fortolkninger og temaer, der kan udledes af denne historie:
Kærlighed og Opofrelse: Centralt i fortællingen står begge søskendes villighed til at ofre sig for hinandens skyld. Benjamin og hans brødres flugt for at redde deres liv, og senere prinsessens mod og stilhed i syv år for at bryde forbandelsen, viser en dyb kærlighed inden for familien.
Transformation og Forvandling: De tolv brødres forvandling til ravne illustrerer et tilbagevendende tema i folkeeventyr, hvor mennesker midlertidigt, eller permanent, bliver ændret til dyr eller andre skikkelser, ofte som straf eller på grund af en forbandelse.
Kønsrollemønstre: Som i mange gamle eventyr afspejler historiens grundpræmis kønsrollemønstre fra en tidligere tid. Prinsessens værdi overdrives, hvor hendes fødsel betinger drengenes liv, og senere straffes drengene ved forvandling til ravne indirekte gennem hendes handling.
Ondskab og Retfærdighed: Den onde stedmor, der udtrykker mistro over for den stumme og leende dronning, fungerer som antagonist. Hendes endelige straf viser den klassiske eventyrretfærdighed, hvor det onde får sin straf, mens den gode belønnes.
Uskyldsprøver: Kongedatterens prøve, hvor hun ikke må tale eller le i syv år, viser hvordan tålmodighed og vedholdenhed i sidste ende fører til succes og genforening med hendes brødre. I flere eventyr betyder stilhed ofte styrke, og sprog er både en frihed og en byrde.
Familie og Forsoning: Historien ender med en genforening og en genoprettelse af den oprindelige familiesituation. Maleriet af en familie, der var truet af separation, men som i sidste ende forenes gennem opofrelse og kærlighed, giver fortællingen en forløsende slutnote.
Mirakler og Det Overnaturlige: Historien betoner troen på mirakler og Guds vilje. I dette eventyr fungerer Gud som en ekstra beskyttende kraft over Benjamin og hans brødre, og deres frelse på det kritiske tidspunkt henviser til en højere magts indgriben.
Dette eventyr er et eksempel på, hvordan Brødrene Grimm ofte integrerer dybere livslektioner og moralske budskaber i deres værker, mens de skaber engagerende og dramatiske fortællinger, som både skræmmer og lærer læserne om livets komplekse natur.
Eventyret „De tolv brødre“ af Brødrene Grimm er fyldt med symbolik, typiske eventyrtræk og tematikker, der ofte optræder i fortællinger fra denne tid.
Struktur
Eventyret følger en klassisk tredelt struktur med en begyndelse, midte og afslutning. Konflikten introduceres tidligt med kongens beslutning om at dræbe sine sønner, hvis det næste barn bliver en datter. Midten af historien udfolder brødrenes liv i skoven og ender med forvandlingen til ravne. Afslutningen byder på genforening og forløsning, hvor søsteren bryder forbandelsen og brødrene bliver reddet.
Symbolik
Tallet tolv: Dette tal er ofte brugt symbolsk til at repræsentere helhed eller fuldkommenhed. Her repræsenterer de tolv brødre en samlet enhed, som kun fuldendes, når de alle bliver reddet.
De tolv kister: Kisterne symboliserer skæbnen og døden, som truer brødrene på grund af deres køn, hvilket også reflekterer samfundets forventninger og regler.
Den røde og hvide fane: Fanerne symboliserer skæbnebeseglingen af brødrene – rød for død og hvid for liv. Farverne fremhæver liv og død, uskyld og skyld.
Skoven: Skovens mørke og isolation symboliserer både en fysisk og psykologisk udfordring, hvor karaktererne må konfrontere deres frygt og finde styrke og sammenhold.
Ravnene: Forvandlingen til ravne er en typisk eventyrforbandelse, som viser konsekvenserne af vrede og hævn. Ravne er ofte symboler på død og uheld, hvilket understreger forbandelsens alvor.
Tematik
Kønsrolle og ofring: Kongens beslutning viser den ekstreme værdi, der blev lagt på kvindeligt afkom i kongefamilier, da han er villig til at ofre sine sønner for en datter, der kan gifte sig ind i magtfulde alliancer.
Familiebånd og loyalitet: Søsteren viser stor loyalitet over for sine brødre ved at ofre sin frihed og tale for at redde dem, mens Benjamin straks anerkender og beskytter sin søster, trods deres tidligere svor om hævn mod piger.
Tålmodighed og opofrelse: Søsterens syv år lange tavshed er et tema om tålmodighed og opofrelse, hvor udfordringen understreger den ultimative kærlighed og loyalitet, der kræves for at bryde forbandelsen.
Fordømmelse og forløsning: Den onde stedmors bagtalelse af dronningen bringer temaet om uberettiget fordømmelse ind i fortællingen. Den endelige forløsning sker ved sandhedens afsløring og den onde stedmors straf.
Stilelementer
Gentagelse og Tredeling: Klassiske eventyrtræk ses i gentagelserne (som de tredelte prøvelser og gentagne handlinger, såsom jagten og broderens varsling).
Dialog og Beskrivelse: Karaktererne udtrykker meget af deres følelser og motivation gennem direkte dialog, mens beskrivelser skaber stemning og fremhæver symbolsk indhold.
Brødrene Grimms eventyr er en rig blanding af realisme og fabulerende elementer, som ikke kun underholder, men også underviser og tilbyder indsigt i tidens kultur og moral. „De tolv brødre“ er et eksempel på, hvordan komplekse følelser og menneskelige handlinger kan p. . .
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 9 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 451 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.1 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 74 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.1 |
Gunning Fog Indeks | 8.6 |
Coleman–Liau Indeks | 7.7 |
SMOG Indeks | 8.8 |
Automated Readability Indeks | 5.8 |
Antal tegn | 9.094 |
Antal bogstaver | 6.957 |
Antal sætninger | 104 |
Antal ord | 1.739 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,72 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 198 |
Procentdel af lange ord | 11.4% |
Antal Stavelser | 2.382 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
Ord med tre stavelser | 96 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 5.5% |