Læsetid for børn: 10 min
Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok; de ville fri til kongens datter og det turde de, for hun havde ladet kundgøre at hun ville tage til mand, den, hun fandt bedst kunne tale for sig.
De to forberedte sig nu i otte dage, det var den længste tid de havde til det, men det var også nok, for de havde forkundskaber og de er nyttige. Den ene kunne udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad hver oldermand måtte vide, så kunne han tale med om staten, mente han, dernæst forstod han også at brodere seler, for han var fin og fingernem.
„Jeg får kongedatteren!“ sagde de begge to, og så gav deres fader dem hver en dejlig hest; han, som kunne leksikonet og aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermandsklog og broderede fik en mælkehvid, og så smurte de sig i mundvigene med levertran, for at de kunne blive mere smidige. Alle tjenestefolkene var nede i gården for at se dem stige til hest; i det samme kom den tredje broder, for der var tre, men der var ingen der regnede ham med, som broder, for han havde ikke sådan lærdom som de to, og ham kaldte de bare Klods-Hans.
„Hvor skal I hen siden I er i stadstøjet?“ spurgte han.
„Til hove for at snakke os kongedatteren til! Har du ikke hørt hvad trommen går om over hele landet!“ Og så fortalte de ham det.
„Hille den, så må jeg nok med!“ sagde Klods-Hans og brødrene lo af ham og red af sted.
„Fader, lad mig få en hest!“ råbte Klods-Hans. „Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. Ta’r hun mig, så ta’r hun mig! og ta’r hun mig ikke, så ta’r jeg hende alligevel!“
„Det er noget snak!“ sagde faderen, „Dig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke tale! nej, brødrene det er stads-karle!“
„Må jeg ingen hest få!“ sagde Klods-Hans, „så ta’r jeg gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig!“ og så satte han sig skrævs over gedebukken, stak sine hæle i siden på den og fór af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det gik. „Her kommer jeg!“ sagde Klods-Hans, og så sang han så at det skingrede efter.
Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de måtte tænke over på alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu være så udspekuleret!
„Halehoj!“ råbte Klods-Hans, „her kommer jeg! se hvad jeg fandt på landevejen!“ og så viste han dem en død krage, han havde fundet!
„Klods!“ sagde de, „hvad vil du med den?“
„Den vil jeg forære til kongedatteren!“
„Ja, gør du det!“ sagde de, lo og red videre.
„Halehoj! her kommer jeg! se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag på landevejen!“
Og brødrene vendte om igen for at se hvad det var. „Klods!“ sagde de, „det er jo en gammel træsko, som overstykket er gået af! skal kongedatteren også ha‘ den?“
„Det skal hun!“ sagde Klods-Hans; og brødrene lo og de red og de kom langt forud.
„Halehoj! her er jeg!“ råbte Klods-Hans; „nej, nu bliver det værre og værre! halehoj! det er mageløst!“
„Hvad har du nu fundet!“ sagde brødrene.
„Oh!“ sagde Klods-Hans, „det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, kongedatteren!“
„Uh!“ sagde brødrene, „det er jo pludder der er kastet lige op af grøften!“
„Ja det er det!“ sagde Klods-Hans, „og det er den fineste slags, man kan ikke holde på den!“ og så fyldte han lommen.
Men brødrene red alt hvad tøjet kunne holde, og så kom de en hel time forud og holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter som de kom, og blev sat i række, seks i hvert geled og så tæt at de ikke kunne røre armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare fordi den ene stod foran den anden.
Alle landets øvrige indvånere stod rundt om slottet, lige op til vinduerne for at se kongedatteren tage mod frierne, og ligesom en af dem kom ind i stuen, slog talegaven klik for ham.
„Dur ikke!“ sagde kongedatteren. „Væk!“
Nu kom den af brødrene, som kunne leksikonet, men det havde han rent glemt ved at stå i række, og gulvet knirkede og loftet var af spejlglas, så at han så sig selv på hovedet, og ved hvert vindue stod tre skrivere og en oldermand, der hver skrev op alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i avisen og sælges for to skilling på hjørnet. Det var frygteligt, og så havde de fyret sådan i kakkelovnen, at den var rød i tromlen!
„Det er en svær varme her er herinde!“ sagde frieren.
„Det er fordi min fader i dag steger hanekyllinger!“ sagde kongedatteren.
„Bæh!“ der stod han, den tale havde han ikke ventet; ikke et ord vidste han at sige, for noget morsomt ville han have sagt. Bæh!
„Dur ikke!“ sagde kongedatteren. „Væk!“ og så måtte han af sted. Nu kom den anden broder.
„Her er en forfærdelig hede!“ – sagde han.
„Ja, vi steger hanekyllinger i dag!“ sagde kongedatteren.
„Hvad be – hvad?“ sagde han, og alle skriverne skrev hvad be – hvad!
„Dur ikke!“ sagde kongedatteren. „Væk!“
Nu kom Klods-Hans, han red på gedebukken lige ind i stuen. „Det var da en gloende hede!“ sagde han.
„Det er fordi jeg steger hanekyllinger!“ sagde kongedatteren.
„Det var jo rart det!“ sagde Klods-Hans, „så kan jeg vel få en krage stegt?“
„Det kan De meget godt!“ sagde kongedatteren, „men har De noget at stege den i, for jeg har hverken potte eller pande!“
„Men det har jeg!“ sagde Klods-Hans. „Her er kogetøj med tinkrampe!“ og så trak han den gamle træsko frem og satte kragen midt i den.
„Det er til et helt måltid!“ sagde kongedatteren, „men hvor får vi dyppelse fra!“
„Den har jeg i lommen!“ sagde Klods-Hans. „Jeg har så meget jeg kan spilde af det!“ og så hældte han lidt pludder af lommen.
„Det kan jeg lide!“ sagde kongedatteren, „Du kan da svare! og du kan tale og dig vil jeg have til mand! men ved du, at hvert ord vi siger og har sagt, skrives op og kommer i morgen i avisen! ved hvert vindue ser du stå tre skrivere og en gammel oldermand, og oldermanden er den værste for han kan ikke forstå!“ og det sagde hun nu for at gøre ham bange. Og alle skriverne vrinskede og slog en blækklat på gulvet.
„Det er nok herskabet!“ sagde Klods-Hans, „så må jeg give oldermanden det bedste!“ og så vendte han sine lommer og gav ham pludderet i ansigtet.
„Det var fint gjort!“ sagde kongedatteren, „det kunne jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det!“ –
Og så blev Klods-Hans konge, fik en kone og en krone og sad på en trone, og det har vi lige ud af oldermandens avis – og den er ikke til at stole på!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Klods-Hans“ er et eventyr skrevet af den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien handler om tre brødre, hvoraf de to ældste er meget kloge og belæste, mens den yngste, Klods-Hans, betragtes som uduelig og klodset. Da kongens datter annoncerer, at hun vil gifte sig med den mand, der bedst kan tale for sig, forbereder de to ældste brødre sig omhyggeligt til opgaven og ser ned på Klods-Hans, der tilsyneladende ikke har nogen chance.
På trods af at han ikke har nogen af brødrenes boglige kvalifikationer, bruger Klods-Hans sin kreativitet, selvtillid og evne til at vende situationer til sin fordel. Han finder underlige objekter på vejen til kongsgården og bruger dem til sin fordel i samtalen med kongedatteren, som sætter pris på hans originalitet og humor. I sidste ende er det Klods-Hans‘ spontanitet og selvironi, der vinder prinsessens hjerte, og han ender med at blive konge.
Eventyret fremhæver temaer om, at intelligens og lærdom ikke alene bestemmer vores succes, men at mod, opfindsomhed og ægte personlighed også spiller en afgørende rolle i vores liv. Det er en humoristisk fortælling, der minder os om, at man aldrig skal undervurdere dem, der måske ikke følger den konventionelle vej til visdom og succes.
„Klods-Hans“ er et eventyr skrevet af H. C. Andersen, der udforsker temaer som intelligens, kreativitet og samfundets opfattelse af værdi. Fortællingen følger tre brødre, hvoraf de to ældre er højtuddannede og verdensvante, mens den yngste, Klods-Hans, betragtes som uvidende og akavet. Da kongedatteren ønsker at gifte sig med en mand, der kan tale for sig, forbereder de to ældre brødre sig grundigt. Klods-Hans, derimod, går til opgaven med en umiddelbar og uortodoks tilgang.
Utraditionel Klogskab: En central fortolkning af „Klods-Hans“ er kontrasten mellem boglig lærdom og praktisk, kreativ tænkning. De to ældre brødre repræsenterer den traditionelle opfattelse af intelligens baseret på viden og fakta, mens Klods-Hans viser, at spontanitet, humor og evnen til at tænke „uden for boksen“ også har stor værdi.
Samfundskritik: Eventyret kan ses som en kritik af samfundets tendens til at overvurdere konventionel lærdom og overse den simple, men potente visdom i at være sig selv. Klods-Hans lykkes ved at være ægte og drage fordel af det, han har ved hånden, i stedet for at forsøge at fremstå som noget, han ikke er.
Individualitet og Selvværd: Klods-Hans‘ sejr kan også repræsentere vigtigheden af individualitet og troen på egne evner. Hans selvtillid og mod til at handle anderledes end sine brødre fremhæver vigtigheden af at tro på sig selv uanset andres forventninger eller vurderinger.
Humor og Livsglæde: Eventyret indeholder en masse humor, hvilket kan tolkes som H. C. Andersens måde at påpege, at livets alvor og udfordringer kan mødes med glæde og humor. Klods-Hans er ligeglad med konventioner og finder glæde i det simple, hvilket fører til hans succes.
Samlet set viser „Klods-Hans“, at der findes mange former for intelligens og værdifulde kvaliteter, som ikke nødvendigvis passer ind i traditionelle og samfundsanerkendte boksesystemer. Det opfordrer læserne til at omfavne det unikke hos sig selv og andre.
„Klods-Hans“ er et af H. C. Andersens eventyr, der med humor og ironi udfordrer traditionelle opfattelser af intelligens og social status. Sproget i eventyret er karakteristisk for H. C. Andersen med dets livlige dialoger, humoristiske vendinger og en fortællestil, der taler direkte til læseren.
Dialog og direkte tale: Eventyret er rigt på dialoger, der fremmer handlingen og understreger karakterernes personlighed. Klods-Hans‘ replikker er ofte korte, humoristiske og viser hans skæve tankegang.
Ironi og satire: Andersen bruger ironi til at gøre grin med de to brødres selvhøjtidelighed og skrøbelige intellekt som repræsenteret ved deres forberedelser og manglende evne til at imponere kongedatteren trods deres lærde baggrund.
Kontrast mellem brødrene: De to lærde brødre repræsenterer den traditionelle opfattelse af viden og dannelse, mens Klods-Hans personificerer sund fornuft og folkelig kløgt. Kontrasten fremhæves sprogligt gennem deres forskellige måder at tale og handle på.
Brugen af humor: Historien er fyldt med humor, især gennem Klods-Hans‘ tilbagesvar og hans usædvanlige gaver (en død krage, en ødelagt træsko, og noget pludder), der på komiske vis formår at vinde kongedatterens hjerte.
Folkelig tone: Andersen benytter et enkelt, folkeligt sprog med udtryk som „Halehoj“ og „Hille den“, der giver eventyret en jordnær og underholdende tone. Dette gør fortællingen tilgængelig og relaterbar for et bredt publikum.
Narrativ struktur og rytme: Historien er fortalt med en tydelig struktur og en rytmisk progression, som er typisk for eventyrgenren. Klods-Hans‘ opstigning fra det utænkelige til det privilegerede understreges gennem rytmiske gentagelser og stigninger i handlingen.
Samlet set bruger Andersen sproget i „Klods-Hans“ til at udfordre sociale normer og fremhæve, hvordan kreativitet og praktisk sans kan overvinde traditionel lærdom og formel viden. Eventyret er en fejring af den skæve intelligens og en narrevise over det selvhøjtidelige.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 20.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 80 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 4.6 |
| Gunning Fog Indeks | 6.5 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.7 |
| SMOG Indeks | 7.8 |
| Automated Readability Indeks | 2.3 |
| Antal tegn | 6.520 |
| Antal bogstaver | 4.889 |
| Antal sætninger | 124 |
| Antal ord | 1.225 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 9,88 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 133 |
| Procentdel af lange ord | 10.9% |
| Antal Stavelser | 1.691 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
| Ord med tre stavelser | 77 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.3% |
