Læsetid for børn: 11 min
Der var engang en fattig Prinds; han havde et Kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig paa, og gifte sig det vilde han.
Nu var det jo rigtignok noget kjækt af ham, at han turde sige til Keiserens Datter: „vil Du ha‘ mig?“ men det turde han nok, for hans Navn var vidt og bredt berømt, der vare hundrede Prindsesser, som vilde have sagt Tak til, men see om hun gjorde det.
Nu skulle vi høre:
Paa Prindsens Faders Grav voxte der et Rosentræ, o saadant et deiligt Rosentræ; det bar kun hvert femte Aar Blomst, og det kun een eneste, men det var en Rose, der duftede saa sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine Sorger og Bekymringer, og saa havde han en Nattergal, der kunde synge, som om alle deilige Melodier sad i dens lille Strube.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Den Rose og den Nattergal skulde Prindsessen have; og derfor kom de begge to i store Sølv-Foderaler og bleve saa sendte til hende.
Keiseren lod dem bære foran sig ind i den store Sal, hvor Prindsessen gik og legede „komme Fremmede,“ med sine Hofdamer; og da hun saae de store Foderaler med Presenterne i, klappede hun i Hænderne af Glæde.
„Bare det var en lille Missekat!“ sagde hun, – men saa kom Rosentræet frem med den deilige Rose.
„Nei, hvor den er nydelig gjort!“ sagde alle Hofdamerne.
„Den er mere end nydelig!“ sagde Keiseren, „den er pæn!“
Men Prindsessen følte paa den og saa var hun færdig at græde.
„Fy Papa!“ sagde hun, „den er ikke kunstig, den er virkelig!“
„Fy!“ sagde alle Hoffolkene, „den er virkelig!“
„Lad os nu først see, hvad der er i det andet Foderal, før vi blive vrede!“ meente Keiseren, og saa kom Nattergalen frem; den sang da saa deiligt, at man ligestrax ikke kunde sige noget ondt mod den.
„Superbe! charmant!“ sagde Hofdamerne, for de snakkede allesammen fransk, den ene værre, end den anden.
„Hvor den Fugl minder mig om salig Keiserindens Spilledaase,“ sagde en gammel Cavaleer; „ak ja! det er ganske den samme Tone, det samme Foredrag!“
„Ja!“ sagde Keiseren, og saa græd han, som et lille Barn.
„Jeg skulde dog ikke troe, den er virkelig!“
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)sagde Prindsessen.
„Jo, det er en virkelig Fugl!“ sagde de, som havde bragt den.
„Ja lad saa den Fugl flyve,“ sagde Prindsessen, og hun vilde paa ingen Maade tillade, at Prindsen kom.
Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i Ansigtet med Bruunt og Sort, trykkede Kasketten ned om Hovedet og bankede paa.
„God Dag, Keiser!“ sagde han, „kunde jeg ikke komme i Tjeneste her paa Slottet.“
„Jo nok!“ sagde Keiseren, „jeg trænger til een, som kan passe Svinene! for dem har vi mange af!“
Og saa blev Prindsen ansat, som keiserlig Svinedreng. Han fik et daarligt lille Kammer nede ved Svinestien og her maatte han blive; men hele Dagen sad han og arbeidede, og da det var Aften, havde han gjort en nydelig lille Gryde, rundt om paa den var der Bjælder og saa snart Gryden kogte, saa ringede de saa deiligt og spillede den gamle Melodie:
„Ach, Du lieber Augustin
Alles ist væk, væk, væk!“
men det Allerkunstigste var dog, at naar man holdt Fingeren ind i Dampen fra Gryden, saa kunde man strax lugte hvad Mad der blev lavet i hver Skorsteen, der var i Byen; see, det var rigtignok noget andet end den Rose.
Nu kom Prindsessen spadserende med alle sine Hofdamer, og da hun hørte Melodien blev hun staaende og saae saa fornøiet ud; for hun kunde ogsaa spille „Ach, Du lieber Augustin,“ det var den eneste hun kunde, men den spillede hun med een Finger.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)„Det er jo den jeg kan!“ sagde hun, „saa maa det være en dannet Svinedreng! hør! gaae ned og spørg ham, hvad det Instrument koster!“
Og saa maatte een af Hofdamerne løbe ind, men hun tog Klods-Skoe paa. –
„Hvad vil Du have for den Gryde?“ sagde Hofdamen.
„Jeg vil have ti Kys af Prindsessen!“ sagde Svinedrengen.
„Gud bevar‘ os!“ sagde Hofdamen.
„Ja, det kan ikke være mindre!“ svarede Svinedrengen.
„Han er jo uartig!“ sagde Prindsessen, og saa gik hun, – men da hun havde gaaet et lille Stykke saa klang Bjælderne saa deiligt:
„Ach, Du lieber Augustin,
Alles ist væk, væk, væk!“
„Hør,“ sagde Prindsessen, „spørg ham, om han vil have ti Kys af mine Hofdamer!“
„Nei Tak!“ sagde Svinedrengen, „ti Kys af Prindsessen, eller jeg beholder Gryden.“
„Hvor det er noget kjedeligt noget!“ sagde Prindsessen, „men saa maae I staae for mig, at Ingen faaer det at see!“
Og Hofdamerne stillede sig op for hende, og saa bredte de deres Kjoler ud, og saa fik Svinedrengen de ti Kys og hun fik Gryden.
Naa, der blev en Fornøielse! hele Aftenen og hele Dagen maatte Gryden koge; der var ikke een Skorsteen i hele Byen, uden de vidste hvad der blev kogt der, baade hos Kammerherren og hos Skomageren. Hofdamerne dandsede og klappede i Hænderne.
„Vi veed hvem der skal have sød Suppe og Pandekage! vi veed hvem der skal have Grød og Karbonade!
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)hvor det er interessant!“
„Ja, men hold reen Mund, for jeg er Keiserens Datter!“
„Gud bevar‘ os!“ sagde de Allesammen!
Svinedrengen, det vil sige Prindsen, men de vidste jo ikke andet, end at han var en virkelig Svinedreng, lod ikke Dagen gaae hen uden at han bestilte noget, og saa gjorde han en Skralde, naar man svingede den rundt, klang alle de Valse og Hopsaer, man kjendte fra Verdens Skabelse.
„Men det er superb!“ sagde Prindsessen, i det hun gik forbi, „jeg har aldrig hørt en deiligere Composition! hør! gaae ind og spørg ham, hvad det Instrument koster: men jeg kysser ikke!“
„Han vil have hundrede Kys af Prindsessen!“ sagde Hofdamen, som havde været inde at spørge.
„Jeg troer han er gal!“ sagde Prindsessen, og saa gik hun; men da hun havde gaaet et lille Stykke, saa blev hun staaende. „Man maa opmuntre Kunsten!“ sagde hun, „jeg er Keiserens Datter! Siig ham, han skal faae ti Kys ligesom igaar, Resten kan han tage hos mine Hofdamer!“
„Ja, men vi ville saa nødig!“ sagde Hofdamerne.
„Det er Snak!“ sagde Prindsessen, „og naar jeg kan kysse ham, saa kan I ogsaa! husk paa, jeg giver Eder Kost og Løn!“ og saa maatte Hofdamen ind til ham igjen.
„Hundrede Kys af Prindsessen,“ sagde han, „eller hver beholder sit!“
„Staae for!!!“ sagde hun, og saa stillede alle Hofdamerne sig for og han kyssede da.
„Hvad kan det dog være for et Opløb dernede ved Svinestien!“ sagde Keiseren, der var traadt ud paa Altanen; han gned sine Øine og satte Brillerne paa. „Det er jo Hofdamerne, der ere paa Spil! jeg maa nok ned til dem!“ – og saa trak han sine Tøfler op bag i, for det var Skoe, som han havde traadt ned.
Hille den! hvor han skyndte sig!
Saasnart han kom ned i Gaarden, gik han ganske sagte, og Hofdamerne havde saameget at gjøre med at tælle Kyssene, for at det kunde gaae ærligt til, at de slet ikke mærkede Keiseren. Han reiste sig paa Tæerne.
„Hvad for noget!“ sagde han, da han saae de kyssedes, og saa slog han dem i Hovedet med sin Tøffel, lige i det Svinedrengen fik det sex og fiirsindstyvende Kys. „Heraus!“ sagde Keiseren, for han var vred, og baade Prindsessen og Svinedrengen bleve satte uden for hans Keiserrige.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Der stod hun nu og græd, Svinedrengen skjændte og Regnen skyllede ned.
„Ak, jeg elendige Menneske!“ sagde Prindsessen, „havde jeg dog taget den deilige Prinds! ak, hvor jeg er ulykkelig!“
Og Svinedrengen gik bag ved et Træ, tørrede det Sorte og Brune af sit Ansigt, kastede de stygge Klæder og traadte nu frem i sin Prindsedragt, saa deilig, at Prindsessen maatte neie ved det.
„Jeg er kommet til at foragte Dig, Du!“ sagde han. „Du vilde ikke have en ærlig Prinds! Du forstod Dig ikke paa Rosen og Nattergalen, men Svinedrengen kunde du kysse for et Spilleværk! nu kan du have det saa godt!“ –
Og saa gik han ind i sit Kongerige og lukkede Døren i for hende, saa kunde hun rigtignok synge:
„Ach, Du lieber Augustin,
Alles ist væk, væk, væk!“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Svinedrengen“ er et eventyr skrevet af den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien handler om en fattig prins, der søger at gifte sig med en kejserens datter. Prinsen ønsker at skabe et positivt indtryk og forærer prinsessen to værdifulde gaver: en unik rose, der kun blomstrer hvert femte år, og en nattergal, der synger smukt. Men prinsessen, der er overfladisk og materialistisk, afviser gaverne, fordi de er ægte og ikke „kunstige“ nok til hendes smag.
Prinsen lader sig ikke nedslå. Han forklæder sig som en svinedreng og får arbejde ved hoffet. Her skaber han en magisk gryde og en rangle, som fascinere prinsessen. Hun bliver så betaget af disse ting, at hun indvilger i at kysse svinedrengen i bytte for dem. Da kejseren opdager dette, bliver han vred og smider både svinedrengen og prinsessen ud af riget.
Til sidst afslører svinedrengen sin sande identitet som prins. Han fortæller prinsessen, at han har mistet respekten for hende, da hun ikke kunne værdsætte noget ægte og værdifuldt, men let lod sig bedåre af noget skinnende og overfladisk. Prinsen forlader hende, og hun står tilbage, ulykkelig over sin egen dårskab.
Historien er en moralsk fortælling om værdien af ægte følelser og det indre skønhed over overfladiskhed og den materielle verden. Den viser, hvordan ægte, indre værdier ofte overses til fordel for mere flygtige, ydre appeller.
„Svinedrengen“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der ofte fortolkes med forskellige temaer og budskaber.
Overfladiskhed vs. Ægte Værdi:
Prindsessen forkaster en ægte gave i form af en duftende rose og en syngende nattergal, fordi hun ikke kan se deres værdi. I stedet falder hun for de kunstige ting, som svinedrengen (prinsen i forklædning) fremstiller, selvom de ikke har samme ægte skønhed eller betydning. Dette tema handler om at værdsætte det, der virkelig betyder noget, snarere end at blive draget af det overfladiske og kunstige.
Konsekvenser af Hovmod:
Prindsessens hovmod og stolthed koster hende en mulighed for en meningsfuld forbindelse med prinsen. Hun ser ned på ham og vælger i stedet at engagere sig i de overfladiske glæder, hvilket fører til hendes fald. Dette kan tolkes som en advarsel mod at lade arrogance og hovmod diktere ens beslutninger.
Ægte vs. Falsk Kærlighed:
Eventyret skildrer forskellen mellem ægte kærlighed og falsk, materialistisk kærlighed. Prindsessen bliver straffet for at ville have noget, der ikke er ægte, mens prinsen kun ønsker kærlighed, der er bygget på ægte værdi, symboliseret ved rosen og nattergalen.
Moral og Etik:
Prindsens valg om at maskere sig som en svinedreng for at teste prindsessen kan også ses som en lektion i moral og etik. Det viser, hvordan rolle og status ikke bør definere værdien af en person, og fremhæver vigtigheden af at se ud over det ydre.
Forandringsvilje:
Historien peger også på vigtigheden af at være åben for forandring og at ikke dømme en bog på dens omslag. Prindsessen havde mulighed for at forandre sit liv ved at acceptere prinsens oprindelige tilbud, men hendes fastlåshed i vanetænkning og fordomme forhindrede hende i at se mulighederne.
Disse fortolkninger illustrerer forskellige aspekter af menneskelig adfærd og samfundsrefleksioner, hvilket gør „Svinedrengen“ til en rig fortælling med mange lag af betydning.
„Svinedrengen“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der på elegant vis blander elementer af romantik, satire og moral.
Sætningernes Strukturer: Andersen anvender en traditionel eventyrsstruktur med gentagne fraser og en form for rytme, der gør teksten lettere at følge og behagelig at lytte til. Sætningerne varierer i længde, men har ofte et beskrivende element, der skaber levende billeder af scenarierne.
Dialog og Direkte Tale: Dialoger i eventyret bruges effektivt til at karakterisere personerne. Prindsessens overfladiskhed og naive forhåbninger fremhæves gennem hendes samtaler, mens Prindsen’s målbevidsthed og handlekraft vises gennem hans ord og handlinger.
Ironi og Satire: Der er en underliggende ironi i historien, som kritiserer overfladiske værdier og materialisme, især gennem Prindsessens reaktioner på gaverne. Rosen og nattergalen er symbolske gaver af stor æstetisk og kulturel værdi, men de afvises til fordel for mere banale genstande, hvilket sætter spørgsmålstegn ved modtagerens smag og dømmekraft.
Personifikation og Symbolik: Rosen og nattergalen er ikke bare gaver; de er symbolske repræsentationer af skønhed, kultur, og æstetiske værdier. Deres afvisning understreger Prindsessens manglende evne til at værdsætte det sande og smukke, og dermed hendes overfladiskhed.
Moral og Temaer: Et af de tydelige temaer i historien er skellet mellem indre og ydre værdi. Prindsessen vælger materiell handling over ægte værdifulde gaver, og dermed mister hun en ægte prins. Moralen lærer os, at indre værdier er vigtigere end blot ydre tiltrækningskraft eller overfladisk skønhed.
Narrativ Teknik: Andersen bruger en tredjepersons allvidende fortæller, hvilket giver læseren indsigt i både handlinger og tanker hos de forskellige karakterer. Dette bidrager til en bedre forståelse af deres motivationer og fejl.
Samlet set, gennem brug af elegant sprog, symbolik og en klar moral, formår Andersen at skabe en fortælling, der både underholder og tvinger læseren til refleksion over værdierne i livet. „Svinedrengen“ er et klassisk eksempel på, hvordan et simpelt eventyr kan rumme dybere betydningslag.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.1 |
| Gunning Fog Indeks | 5.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 9.6 |
| SMOG Indeks | 9.6 |
| Automated Readability Indeks | 4.7 |
| Antal tegn | 7.712 |
| Antal bogstaver | 5.879 |
| Antal sætninger | 117 |
| Antal ord | 1.364 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 11,66 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 215 |
| Procentdel af lange ord | 15.8% |
| Antal Stavelser | 1.982 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 145 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 10.6% |
