Læsetid for børn: 7 min
Der var engang to kongesønner, som gik ud på eventyr, men forfaldt til et vildt og udsvævende liv, så de slet ikke kom hjem igen. Deres yngste bror, som blev kaldt dumme Peter, begav sig da på vej for at lede efter dem, men da han endelig fandt dem, gjorde de kun nar af ham, fordi sådan en dum fyr troede, at han kunne klare sig ude i den vide verden, når det ikke engang var lykkedes for sådan to kloge hoveder som de. De drog imidlertid alle tre videre sammen og kom til en myretue. De to ældste ville rode op i den for at se, hvordan de små dyr blev forskrækkede og løb af sted med deres æg, men dumme Peter sagde: „Lad dyrene være i fred, jeg kan ikke lide, at I gør dem noget.“ De gik så videre og kom lidt efter til en sø, hvor der svømmede mange, mange ænder. De to brødre ville fange nogle af dem og stege dem, men dumme Peter satte sig imod det og sagde: „Lad dyrene være i fred. I må ikke røre dem.“ Noget efter kom de til en bistade, hvor der var så meget honning, at den løb ned ad stammen. De to brødre ville tænde ild op under træet for at kvæle bierne, så de kunne tage honningen, men dumme Peter satte sig igen imod det. „Lad de små dyr være i fred,“ sagde han. Efter nogen tids forløb kom de til et slot, hvor staldene stod fulde af stenheste. De gik gennem alle salene, men der var ikke et levende menneske at se. Endelig kom de til en dør, hvor der hang tre nøgler, og midt på døren var der en lem, som de kunne kigge igennem, og de så da, at der inde i stuen sad en lille grå mand ved bordet. De kaldte på ham en gang og to gange, men han hørte det ikke. Tredie gang rejste han sig endelig op og kom hen og åbnede døren. Han sagde ikke et ord, men førte dem til et rigt besat bord, og da de havde spist og drukket, viste han dem hver ind i sit soveværelse. Næste morgen kom han ind til den ældste, vinkede ad ham og førte ham hen til et stenbord, hvorpå stod skrevet tre opgaver, som måtte udføres, hvis slottet skulle befries. For det første skulle man samle tusind af prinsessens perler, som lå ude under mosset i skoven, og hvis der ved solnedgang manglede en eneste, blev den, der havde prøvet derpå til sten. Den ældste gik derind og ledte hele dagen, men ved solnedgang havde han kun fundet hundrede og blev straks forvandlet til sten. Den næste dag ville den næstældste prøve sin lykke, men det gik ham ikke stort bedre, han fandt kun tohundrede perler og blev også til sten. Til sidst kom turen til dumme Peter. Han søgte og søgte, men det gik kun langsomt, og han satte sig bedrøvet på en sten og græd. Mens han sad der kom den myrekonge, som han engang havde frelst, med fem tusind myrer, og det varede ikke ret længe, før de små dyr havde fundet alle perlerne og båret dem sammen i en bunke. Den anden opgave var at hente nøglen til kongedatterens sovekammer op fra havets bund. Da dumme Peter kom ned til vandet, kom de ænder, han engang havde frelst, svømmende og dukkede ned og hentede nøglen til ham. Den tredie opgave var den vanskeligste. Kongen havde tre døtre, som lå og sov, og han skulle nu sige, hvem der var den yngste. De lignede hinanden aldeles og der var ikke anden forskel end den, at de lige før de faldt i søvn havde spist forskellige søde sager, den ældste et stykke sukker, den anden lidt sirup, og den yngste en skefuld honning. Da kom dronningen for de bier, som dumme Peter havde frelst, flyvende og satte sig på munden af dem. Da den mærkede, hvem der havde spist honning, blev den siddende der, og således fandt kongesønnen den rette. Nu var trolddommen løst, alle vågnede, og de der var forvandlet til sten blev til mennesker igen. Dumme Peter blev gift med den yngste og bedste og blev konge, da hendes far var død, og hans to brødre fik de to andre søstre.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Bidronningen“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der illustrerer temaerne venlighed, ydmyghed og belønning for gode gerninger. Historien begynder med tre kongesønner, hvoraf de to ældste fører et hensynsløst liv, mens den yngste, kendt som „dumme“ Peter, viser empati og hjælpsomhed, især over for dyr.
Da de tre brødre forlader deres hjem for at opleve verden, forsøger de to ældste konstant at skade egern, ænder og bier, men Peter stopper dem hver gang. Denne barmhjertighed belønnes senere, da Peter har brug for hjælp til at løse tre opgaver, der er nødvendige for at bryde en forbandelse på et slot.
Peter lykkes med at opnå det, hans brødre fejlede i, ved hjælp af de dyr, han tidligere reddede. Myrerne, ænderne og bierne vender tilbage for at hjælpe ham med at samle perler, hente en nøgle og identificere den yngste prinsesse. Hans venlighed og barmhjertighed betaler sig, og han får prinsessen og kongeriget som belønning. Derudover bliver de to brødre også lykkelige, da de gifter sig med de to andre prinsesser.
Eventyret viser, hvordan medfølelse og rettidig venlighed ikke kun er en dyd, men også kan føre til uventede og værdifulde belønninger. „Bidronningen“ bruger dermed troper fra klassiske eventyr til at fremhæve moralske værdier og opmuntrer læseren til at overveje, hvordan små gerninger af venlighed kan have store konsekvenser.
Eventyret „Bidronningen“ af Brødrene Grimm indeholder flere lag af symbolik og moral, der kan fortolkes på forskellige måder.
Godhed belønnes: Dumme Peter, der af sine brødre betragtes som dum, viser sig at have et stort hjerte og en medfølelse for alle levende væsener. Hans venlighed og respekt for naturen belønnes, da de dyr, han tidligere har skånet, hjælper ham med at løse de opgaver, der skal bryde fortryllelsen på slottet.
Modsat dualiteten: De tre brødre repræsenterer forskellige menneskelige egenskaber. De to ældste brødre er kloge og selvsikre, men deres arrogante og ufølsomme adfærd fører til deres undergang. I modsætning hertil er Dumme Peter ydmyg og godhjertet, og hans evne til at sympatisere med andre bliver hans styrke.
Naturen som en allieret: Historien kan også ses som en kommentar om menneskets forhold til naturen. Ved at respektere myrerne, ænderne og bierne viser Dumme Peter, at mennesker kan drage nytte af at samarbejde med naturen i stedet for at udnytte den.
Trolddom og frigørelse: Slottet symboliserer en verden fanget af trolddom, hvor de stivnede mennesker repræsenterer dem, der har mistet deres frihed og menneskelighed. Gennem de opgaver, der kræver samarbejde og medfølelse, bringes frihed og menneskelighed tilbage.
Identitet og selvværd: Selv om Dumme Peter er undervurderet og latterliggjort af sine brødre, viser historien, at ens ydre karakter og verdens opfattelse ikke bestemmer ens værd. Hans succes er knyttet til hans indre kvaliteter og etik, snarere end de færdigheder eller status, hans brødre har.
Disse fortolkninger fremhæver centrale temaer om ydmyghed, respekt for naturen, og inderværdi. „Bidronningen“ er et eksempel på et klassisk eventyr, hvor den person, der er mindst estimeret, viser sig at være den sande helt.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Bidronningen‘ – Brødrene Grimm“
Eventyret „Bidronningen“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der indeholder mange af de typiske elementer og strukturer, der kendetegner eventyr. I denne sproglige analyse vil jeg se nærmere på forskellige sproglige træk og narrative strukturer i eventyret.
1.
Struktur og opbygning:
Eventyret følger den traditionelle tre-trins struktur, som mange folkeeventyr benytter sig af:
– Introduktion: Vi præsenteres for hovedpersonerne, de tre kongesønner, og deres indstilling til verden. Vi ser kontrasten mellem de ældre brødres amoralsk handlinger og Dumme Peters medfølelse for naturen.
Hoveddel: Her introduceres prøverne og hjælperne. Dumme Peter gennemgår tre prøver, der er essentielle for at bryde fortryllelsen på slottet.
Afslutning: Trolddommen brydes, og alle figurer opnår deres retmæssige plads, og der er en tydelig moralsk afrunding.
2.
Sproglige virkemidler:
–
Dialoger: Dialog anvendes primært til at fremhæve Dumme Peters karaktertræk og hans interaktion med brødrene, samt at underbygge hans medfølelse og retfærdighedssans.
Gentagelser: Gentagelsen af prøver og hjælpernes ankomst styrker fortællingens episke karakter og fremhæver den gradvise opbygning mod den endelige løsning.
Symbolik: Dyrene (myrerne, ænderne, bierne) er symbolske for de belønninger, der følger af moralsk opførsel og respekt for naturen. Brødrene illustrerer en negativ kontrast gennem deres ligegyldighed og udnyttelse.
3.
Temaer:
–
Moral og belønning: Eventyret kommunikerer et stærkt moralsk budskab om medfølelse og respekt. Dumme Peters succes er en direkte konsekvens af hans venlighed og respekt for naturen.
Retfærdighed og skæbne: Eventyret udforsker idéen om, at de gode vil sejre, mens de onde eller uretfærdige vil fejle. De to ældre brødres transformation til sten og deres senere forløsning understreger også en underliggende idé om forløsning.
Identitet og forandring: Dumme Peter, der starter som den oversete og latterliggjorte bror, udvikler sig gennem eventyret til en helt med kongelig status, hvilket viser, hvordan karakteregenskaber kan ændre skæbnen.
4.
Karakterer:
–
Dumme Peter: Han er den klassiske eventyrantihelt, der viser sig at have de egenskaber, der kræves for at løse problemer og vinde prinsessen. Hans ydmyghed og venlighed triumferer over brødrenes arrogance og grådighed.
De ældre brødre: De fungerer som en kontrast til Dumme Peter og repræsenterer negative egenskaber som grådighed og manglende respekt for liv.
Eventyret „Bidronningen“ er et klassisk eksempel på Brødrene Grimms evne til at integrere moralske lektioner med underholdende fortællingsteknikker, der taler til både børn og voksne. Gennem brug af typiske eventyrdrag og sproglige virkemidler formår fortællingen at vedblive en vedkommende lektion i dyd og det gode hjertes værdi.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 62 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 554 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 32.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 67.9 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 9.4 |
Gunning Fog Indeks | 10.9 |
Coleman–Liau Indeks | 8.1 |
SMOG Indeks | 9.2 |
Automated Readability Indeks | 8.9 |
Antal tegn | 3.744 |
Antal bogstaver | 2.914 |
Antal sætninger | 32 |
Antal ord | 718 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 22,44 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 72 |
Procentdel af lange ord | 10% |
Antal Stavelser | 986 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
Ord med tre stavelser | 35 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 4.9% |