Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Brorlil og søsterlil
Brorlil og søsterlil Märchen

Brorlil og søsterlil - Eventyr af Brødrene Grimm

Læsetid for børn: 15 min

Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde: „Siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen til hende. Hunden har det bedre end vi, den får dog engang imellem noget godt at spise, men vi får ikke andet end tørre brødskorper. Du gode Gud, hvis mor vidste det! Kom, vi går sammen ud i den vide verden.“ De gik hele dagen over marker og enge, og når det regnede, sagde søsterlil: „Se, den gode Gud græder med os.“ Om aftenen kom de til en stor skov og var så trætte af sorg og sult og den lange vej, at de krøb ind i et hult træ og lagde sig til at sove.

Da de vågnede næste morgen, stod solen højt på himlen. „Jeg er så tørstig,“ sagde brorlil, „kan du ikke høre noget, der risler? Bare det var en kilde, så jeg kunne få noget at drikke.“ De tog så hinanden i hånden og gik ud for at søge efter kilden. Men den onde stedmor var en heks og da børnene gik, havde hun listet sig efter dem og forhekset alle kilderne i skoven. De kom snart til en, og brorlil ville lægge sig ned og drikke af det blinkende vand, men søsterlil kunne høre, hvordan den mumlede: „Den der drikker af mig, bliver til en tiger, den der drikker af mig, bliver til en tiger.“ – „Du må ikke drikke noget,“ råbte hun da, „så bliver du til en tiger og sønderriver mig.“ Skønt han var meget tørstig, sagde han: „Så venter jeg med at drikke, til vi næste gang kommer til noget vand.“ Men da de kom til den næste kilde, hørte søsterlil, at den mumlede: „Den, der drikker af mig, bliver til en ulv, den der drinker af mig, bliver til en ulv.“ – „Du må ingenting drikke,“ råbte hun, „så bliver du til en ulv og æder mig.“ Brorlil drak heller ikke denne gang, men da de kom til den næste kilde sagde han: „Nu kan jeg ikke holde det ud længere, nu må jeg drikke.“ Søsterlil hørte, at den mumlede: „Den der drikker af mig, bliver til et rådyr, den der drikker af mig, bliver til et rådyr,“ og råbte: „Du må ikke drikke noget, så bliver du til et rådyr og løber væk fra mig.“ Men brorlil havde allerede lagt sig ned for at drikke, og så snart den første dråbe var kommet over hans læber, blev han forvandlet til et rådyr.

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

Nu gav søsterlil sig til at græde, og rådyret græd også. Men pigen trøstede det og sagde: „Jeg vil aldrig nogensine forlade dig.“ Hun tog sit gyldne strømpebånd af, og bandt det om halsen på dyret. Derpå flettede hun et bånd af siv, og bandt det fast deri, og nu gik de videre ind i skoven. Da de havde gået meget længe, kom de til et lille hus, og da pigen så, det var tomt, tænkte hun: „Her kan vi bo.“ Hun lavede så et blødt leje af mos og løv til rådyret. Hver morgen gik hun ud og samlede rødder og bær og nødder til sig selv og fint græs til rådyret, som spiste af hendes hånd. Om aftenen, når hun var træt, lagde hun hovedet på rådyrets ryg og sov der. Havde brorlil blot været menneske igen, kunne de have haft det dejligt sammen.

I nogen tid var de helt alene i skoven. Men en gang holdt kongen en stor jagt derude. Hornene klang, hundenes gøen og jægernes lystige råb trængte ind til dem, og rådyret brændte af lyst til at løbe derhen. „Lad mig gå hen til dem,“ sagde det, „jeg kan ikke holde det ud.“ – „Du må love mig at komme tilbage i aften,“ sagde hun, „jeg lukker nu døren, for at de vilde jægere ikke skal komme herind. Når du vender hjem i aften, skal du banke på og råbe: „Søsterlil, luk op,“ så jeg kan vide, at det er dig ellers lukker jeg ikke op.“ Rådyret sprang af sted og tumlede sig glad i den friske luft. Kongen og hans jægere så det smukke dyr og satte efter det, men kunne ikke fange det; lige når de troede, de havde det, sprang det over buskene og forsvandt. Da det blev mørkt, løb det hjem til huset og råbte: „Søsterlil, luk op.“ Hun åbnede så døren for det, og det sprang ind og sov snart på sit bløde leje.

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

Den næste dag begyndte jagten igen, og rådyret havde ingen ro på sig, men sagde: „Luk op, søsterlil, jeg må derud.“ Hun åbnede døren og sagde: „Ja, men du må komme hjem i aften og banke på ligesom i går.“ Da kongen og hans jægere så rådyret med det gyldne halsbånd, jagede de efter det, men det var for hurtigt og behændigt. Da de havde forfulgt det hele dagen blev det henimod aften såret i foden, og måtte hinke langsomt hjem. En af jægerne listede sig imidlertid bagefter hen til huset og hørte, at det sagde: „Søsterlil, luk op.“

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

og så, at døren blev åbnet og straks efter lukket igen. Jægeren lagde nøje mærke til det altsammen og fortalte kongen, hvad han havde set og hørt. „I morgen går vi på jagt igen,“ sagde kongen da.

Søsterlil blev meget forskrækket, da hun så, at rådyret var såret. Hun vaskede blodet af, lagde urter på og sagde: „Læg dig nu til at sove, lille rådyr, så du kan blive rask igen.“ Såret var imidlertid så ubetydeligt, at det var helt lægt næste morgen. Og da jagthornene igen lød derude, sagde rådyret: „Jeg kan ikke holde det ud, jeg må derhen. Jeg skal nok sørge for, at de ikke får fat i mig.“ Søsterlil gav sig til at græde og sagde: „De slår dig nok ihjel, og så er j eg helt alene i verden.“ Men da rådyret sagde: „Jeg dør af sorg, hvis jeg skal spærres inde her,“ kunne hun ikke andet end med tungt hjerte lukke døren op, og glad sprang det af sted. Da kongen så det, sagde han: „Nu jager vi efter det hele dagen, men ingen må gøre det fortræd.“ Da solen var gået ned, sagde kongen til jægeren: „Kom så og vis mig det lille hus.“ Da han var kommet derhen bankede han på og råbte: „Søsterlil, luk op.“ Døren blev åbnet og kongen trådte ind, og så den dejligste pige, han nogensinde havde set. Pigen blev meget bange, da hun så en fremmed mand med guldkrone på hovedet. Men kongen rakte venligt hånden ud imod hende og sagde: „Vil du følge med mig hjem og være min dronning?“ – „Ja, jeg vil, “ svarede hun, „men jeg vil aldrig forlade rådyret, det skal følge med.“

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

Og kongen lovede hende da, at det skulle blive hos hende, så længe hun levede, og have det godt i alle måder. Imidlertid kom det springende, hun bandt rebet fast i det, tog det i hånden, og de gik ud af huset.

Kongen tog den smukke pige foran sig på hesten og red hjem med hende til slottet, hvor brylluppet blev fejret med stor pragt. I lang tid levede de nu lykkeligt sammen, og rådyret blev plejet og passet og sprang omkring i slotshaven. Den onde stedmor havde imidlertid levet i den tro, at søsterlil var blevet sønderrevet af de vilde dyr i skoven, og brorlil forvandlet til et rådyr og skudt af jægerne.

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

Da hun fik at vide, hvor godt det var gået dem, blev hun opfyldt af misundelse og tænkte bare på, hvordan hun kunne gøre dem fortræd. Hendes egen datter, der var grim som arvesynden og kun havde et øje, gjorde hende bebrejdelser og sagde: „Det var rigtignok mig, der skulle have været dronning.“ Den gamle søgte at stille hende tilfreds. „Vent lidt,“ sagde hun, „kommer tid, kommer råd.“ Mens kongen engang var på jagt i skoven, havde dronningen født en dejlig dreng. Den gamle heks af en stedmor påtog sig da hendes kammerjomfrus skikkelse og gik ind i stuen, hvor dronningen lå, og sagde til hende: „Kom nu ind og tag et bad, det vil styrke Jer. Men skynd Jer, før vandet bliver koldt.“ Hendes datter var også til stede, og de bar nu dronningen ind i badstuen og lagde hende i badekarret, og derpå låsede de døren og løb deres vej. Men inde i badstuen havde de tændt så stærkt et bål, at dronningen inden ret lang tid ville være kvalt.

Da de havde gjort det, lagde den grimme datter sig i sengen. Den gamle heks gav hende dronningens ansigt og skikkelse, men det øje, hun manglede, kunne hun ikke give hende. For at kongen ikke skulle mærke det, lagde hun sig på den side, hvor der intet øje var. Da han kom hjem om aftenen og fik at vide, at han havde fået en søn, blev han meget glad og gik hen til sin kones seng for at se, hvordan hun havde det. Men den gamle råbte hurtig: „For Guds skyld, lad være at trække forhænget fra! Dronningen kan ikke tåle lyset.“ Kongen gik så sin vej uden at vide, at der lå en falsk dronning i sengen.

Brorlil og søsterlil EventyrBillede: George Hinke (1883 – 1953)

Ved midnatstid, da alle sov, så barnepigen, der sad ved vuggen, at døren gik op og den rette dronning trådte ind. Hun tog barnet op af vuggen og gav det mælk at drikke. Så lagde hun puderne til rette, lagde barnet ned igen og dækkede det godt. Hun glemte heller ikke rådyret, men gik hen til det i krogen og klappede det. Derpå gik hun sagte bort igen. Barnepigen spurgte dagen efter skildvagterne, om der var kommet nogen ind i slottet om natten, men de sagde nej.

Dronningen kom mange nætter, men sagde aldrig noget. Barnepigen så hende hver gang, men turde ikke tale til nogen derom.

Efter nogen tids forløb begyndte dronningen en nat at tale og sagde:

„Mit lille barn, min lille rå,
to gange endnu jeg komme må.“

Barnepigen svarede ikke, men da dronningen var forsvundet, gik hun hen til kongen og fortalte det hele. Kongen bestemte da, at han ville våge hos barnet næste nat. Ved midnatstid viste dronningen sig igen og sagde:

„Mit lille barn, min lille rå,
en gang endnu jeg komme må.“

Derpå tog hun barnet op, som hun plejede, og forsvandt. Kongen turde ikke tale til hende, men han vågede også derinde næste nat. Og da dronningen sagde:

„Mit lille barn, min lille rå,
nu aldrig mer jeg komme må,“

kunne han ikke længere holde sig tilbage, men sprang frem og råbte: „Du kan ikke være nogen anden end min egen elskede dronning.“ – „Det er jeg,“ svarede hun, og i samme nu gav Gud hende livet tilbage, og hun var frisk og sund. Derpå fortalte hun kongen om den forbrydelse, den onde heks og hendes datter havde begået. Kongen lod dem nu begge stille for domstolen. Datteren blev ført ud i skoven, hvor hun blev sønderrevet af de vilde dyr, heksen blev dømt til at brændes på bålet. Og i samme nu, hun var blevet til aske, blev rådyret forvandlet til menneske igen, og brorlil og søsterlil levede lykkeligt sammen til deres dages ende.

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

Eventyret „Brorlil og Søsterlil“ af Brødrene Grimm handler om to søskende, der søger frihed og lykke væk fra deres onde stedmor. Efter morens død lever de i konstant frygt og mishandling af stedmoren, som viser sig at være en heks. I et forsøg på at undslippe, begiver de sig ud i skoven, hvor brorlil forvandles til et rådyr af en forhekset kilde. Søsterlil sværger aldrig at forlade sin bror, selvom han nu er et dyr, og de finder tilflugt i et hus i skoven.

Kongens jagttruppe opdager til sidst rådyret, og gennem deres møder over flere dage afsløres søsterlils skønhed og godhed for kongen. Han forelsker sig i hende og tager hende og rådyret med til slottet, hvor de lever lykkeligt. Men den onde stedmor bliver jaloux, og med sin egen datter lægger hun en plan om at overtage dronningens plads ved hoffet. De narrer dronningen, mens kongen er væk, og forsøger at dræbe hende. Stedmorens datter får dronningens udseende, men kan ikke skjule sit manglede øje.

Den rigtige dronning viser sig dog stadig for sit barn og rådyret om natten, og gennem en serie af natlige besøg afsløres hendes uskyld til kongen. Ved barnepigens hjælp afsløres planen, og kongen genforenes med sin rigtige dronning, mens stedmoren og hendes datter straffes for deres forbrydelser. Brorlil forvandles tilbage til et menneske, og familien lever lykkeligt til deres dages ende.

Eventyret berører temaer som mod, kærlighed, loyalitet og retfærdighed, og hvordan det gode til sidst overvinder det onde, en klassisk morale i Grimm-brødrenes eventyr.

„Brorlil og Søsterlil“ er et gribende eventyr fra Brødrene Grimm, fuld af mystik, magi og moraler. Historien handler om den stærke bånd mellem en bror og en søster, samt kampen mod det onde i form af en ond stedmor og hendes grimme datter.

Flere interessante fortolkninger af dette eventyr kan overvejes:

Symbolik og Tematik

Forvandling som metafor: Brorlils forvandling til et rådyr kan læses som en symbolsk repræsentation af overgangen fra barndom til voksenliv, hvor uskyld ofte trues af verdens farer.
Ondskab og retfærdighed: Den onde stedmor repræsenterer den klassiske skurk i eventyr, mens retfærdighed sker gennem hendes endelige straf. Eventyret viser troen på moralsk orden og retfærdighed i verden.

Psykologisk Fortolkning

Familiedynamikker og omsorg: Søsterlils omsorg for sin bror, også efter han bliver til et rådyr, viser den dybe følelsesmæssige støtte mellem søskende. Konflikten med stedmoderen kan ses som en kamp for kærlighed og accept i en dysfunktionel familie.
Identitetsudvikling: Begges rejse ud i verden kan tolkes som en rejse mod selvopdagelse og selvstændighed, en fælles vej for mange eventyrfigurer.

Kønsroller: Søsterlils rolle som den beskytter og omsorgsgiver af rådyret vender den klassiske forventning om mandlig beskytterrolle på hovedet. Hun viser handlekraft og mod, mens hun navigerer gennem udfordringerne.

Naturens Rolle: Skoven fungerer som et traditionelt eventyrmotiv for det ukendte og prøvelse, men også som et sted for ly og transformation. Forbindelsen til naturen understreges gennem brorlils forvandling og skovens mystiske kilder.

Kærlighed og Længsel: Brorlils længsel efter at deltage i jagten kan tolkes som en længsel efter frihed og tilbagevenden til sin oprindelige natur. Samtidig viser Søsterlils vedholdenhed og kærlighed, hvordan ægte kærlighed er uselvisk og ofrer sig for fællesskabet.

Eventyret arbejder med dybe, arketypiske temaer, som fortsat finder genklang, og det kan derfor fortolkes på mange måder, alt efter hvilke aspekter man ønsker at fokusere på.

Eventyret „Brorlil og søsterlil“ af Brødrene Grimm er et klassisk eksempel på en fortælling med temaer om søskendekærlighed, ondskab og magisk forvandling.
Eventyret følger den traditionelle tredelte struktur: en indledning, hvor problemerne præsenteres; en midte, hvor magiske og dramatiske begivenheder finder sted; og en afslutning, hvor retfærdigheden sker fyldest, og harmoni genoprettes.

Sprogbrug

Dialog: Direkte tale bruges flittigt, hvilket giver eventyret liv og gør karakterernes følelser og intentioner mere umiddelbare og personlige. F. eks. , „Siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. “

Gentagelse: Der er brug af gentagelse, både i form og indhold, som når vandkilderne gentager, hvilken transformation de vil medføre (tiger, ulv, rådyr). Dette skaber rytme og understreger temaet om prøvelser.
Personifikation: Naturen er levendegjort, f. eks. , når vandet „mumler“ en advarsel, og når regnen beskrives som „den gode Gud [der] græder med os. “

Symbolik

Vandkilder: De forheksede kilder symboliserer fristelse og fare. Hver kilde repræsenterer en potentiel fatal transformation, hvilket tillægger handlingen spænding.
Forvandling: Brorens transformation til et rådyr symboliserer et tab af menneskelighed og uskyld, men også en forbindelse til naturen.

Temaer

Ondskab vs. godhed: Den onde stedmor repræsenterer ondskab og forræderi, mens søsterlil repræsenterer uskyld og loyalitet.
Familiebånd: Historien understreger styrken af søskendekærlighed, som består gennem prøvelser og adskillelse.
Retfærdighed: Den onde stedmors skæbne tjener som en moralsk lektie om, at ondskab vil blive straffet, og retfærdigheden vil sejre.

Karakterudvikling

Søsterlil: Hun er symbol på loyalitet og udholdenhed og viser stærk beslutsomhed ved at passe på sin bror, selv om han er forvandlet.
Brorlil: Han gennemgår en fysisk forvandling, men hans menneskelige følelser og forbindelse til søsterlil forbliver intakte.

Setting: Naturens rolle som både en skadelig og beskyttende kraft er fremtrædende. Skoven er et symbol på det ukendte og farlige, men også et sted, hvor de finder husly og mad.

Ved at kombinere disse elementer tilbyder „Brorlil og søsterlil“ ikke kun en dramatisk historie, men også en dybere moralsk og emotionel indsigt, som er kendetegnende for Brødrene Grimms eventyr.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
NummerKHM 11
Aarne-Thompson-Uther IndeksATU Typ 450
OversættelserDE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, TR, VI, ZH
Læsbarhedsindeks af Björnsson29.6
Flesch-Reading-Ease Indeks69.1
Flesch–Kincaid Grade-Level8.2
Gunning Fog Indeks9.6
Coleman–Liau Indeks8.1
SMOG Indeks9.2
Automated Readability Indeks6.8
Antal tegn9.855
Antal bogstaver7.566
Antal sætninger102
Antal ord1.860
Gennemsnitlige ord pr. Sætning18,24
Ord med mere end 6 bogstaver212
Procentdel af lange ord11.4%
Antal Stavelser2.622
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,41
Ord med tre stavelser112
Procentdel af ord med tre stavelser6%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch