Læsetid for børn: 4 min
Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig prinsesse.
En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.
Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.

„Ja, det skal vi nok få at vide!“ tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekamret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.
Dér skulle nu prinsessen ligge om natten.
Om morgnen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.
„Oh forskrækkeligt slet!“ sagde prinsessen, „jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! det er ganske forskrækkeligt!“

Så kunne de se, at det var en rigtig prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig prinsesse.
Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.
Se, det var en rigtig historie!


Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Prinsessen på ærten“ er et kendt eventyr skrevet af den danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien handler om en ung prins, der drømmer om at gifte sig med en ægte prinsesse. Han rejser vidt og bredt for at finde en, men oplever gang på gang skuffelser, da han tvivler på, om de prinsesser han møder, virkelig er „rigtige“.
En aften under et frygteligt uvejr banker en ung kvinde på slottets dør og hævder at være en prinsesse. Hun er sjaskvåd og ser alt andet end kongelig ud. Den gamle dronning beslutter sig for at teste hendes ægthed ved at placere en ært under tyve madrasser og tyve dyner. Næste morgen fortæller prinsessen, at hun har sovet dårligt på grund af noget hårdt i sengen. Dette beviser for dronningen og prinsen, at hun i sandhed er en ægte prinsesse, da ingen andre ville kunne mærke en ært gennem så mange lag.
Moralen i historien kredser om ideen om ægthed og de forventninger og prøvelser, der følger med sociale roller og identiteter. Historien er primært et satirisk blik på adelens opfattelse af forfinethed og følsomhed, og hvordan sådanne dyder definerer en „rigtig“ prinsesse. Eventyret er blevet et klassisk eksempel på Hans Christian Andersens evne til at fortælle moralske historier med varme og humor.
„Prinsessen på ærten“ er et klassisk eventyr af Hans Christian Andersen, og det har været genstand for mange forskellige fortolkninger gennem tiden.
Kritik af aristokratiet: Historien kan ses som en satire over det aristokratiske samfunds overfladiske værdier og overdrevne opmærksomhed på detaljer, der i virkeligheden er ubetydelige. Den ekstreme følsomhed, som prinsessen udviser, kan ses som en karikatur af, hvordan de kongelige og adelige var optaget af små detaljer, der adskilte dem fra andre mennesker.
Identitet og ægthed: En anden fortolkning fokuserer på temaet om identitet og hvad der gør en person „ægte“. Ærten under madrasserne bliver en test for, om prinsessen virkelig har det sande indre, der definerer en ægte prinsesse, som ikke kan ses med det blotte øje.
Symbol på kvindelighed: Ærten kan ses som et symbol på kvindelig følsomhed og intuition. Fortolkningen understreger, at det er evnen til at føle og respondere på verden omkring sig, der gør prinsessen særlig, hvilket også kan ses som en hyldest til kvinders ofte undervurderede egenskaber.
Bevaret uskyld i voksenlivet: Historien kan også tolkes som en kommentar på vigtigheden af at bevare en vis form for uskyld eller følsomhed, selv når man træder ind i voksenlivet og kongelige pligter. Ærten kunne symbolisere den del af vores barndom, som vi stadig bærer med os, selv når vi vokser op.
Socioøkonomiske temaer: Nogle fortolkninger ser eventyret som en kommentar på klasseforskelle og social status. Prinsessens evne til at mærke ærten kan ses som en iboende egenskab ved fødslen, der skiller hende fra dem i lavere sociale lag, uanset ydre omstændigheder.
Disse forskellige perspektiver viser, hvordan et tilsyneladende simpelt eventyr kan indeholde dybe og komplekse temaer, der taler til både individuelle og samfundsmæssige problemstillinger.
En sproglig analyse af H. C. Andersens eventyr „Prinsessen på ærten“ kan fokusere på flere aspekter: sprogligt stilniveau, brug af kontraster, og syntaks, samt karakteristika for eventyrgenren.
Sprogform: Andersen anvender et enkelt og tilgængeligt sprog, der passer til både børn og voksne.
Direkte tale: Der er brug af direkte tale, hvilket gør fortællingen levende og nærværende. For eksempel udråbet „Oh forskrækkeligt slet!“ understreger prinsessens følsomhed og autenticitet.
Brug af kontraster
Kontrast mellem det indre og det ydre: Eventyret arbejder med kontrasten mellem prinsessens ydre fremtoning i det dårlige vejr og hendes indre kvalitet som „ægte“ prinsesse.
Vejr og stemning: Det stormfulde vejr står i kontrast til den afslørende ro, som prinsessen efterfølgende må udholde for at bevise sin prinsessestatus.
Syntaks
Enkel sætningsopbygning: Sætningerne er generelt korte og direkte, med brug af gentagelser som i „og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen“.
Rytme og repetitioner: Gentagelse af ord og sætninger, som for eksempel „ganske forskrækkeligt!“, skaber en rytmisk og næsten poetisk fortælling.
Eventyrgenren
Indledende og afsluttende formuleringer: Den klassiske eventyrfrase „Der var engang“ sætter læseren i et univers, hvor alt er muligt.
Moral og lærdom: Bag den humoristiske og absurde fortælling, ligger en lærdom om autenticitet og de dyder, der forbindes med ædel byrd, her repræsenteret ved prinsessens ekstreme følsomhed.
Magiske elementer: Selvom eventyret ikke har overnaturlige væsener, findes der en magisk realisme i det faktum, at en lille ært kan mærkes gennem tyve madrasser og dyner.
Gennem sin enkle stil, brug af humor og klassiske eventyrelementer formår Andersen at levere en fortælling, der både underholder og giver stof til eftertanke om, hvad der definerer ægthed og værdighed.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, IT, NL, RO |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.2 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.9 |
Gunning Fog Indeks | 9.2 |
Coleman–Liau Indeks | 9.1 |
SMOG Indeks | 9.2 |
Automated Readability Indeks | 6.8 |
Antal tegn | 1.897 |
Antal bogstaver | 1.472 |
Antal sætninger | 21 |
Antal ord | 348 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,57 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 45 |
Procentdel af lange ord | 12.9% |
Antal Stavelser | 501 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,44 |
Ord med tre stavelser | 23 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 6.6% |