Læsetid for børn: 7 min
Henrik var en rigtig doven fyr, og skønt han ikke havde andet at gøre end hver dag drive sin ged ud på engen, gav han sig dog af træthed, når han kom hjem om aftenen. „Det er et drøjt arbejde,“ sukkede han, „sådan år ud og år ind lige til sent på efteråret at vogte en ged. Hvis man så endda kunne lægge sig hen og sove, men nej, man må have øjne og ører med sig for at passe på, at den ikke river i de unge træer eller stikker af ind i en eller anden have. Hvordan skal man dog så kunne glæde sig over livet!“ Han spekulerede og spekulerede på, hvordan han skulle slippe fri, og langt om længe fandt han på råd. „Nu ved jeg, hvad jeg gør,“ råbte han glad, „jeg gifter mig med den tykke Trine. Hun har også en ged, så kan hun passe dem begge to, og så slipper jeg.“
Henrik rejste sig altså, satte sine dovne ben i bevægelse, gik den lange vej tværs over gaden, hvor Trines forældre boede, og friede til deres flittige datter. Forældrene betænkte sig ikke længe. „Lige børn leger bedst,“ sagde de. Nu blev den tykke Trine gift med Henrik og hun drev begge gederne ud på marken, så han havde ikke andet at bestille end at pleje sin egen magelighed. Af og til gik han med hende derud: „Så smager hvilen så meget desto bedre,“ sagde han.
Men den tykke Trine var akkurat ligeså doven, og en dag sagde hun til Henrik: „Hvorfor skal vi gøre os livet så surt. De geder forstyrrer os hver morgen i vor sødeste søvn med deres brægen. Det er meget bedre, at vi giver dem til naboen og får en bikube i stedet for. Den stiller vi så i solen bagved huset og lader den passe sig selv. Bierne behøver man ikke at stå på pinde for. De flyver ud og kommer hjem og laver honning uden at gøre os den ringeste ulejlighed.“ – „Du er en klog kone,“ sagde Henrik, „lad os straks gøre det. Honning smager også meget bedre end gedemælk og kan holde sig meget længere.“
Naboen ville gerne bytte med en bikube og de to geder. Bierne fløj utrætteligt ud og hjem fra morgen til aften og samlede den dejligste honning, så at Henrik om efteråret fik en stor krukke fuld.
Derpå stillede de krukken på et bræt, som var slået op på væggen i deres sovekammer, og fordi de var bange for, at den skulle blive stjålet, eller at musene skulle slikke af den, lagde Trine en tyk kæp ved siden af sig i sengen, for at hun kunne jage de ubudne gæster væk uden at behøve at rejse sig.
Henrik holdt ikke af at stå op før middag. „Det er at spilde sine kræfter,“ sagde han. En morgen, da han ved højlys dag endnu lå i sengen sagde han til sin kone: „Kvinderne holder nu engang meget af søde sager, og jeg ved godt, at du går og slikker af krukken. Det er bedre, at vi ser at få det byttet for en gås, førend du har spist det hele.“ – „Lad os dog vente med det, til vi har fået et barn, som kan passe den,“ sagde Trine, „jeg har sandelig ikke lyst til at anstrenge mig dermed.“ – „Tror du virkelig vores søn gider vogte gæs?“ sagde han. „Nu til dags følger børnene kun deres eget kloge hovede og bryder sig ikke om, hvad forældrene siger. De bærer sig ad akkurat som den dovne karl, der skulle lede efter en ko og i stedet for jagede efter tre drosler.“ – „Hvis han ikke lystrer, skal han nok få med mig at bestille,“ svarede Trine, „jeg tager bare en stok og slår løs på ham – sådan“ – i sin iver greb hun stokken, som lå ved siden af hende, men var så uheldig at ramme krukken, der stod over sengen. Krukken sprang i mange stykker og al den dejlige honning flød ned ad væggen. „Der ligger gåsen,“ råbte Henrik, „nu behøver vi ikke at spekulere på, hvem der skal passe den. Og sikke et held, at krukken ikke faldt i hovedet på mig. Vi har rigtignok grund til at takke forsynet.“ Han fik øje på en lille smule honning, som sad på et skår, tog det op og sagde fornøjet: „Det skal smage godt ovenpå den forskrækkelse. Og så er det bedst, vi hviler os lidt. Det gør ikke noget, om det bliver lidt senere end sædvanligt, dagen er jo lang nok alligevel.“
„Ja, man kommer såmænd altid tidsnok,“ sagde Trine, „kender du historien om en fugl, som var indbudt til bryllup og begav sig på vej, men kom først til barnedåb. Udenfor huset faldt den ovenikøbet ned fra gærdet og sagde: Hastværk er lastværk.“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den dovne Henrik“ er et folkeeventyr nedskrevet af Brødrene Grimm, der humoristisk udforsker temaerne dovenhed og uansvarlighed. Historien følger Henrik, en doven mand, der er træt af sin daglige opgave med at passe en ged. Han beslutter, at den nemmeste måde at undgå arbejdet på er at gifte sig med Trine, en kvinde der også ejer en ged. Efter deres bryllup bliver Trine dog lige så doven som Henrik, hvilket fører dem til at bytte gederne for en bikube. De tror, at bierne vil kræve mindre anstrengelse, da de selv laver honning uden opsyn.
Historien fortsætter med, at det dovne par planlægger at bytte den honning, bierne producerer, for en gås, men kun når de får et barn, der kan passe den. Deres planer bliver imidlertid ødelagt, da Trine ved et uheld smadrer honningkrukken, mens hun forestiller sig, hvordan hun vil straffe deres fremtidige søn, hvis han er doven. Henriks reaktion på den ødelagte krukke viser hans vedvarende dovenhed og manglende bekymring, idet han undgår at tage ansvar for noget.
Eventyret fungerer både som en morsom beretning og som en moraliserende fortælling om dovenskabs utilsigtede konsekvenser. Brødrene Grimms karakteristiske stil møder vi i deres karikering af figurerne og de absurde scenarier, de havner i. Historien ender med en filosofisk betragtning om, at man ikke skal forhaste sig, hvilket understøtter temaet om, at langsommelighed også har sine ulemper, især når det bliver synonymt med manglende drivkraft og initiativ.
„Den dovne Henrik“ er en eventyrfortælling af Brødrene Grimm, der tydeligt satiriserer dovenskab og mangel på initiativ. Historien om Henrik og Trine er et godt eksempel på, hvordan passivitet og uvilje til at tage ansvar kan føre til uheldige eller absurde situationer.
Moral Om Dovenskab: En af de klare moraler i eventyret er, at dovenskab sjældent fører til succes. Henriks konstante forsøg på at undgå arbejde resulterer i uholdbare løsninger, der til sidst kollapser, som illustreret ved krukken med honning.
Satire over Ægteskab og Kønsroller: Historien kan også tolkes som en satire over ægteskab og kønsroller, hvor begge parter er lige dovne og derved forstærker hinandens svagheder. Deres beslutning om at gifte sig for at undgå ansvar skildrer en komisk symbiose af dovenskab.
Konsekvenser af Uansvarlighed: Eventyret fremhæver, hvordan undgåelse af ansvar kan føre til utilsigtede konsekvenser. Trines uheld med stokken resulterer i, at deres dyrebare honning går tabt, hvilket symboliserer hvordan uansvarlighed kan ødelægge det, man har opnået.
Optimisme trods Modgang: En humoristisk fortolkning kunne fokusere på Henriks evne til at se positivt på situationen uanset udfaldet. Trods tabet af honningen vælger han at trække noget positivt ud af situationen (at krukken ikke ramte ham), hvilket viser en form for tålelig optimisme.
Kontrast mellem Arbejde og Dovenskab: Historien sætter effektivitet og arbejdsmoral i kontrast til dovenskab og ineffektivitet. Henriks rationalisering af sin dovenskab – at dagen er „lang nok alligevel“ – står som en kommentar til, hvordan dovne mennesker ofte finder undskyldninger for manglende handling.
Den Urealistiske Drøm: Trines idé om at få en gås for honningen, som deres barn så kan passe, understreger en tendens til at udsætte løsninger til fremtiden, snarere end at håndtere problemer nu og her. Dette er en kommentar til, hvordan fremtidsdrømme kan blive til undskyldninger for nutidig passivitet.
Ved at bruge humor og ironi formår eventyret at levere en lærdom om, hvordan mangel på ansvar, initiativ og handlingskraft kan føre til komiske, men også tragiske situationer. Det opmuntrer læserne til at reflektere over deres egne tilbøjeligheder til dovenskab og passivitet.
En sproglig analyse af eventyret „Den dovne Henrik“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere elementer som sprogbrug, temaer, og fortællestruktur.
Her er nogle centrale punkter
Simpelt og direkte sprog: Eventyret bruger en enkel og ligefrem sprogstil, som er typisk for folkeeventyr, for at gøre historien tilgængelig for både børn og voksne.
Dialog: Der er en betydelig brug af dialog mellem karaktererne, der afslører deres personligheder og holdninger, især Henriks dovenskab og Trines pragmatisme.
Gentagelse: Eventyret bruger gentagelser for at understrege dovenskaben hos både Henrik og Trine, ligesom man ser det i sætningen „du er en klog kone,“ hvor Henrik anerkender Trines plan om at erstatte gederne med en bikube.
Temaer
Dovenskab: Hovedtemaet er tydeligvis dovenskab, som er illustreret gennem Henrik og Trines handlinger og beslutninger. Eventyret kritiserer den levestil, hvor man forsøger at undgå arbejde og ansvarlighed.
Konsekvenser af dovenskab: Historien viser, hvordan dovenskab kan føre til utilsigtede og ofte negative konsekvenser, i dette tilfælde ødelæggelsen af honningkrukken.
Ironi: Der er en gennemgående ironisk tone, især i måden Henrik betragter ulykken på som held (krukken der ikke faldt på hans hoved), og i deres tanker om arbejdstid og nødvendigheden af at gøre noget aktivt for at opnå noget.
Fortællestruktur
Kronologisk opbygning: Historien har en lineær fortællestruktur, der følger Henriks og Trines forsøg på at undgå arbejde.
Karakterudvikling: Karaktererne Henrik og Trine udvikler sig ikke meget gennem historien, hvilket understreger deres stædighed i dovenskaben.
Moral eller lære: Som mange folkeeventyr har denne historie en implicit lære om de negative konsekvenser af dovenskab og nødvendigheden af ansvarlighed og arbejde.
Eventyret „Den dovne Henrik“ bruger humor og ironi for at illustrere sine karakterer og temaer, og viser hvordan deres dovenskab fører til absurd opførsel og uheldige situationer.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 164 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1430 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.9 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.2 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.9 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 7 |
| Antal tegn | 4.187 |
| Antal bogstaver | 3.212 |
| Antal sætninger | 42 |
| Antal ord | 798 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,00 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 87 |
| Procentdel af lange ord | 10.9% |
| Antal Stavelser | 1.108 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,39 |
| Ord med tre stavelser | 40 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5% |
