Læsetid for børn: 7 min
Der var engang en mand, som havde syv sønner, men ingen døtre. Endelig fødte hans kone ham en lille pige. De var meget glade, men barnet var lille og svageligt og måtte døbes hjemme. Faderen sendte i en fart en af drengene hen til en kilde for at hente vand, de andre seks løb med, og da de allesammen ville have fat i kruset for at øse, faldt det i vandet. Nu stod de der og vidste ikke, hvad de skulle gøre, for de turde ikke gå hjem. Faderen ventede og ventede og blev til sidst utålmodig og sagde: „Nu har de skarns drenge nok givet sig til at lege og har glemt det hele.“ Han blev mere og mere bange for, at pigen skulle dø uden at være døbt, og råbte til sidst ærgerlig: „Jeg ville ønske, alle drengene ville blive til ravne!“
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Næppe havde han sagt det, før han hørte en susen i luften over sit hovede, og da han så op, fik han øje på syv kulsorte ravne.
Faderen kunne ikke tage sit ønske tilbage, men hvor bedrøvede de end var over tabet af deres syv drenge, trøstede de sig dog efterhånden med deres lille datter, som snart kom til kræfter og blev smukkere for hver dag, der gik. Hun vidste i mange år slet ikke, at hun havde haft søskende, for hendes forældre vogtede sig vel for at fortælle hende det, men en dag hørte hun tilfældig en kone sige, at pigen var jo nok smuk, men hun var jo dog på en måde skyld i sine syv brødres ulykke. Hun blev meget bedrøvet, da hun hørte det, og spurgte sin far og mor, hvad der var blevet af hendes brødre. Forældrene kunne nu ikke længere skjule det for hende, men de sagde, at det havde været himlens vilje. Hendes fødsel havde kun været den uskyldige årsag. Men pigen syntes alligevel, det var hendes skyld, og at hun måtte gøre, hvad hun kunne, for at frelse dem. En nat listede hun sig stille ud af huset og begav sig på vej ud i den vide verden for at finde sine brødre og frelse dem, hvad det end skulle koste. Hun tog ikke andet med end en lille ring til minde om sine forældre, et stykke brød og et krus vand og en lille stol til at sidde på, når hun blev træt.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Hun gik og gik lige til verdens ende. Så kom hun til solen, men den var så hed, så hed og spiste de små børn.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Så hurtig hun kunne løb hun sin vej hen til månen, men den var så kold og vred, og da den så barnet, sagde den: „Jeg lugter menneskekød.“ Hun skyndte sig at komme bort og gik op til stjernerne, som var milde og venlige, og hver af dem sad på en lille stol.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Kun morgenstjernen stod op, og den gav hende et lille ben og sagde: „Uden dette ben kan du ikke komme ind i glasbjerget, og der er dine brødre.“
Pigen tog benet, pakkede det ind i et tørklæde og gik, lige til hun kom til glasbjerget. Døren var lukket, og da hun ville tage benet frem for at lukke op, var tørklædet tomt. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre, for hun ville frelse sine brødre.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)Da tog den gode, lille pige en kniv, skar sin lillefinger af, stak den i låsen, og døren gik op. Hun gik ind og traf en dværg, som spurgte: „Hvad leder du efter, min lille pige?“ – „Jeg leder efter mine brødre, de syv ravne,“ svarede hun. „De er ikke hjemme,“ sagde dværgen, „men kom indenfor og vent lidt, så kommer de nok snart.“ Dværgen satte nu mad til rette til ravnene på syv tallerkener og skænkede vand i syv bægre. Pigen tog en mundfuld af hver tallerken og drak en slurk af hvert bæger. I det sidste lagde hun den ring, hun havde taget med.
Kort efter hørte hun en susen i luften. „Nu kommer de hjem,“ sagde dværgen. Ravnene kom nu flyvende og satte sig ned for at spise. „Hvem er det, der har spist og drukket af vores mad,“ råbte de. „Det er et menneske.“ Og da den syvende havde tømt sit bæger, fandt han ringen på bunden og så straks, at det var hans mors.
Billede: Oskar Herrfurth (1862-1934)„Blot det var vores søster, så var vi frelst,“ udbrød han, og da pigen hørte det, kom hun frem, og straks blev ravnene til mennesker igen. De omfavnede og kyssede hinanden og drog så allesammen glade hjem til deres far og mor.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De syv ravne“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller historien om en familie, hvor en far ved et uheld kommer til at forvandle sine syv sønner til ravne. Da familiens yngste barn, en datter, vokser op, finder hun ud af, at hun havde syv brødre, som blev forvandlet til ravne. Hun føler sig skyldig og beslutter sig for at redde dem.
Eventyret beskriver pigens modige rejse gennem verden, hvor hun møder solen, månen og stjernerne i sin søgen efter sine brødre. Med mod og vilje overvinder hun de udfordringer, hun møder, herunder at skaffe sig adgang til glasbjerget ved at ofre sin lillefinger. Hendes kærlighed og handlekraft belønnes, da hun finder brødrene, bryder forbandelsen, og de kan vende hjem til familien.
Eventyret har temaer som ansvarsfølelse, søskendekærlighed og opofrelse. Det viser også, hvordan et uskyldigt ønske kan have alvorlige konsekvenser, og hvordan mod og kærlighed kan overvinde selv de sværeste forhindringer. Den unge piges beslutsomhed og barmhjertighed er centrale elementer, der fører til en lykkelig afslutning for familien.
„De syv ravne“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der rummer flere interessante og dybdegående temaer.
Skyld og Usikkerhed: Pigen føler sig skyldig over sine brødres skæbne, selvom hun ingen reel andel har i forbandelsen. Dette kunne tolkes som en kommentar til, hvordan mennesker ofte påtager sig skyld, selv når de ikke er direkte ansvarlige for situationen.
Familie og Offer: Faderen forbander i frustration sine sønner uden at overveje konsekvenserne. Dette understreger et tema om, hvorledes ord og handlinger i irritation kan have uventede og langvarige konsekvenser. Samtidig viser pigen en stærk følelse af familiesamhørighed ved at tage ud på en farefuld rejse for at redde sine brødre.
Modenhed og Selvopofrelse: Pigens rejse er en metafor for hendes modningsproces. Hun viser viljestyrke og mod, og hendes offer – at skære sin finger af – symboliserer det ultimative selvopofrelse for sine kære. Denne handling kan også tolkes som en ritualistisk overgang fra barn til voksenhed.
Naturens og Skæbnes Magt: Faderens forbandelse bliver straks opfyldt, hvilket antyder en stærk tro på, at menneskets ord besidder kraft samt at skæbne har en uafvendelig rolle i menneskets liv. Dog viser pigens succesfulde rejse, at viljen til at ændre skæbne og retfærdighed også har stor betydning.
Symboler og Elementer: Glasbjerget repræsenterer en barriere mellem pigen og hendes brødre, både fysisk og metaforisk. Det knyttes til noget skrøbeligt og uopnåeligt, hvilket peger på udfordringer og forhindringer, der skal overvindes for at nå sit mål. Brugen af det aflåste bjerge og den magiske ring fremhæver magiens og troens rolle i fortællingen.
Disse fortolkninger giver eventyret en dybere mening og viser, hvordan det kan rumme komplekse emotionelle og moralske spørgsmål og lære os om relationer, personligt ansvar og transformation.
„Sproglig analyse af eventyret ‚De syv ravne‘ – Brødrene Grimm“
Eventyret „De syv ravne“ af Brødrene Grimm er et klassisk folkeeventyr, der bærer mange af de karakteristiske træk ved denne genre. Ved at foretage en sproglig analyse af teksten kan man få indblik i, hvordan sproglige virkemidler bruges til at formidle fortællingens temaer og budskaber.
Narrativ struktur: Eventyret følger en traditionel narrativ struktur med en klar begyndelse, midte og slutning. Historien indledes med „Der var engang,“ en klassisk åbning i eventyr, der signalerer en tidløs og fantasifuld fortælling. Handlingens udvikling er lineær, idet vi følger pigen fra familiens hjem til glasbjerget og tilbage igen. Begivenhederne er beskrevet i en kronologisk rækkefølge uden brug af flashbacks eller komplekse narrative spring.
Karakterer: Karaktererne i eventyret er typisk skitseret og repræsenterer ofte arketyper. De syv brødre, der bliver til ravne, og den lille pige, der påtager sig en helterolle, er begge enkle i deres fremstilling, men symboltunge. Pigen repræsenterer uskyld, vilje og evnen til at handle heroisk på trods af omstændighederne.
Gentagelser
og
tretalsstrukturen: Eventyr trækker ofte på gentagelse for at forstærke handling eller budskab, f. eks. syv brødre, syv ravne, syv tallerkener osv. Tretalsstrukturen er en anden konvention, der dog her brydes med tallet syv.
Symbolik: Farver spiller en vigtig rolle i eventyret, f. eks. de „kulsorte ravne,“ der symboliserer forvandling og ulykke. Andre konkrete symboler inkluderer den lille ring og pigenes lillefinger, som begge spiller en afgørende rolle i forløsningen.
Dialog og direkte tale: Dialogen bliver brugt effektivt til at drive handlingen fremad og afsløre karakterernes indre tilstande, som når faderen i frustration ønsker, at sønnerne bliver til ravne.
Temaer: Historien fokuserer på temaer som skyld, forvandling, vilje til opofrelse og familie. Pigernes beslutning om at ofre sin finger vidner om hendes engagement og den uforbeholdne kærlighed til sine brødre.
Moralsk budskab: Eventyret søger at formidle et budskab om tilgivelse og frelse, hvor den lille pigs handlinger leder til forløsning for familien. Kærlighed og mod har magten til at overvinde forbandelser og genforene adskilte familiemedlemmer.
Alt i alt, „De syv ravne“ er et rigt og symbolsk eventyr, der ved hjælp af klassiske sproglige elementer formidler universelle temaer på en måde, der taler til både børn og voksne. Brødrene Grimms brug af klare, symbolske billeder og en ligefrem narrative stil gør fortællingen tidløs og vedkommende.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 25 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 451 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.7 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
| SMOG Indeks | 8.7 |
| Automated Readability Indeks | 6.9 |
| Antal tegn | 3.911 |
| Antal bogstaver | 3.002 |
| Antal sætninger | 39 |
| Antal ord | 760 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,49 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 68 |
| Procentdel af lange ord | 8.9% |
| Antal Stavelser | 1.011 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,33 |
| Ord med tre stavelser | 35 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.6% |
