Læsetid for børn: 13 min
Der var engang en fattig brændehugger, som boede med sin kone og sine tre døtre i en lille hytte i udkanten af en stor skov. En morgen, da han skulle på arbejde, sagde han til sin kone: „Lad vores ældste datter bringe min mad ind i skoven til mig, ellers kan jeg ikke blive færdig. For at hun ikke skal fare vild vil jeg tage en pose korn med og strø det på vejen.“ Da solen stod højt på himlen, begav pigen sig på vej med en krukke suppe. Men skovspurvene og lærkerne og bogfinkerne havde for længe siden hakket kornet op, og hun kunne ikke finde vejen. Så gik hun videre på lykke og fromme, til solen sank, og natten brød frem. Det susede i de mørke træer, uglerne skreg, og hun begyndte at blive bange. Da så hun i det fjerne et lys blinke mellem træerne. „Der må vel bo mennesker, som vil give mig husly i nat,“ tænkte hun og gik efter lyset. Det varede ikke længe, før hun kom til et hus med oplyste vinduer.
Hun bankede på, og en barsk stemme råbte: „Kom ind.“ Pigen gik igennem den mørke forstue og bankede på stuedøren. „Kom kun ind,“ råbte stemmen igen. Hun åbnede døren og gik ind i stuen. Der sad en gammel, gråhåret mand ved et bord; han støttede ansigtet i begge hænder og hans hvide skæg var så langt, at det lå helt hen over gulvet. Ved ovnen lå tre dyr, en høne, en hane og en blakket ko. Pigen fortalte den gamle mand, hvordan det var gået hende, og bad, om hun måtte blive der om natten. Manden sagde:
„Hønelil, hanelil,
hvad skal vi gøre? Blakkede ko,
lad din mening høre.“
„Duks,“ svarede dyrene, og det måtte vel betyde ja, for den gamle sagde: „Gå så ud i køkkenet og sørg for aftensmaden.“ Pigen gik derud, der var fuldt op af alt. Hun kogte så en dejlig suppe og satte skålen ind på bordet foran den gamle mand, satte sig ved siden af ham og spiste og drak. Da hun var mæt sagde hun: „Nu er jeg træt. Hvor er der en seng, jeg kan sove i?“ Dyrene svarede:
„Kun for dig selv du sørget har,
og ej en bid til os du bar. Sov, som du kan og hvor du vil,
vi ser til.“
Men den gamle mand sagde: „Gå op ad trappen, så kommer du til et værelse med to senge. Dem skal du rede og lægge rene lagener på, så kommer jeg derop og lægger mig også til at sove.“
Pigen gik derop, og da hun havde redt sengene, lagde hun sig i den ene uden at vente på den gamle. Nogen tid efter kom den gamle mand derop, holdt lyset hen over sengen, så på hende og rystede på hovedet. Da han så, at hun sov fast, åbnede han en lem i gulvet og lod hende falde ned i kælderen.
Brændehuggeren kom hjem sent om aftenen og skændte på sin kone, fordi hun havde ladet ham sulte den lange dag. „Det er ikke min skyld,“ svarede hun, „pigen er gået af sted med middagsmaden, hun må være faret vild. I morgen kommer hun nok hjem igen.“ Før daggry stod brændehuggeren op og ville ud i skoven. Den dag skulle den næstældste datter bringe ham maden. „Jeg tager en pose linser med,“ sagde han, „de er større end hampefrø, dem kan hun bedre se, så kan hun da ikke tage fejl af vejen.“ Ved middagstid gik pigen af sted med maden, men linserne var forsvundet. Skovfuglene havde hakket dem op hver eneste en. Pigen gik så på må og få om i skoven til det blev nat, så kom også hun til den gamle mands hus, bankede på og bad om mad og husly. Manden med det hvide skæg spurgte igen dyrene:
„Hønelil, hanelil,
hvad skal vi gøre? blakkede ko,
lad din mening os høre.“
Dyrene svarede atter duks, og det gik ligesom dagen før. Pigen lavede dejlig mad, spiste og drak sammen med den gamle og tænkte ikke på dyrene. Da hun bad om at komme i seng svarede de:
„Kun for dig selv du sørget har,
og ej en bid til os du bar. Sov, som du kan og hvor du vil,
vi ser til.“
Da hun var faldet i søvn, kom den gamle mand, så på hende, rystede på hovedet og lod hende falde ned i kælderen.
Den tredie morgen sagde brændehuggeren til sin kone: „Send i dag vores yngste barn ud med maden. Hun har altid været god og lydig; hun vil blive på den rette vej og ikke strejfe rundt som de andre vildkatte.“ Moderen ville ikke have det og sagde: „Skal jeg også miste mit kæreste barn?“ – „Du skal ikke være bange,“ svarede han, „den pige farer ikke vild, det er hun alt for klog og forstandig til. Jeg skal ovenikøbet tage ærter med og strø på vejen, de er endnu større end linser, de skal nok vise hende vej.“ Men da pigen kom ud i skoven med kurven på armen havde skovduerne allerede slugt ærterne og hun vidste ikke, hvad vej hun skulle gå. Hun var meget bedrøvet og tænkte hele tiden på, at hendes stakkels far ingen mad fik, og at hendes mor ville græde, hvis hun ikke kom hjem. Da det var blevet mørkt, så hun et lys skinne og kom også til huset i skoven. Hun bad beskedent om hun måtte blive der om natten, og manden med det hvide skæg spurgte igen sine dyr:
„Hønelil, hanelil,
hvad skal vi gøre? blakkede ko,
lad din mening os høre.“
„Duks,“ sagde de. Så gik pigen hen til ovnen, hvor dyrene lå, klappede hanen og hønen og kildede den blakkede ko mellem hornene.
Og da hun på den gamles befaling havde lavet suppe og sat den ind på bordet, sagde hun: „Jeg vil først sørge for dyrene, der er mad nok til dem derude. De skal da ikke sulte, mens jeg sidder her og spiser mig mæt.“ Hun gik ud og hentede byg og strøede det for hønen og hanen og bragte koen en knippe dejlig, frisk hø. „Lad det nu smage jer,“ sagde hun, „nu skal I også få noget at drikke.“
Hun hentede en spand vand, hønen og hanen sprang op på kanten, stak næbbet ned i vandet og strakte hovedet i vejret, sådan som fuglene bærer sig ad når de drikker, og den blakkede ko tog sig også en ordentlig slurk. Da dyrene var fodrede, satte pigen sig hen til den gamle ved bordet og spiste, hvad han havde levnet. Lidt efter stak hanen og hønen hovedet under vingen og den blakkede ko begyndte at glippe med øjnene. Pigen spurgte da: „Skal vi gå i seng?“
„Hønelil, hanelil,
hvad skal vi gøre? blakkede ko,
lad din mening os høre.“
Og dyrene svarede:
„Du lille pige, mild og god,
som gav os af din overflod,
dit leje venter, hvidt og blødt,
sov sødt.“
Pigen gik op ad trappen, redte sengene og lagde rene lagener på, og da hun var færdig kom den gamle mand derop og lagde sig i den ene seng og hans hvide skæg nåede ham lige til fødderne. Pigen lagde sig i den anden, bad sin aftenbøn og sov ind.
Hun sov roligt til midnat, da blev der sådan en uro i huset, at hun vågnede. Det knagede og puslede i alle hjørner, døren sprang op og knaldede mod væggen, bjælkerne drønede, som om de blev revet ud af alle fuger, det lød, som om trappen styrtede sammen, og endelig bragede det, som om hele taget faldt ned. Så blev der atter stille, og da der ikke var sket hende noget ondt, blev hun roligt liggende og faldt snart i søvn igen. Men hvad tror I, hun så, da hun vågnede næste morgen, og solen skinnede ind til hende? Hun lå i en stor sal og rundt om hende strålede alt i kongelig pragt. Væggene var betrukket med grøn silke, indvævet med store guldblomster. Sengen var af elfenben og purpurrød fløjlshimmel og på en stol ved siden af stod de lækreste små, guldbroderede tøfler. Pigen troede, det var en drøm, men da trådte tre rigtklædte tjenere ind og spurgte, hvad hun havde at befale. „I kan godt gå,“ sagde pigen, „nu står jeg op og koger suppe til den gamle mand og fodrer hønen, hanen og den blakkede ko.“ Hun vendte sig om for at se, om den gamle var stået op, men da så hun, at der lå en ung, smuk mand i hans seng. I det samme vågnede han, rejste sig op og sagde: „Jeg er en kongesøn og var af en ond heks forvandlet til en gammel mand og skulle leve ude i skoven. Ingen andre end mine tre tjenere måtte være hos mig i skikkelse af en høne, en hane og en blakket ko. Fortryllelsen kunne ikke hæves, før der kom en ung pige, som havde så godt et hjerte, at hun ikke alene elskede menneskene, men også dyrene. Du har frelst os, og det gamle hus i skoven er nu atter forvandlet til mit kongelige slot.“ Kongen befalede nu tjenerne at hente pigens far og mor til brylluppet. „Hvor er mine to søstre?“ spurgte hun. „De er spærret inde i kælderen,“ svarede han, „i morgen skal de føres ud i skoven til en kulsvier og tjene hos ham, til de har lært at være gode imod dyrene.“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Huset i skoven“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder mange af de elementer, der kendetegner denne genre: moral, magi og transformation. Historien begynder med en fattig brændehugger og hans tre døtre, der bor i udkanten af en skov. En dag sender han sin ældste datter ind i skoven med mad, men hun farer vild, da fuglene spiser det korn, han har strøet for at vise hende vej. Hun ender ved et mystisk hus, hvor hun møder en gammel mand og hans tre dyr. Pigen beder om husly, men da hun kun tænker på sig selv og ikke dyrerne, bliver hun straffet.
Den samme skæbne møder anden datter, mens den yngste datter, som er godhjertet, tager sig af både den gamle mand og dyrene og belønnes for sin venlighed. Fortryllelsen brydes, og det viser sig, at den gamle mand er en forvandlet kongesøn. Hans tidligere tjenere, der optrådte som dyr, bliver også befriet.
Den yngste datter og kongesønnen gifter sig, mens de to ældre søstre får en lære-penge ved at skulle arbejde hårdt for at lære medfølelse for andre – både mennesker og dyr. Eventyret fremhæver vigtigheden af venlighed, empati og ansvar, og som i mange andre eventyr er der en belønning for de gode og en lektievej for de selviske.
Eventyret „Huset i skoven“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling med flere temaer og moraler, der er karakteristiske for eventyrgenren. Her er nogle af de forskellige fortolkninger og temaer, som kan udledes af historien:
Godhed og Medfølelse: Den yngste datter bliver belønnet for sin medfølelse og venlighed over for dyrene. Dette tema understreger vigtigheden af at være hjælpsom og god, ikke kun over for mennesker men også over for dyr. Det er hendes omsorg for alle levende væsener, der bryder fortryllelsen og bringer lykke til hende.
Belønning af moral og dyd: Eventyret følger en typisk struktur, hvor dydige handlinger belønnes, mens selviskhed straffes. De to ældre søstre, der ikke tænker på andre end sig selv, ender med at skulle lære ydmyghed gennem hårdt arbejde hos en kulsvier.
Transformation og fornyelse: Forvandlingen af det gamle hus til et kongeligt slot symboliserer transformation og fornyelse gennem godhed. Eventyret antyder, at ægte skønhed og rigdom kommer indefra og transformeres gennem gode gerninger.
Prøvelser og belønning: Eventyrets struktur med at sende døtrene én efter én viser en form for prøvelse, hvor hver datters karakter testes. Den yngste datter, der klarer prøven, opnår den ultimative belønning, hvilket er typisk for mange eventyr, hvor der er en heroisk rejse eller en test af karakteren.
Familære bånd og ansvar: Brændehuggerens ønske om at få mad fra sine døtre illustrerer båndet og ansvarsfølelsen inden for familien. Det viser også tillid til den yngste datters evne til at klare opgaven, noget som ofte ses i eventyr hvor den yngste søskende er den mest beskedne og dygtige.
Magisk realisme: Huset i skoven repræsenterer et sted uden for den almindelige verden, hvor magi og virkelighed blandes. Denne setting tillader de overnaturlige elementer såsom fortryllelser og talende dyr, hvilket er almindeligt i eventyr.
Samlet set bærer eventyret en universel pointe om, at ægte skønhed og belønning kommer fra et godt hjerte og uselvisk handling, et tema som genkendes i mange af Brødrene Grimms eventyr.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Huset i skoven'“
Brødrene Grimms eventyr ‚Huset i skoven‘ er skrevet på en måde, der er karakteristisk for folkeeventyr, hvor sprog og stil både underbygger historiens moralske og narrative struktur.
Fortællemåde: Eventyret anvender en traditionel fortællestil med en alvidende fortæller, der giver læseren indsigt i både karakterernes handlinger og deres indre tanker. Sproget er deskriptivt og malerisk, hvilket hjælper med at skabe en levende og detaljerig verden, der fanger læserens fantasi.
Gentagelser: En tydelig sproglig træk ved eventyret er gentagelser, både i handling og i sproglige vendinger. Gentagne sætninger og handlinger (såsom processen, hvor pigerne skal bringe mad, og samtalerne med dyrene) bidrager til eventyrets rytme og struktur og fremhæver det moralske budskab om godhed og omsorg for andre, inklusiv dyr.
Dialog og direkte tale: Dialogen er enkel og direkte, hvilket er almindeligt i eventyr, da det gør fortællingen let tilgængelig for et bredt publikum, inklusiv børn. Direkte tale er ofte brugt for at give liv til karaktererne og for at fremdrive handlingen, som fx når brændehuggeren giver instruktioner, eller når dyrene bliver spurgt om deres mening.
Symbolik: Sproget i eventyret er fyldt med symbolik. Skoven repræsenterer ofte det ukendte eller farlige, mens lyset, som den yngste datter ser, symboliserer håb og sikkerhed. Dyrene, som taler og deltager aktivt i beslutningsprocessen, symboliserer klogskab og moral.
Moral og budskab: Eventyret bærer en tydelig moral, der formidles gennem sproget og karakterernes handlinger. Den yngste datters medfølelse og velvilje belønnes, mens de ældre søstres selvcentrering straffes. Sproget understøtter dette moralske budskab ved at bruge rosende vendinger om den yngste datters godhed.
Karakterbeskrivelser: Personbeskrivelserne er ofte stereotypt enkel, med klare skel mellem gode og dårlige karaktertræk, som det ses med den yngste datters beskrivelser sammenlignet med de ældre søstres.
Gennem disse sproglige træk skaber ‚Huset i skoven‘ en fortælling, der ikke kun underholder, men også leverer en tidløs morale om værdien af venlighed og omsorg for både mennesker og dyr. Eventyrets sprog og struktur arbejder sammen for at forstærke denne dydsetik, hvilket er et kendetegnende træk ved Brødrene Grimms værker.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 169 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 431 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.2 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.4 |
| Gunning Fog Indeks | 8.9 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
| SMOG Indeks | 8.5 |
| Automated Readability Indeks | 6 |
| Antal tegn | 8.136 |
| Antal bogstaver | 6.236 |
| Antal sætninger | 90 |
| Antal ord | 1.575 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,50 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 166 |
| Procentdel af lange ord | 10.5% |
| Antal Stavelser | 2.157 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 77 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.9% |
