Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
De små grønne
Grimm Märchen

De små grønne - Eventyr af Hans Christian Andersen

Læsetid for børn: 6 min

I vinduet stod et rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu så det sygeligt ud, det led af noget.

Det havde fået indkvartering, der åd det op; forresten meget honnet indkvartering i grøn uniform.

Jeg talte med en af de indkvarterede, han var kun tre dage gammel og allerede oldefader. Ved du, hvad han sagde? Sandt var det, hvad han sagde; han talte om sig og hele indkvarteringen.

„Vi er det mærkeligste regiment af jordens skabninger. I den varme tid føder vi levende unger; vejret er jo da godt; vi forlover os straks og holder bryllup. Mod den kolde tid lægger vi æg; de små ligger lunt. Det viseste dyr, myren, vi har megen agtelse for den, studerer os, vurderer os. Den æder os ikke straks, den tager vore æg, lægger dem i sin og familiens fælles tue, underste etage, lægger os med kendskab og nummer, side om side, lag på lag, at hver dag en frisk kan springe ud af ægget; så sætter de os i stald, klemmer os over bagbenene, malker os, så vi dør; det er en stor behagelighed! Hos dem har vi det yndeligste navn: ’søde lille malkeko!‘ Alle dyr med myreforstand nævner os således, kun menneskene, og det er os en krænkelse, det er til at miste sin sødme over, – kan De ikke skrive derimod, kan De ikke vise dem til rette, disse menneskene! – de ser så dumt på os, ser med sudle øjne, fordi vi spiser et rosenblad, medens de selv æder al levende skabning, alt, hvad grønnes og gror. De giver os det foragteligste navn, det væmmeligste navn; jeg nævner det ikke, uh! det vender sig i mig! jeg kan ikke sige det, i det mindste ikke i uniform, og jeg er altid i uniform.

Jeg er født på rosentræets blad; jeg og det hele regiment lever af rosentræet, men det lever igen i os, der hører til den højere stillede skabning. Menneskene tåler os ikke; de kommer og dræber os med sæbevand; det er en fæl drik! jeg synes, at jeg lugter den. Det er forfærdeligt at blive vasket, når man er født til ikke at vaskes!

Menneske! Du, som ser på mig med de strenge sæbevandsøjne; tænk over vor plads i naturen, vor kunstige udstyrelse i at lægge æg og levere unger! Vi fik velsignelsen: ‚at opfylde og formere!‘ Vi fødes i roser, vi dør i roser; hele vort liv er poesi. Hæft ikke på os det navn, du finder mest væmmeligt og stygt, det navn –, jeg siger det ikke, nævner det ikke! Kald os myrens malkeko, rosentræets regiment, de små grønne!“

Og jeg, mennesket, stod og så på træet og på de små grønne, hvis navn jeg ikke skal nævne, ikke krænke en rosenborger, en stor familie med æg og levende unger. Sæbevandet, jeg ville vaske dem med, for jeg var kommet med sæbevand og onde hensigter, vil jeg nu piske og blæse i skum, puste sæbebobler, se på den pragt, måske ligger der et eventyr i hver.

Og boblen blev så stor med strålende farver, og der lå i den ligesom en sølvperle på bunden. Boblen svajede, svævede, fløj mod døren og brast, men døren sprang op, og der stod eventyrmor selv.

„Ja nu kan hun fortælle bedre end jeg om – jeg siger ikke navnet! – de små grønne.“

„Bladlus!“ sagde eventyrmor. „Man skal nævne enhver ting ved sit rette navn, og tør man det ikke i almindelighed, så skal man kunne det i eventyret.“

Læs et andet kort eventyr (5 min)

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„De små grønne“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der handler om bladlus, som bor på et rosentræ. Eventyret præsenterer en dialog mellem fortælleren og en af bladluserne, hvor bladlusen beskriver sin livscyklus og sit forhold til myrerne, som behandler dem som små malkekøer.

Bladlusen er forarget over menneskenes foragt for dem og det nedsættende navn, de bliver kaldt, og beder fortælleren om at forstå deres plads i naturen. På trods af deres „negative“ påvirkning af rosentræet, ser de sig selv som en del af et større økosystem og mener, at de bidrager til livets cyklus.

Fortælleren, der oprindeligt planlægger at dræbe bladluserne med sæbevand, ombestemmer sig og ser skønheden i deres verden, hvilket symboliseres gennem sæbeboblerne, der bruges til at understrege eventyrets poetiske dimension.

I slutningen af eventyret træder eventyrmor frem og insisterer på at kalde tingene ved deres rette navn. Det understreger en morale omkring ærlighed, forståelse for naturen og respekt for selv små skabninger og deres roller i det komplekse netværk af liv.

Hans Christian Andersens eventyr „De små grønne“ indeholder flere interessante fortolkninger og indsigter. Historien handler om en plante, der er beboet af små skabninger i grøn uniform, som viser sig at være bladlus. Fortællingen er en humoristisk og tankevækkende refleksion over menneskets syn på naturen og dyrelivet.

Tematisk fokuserer eventyret på forholdet mellem mennesker og de mindre skabninger i naturen. Bladlusene bliver portrætteret som komplekse væsener med deres egne livscyklusser og sociale strukturer. De beskriver sig selv som et regiment, beundret af myrer for deres evne til at lægge æg og producere unge i overensstemmelse med vejrforholdene. Dette antropomorfe syn giver en stemme til de små væsener og tvinger læseren til at overveje de værdier og fordomme, mennesker pålægger dyrelivet.

Et centralt tema er kontrasten mellem menneskets og naturens syn på eksistens og livsværdier. Menneskene, repræsenteret af fortælleren, har en tendens til at bruge nedværdigende sprogbrug og begreber om bladlusene, mens dyrene selv og myrerne ser dem som en essentiel del af økosystemet. Eventyret kritiserer også menneskets tendens til at kontrollere og ødelægge, symboliseret ved sæbevandet, som fortælleren medbragte med hensigt om at udrydde bladlusene.

Eventyret udfordrer læseren til at se tingene fra et andet perspektiv, at overveje dyrenes unikke roller i miljøet og til at genoverveje de negative associationer og navne, som mennesker giver til naturens skabninger. Slutningen, hvor eventyrmor afslører de små grønnes sande navn som „bladlus“, understreger vigtigheden af at nævne ting ved deres rette navn og forstå deres plads i naturens kredsløb – både i virkeligheden og i eventyrenes verden.

En sproglig analyse af H. C. Andersens eventyr „De små grønne“ kan fokusere på flere aspekter, herunder brugen af personifikation, ironi og temaer som menneskets opfattelse af naturen.

Personifikation og Synsvinkel: I eventyret får bladlusene, kaldet „de små grønne,“ menneskelige egenskaber og stemmer. De taler om deres liv og skæbne på en måde, der skaber empati hos læseren. Fra deres perspektiv bliver menneskets handlinger fremstillet som uforståelige og destruktive. Ved at give bladlusene et regiment og tilknytte menneskelige følelser til dem, fremkalder Andersen en sympati for de små skabninger, som ofte bliver set som skadedyr.

Ironi: Der er en underliggende ironi i, hvordan bladlusene ser på mennesker. Mens mennesker ser ned på bladlusene som ubetydelige skadedyr, fremhæver bladlusene, hvordan de bliver værdsat af myrerne som „søde små malkekøer. “ Denne sammenstilling skaber en ironisk kontrast mellem, hvordan forskellige arter værdsætter hinanden eller ser ned på hinanden.

Temaer og Budskaber: Eventyret udforsker temaer som tolerance, fordomme og værdien af liv, uanset hvor lille eller ubetydelig det kan synes. Andersen opfordrer læseren til at genoverveje sine fordomme og de ødelæggende handlinger mod naturen, hvilket afspejler hans dybere respekt for livets mangfoldighed.

Sproglige Virkemidler: Andersen anvender levende beskrivelser og metaforer. Eksempelvis anvendes militære termer som „regiment“ og „uniform,“ hvilket bidrager til den humoristiske, men også respektfulde tone overfor de små væsener. Beskrivelsen af sæbeboblerne og deres farvespil tjener som et eksempel på Andersens evne til at finde skønheden i det enkle og hverdagslige.

Afsløringen af Bladlus: Eventyrets afsløring af „de små grønne“ som bladlus er en typisk Andersen-manøvre, hvor læserens forventninger bliver vendt på hovedet. Eventyrmorens konstatering, at ting skal nævnes ved deres rette navn, minder om, at selv i fantasien må sandheden siges, og det uanset hvor smukt indhyllet den måtte være i metaforer eller eventyrlige beskrivelser.

Andersen bruger altså både humor og poesi til at udfordre læserens syn på naturen og samspillet mellem mennesker og dyr, samtidig med at han bevarer sin karakteristiske eventyrstemning.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
OversættelserDE, EN, DA, ES, IT
Læsbarhedsindeks af Björnsson33.5
Flesch-Reading-Ease Indeks64.7
Flesch–Kincaid Grade-Level8.3
Gunning Fog Indeks11.2
Coleman–Liau Indeks9.1
SMOG Indeks11.2
Automated Readability Indeks6.7
Antal tegn3.167
Antal bogstaver2.433
Antal sætninger35
Antal ord576
Gennemsnitlige ord pr. Sætning16,46
Ord med mere end 6 bogstaver98
Procentdel af lange ord17%
Antal Stavelser854
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,48
Ord med tre stavelser67
Procentdel af ord med tre stavelser11.6%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch