Læsetid for børn: 8 min
For mange, mange år siden levede der en konge og dronning, og de sagde hver dag: „Bare vi dog havde et barn,“ men de fik ingen. En dag, da dronningen var i bad, kom der en frø krybende hen til hende og sagde: „Dit ønske skal blive opfyldt. Inden et år skal du føde en datter.“ Det gik, som frøen havde sagt. Dronningen fødte en datter, der var så smuk, at kongen blev ude af sig selv af glæde og besluttede at fejre en stor fest. Han indbød ikke blot sine venner og slægtninge, men også de vise feer, for at de skulle holde deres hånd over barnet. Der var tretten, men da han kun havde tolv guldtallerkener, måtte den ene blive hjemme. Festen blev fejret med stor pragt, og feerne gav barnet vuggegaver. Den ene gav hende dyd, den anden skønhed, den tredie rigdom og de andre alle mulige andre gode egenskaber. Da de elleve havde givet deres gaver, trådte pludselig den trettende ind i salen.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Hun ville hævne sig, fordi hun ikke var indbudt, og uden at se til højre eller venstre gik hun lige hen til vuggen og sagde: „Når kongedatteren er blevet femten år, vil hun stikke sig på en ten og dø.“ Derpå vendte hun sig om og gik. Alle var grebet af rædsel, men da trådte den tolvte fe frem. Ophæve den onde spådom kunne hun ikke, men hun sagde: „Kongedatteren skal ikke dø. Hun falder blot i en dyb søvn, og den vil vare i hundrede år.“
Kongen, der gerne ville frelse sit barn, lod bekendtgøre, at alle rokke i hele landet skulle brændes. Pigen voksede imidlertid til og blev smuk og god og klog, som de vise feer havde sagt, og alle, der så hende, kom til at holde af hende. Den dag, hun fyldte femten år, var kongen og dronningen tilfældigvis ikke hjemme.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Hun gik da ganske alene rundt i slottet og så sig om, og kom til sidst op i et gammelt tårn. Hun gik op ad den snævre vindeltrappe, og helt oppe fandt hun en lille dør med en rusten nøgle. Hun drejede den om og kom ind i en lille stue, hvor der sad en ældgammel kone og spandt. „Goddag, morlil,“ sagde pigen, „hvad er det dog du bestiller?“
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)„Jeg spinder,“ svarede den gamle og rokkede med hovedet. „Det ser morsomt ud,“ sagde pigen, tog tenen og ville også spinde. Men straks gik spådommen i opfyldelse og hun stak sig i fingeren.
I samme nu sank hun om på en seng, der stod ved siden af hende, og faldt i dyb søvn. Søvnen bredte sig over hele slottet. Kongen og dronningen, som lige var kommet hjem, og hele hoffet sov øjeblikkeligt. Hestene i stalden, hundene i gården, duerne på taget, fluerne på væggen, ja selv ilden, der brændte på skorstenen, blev ganske stille og sov ind.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Kokken, der netop havde taget fat på kokkedrengen for at give ham en ørefigen, slap ham, og faldt i søvn. Vinden lagde sig også, og der var ikke et blad, der rørte sig.
Rundt om slottet begyndte en tjørnehæk at skyde op, og for hvert år, der gik, blev den større og større. Til sidst blev den så høj, at man slet ikke kunne se noget af slottet, ikke engang fanen, der vejede fra tårnet. Men ude i landet gik sagnet om den smukke, sovende Tornerose fra mund til mund. Fra tid til anden kom der kongesønner og prøvede på at trænge igennem hækken, men tornene greb fat i dem, så de ikke kunne komme løs igen. Mange, mange år efter kom en kongesøn fra et fremmed land rejsende dertil, og en gammel mand fortalte ham om den fortryllede prinsesse, der sov bag tornehækken med sin far og mor og hele hoffet.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Den gamle havde hørt af sin bedstefar, at allerede mange havde søgt at trænge gennem hækken, men havde sat livet til derved. Kongesønnen brød sig ikke derom. „Jeg vil ind til den dejlige Tornerose,“ sagde han.
Denne dag var netop de hundrede år forbi, og da kongesønnen kom til hækken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der bøjede sig til side for ham og atter lukkede sig bagved ham.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)I gården lå hestene og hundene og sov, og oppe på taget sad duerne med hovedet under vingen. Inde i huset sad fluerne på væggen og sov, kokken stod med opløftet hånd for at give drengen en ørefigen, og pigen sad med en sort høne for at plukke fjerene af den. I den store sal sad kongen og dronningen med hele hoffet, men alle sov de, og der var så stille, at han kunne høre sit eget åndedræt.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Til sidst kom han op i tårnet, hvor Tornerose lå og sov. Hun var så dejlig, at han måtte bøje sig ned og kysse hende, og i samme nu slog hun øjnene op. De tog nu hinanden i hånden og gik ned i salen. Da vågnede kongen og dronningen og hele hoffet, gned øjnene og så sig forundret om. Hestene i gården vrinskede, hundene gøede, duerne stak hovedet frem og fløj af sted, fluerne krøb videre på væggen, ilden flammede op igen, stegen på panden begyndte at syde, kokken gav drengen en ørefigen, så han skreg, og pigen plukkede hønen færdig. Og kongesønnens og Torneroses bryllup blev fejret med stor pragt, og de levede lykkeligt sammen til deres død.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Tornerose: “ er et klassisk eventyr, også kendt som „Snehvide“ fra Brødrene Grimm. Historien handler om en konge og en dronning, der længe ønsker sig et barn. En dag besøger en frø dronningen i badet og forudsiger, at hun vil få en datter inden for et år. Profetien går i opfyldelse, og de får en smuk datter, hvilket de fejrer stort ved at invitere venner, slægtninge og visse feer, som giver prinsessen gaver. Men da kongen kun har tolv guldtallerkener, inviteres kun tolv ud af tretten feer.
Den tredje, uinviterede fe dukker op uventet og forudsiger, at prinsessen vil dø ved at stikke sig på en ten, når hun fylder femten. Den tolvte fe afbøder denne skæbne ved at ændre døden til en hundrede års søvn. For at beskytte sit barn, beordrer kongen, at alle rokke skal brændes, men på prinsessens femtende fødselsdag stikker hun sig alligevel og falder i søvn sammen med hele slottet.
Denne sovende tilstand varer i hundrede år, hvilket skaber en stor, tæt tjørnehæk omkring slottet. Mange kongesønner forsøger forgæves at trænge igennem, men først efter hundrede år, da en ny kongesøn ankommer, åbner hækken sig for ham. Han finder prinsessen og vækker hende med et kys. Alt og alle på slottet vågner op og fortsætter deres liv, som om intet er hændt, og prinsessen gift med kongesønnen, lever lykkeligt til deres dages ende.
Eventyret er fyldt med temaer som profeti, skæbne, vekselvirkning mellem godt og ondt, samt kærlighedens magt til at overvinde udfordringer. Det er en fortælling, der har fascineret generationer med sin magiske og romantiske fortælling.
Der er mange interessante måder at fortolke eventyret „Tornerose“ af Brødrene Grimm på, hvilket gør det til en vedvarende fascinerende historie for både unge og gamle.
Overgangen til voksenlivet: Torneroses rejse fra barndom til voksenliv kan ses som en metafor for pubertet og overgang fra uskyld til modenhed. Hendes lange søvn kan symbolisere ungdommens uskyld, der bevares indtil det rette tidspunkt for opvågning og højtideligholdelse af voksenlivet.
Fatalisme og skæbne: Eventyret kan også ses som en fortælling om skæbne. På trods af kongens forsøg på at ændre profetien ved at brænde alle rokke, sker det, der er bestemt. Dette kan fortolkes som en kommentar til menneskets magtesløshed over for skæbnen.
Betydningen af tålmodighed og timing: Den lange søvn kan symbolisere, at nogle ting kun sker, når tiden er rigtig. Prinsens ankomst på det rigtige tidspunkt understreger betydningen af timing og tålmodighed for, at gode ting kan ske.
Transformation gennem kærlighed: Prinsen, der kærligt kysser Tornerose og vækker hende, kan ses som en demonstration af kærlighedens transformative kraft. Kærlighed overvinder forbandelsen og gør det muligt for livet at genoptage og blomstre.
Sociale og klassemæssige strukturer: Eventyret afspejler også den traditionelle samfundsorden, hvor prinsessen reddes af en prins. Dette kan ses som en afspejling af de sociale normer og hierarkier i middelalderens eller feudal tid.
Dualitet mellem godt og ondt: De tolv gode feer og den trettende onde fe kan symbolisere kampen mellem gode og onde kræfter, som ofte er til stede i eventyr for at fremhæve moralske lektioner.
Symbolik af tornehækken: Tjærnehækken, der vokser op omkring slottet og beskytter det, kan tolkes som et symbol på de beskyttende barrierer, der omgiver livets mest dyrebare aspekter, som kun kan krydses af de værdige.
„Tornerose“ er således en fortælling med mange lag, og dens holdbare appel skyldes blandt andet dens evne til at blive fortolket på forskellige måder, afhængigt af læserens perspektiv.
En sproglig analyse af Brødrene Grimms eventyr „Tornerose“ kan afdække en række forskellige aspekter ved teksten, herunder stil, struktur, figursprog, temaer og symbolik.
Stil og Struktur
Eventyret „Tornerose“ er skrevet i en stil, der er karakteristisk for folkeeventyr: Enkel, direkte og kronologisk. Fortællerstilen er objektiv, og sproget er nøgternt uden unødvendige detaljer. Dette hjælper med at skabe en universel historie, der er let at forstå og huske.
Teksten er opdelt i to hoveddele: Først præsenteres vi for prinsessen og forbandelsen, og derefter følger opvågningen og brylluppet.
Fortællingens Elementer
Karakterer: Teksten præsenterer en række figurer som kongen, dronningen, de gode feer, den onde fe og prinsessen Tornerose. Hver karakter tjener en specifik funktion, og de er generelt ikke dybt psykologisk udviklede; snarere repræsenterer de typiske arketyper, som er almindelige i eventyr (den hjælpeløse prinsesse, den onde heks mv. ).
Tid og Sted: Eventyret foregår i en udefineret tid og i et ukonkret kongerige, hvilket giver fortællingen en tidløs kvalitet.
Figursprog og Symbolik
Symbolik
Tornerose: Navnet i sig selv er symbolsk. „Tornerose“ indikerer, at noget smukt (rosen) er omgivet af noget farligt (torne), hvilket kan ses som en metafor for prinsessen, hvis skønhed og dyder er truet af forbandelsen.
Søvn: Søvnen, som varer hundrede år, kan symbolisere en overgangsperiode, en pause før genfødsel eller transformation.
Hækken: Tjørnehækken kan symbolisere forhindringer eller barrierer, der skal overvindes for at nå til noget værdifuldt eller smukt.
Temaer og Budskaber
Skæbne og Skæbnetro: Eventyret kredser om uundgåelig skæbne, hvor forbandelsen på trods af alle forsøg ikke kan ophæves helt, blot mildnes.
Kærlighed og Forløsning: Kærlighedens magt til at overvinde ondskab og bryde forbandelser er et centralt tema. Den kærlige handling fra prinsen, der kysser Tornerose, bryder den lange søvn og bringer fornyelse.
Gode mod onde kræfter: Konflikten mellem de gode feer og den onde fe skildrer den evige kamp mellem godt og ondt, og hvordan det gode i sidste ende sejrer — om end indirekte.
Konklusion
„Tornerose“ er et klassisk eventyr, der anvender et enkelt sprog og strukturer for at formidle en dybere moral og symbolik. Fortællingen udforsker temaer som kærlighedens triumf, skæbne og kampen mellem godt og ondt, hvilket gør det til en tidløs historie, der kan appellere til både børn og voksne.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 50 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 410 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.3 |
| Gunning Fog Indeks | 9.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
| SMOG Indeks | 9.5 |
| Automated Readability Indeks | 7.3 |
| Antal tegn | 4.807 |
| Antal bogstaver | 3.739 |
| Antal sætninger | 49 |
| Antal ord | 898 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,33 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 118 |
| Procentdel af lange ord | 13.1% |
| Antal Stavelser | 1.273 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,42 |
| Ord med tre stavelser | 59 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.6% |
