Læsetid for børn: 10 min
For mange år siden levede der en mand og en kone, som så længe havde ønsket sig et lille barn, men intet fået. Endelig lod det til, at den gode Gud ville opfylde deres ønske. På bagsiden af huset var der et lille vindue, hvorfra man kunne se ind i en dejlig have, hvor der voksede de smukkeste blomster og urter, man kunne tænke sig. Den var omgivet af en høj mur, og ingen turde gå derind, fordi den tilhørte en mægtig heks, der var frygtet hele landet over. En dag stod konen ved vinduet og så ned i haven. Hun fik øje på et bed, hvor der voksede de dejligste klokkeblomster, og de så så friske ud, at hendes tænder ordentlig løb i vand efter dem. For hver dag, der gik, fik hun mere og mere lyst til dem, og da hun vidste, at hun ikke kunne få nogle af dem, tabte hun rent humøret og kom til at se bleg og dårlig ud. Manden blev forskrækket og spurgte: „Hvad er der dog i vejen med dig, lille kone?“ – „Jeg får ikke fred, før du skaffer mig nogle af de klokkeblomster inde fra haven,“ sagde hun og sukkede dybt. Manden syntes, det var synd for hende, og om aftenen kravlede han over muren ind i heksens have, plukkede i en fart en håndfuld klokkeblomster og slap lykkelig og vel ind til sin kone igen. Hun lavede straks salat af dem og spiste den med stor grådighed. Den havde imidlertid smagt hende så godt, at hun var dobbelt så lækkersulten dagen efter. „Hvis du ikke skaffer mig nogle flere klokkeblomster, dør jeg,“ sagde hun til sin mand. „Jeg kan da ikke se på, at min kone dør, uden at vove noget for at frelse hende,“ tænkte manden. Om aftenen klatrede han igen over muren. Men han blev meget forfærdet, da han så heksen stå for sig. „Hvor tør du liste dig ind i min have som en tyv og stjæle mine klokkeblomster,“ sagde hun rasende, „det skal komme dig dyrt til at stå.“ – „Hav barmhjertighed med mig,“ sagde manden ydmyg.
„Det er kun den yderste nød, der har drevet mig dertil. Min kone har fået så stor lyst til klokkeblomsterne, at hun dør, hvis hun ikke får nogle af dem.“ Heksen blev formildet og sagde til ham.: „Når det hænger sådan sammen, vil jeg give dig lov til at plukke så mange klokkeblomster, du vil. Jeg stiller kun en betingelse og det er den, at du giver mig det barn, din kone føder. Jeg skal være en mor for det, og det skal få det rigtig godt.“ Den stakkels mand var så bange, at han sagde ja til alting, og så snart barnet var født, kom heksen, kaldte det Rapunzel, og tog det med sig.
Rapunzel var det dejligste barn under solen. Da hun var tolv år gammel, lukkede heksen hende inde i et tårn, der lå ude i skoven, og hverken havde dør eller trappe, men kun et lille vindue helt oppe. Rapunzel havde et dejligt langt hår, der var så fint som spundet guld. Når heksen ville ind, stillede hun sig nedenfor tårnet og råbte:
„Rapunzel, Rapunzel,
lad dit hår falde ned.“
Pigen viklede da en af sine fletninger fast om vindueskrogen og hejsede den ud af vinduet.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Den nåede tyve alen ned, og heksen klatrede så op i den.
Et par år efter red kongens søn en dag gennem skoven og kom forbi tårnet. Han hørte nogen synge så dejligt, at han holdt stille og lyttede. Det var Rapunzel, der i sin ensomhed søgte at fordrive tiden med at synge. Kongesønnen ville gå op til hende og søgte efter en indgang til tårnet, men kunne ingen finde.
Han red så hjem igen, men sangen havde gjort så dybt indtryk på ham, at han hver dag red ud i skoven og lyttede til den. En gang, da han var derude, så han heksen komme hen til tårnet og hørte hende sige:
„Rapunzel, Rapunzel,
lad dit hår falde ned.“
Rapunzel lod fletningerne hænge ned, og heksen klatrede op til hende.
„Jeg vil også en gang forsøge min lykke på den stige,“ tænkte kongesønnen, og den næste aften gik han ud til tårnet og råbte:
„Rapunzel, Rapunzel,
lad dit hår falde ned.“
Fletningen kom straks ud af vinduet, og kongesønnen klatrede op.
Rapunzel blev først meget forskrækket, da hun så en vildfremmed mand, men kongesønnen talte venligt til hende og fortalte, at hendes sang havde gjort et sådant indtryk på ham, at han ikke havde kunnet få ro, før han havde set hende. Hun blev hurtig beroliget, og da han spurgte, om hun ville gifte sig med ham, og hun så, hvor smuk han var, tænkte hun: „Jeg vil sikkert få det bedre hos ham end hos den gamle heks,“ og sagde ja og rakte ham sin hånd. „Jeg vil gerne følge med dig,“ sagde hun, „og hør nu, hvordan jeg skal komme ud. Hvergang du kommer, skal du tage en silkesnor med, så fletter jeg en stige, og når den er færdig, klatrer jeg ned, og du sætter mig op på din hest.“ De aftalte da, at han skulle komme hver aften, for den gamle kom kun om dagen. Heksen mærkede heller ikke noget, før Rapunzel en dag i tanker sagde til hende: „Hør, hvor kan det egentlig være, at du er meget tungere at trække op end den unge kongesøn. Han er heroppe på et øjeblik.“ – „Du slemme pige,“ råbte heksen, „hvad er det dog, du har for. Jeg troede, jeg havde stænget dig ude fra alle mennesker, og så har du dog narret mig.“ I sit raseri greb hun fat i Rapunzels dejlige hår, snoede det et par gange om hånden, tog en saks, og ritsch, ratsch, lå de lange fletninger på jorden. Og hun viste ingen barmhjertighed, men bragte den stakkels Rapunzel ud i en ørken, hvor hun måtte lide stor nød.
Da heksen havde jaget Rapunzel bort, satte hun sig i tårnet og ventede på prinsen, og da han kom om aftenen og råbte:
„Rapunzel, Rapunzel,
lad dit hår falde ned,“
hængte hun håret ud ad vinduet. Kongesønnen klatrede derop, men traf ikke sin egen Rapunzel, men heksen, der så ondt på ham. „Du ville nok hente din kæreste,“ sagde hun spottende, „men den fugl sidder ikke mere i reden og synger. Katten har taget den, og kradser også nok dine øjne ud. Rapunzel er tabt for dig, hende får du aldrig mere at se.“ Kongesønnen blev ude af sig selv af sorg, og i sin fortvivlelse sprang han ud af vinduet. Han slap derfra med livet, men faldt ned i et tjørnekrat, der stak hans øjne ud. Han flakkede nu blind om i skoven, levede af rødder og bær og græd og sørgede over sin tabte kæreste. Efter nogle års forløb kom han ud i den ørken, hvor Rapunzel levede i stor nød. Hun havde imidlertid født ham tvillinger, en dreng og en pige. En dag hørte han en stemme, og gik efter lyden, og da han kom derhen, var det hende. Hun faldt ham om halsen. To af hendes tårer faldt på hans øjne, og han fik straks synet tilbage.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Så førte han hende hjem til sit rige, hvor folket modtog ham med jubel, og de levede længe lykkeligt sammen.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Historien om Rapunzel, som fortalt af Brødrene Grimm, er en klassisk fortælling om længsel, opofrelse og kærlighed. Den starter med et barnløst par, hvis store ønske om et barn bliver opfyldt under usædvanlige omstændigheder. Konen får en uimodståelig trang til klokkeblomster fra en heks‘ have, og manden stjæler disse blomster for at tilfredsstille hende. Da manden bliver opdaget, går han modvilligt med til at give deres kommende barn til heksen som betaling.
Barnet, Rapunzel, vokser op til at blive en smuk pige, men bliver som 12-årig låst inde i et tårn af heksen. Hendes lange, gyldne hår er heksens eneste adgang op i tårnet. En dag hører en kongesøn Rapunzels smukke sang, finder ud af hemmeligheden bag tårnets adgang og besøger hende i hemmelighed. De to forelsker sig og planlægger at stikke af sammen, men heksen opdager deres plan.
I raseri klipper heksen Rapunzels hår af og sender hende bort til en øde ørken, mens hun venter på prinsen i tårnet. Da prinsen ankommer, afslører heksen sin fælde, og i sorg og desperation springer prinsen ud fra tårnet, hvilket resulterer i, at han bliver blind. Han vandrer omkring i skoven, fortabt og sørgende.
Efter flere år finder han tilfældigt Rapunzel i ørkenen, hvor hun har født deres tvillinger. Rapunzels tårer genopretter mirakuløst hans syn, og de genforenes lykkeligt. Sammen vender de tilbage til prinsens rige, hvor de lever lykkeligt sammen med deres børn. Fortællingen ender lykkeligt efter en rejse fyldt med prøvelser og kærlighedens triumf over de mørke magter, repræsenteret af heksens onde vilje.
Eventyret om Rapunzel, skrevet af Brødrene Grimm, er en klassisk fortælling med elementer af magi, længsel og kærlighed. Historien har været genstand for mange forskellige fortolkninger og analyser gennem årene.
Her er nogle mulige tolkninger
Bibelreferencer og religiøse temaer: I den oprindelige fortælling finder vi flere religiøse elementer. Den desperate situation, som manden og konen befinder sig i, minder om mange bibelske fortællinger, hvor barnløshed og længsel efter et barn er centrale temaer. Navnet Rapunzel kan også kobles til en plante, nemlig en klokkeblomst, som i sig selv ikke har en decideret symbolsk betydning, men i kombination med aspekter af fristelse og straf kan minde om syndefaldshistorien.
Symbol på kvinders begrænsninger og frigørelse: Rapunzels indespærring i tårnet kan ses som et symbol på de begrænsninger, der historisk set har været pålagt kvinder. Hendes flugt og endelige genforening med prinsen kan tolkes som en frigørelse fra undertrykkelse og kontrollen fra den magtfulde heks.
Magtforhold og moral: Heksen, der både giver og tager, kan ses som en repræsentation af magt og de moralkompromiser, folk gør i desperation. Forældrene indgår en aftale med heksen, lidt som en faustisk pagt, uden at overveje de etiske konsekvenser, hvilket bringer ulykkelighed, men også til sidst en slags forløsning.
Kærlighedens transformative kraft: Prinsen og Rapunzels kærlighedshistorie understreger hvordan ægte kærlighed kan overvinde forhindringer. Prinsen, som bliver blind af sorg, får til sidst synet tilbage gennem Rapunzels tårer, hvilket symboliserer kærlighedens helbredende og transformative kraft.
Natur vs. kultur: Med Rapunzel, der lever isoleret i tårnet og har en næsten overnaturlig forbindelse til naturen med sit lange hår, kan der argumenteres for en underliggende konflikt mellem natur og kultur. Tårnet symboliserer den civilisation, der holder hende fanget, mens hendes lange hår og sang symboliserer hendes forbindelse til noget større og naturligt.
Dette er blot nogle af mange mulige tolkninger. Eventyrets popularitet hviler i høj grad på dets universelle temaer som håb, frihed, kærlighed og konsekvenserne af ens valg.
En sproglig analyse af eventyret „Rapunzel“ af Brødrene Grimm kan indebære en undersøgelse af forskellige sproglige elementer og fortællestrukturer, der er karakteristiske for folkeeventyr.
Her er nogle aspekter, der kunne analyseres:
Narrativ Struktur:
Klassisk eventyrstruktur: Eventyret følger en traditionel struktur med en begyndelse, konflikt, forløsning og afslutning. Det begynder med en introduktion af karaktererne og deres ønske om et barn, efterfulgt af en række konflikter, herunder Rapunzels fangenskab og konfrontationerne med heksen. Historien afsluttes med en lykkelig genforening og et positivt udfald for hovedpersonerne.
Tredelingen: Historien indeholder gentagelser og tredelinger, især i form af forskellige forsøg på at klatre op i tårnet og mønstrene i karakterernes handlinger.
Arkaisk og formel stil: Eventyret anvender en formel og gammeldags sprogbrug, som er typisk for folkefortællinger fra 1800-tallet.
Symbolik og metaforer: Elementer som Rapunzels lange hår og tårnet fungerer som symboler for frihed og fangenskab. Hårets styrke understreger Rapunzels unikke egenskaber og hendes forbindelse til omverdenen.
Direkte tale: Der er flittig brug af direkte tale for at bringe dialogerne til live og give karaktererne en stemme. Heksens kommandoer og prinsens erklæringer til Rapunzel driver handlingen fremad.
Karakterisering:
Flade karakterer: Mange eventyr, herunder „Rapunzel,“ benytter flade karakterer, som ofte repræsenterer forskellige dyder eller laster. Heksen repræsenterer ondskab og kontrol, mens Rapunzel symboliserer uskyld og længsel efter frihed.
Udvikling: Rapunzel udvikler sig fra en passiv karakter til en mere aktiv rolle, især når hun planlægger sin flugt med prinsen.
Moralske og Tematiske Elementer:
Begær og konsekvenser: Historien starter med ønsket om et barn, som leder til handlende med heksen og de efterfølgende konsekvenser. Temaet om begær og dets pris er centralt.
Frihed og kærlighed: Eventyret fremhæver længslen efter frihed og den transformative kraft af kærlighed, som til sidst fører til Rapunzels og prinsens genforening og lykke.
Kulturelle og Intertekstuelle Referencer:
Eventyrkonventioner: „Rapunzel“ trækker på traditionelle eventyrkonventioner som overnaturlige elementer, den kloge/dumme heks, og uskyldige heltinder.
Grimms eventyrstil: Som med mange af Grimms fortællinger, er der en vis mørk og grotesk tone, f. eks. med kongesønnens blindhed og Rapunzels tvillingefødsel i ørkenen, før den lykkelige slutning.
En sådan sproglig analyse kan uddybes yderligere ved at tage fat i flere specifikke tekstuddrag og sammenligne med andre folkeeventyr for at få en dybere forståelse af de narrative og sproglige teknikker, der anvendes af Brødrene Grimm.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 12 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 310 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 69.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.2 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.2 |
| SMOG Indeks | 9.6 |
| Automated Readability Indeks | 7.2 |
| Antal tegn | 6.447 |
| Antal bogstaver | 4.970 |
| Antal sætninger | 65 |
| Antal ord | 1.217 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,72 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 156 |
| Procentdel af lange ord | 12.8% |
| Antal Stavelser | 1.703 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,40 |
| Ord med tre stavelser | 80 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.6% |
