Læsetid for børn: 11 min
Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle gøre det for hende. En gang gav hun hende en lille rød fløjlshue, der klædte hende så godt, at hun altid gik med den, og derfor blev hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor til hende: „Se her, lille Rødhætte, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Hun er syg og svag, så det vil nok styrke hende. Du må helst gå med det samme, før det bliver alt for varmt, men gå nu pænt den lige vej og pas på, du ikke falder og slår flasken itu. Og husk så at sige goddag straks, når nu kommer ind i stuen, og stå ikke først og se dig om.“
„Jeg skal nok huske det altsammen,“ sagde Rødhætte og gav sin mor hånden på det. Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i skoven mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. „Goddag, Rødhætte,“ sagde den. „Goddag,“ svarede hun.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)„Hvor skal du hen så tidlig?“ – „Jeg skal til bedstemor.“ – „Hvad er det, du har under forklædet?“ – „Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og nu skal stakkels, gamle bedste også have noget med.“ – „Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?“ – „Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok.“ – „Dét er én rigtig lækker lille mundfuld*,“ tænkte ulven ved sig selv, „hun vil nok smage bedre end den gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så jeg får fat i dem begge to.“ Den fulgte nu Rødhætte et lille stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende: „Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven.“
Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: „Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle.“ Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Ulven gik imidlertid den lige vej til bedstemoderens hus og bankede på: „Hvem er det,“ spurgte hun. „Det er mig, lille Rødhætte, med kager og vin til dig,“ svarede ulven. „Tryk på klinken,“ råbte bedstemoderen, „jeg er så dårlig, at jeg ikke kan stå op.“ Ulven trykkede på klinken, så døren gik op, og uden at sige et ord gik den lige hen til sengen og slugte den gamle bedstemor. Så tog den hendes klæder på, lagde sig i sengen og trak forhænget for.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Rødhætte havde imidlertid plukket lige så mange blomster, hun kunne bære, og kom langt om længe hen til huset. Hun kunne ikke forstå, at døren var åben, og da hun kom ind i stuen, blev hun så underlig til mode, og det kunne hun slet ikke begribe, for hun holdt ellers så meget af at være hos sin bedstemor. „Goddag,“ sagde hun, men der var ingen, som svarede. Hun gik så hen til sengen og trak forhænget til side, og der lå bedstemoderen med natkappen trukket dybt ned i panden og så så underlig ud. „Sikke lange ører du har, bedstemor,“ sagde Rødhætte. „Det er for at jeg bedre kan høre, hvad du siger.“ – „Og sikke store øjne du har, bedstemor.“ – „Det er for at jeg bedre kan se dig.“ – „Men sikke store hænder du har, bedstemor.“ – „Så kan jeg bedre holde på dig.“ – „Men, bedstemor, sikken en forfærdelig stor mund du har.“ – „Det er for at jeg bedre kan æde dig,“ sagde ulven, og i samme øjeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille Rødhætte.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Da ulven nu havde fået sin lyst styret, lagde den sig igen i sengen og snorkede så huset rystede. Jægeren gik netop forbi og tænkte: „Det er dog løjerligt, så den gamle kone snorker. Det er bedst, jeg går ind og ser, om der er noget i vejen.“ Han gik ind i stuen og fandt ulven liggende i sengen. „Nu har jeg dig da endelig, din gamle synder,“ sagde han, „jeg har rigtignok længe søgt efter dig.“ Han skulle lige til at skyde den, da han kom i tanker om, at ulven kunne have slugt den gamle bedstemor, og at hun måske var levende endnu. Han tog derfor sin kniv og begyndte at skære ulvens bug op. Da han havde gjort et par snit, så han den røde hue skinne, og lidt efter sprang den lille pige ud og råbte: „Nej, hvor jeg var bange. Der var så mørkt i ulvens mave.“ Den gamle bedstemor kom også ud, men hun var meget forpustet og kunne næsten ikke få vejret. Rødhætte hentede i en fart nogle store sten og puttede dem ind i maven på ulven, og da den vågnede og ville løbe sin vej, faldt den om og var død med det samme.
De var alle tre meget glade.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Jægeren trak skindet af ulven og tog det med sig hjem, bedstemoderen spiste kage og drak vin og kom igen til hægterne, og lille Rødhætte lovede sig selv, at hun aldrig mere ville løbe ind i skoven, når hendes mor havde forbudt hende det.
Man fortæller også, at da Rødhætte en anden gang ville bringe sin bedstemor nogle kager, mødte hun igen en ulv, som ville lokke hende ind i skoven. Men Rødhætte tog sig vel i agt og gik lige hen og fortalte sin bedstemor, at hun havde mødt en ulv.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)„Den så så ond ud,“ sagde hun, „så jeg er vis på, den havde spist mig, hvis det ikke havde været på den vej, hvor der kommer så mange mennesker forbi.“ – „Lad os lukke døren, så den ikke kan komme herind,“ sagde bedstemoderen. Kort efter bankede ulven på døren og sagde: „Luk op, bedstemor, det er Rødhætte der kommer med kager til dig.“ De svarede ikke, og ulven listede sig nogle gange rundt om huset, men sprang til sidst op på taget for at vente der, til Rødhætte gik hjem om aftenen, og så snige sig efter hende og æde hende i mørket. Men bedstemoderen mærkede nok, hvad den havde i sinde. Udenfor huset stod der et stort stentrug, og hun sagde nu til pigen: „Jeg har kogt pølser i går, lille Rødhætte. Tag det vand, jeg har kogt dem i, og hæld det ud i truget.“ Rødhætte gjorde det, og lugten af pølserne trængte op til ulven. Den snusede og kiggede ned, og strakte til sidst hals, så den tabte ligevægten og gled ned ad taget, lige i det store trug og druknede. Men Rødhætte gik glad hjem, og der var ingen, som gjorde hende noget.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den lille Rødhætte“ er et klassisk folkeeventyr, der blev populariseret af Brødrene Grimm i deres samling af eventyr. Historien handler om en ung pige, kendt som Rødhætte, på grund af den karakteristiske røde hue, hun altid bærer. I eventyret får Rødhætte til opgave at besøge sin bedstemor og bringe hende kage og vin, da hun er syg.
Undervejs møder Rødhætte en snedig ulv, der har onde hensigter. Ulven narrer Rødhætte ved at charmere hende med skovens skønhed, hvilket får hende til at gå ad en omvej. Imens tager ulven den lige vej til bedstemorens hus, hvor den foregiver at være Rødhætte for at få adgang til huset. Den sluger bedstemor og lægger sig i hendes seng for at vente på Rødhætte.
Da Rødhætte endelig ankommer, bemærker hun bedstemorens mærkelige udseende, hvilket fører til den ikoniske udveksling om „bedstemors“ øjne, ører, hænder og mund. Ulven afslører til sidst sine sande intentioner og sluger Rødhætte hel. En forbipasserende jæger hører ulvens snorken, træder ind og redder både bedstemor og Rødhætte ved at skære ulvens mave op. De lægger sten i ulvens mave, og da den vågner, falder den død om af den ekstra vægt.
Historien afsluttes med en morale om at lytte til forældrenes råd og være opmærksom og forsigtig omkring fremmede. Eventyret har overlevet i mange generationer og er blevet fortolket og genfortalt i utallige versioner, ofte med forskellige slutninger og moraler.
Eventyret „Den lille Rødhætte“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der indeholder flere temaer og moralske lektioner, som kan tolkes på forskellige måder.
Advarsel mod fremmede: En af de mest oplagte læresætninger i historien er en advarsel til børn om at være forsigtige med at tale med fremmede. Rødhætte kommer i fare, fordi hun afslører for meget til ulven, som hun ikke kender, hvilket viser vigtigheden af at være på vagt.
Lydighed mod forældre: Rødhættes mor giver hende klare instruktioner om at gå direkte til bedstemorens hus uden at stoppe. Rødhættes afvigelse fra denne sti fører til problemer, hvilket kan ses som en lektion i vigtigheden af at følge forældres råd og advarsler.
Naturens farer: Ulven kan ses som en repræsentation af de farer, der lurer i naturen. Eventyret satte fokus på skovens mystiske og potentielt truende væsen, der kan fange de uopmærksomme eller uforsigtige.
Opvækst og uskyldstab: Rødhættes rejse kan også symbolisere en overgang fra barndommens uskyld til voksenlivets realiteter, hvor hun lærer at navigere i en verden med farer og lader sig ikke længere friste af distraktioner.
Subtil feminisme: I nogle fortolkninger ses Rødhættes triumf over ulven som et symbol på kvinders styrke og kløgt. Til sidst formår hun sammen med jægeren og bedstemor at overvinde ulven, hvilket kan ses som en sejr i en mandsdomineret verden.
Dobbelt moral: Eventyrets slutning viser, hvordan ulven bliver straffet for sine handlinger, hvilket kan tolkes som en understregning af den moralske orden, hvor det onde bliver straffet.
Eventyrets popularitet har gjort det muligt for mange at analysere og tilpasse det til deres kulturelle eller personlige forståelser, og dets enkelthed tillader det at blive genfortalt og genoplivet på mange kreative måder.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den lille Rødhætte‘ af Brødrene Grimm“:
Sprogbrug og stil: Brødrene Grimms version af „Den lille Rødhætte“ er kendetegnet ved et simpelt og klart sprog, der er typisk for folkeeventyr. Der er ofte brugt korte sætninger og enkel syntaks, hvilket gør fortællingen tilgængelig for både børn og voksne. Fortællingen indeholder direkte tale, der gør interaktionen mellem karaktererne levende og umiddelbar. Det hjælper også med at karakterisere personerne, fx når ulven høfligt hilser på Rødhætte eller narrer bedstemoderen.
Karakterbeskrivelse og dialog: Rødhætte er beskrevet som en sød og uskyldig pige, som er alle til stor glæde, specielt for hendes bedstemor. Dialogen mellem Rødhætte og ulven illustrerer hendes naivitet og uvidenhed om ulvens sande natur. Ulvens karakter fremstår som manipulerende og snedig gennem sin dialog og handlinger. Ulven viser interesse i Rødhættes gøremål og formår strategisk at vildlede hende. Bedstemoderen, selv om hun ikke har meget personlig dialog, er central for handlingens fremdrift og symboliserer traditionel visdom og sårbarhed.
Symbolik og temaer: Rødhættes røde kappe kan symbolisere uskyld, fare eller overgangen fra barndom til voksenlivet. Den lyserøde farve kan også knyttes til opmærksomhed og fare. Skoven repræsenterer ofte det ukendte og farlige, og Rødhættes færd gennem skoven symboliserer rejse og prøvelser i livet. Temaer som advarsel mod tillid til de forkerte og konsekvenserne af ulydighed er centrale, da historien belyser hvad der sker, når Rødhætte ikke følger sin mors råd.
Fortællestruktur: Eventyret følger en klassisk strukturel opbygning med en introduktion, konflikt og løsning. Introduktionen beskriver Rødhætte og hendes mission, konflikt opstår ved mødet med ulven, og løsningen indtræder ved jægerens ankomst og redning. En traditionel morale er indvævet i fortællingen for at instruere børn om adfærd og moral, som Rødhætte lærer ved slutningen af eventyret, hvor hun lover ikke at afvige fra stien igen.
Intertekstuelle referencer: Brødrene Grimms „Den lille Rødhætte“ er én af mange versioner af denne fortælling, der også findes i Charles Perraults tidligere version. Forskellene i disse versioner kan give indsigt i kulturelle og historiske forskelle i opfattelsen af moral og adfærd.
Samlet set er eventyret et tidløst eksempel på folkeeventyrets brug af simpel sprogbrug og symbolik til at formidle komplekse temaer og livslærdomme.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 26 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 333 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.6 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.5 |
| Gunning Fog Indeks | 8.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 8 |
| SMOG Indeks | 9.3 |
| Automated Readability Indeks | 6.2 |
| Antal tegn | 6.343 |
| Antal bogstaver | 4.837 |
| Antal sætninger | 70 |
| Antal ord | 1.196 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,09 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 138 |
| Procentdel af lange ord | 11.5% |
| Antal Stavelser | 1.661 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,39 |
| Ord med tre stavelser | 77 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.4% |
