Læsetid for børn: 6 min
En skrædder, som var en stor pralhals, men en dårlig regnemester, besluttede engang at gå ud og se sig lidt om i skoven. Så snart, han kunne, forlod han sit værksted og
Vandred af sted
over mark og vang,
mens solen skinned
og fuglene sang.
Da han havde gået i nogen tid, så han i det fjerne et stejlt bjerg, og bagved det et tårn, der ragede op af en stor, mørk skov, og syntes at nå til himlen. „Død og pine,“ råbte skrædderen, „hvad er det.“ Han kunne ikke modstå sin nysgerrighed og gik lige løs på det. Men han gabede højt af forundring, da han så at tårnet havde ben og var en vældig kæmpe, som med et sæt sprang over bjerget og stod foran ham. „Hvad vil du her, du elendige flueben?“ råbte kæmpen med en stemme, der lød som et tordenbrag. „Jeg ville bare se, om jeg ikke kunne tjene en bid brød herude i skoven,“ hviskede skrædderen. „Så kunne du jo egentlig tage tjeneste hos mig,“ sagde kæmpen. „Ja, hvorfor ikke,“ svarede skrædderen, „men hvad får jeg så i løn?“ – „Hvad du får i løn,“ sagde kæmpen, „det skal du såmænd få at høre. Tre hundrede og fem og tresindstyve dage om året, og når det er skudår oven i købet en til. Er du fornøjet med det?“ – „Lad gå,“ sagde skrædderen, og tænkte: „Det er bedst at sætte tæring efter næring. Jeg skal nok snart slippe bort igen.“
„Så gå hen og hent mig et krus vand, din lille slyngel,“ sagde kæmpen nu. „Hvorfor skal jeg ikke med det samme tage hele kilden og brønden med?“ sagde den lille pralhals og gik af sted med kruset. „Hvad for noget, brønden og kilden,“ brummede kæmpen som var en lille smule dum, og han begyndte at blive helt bange, „den karl kan mere end sit fadervor. Han har måske en alrune på sig. Pas på, gamle ven, det er vist ingen tjener for dig.“ Da skrædderen havde bragt vandet, befalede kæmpen ham at hugge noget brænde i skoven og bære det hjem. „Hvorfor skal jeg ikke hellere tage hele skoven med et hug,
alle træer,
som i skoven stå,
de visne, de grønne,
de store, de små,“
sagde den lille skrædder og gik ud for at hugge brænde. „Hvad for noget,“ brummede den lettroende kæmpe,
„alle træer,
som i skoven stå,
de visne, de grønne,
de store, de små.“
Han blev endnu mere hed om ørerne. „Den karl kan mere end sit fadervor,“ tænkte han, „han har måske en alrune på sig. Pas på, gamle ven, det er vist ingen tjener for dig.“ Da skrædderen havde bragt brændet, befalede kæmpen ham at skyde et par vilde svin til deres aftensmad. „Hvorfor skal jeg ikke hellere skyde tusind med et skud og slæbe dem allesammen hjem“ spurgte den vigtige skrædder. „Hvad for noget,“ råbte den kryster af en kæmpe angst, „lad det nu være nok for i dag. Gå du kun i seng.“
Kæmpen var så bange, at han ikke lukkede et øje hele natten, men stadig lå og spekulerede på, hvordan han skulle blive den troldmand af en tjener kvit. Næste morgen gik kæmpen og skrædderen hen til en sump, hvor der stod en mængde piletræer. „Hør engang, skrædder, sagde kæmpen, “ sæt dig op på en af de pilekviste. Jeg kunne nok have lyst til at se, om du kan bøje den ned.“ En, to, tre sad skrædderen deroppe, holdt vejret og gjorde sig så tung, han kunne, så“ grenen virkelig Bøjede sig ned. Men han havde uheldigvis ikke puttet noget pressejern i lommen, og da han igen måtte trække vejret, svippede grenen tilbage, og til kæmpens store glæde fløj den lille skrædder så højt op i vejret, at man ikke kunne se ham. Og hvis han ikke er faldet ned, svæver han vel endnu omkring deroppe i luften.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Kæmpen og skrædderen“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der illustrerer, hvordan en lille, klog skrædder kan overliste en stor, men mindre smart kæmpe. Skrædderen, der er kendt for at være en pralhals, møder en kæmpe, der fejlagtigt tror, at skrædderen besidder overnaturlige kræfter, når han overdriver sine egne evner.
I historiens begyndelse er skrædderen drevet af nysgerrighed og eventyrlyst, hvilket fører ham dybt ind i skoven, hvor han møder den imponerende kæmpe. Kæmpen tilbyder skrædderen en slags arbejde, men med tvetydige løfter om „løn“ bestående af alle årets dage. Gennem hele eventyret formår skrædderen at spille på kæmpens frygt ved at komme med absurde forslag som at tage hele kilden eller skoven med sig i et hug, hvilket skræmmer kæmpen til at tro, at skrædderen besidder mægtige kræfter.
Kæmpens frygt og mistro vokser, og han bliver mere og mere usikker på, hvordan han skal håndtere den lille mand, han opfatter som en troldmand. Til sidst, ved kæmpens forslag, forsøger skrædderen en bedrift, der dog ender med, at skrædderen uventet bliver slyngget langt op i luften, hvilket forbløffer kæmpen og giver en humoristisk slutning på historien.
Eventyret kombinerer humor og moral ved at vise, at det ikke altid er den største og stærkeste, der vinder, men ofte den, der er mest snu og opfindsom. Brødrene Grimms eventyr er fyldt med sådanne historier, der bruger magi, trick og ironi til at formidle deres budskab.
Eventyret „Kæmpen og skrædderen“ fra Brødrene Grimm præsenterer en humoristisk fortælling om en klog, men pralende skrædder, der møder en mindre klog kæmpe.
Der er flere måder at fortolke denne historie på
Underdrivelse og Overdrivelse: Historien benytter sig flittigt af underdrivelser og overdrivelser for at skabe humor. Skrædderens tilbøjelighed til at overdrive sine evner står i kontrast til kæmpens frygt og lettroenhed, og det fremhæver forskellen mellem fysisk styrke og kløgt.
Kløgt over Styrke: En åbenlys fortolkning er, at skrædderen, ved hjælp af sin kvikke bevidsthed og listige ord, formår at skræmme kæmpen til at tro, at han besidder overnaturlige kræfter. Det understreger moralen om, at intelligens kan overvinde fysisk styrke.
Konsekvenser af Praleri: Skrædderens overdrivelser skaber sjove situationer, men ironisk nok bliver han selv offer for sit eget pral, da han ender med at svæve efter piletræet slynger ham op i luften. Det peger på den potentielt farlige konsekvens af altid at prale uden mådehold.
Frygt for det Ukendte: Kæmpens forsigtighed og frygt for skrædderen, som han tror er en troldmand, kan tolkes som et eksempel på, hvordan frygt ofte opstår fra misforståelser eller fra det ukendte—en refleksion over, hvordan mennesker ofte reagerer på det, de ikke forstår.
Samfundets Hierarkier: Kæmpen repræsenterer måske de magtfulde eller herskere, mens skrædderen symboliserer dem nederst i samfundets hierarki. Fortællingen viser, hvordan de svage eller ubetydelige kan finde måder at overvinde de stærke under de rette omstændigheder.
Det Absurdistiske Element: Historien indeholder elementer af det absurdistiske, specielt i slutningen hvor skrædderen flyver væk og efterlader os i uvished om sin skæbne, hvilket åbner for yderligere spekulationer og fortolkninger.
Denne fortælling, gennem sine komiske og fantasifulde elementer, inviterer læseren til at reflektere over temaer som klogskab, frygt og konsekvensen af ens handlinger.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Kæmpen og skrædderen‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret „Kæmpen og skrædderen“ er fyldt med symbolik, humor og læring. Det bruger sproglige elementer til at bygge karakterer og fremme fortællingens morale, typisk for et folkeeventyr fra Brødrene Grimm.
Fortællestruktur
Indledning: Skrædderens personlighed som en pralhals, men ikke nogen stor intellekt er etableret fra starten.
Konflikt: Skrædderens møde med kæmpen skaber narrativens centrale konflikt.
Klimaks: Skrædderens overlegenhed over for kæmpen kulminerer ved træspring-episoden.
Konklusion: Skrædderens endelige udfrielse fra kæmpens magt viser en afslutning, der både er humoristisk og lærerig.
Sprog og stiltræk
Dialog: Anvendes effektivt til at karakterisere skrædderen som snarrådig og kæmpen som enfoldig.
Overdrivelse: En klassisk eventyrstil anvendes, når skrædderen f. eks. foreslår at tage hele skoven eller skyde tusind svin. Dette fremhæver både hans pralende natur og humoristisk element.
Metaforer og sammenligninger: Kæmpen kalder skrædderen „elendig flueben“ hvilket understreger deres fysiske kontrast.
Personifikation: Elementer som tårnet, der viser sig at være en kæmpe, bidrager til eventyruniversets magiske realisme.
Tematik
Snedighed vs. Styrke: Skrædderen repræsenterer intellektet, mens kæmpen repræsenterer fysisk styrke. Skrædderen bruger sin listighed til at overvinde kæmpens magt.
Lutning og læring: Skrædderen lærer at tilpasse sine illusioner for større mål, mens kæmpen lærer ikke at undervurdere de små.
Sociale klasser: Dybden i kæmpens frygt for skrædderen kan ses som en allegori over frygt eller mistro mellem forskellige sociale klasser.
Moralsk element
Eventyret har som mange af Grimms eventyr en morale: det er ikke den fysiske styrke men snedigheden og kløgtighed, der kan overvinde forhindringer og modstandere.
I helhed er „Kæmpen og skrædderen“ et eksempel på, hvordan Grimms eventyr bruger sproglige virkemidler for at understrege fortalte lektioner og udødeliggøre de menneskelige dyder på en forståelig og underholdende måde.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 183 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1049 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7 |
| Gunning Fog Indeks | 8.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.5 |
| SMOG Indeks | 8.5 |
| Automated Readability Indeks | 6.3 |
| Antal tegn | 3.478 |
| Antal bogstaver | 2.659 |
| Antal sætninger | 39 |
| Antal ord | 643 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,49 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 93 |
| Procentdel af lange ord | 14.5% |
| Antal Stavelser | 879 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 33 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.1% |
