Læsetid for børn: 7 min
Vel et par hundrede år siden, da folk ikke var nær så kloge og durkdrevne som nu, hændte der en ganske mærkelig begivenhed i en lille by. Tilfældigvis var en af de store ugler fra skoven, som hedder hornugler, kommet ind i en lade, og da dagen brød frem, turde den ikke vove sig ud, af frygt for de andre fugle, som skriger så ganske forfærdeligt, når de ser den. Da karlen om morgenen kom ud i laden for at hente hø, blev han så forskrækket ved at se uglen, som sad i en krog, at han styrtede ind og fortalte sin herre, at der ude i laden sad det forfærdeligste uhyre, han nogensinde havde set. Det rullede med øjnene og så ud, som om det uden videre kunne fare løs på en og sluge en. „Åh, jeg kender dig nok,“ sagde manden, „du er modig nok til at løbe efter en drossel ude på marken, men når du får øje på en død hane, henter du først en stok, før du tør gå hen til den. Lad mig nu bare selv komme ned og se, hvad det er for et uhyre.“ Derpå gik han nok så frejdigt ned i laden og så sig om. Men da han opdagede det skrækkelige dyr, blev han ligeså bange som karlen. Med lange sæt sprang han ud og løb hen til sine naboer for at bede dem om hjælp mod dette ukendte, farlige dyr. Hele byen kunne jo komme i fare, hvis det kom ud fra laden. Der blev stor larm og ståhej. Borgerne kom trækkende med spyd, høtyve, leer og økser, som om de skulle i krig. Til sidst kom endogså rådsherrerne med borgmesteren i spidsen. Da de havde stillet sig i orden henne på torvet, drog de hen til laden og omringede den. En af de modigste trådte så frem og gik ind med fældet spyd, men et øjeblik efter udstødte han et højt skrig og kom ud, dødbleg, uden at kunne sige et ord. To andre vovede sig nu derind, men det gik dem ikke en smule bedre. Til sidst trådte en stor, stærk mand frem. Han var berømt for sin tapperhed i krigen. „Vi jager ikke uhyret bort alene ved at se på det,“ sagde han, „vi må tage alvorlig fat, men jeg ser jo nok, at I er blevet til kvinder allesammen, og ingen tør vove sin pels.“ Han fik nu fat i harnisk, sværd og spyd, og alle priste ham for hans mod, skønt de skælvede for hans liv. Ladeportene blev lukket op, og man så uglen sidde på en af de store tværbjælker. Han stillede så en stige derop og belavede sig på at kravle op ad den. Alle folk råbte til ham, at han skulle være ved godt mod, og bad St. Georg, der havde dræbt dragen, hjælpe ham. Uglen var imidlertid blevet ganske forstyrret af alle de mange menneskers råb, og vidste hverken ud eller ind, så da han var kommet omtrent helt op ad stigen, gav den sig til at rulle frygteligt med øjnene, strittede med fjerene, løftede vingerne og hvæsede med sin hæse stemme: „Uhu, uhu.“ – „Stød nu til,“ råbte folkene til den tapre helt. „Det ville I nok ikke sige, hvis I stod heroppe,“ sagde han. Han vovede sig endnu et trin højere, men så begyndte han at ryste over hele kroppen, og halv afmægtig gav han sig til at kravle ned igen.
Nu var der ingen, som turde gå derind. „Det uhyre har alene ved sin hvæsen og pusten taget modet fra den stærkeste mand og såret ham dødeligt,“ sagde de, „hvorfor skulle vi udsætte vores liv?“
De holdt nu råd om, hvad de skulle gøre, for at ikke hele byen skulle gå til grunde. De kunne først slet ikke hitte på noget, men langt om længe sagde borgmesteren: „Jeg synes, at byens kasse skal betale ejermanden laden og alt, hvad der står derinde, korn og hø og halm, og således holde ham skadesløs. Så stikker vi ild på det hele, så det skrækkelige dyr brænder. Der er dog ingen mening i, at nogen skal sætte sit liv til. Her er ingen tid at spilde, og det ville være ilde anbragt sparsommelighed at knibe på pengene her.“ De syntes allesammen, at han havde ret. Der blev altså stukket ild på laden i alle fire hjørner, og uglen fik en ynkelig død i flammerne. Og den, der ikke vil tro det, kan bare selv gå hen og spørge ad.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Uglen“ af Brødrene Grimm er en humoristisk og satirisk fortælling, der skildrer, hvordan frygt og hysteri kan føre til irrationelle handlinger. Historien foregår i en tid, hvor folk ikke var så oplyste, og den beskriver, hvordan en hornugle, der ved et tilfælde er fløjet ind i en lade, bliver opfattet som et farligt uhyre.
Beretningen begynder med, at en karl ser uglen og bliver så forskrækket, at han løber til sin herre og beskriver den som et skræmmende væsen. Herrens forsøg på at tage sig mod til at konfrontere uglen ender med, at han selv bliver bange, og han tilkalder sine naboer til at hjælpe. Oplevelsen eskalerer, efterhånden som flere og flere mennesker involveres. Væbnet med alle mulige redskaber, som om de går i krig, samles byens borgere, inklusive rådsherrerne og borgmesteren, for at bekæmpe det formodede uhyre.
Historien kulminerer med, at en modig kriger forsøger at konfrontere uglen, men også han bliver grebet af frygt og opgiver sine anstrengelser. I desperation beslutter byens ledere at brænde laden ned for at dræbe det, de tror er et farligt monster. Beslutningen om at sætte ild til laden viser graden af panik og manglen på rationel tænkning blandt landsbyboerne.
Gennem hele fortællingen gør Brødrene Grimm sjov med folks overtro og angst for det ukendte, og de viser, hvordan massernes frygt kan føre til absurde og destruktive beslutninger. Eventyret tjener som en kommentar til menneskets til tider irrationelle natur og det kollektive hysteri, der kan opstå, når frygt får lov at herske.
Eventyret „Uglen“ af Brødrene Grimm skildrer en historie om frygt og irrationalitet i en lille by. En hornugle, der forvilder sig ind i en lade, bliver betragtet som et frygteligt uhyre af byens indbyggere, der misforstår situationen fuldstændigt. Hele byen mobiliserer sig i panik, bevæbnet som om de står overfor en alvorlig trussel, og forsøger at konfrontere det angivelige monster.
En modig krigsveteran forsøger sig men bliver også grebet af frygt og må opgive. Til sidst beslutter de at brænde laden ned for at dræbe det farlige væsen og redde byen, hvilket resulterer i uglen død i flammerne.
Eventyret kan tolkes som en satire over menneskelig irrationalitet og tendensen til at lade frygt overtage fornuften. Uglens skæbne bliver en konsekvens af en kollektiv hysteri og mangel på forståelse, og fortællingen peger på farerne ved massepanik og fejlinformation. Desuden kan historien ses som en kommentar til menneskets natur, der ofte vælger destruktive løsninger på problemer, der kunne være løst på mere fredelig vis.
Historien leverer også et komisk element gennem beskrivelsen af byens borgere, der reagerer med overdreven ængstelse og militær forberedelse overfor en harmløs fugl. Det er samtidig et fingerpeg om at visdom og fornuft ikke altid er fremherskende, selv blandt dem, der anses for at være modige eller magtfulde. Fortællingen formår derfor både at underholde og give stof til eftertanke om menneskets til tider irrationelle handlinger.
Eventyret „Uglen“ af Brødrene Grimm er en fortælling, der afspejler flere centrale elementer i traditionel eventyrfortælling. Her er nogle sproglige og narrative aspekter, der kan belyse eventyret:
Temaer og Budskaber
Menneskelig frygt og overtro: Historien handler om, hvordan noget forholdsvis ufarligt – en ugle – kan fremstå som et skræmmende uhyre, hvis man ikke forstår det. Dette viser, hvordan frygt kan blæse proportionerne op og få folk til at handle irrationelt.
Samfundets dynamik: Eventyret skildrer, hvordan individer reagerer i flok, særligt når de står overfor noget ukendt og truende. Det afspejler, hvordan mennesker ofte følger gruppens handlinger uden at tænke selvstændigt.
Symbolik
Uglen: I mange kulturer repræsenterer uglen visdom, men i dette eventyr symboliserer den det ukendte og frygtindgydende, hvilket skaber en ironisk kontrast.
Ild: At brænde laden af symboliserer den ultimative løsning på frygten: at destruere det, man ikke forstår, i stedet for at prøve at forstå det.
Karakteristik
Karlen og Manden: De to karakterer repræsenterer den almindelige mands frygt. Selvom manden kritiserer karlen, viser han sig at være lige så bange.
Den Tapre Helt: Denne karakter repræsenterer mod, men også begrænsningen af mod, når det konfronterer det ukendte. Hans tilbageholdenhed viser, at frygt kan overmande endda de modigste iblandt os.
Stilistiske Træk
Brugen af overdrivelse: Historien gør brug af overdrivelse, især i skildringen af landsbyboernes reaktioner og beskrivelsen af uglen som et uhyre. Dette forstærker fortællingens humoristiske tone.
Direkte Tale: Dialogen i eventyret giver liv til karaktererne og deres frygt, hvilket hjælper med at skabe en dynamisk og engagerende fortælling.
Fortællestruktur
Kronologisk Opbygning: Eventyret følger en traditionel lineær struktur, hvor fortællingen skrider frem mod en klimaks (brandstiftelsen) og afsluttes med en løsning – dog til atypisk tragiske vilkår for det “farlige dyr”.
Dramatisk Ironi: Læseren (eller lytteren) er klar over, at „uhyret“ blot er en ugle, mens karaktererne i historien ikke er det, hvilket tilføjer en ekstra dimension af humor og kritik af menneskelig natur.
„Sproglig analyse“ af eventyret viser således, hvordan Brødrene Grimm benytter sig af humor, overdrivelse og symbolik til at fortælle en historie, der ikke kun underholder, men også kommenterer på menneskelig adfærd, frygt og kollektiv irrationalitet.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 174 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1281 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.8 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.2 |
| Gunning Fog Indeks | 10.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 9.6 |
| Automated Readability Indeks | 7.1 |
| Antal tegn | 3.863 |
| Antal bogstaver | 2.973 |
| Antal sætninger | 38 |
| Antal ord | 748 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,68 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 83 |
| Procentdel af lange ord | 11.1% |
| Antal Stavelser | 1.021 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 47 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.3% |
