Læsetid for børn: 4 min
„Ja, det er nu en vise for meget små børn!“ forsikrede tante Malle; „jeg kan med bedste vilje ikke følge med!“
Men lille Amalie kunne det; hun var kun tre år, legede med dukker og opdrog disse til at blive lige så kloge, som tante Malle.
Der kom en student i huset; han læste lektier med brødrene; han talte så meget til den lille Amalie og hendes dukker, talte ganske anderledes end alle andre; det var så morsomt, fandt den lille, og dog sagde tante Malle, at han slet ikke forstod at omgås børn; de små hoveder kunne umuligt bære den snak. Lille Amalie kunne det, ja lærte endogså udenad af studenten en hel vise: „Danse, danse dukke min!“ og hun sang den for sine tre dukker, de to var nye, den ene en frøken, den anden et mandfolk, men den tredje dukke var gammel og hed Lise. Hun fik også sangen at høre og var med i den.
Danse, danse dukke min! nej, hvor frøkenen er fin! kavaleren ligeså,
han har hat og handsker på,
bukser hvide, kjole blå,
ligtorn på den store tå. Han er fin, og hun er fin. Danse, danse dukke min!Her er gamle Lisemor! hun er dukke fra i fjor;
håret nyt, det er af hør,
panden vasket er med smør;
hun er ganske ung igen. Kom du med, min gamle ven! I skal danse alle tre. Det er penge værd at se.Danse, danse dukke min! gør de rette dansetrin! foden ud ad, hold dig rank,
så er du så sød og slank! neje, dreje, snurre rundt,
det er overmåde sundt! Det er nydeligt at se. I er søde alle tre!
Og dukkerne forstod visen, lille Amalie forstod den, studenten forstod den; han havde selv digtet den og sagde, at den var så udmærket; kun Tante Malle forstod den ikke; hun var kommet ud over barnlighedens plankeværk, „pjankeværk!“ sagde hun, men det var ikke lille Amalie, hun synger den.
Fra hende har vi den.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Danse, danse dukke min!“ er et lille vers fra H. C. Andersens fortælling om lille Amalie, hendes tanker og dukker. Denne fortælling illustrerer en kontrast mellem barnlig fantasi og voksen realitet. Historien udvikler sig omkring en lille pige, Amalie, som er fascineret af en student, der taler med hende og hendes dukker på en underholdende og fantasifuld måde. Studenten har skabt en sang, „Danse, danse dukke min!“, som Amalie hurtigt lærer og deler med sine dukker.
Det centrale tema i denne lille fortælling er forskellen i, hvordan voksne og børn opfatter samme situation. Tante Malle, en repræsentant for den voksne verden, er skeptisk over for studentens kreative tilgang og mener, at hans tale er for kompleks for børn. Omvendt absorberer Amalie og hendes dukker studentens ord med glæde og uden problemer. Dette understreger Andersens evne til at se verden gennem børns øjne og værdsætte deres evne til at drømme og forestille sig.
Den lille vise, der handler om dukker, der danser, fungerer som et symbol på barndommens uskyld og glæde. Det er et eksempel på, hvordan Andersen ofte legede med sproget og skabte livlige billeder, som appellerede til både børn og voksne. „Danse, danse dukke min!“ repræsenterer en opfordring til at værdsætte og deltage i fantasifulde lege, samt en påmindelse om den magi, der findes i barndommen.
„Danse, danse dukke min!“ af Hans Christian Andersen er en dejlig lille historie, der illustrerer forskellige opfattelser af barnlig fantasi og evnen til at engagere sig med det umiddelbare og legende. Historien præsenterer en kontrast mellem de voksne, repræsenteret ved tante Malle, og børn, repræsenteret ved lille Amalie.
Tante Malle repræsenterer den voksne opfattelse, der ofte mister evnen til at forbinde med børns verden. Hun anser sangen og legene som noget, der går over hendes forståelse eller interesse, da hun føler sig hævet over den barnlige uskyld med sine bemærkninger om „pjankeværk“. Dette afspejler ofte, hvordan voksne kan miste forbindelsen til det ukomplicerede og det fantastiske, der findes i leg og fantasi.
På den anden side har vi lille Amalie, som personificerer barnlig nysgerrighed og evne til at forstå og nyde enkle glæder. Hun er i stand til at recitere og forstå studentens vise, selvom tante Malle mener, det er for meget for børns hoveder. Gennem Amalies øjne ser vi en verden, hvor fantasi og leg er værdsat og forstået.
Studenten spiller en vigtig rolle som en bro mellem børnenes verden og de voksnes, idet han formår at tale og engagere sig med Amalie og hendes dukker på deres niveau. Hans digtning af visen viser også, hvordan kreativitet kan bygge bro mellem forskellige stadier af liv og forståelse.
Historien understreger værdien af barnlig fantasi og omfavner det legende som en kilde til glæde og inspiration, noget som voksne let kan overse, men som er fuldt ud forståeligt og nærværende for børn. Andersen viser derved, at skønheden i barndommens fantasi stadig kan forstås og værdsættes, hvis man blot tillader sig selv at dykke ind i den verden.
Denne tekst er et udsnit fra H. C. Andersens eventyr „Danse, danse dukke min!“ og indeholder flere interessante sproglige aspekter, der kan analyseres.
Perspektiv og Fortællestil: Eventyret fortælles i en tredjepersonsfortæller, der giver læseren indsigt i både Amalies og tante Malles perspektiver. Fortælleren bruger en lidt ironisk tone, især i beskrivelsen af tante Malle, hvilket kan ses i ordvalg som „pjankeværk. “
Sprog og Ordvalg: Andersen bruger et let og legende sprog, der passer til eventyrets tema om barnlig uskyld og fantasi. Brug af gamle danske udtryk som „vist“ og „ligsaa“ (ligeså) giver teksten en traditionel tone.
Karakterisering gennem Sprog: Amalie er karakteriseret som nysgerrig og åben over for nye ideer, hvilket ses i hendes evne til at forstå studentens vise. Tante Malle er portrætteret som konservativ og bundet til konventionerne, hvilket afsløres gennem hendes manglende forståelse og afvisning af visen.
Temaer og Symbolik: Eventyret udforsker temaerne fantasi vs. realisme, voksen vs. barnlig forståelse, og åbenhed vs. konservatisme. Dukkerne fungerer som symboler på barndommens uskyld og fantasi, mens dansen repræsenterer livets glæder.
Rim og Struktur: Visen har en rytmisk og rimende struktur, der gør den mindeværdig og musikalsk, hvilket er typisk for børnerim.
Narrativ Subtekst: Der ligger en subtekst i fortællingen om forholdet mellem generationer, hvor forståelsen af barnlig glæde er noget, som iblandt går tabt med alderen.
Gennem sin legende tone og sine levende karakterer formår Andersen at skabe en fortælling, der taler til både børn og voksne, og som understreger vigtigheden af at bevare barnets fantasi og nysgerrighed.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, NL |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 21.8 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.1 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 6 |
Gunning Fog Indeks | 7.3 |
Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
SMOG Indeks | 8.8 |
Automated Readability Indeks | 3.8 |
Antal tegn | 1.748 |
Antal bogstaver | 1.327 |
Antal sætninger | 26 |
Antal ord | 331 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 12,73 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 30 |
Procentdel af lange ord | 9.1% |
Antal Stavelser | 465 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,40 |
Ord med tre stavelser | 24 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 7.3% |