Læsetid for børn: 9 min
Der var engang en prinsesse, som var så forfærdelig stolt. Når der kom en frier, gav hun ham en gåde at løse, og kunne han ikke, blev han med hån og spot jaget på porten. Hun lod bekendtgøre, at hun ville gifte sig med den, der kunne løse gåden, og hvem der havde lyst måtte prøve på det. Engang kom der tre skræddere. De to ældste tænkte, at nu havde de sat så mange sting lige på en prik, hvor de skulle være, så de måtte vel også kunne træffe det rigtige her. Den tredie var en lille springfyr, som ikke engang kunne sit håndværk, men han tænkte, at her måtte han da endelig engang have lykken med sig. „Bliv du kun hjemme,“ sagde de to andre til ham, „du kommer alligevel ingen vegne med din smule forstand.“ Men skrædderen hørte ikke på dem. Han havde nu engang sat sig i hovedet, at han ville derhen, og mente at han nok skulle klare sig. Så begav han sig på vej, så glad som om hele verden var hans.
De meldte sig alle tre hos prinsessen og bad, om hun ville give dem sin gåde. Nu var endelig de rette folk kommet. De havde en forstand så skarp som æggen på en saks. Prinsessen sagde så: „Jeg har to slags hår på hovedet, hvad kulør har de?“ – „Er det ikke andet,“ sagde den første, „de er sorte og hvide som det klæde, man kalder kommen og salt.“ – „Det er galt,“ sagde prinsessen, „lad den næste prøve.“ – „Når det ikke er sort og hvidt, så er det brunt og rødt som min fars stadsfrakke,“ sagde han. „Det er galt,“ sagde prinsessen, „lad den tredie så svare, jeg kan se, han ved det.“ Den lille skrædder trådte nok så kæk frem og sagde: „Prinsessen har et sølv- og et guldhår på hovedet, det er de to farver.“ Da prinsessen hørte det, blev hun ligbleg og var lige ved at besvime, for den lille skrædder havde gættet det, som hun troede, intet menneske kunne gætte. Da hun igen kom til sig selv, sagde hun: „Du har ikke vundet mig endnu, du må gøre en ting til. Nede i stalden ligger der en bjørn, og hos den skal du blive i nat. Hvis du så endnu er levende i morgen, når jeg står op, vil jeg gifte mig med dig.“ På denne måde tænkte hun at blive skrædderen kvit. Endnu aldrig var noget menneske sluppet levende af bjørnens klør. Men skrædderen tabte ikke modet. „Dristig vovet, halvt er vundet,“ sagde han nok så fornøjet.
Om aftenen blev han ført ind i stalden. Bjørnen ville straks gå løs på ham og give ham en ordentlig velkomsthilsen med sin pote. „Tag det med ro,“ sagde skrædderen, „jeg skal nok få dig til at være stille.“ Han tog nu ganske sindigt nogle nødder op af lommen, knækkede dem og spiste dem. Da bjørnen så det, fik han også lyst til nødder. Skrædderen stak hånden i lommen og rakte den en håndfuld, ikke nødder men gråsten. Bjørnen puttede dem i munden, men kunne ikke knække dem, hvordan den så bar sig ad. „Sikken en klods, jeg må være, at jeg ikke engang kan knække den smule nødder,“ tænkte den og sagde til skrædderen: „Knæk de nødder for mig.“ – „Der kan du se, hvad for en dårlig karl du er,“ sagde skrædderen, „du har sådan et stort gab og kan ikke engang knække sådan en smule nød.“ Han tog nu stenene, men puttede i en fart en nød i munden i stedet for og knækkede den en, to, tre. „Jeg vil prøve engang til,“ sagde bjørnen, „når jeg sådan ser på det, synes jeg, det er så let.“ Skrædderen gav den igen stenene og bjørnen bed til af alle livsens kræfter. Men det nyttede jo ikke. Skrædderen tog nu sin violin frem og gav sig til at spille. Da bjørnen hørte det, kunne den ikke modstå, men begyndte at danse. Den syntes så godt om det, at den efter en lille tids forløb sagde til skrædderen: „Hør, er det svært at lære at spille.“ – „Det er den rene barnemad,“ svarede skrædderen, „nu skal du se, jeg lægger venstre hånd derpå og stryger med højre hånd, faldera, det går lystigt.“ – „Jeg kunne nok lide at spille violin,“ sagde bjørnen, „så kunne jeg danse, så tit jeg ville. Har du ikke lyst til at lære mig det?“ – „Det vil jeg såmænd gerne, hvis du har anlæg,“ sagde skrædderen, „men kom engang her med dine poter, det er nogle vældig lange klør du har. Jeg må klippe lidt af dem.“ Han tog nu en skruestikke, bjørnen lagde poterne der, og skrædderen skruede til. „Vent så der, til jeg kommer med saksen,“ sagde han, lagde sig hen i en krog, på noget strå, og faldt i søvn og lod bjørnen brumme, så meget den ville.
Da prinsessen om aftenen hørte bjørnen brumme så voldsomt, troede hun, den brummede af glæde, fordi den havde gjort kål på skrædderen. Om morgenen stod hun nok så fornøjet op, men da hun kom ned til stalden, stod skrædderen der, frisk og rask som en fisk. Hun kunne nu ikke gøre flere indvendinger, for hun havde jo offentligt lade bekendtgøre, at hun ville ægte den, der løste gåden. Hun og skrædderen steg ind i en vogn for at køre til kirke og blive viet. Da de havde sat sig derind, gik de to andre skræddere, som var misundelige på ham, ind i stalden og skruede bjørnen løs. Rasende rendte den efter vognen. Prinsessen hørte den snøfte og brumme og råbte rædselsslagen: „Nu kommer bjørnen og tager dig.“ Men skrædderen var hurtig i vendingen. Han stillede sig på hovedet, stak benene ud af vinduet og råbte: „Kan du se skruestikken? Hvis du ikke går, kommer du i den igen.“ Da bjørnen hørte det, vendte den om og løb tilbage. Men skrædderen kørte roligt til kirke med prinsessen, blev gift med hende og levede glad og lykkelig som en hedelærke. Og den, der ikke vil tro det, skal betale en daler.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den kloge lille skrædder“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der illustrerer temaer som kløgt, mod og held. Historien begynder med en stolt prinsesse, der udfordrer sine friere med en gåde. Hvis de fejler, afviser hun dem hånligt. Hun lover dog at gifte sig med den, der kan løse hendes gåde.
Tre skræddere vælger at prøve lykken. De to ældste fejler, mens den yngste og mindst erfarne skrædder, som er fuld af selvtillid og mod, gætter rigtigt: Prinsessen har et sølv- og et guldhår. Prinsessen bliver chokeret, da hun ikke havde forventet, at nogen kunne løse gåden.
Men skrædderens udfordringer er ikke slut endnu. Prinsessen sætter ham til at tilbringe natten i stalden med en farlig bjørn, hvor hun tror, han ikke vil overleve. Den lille skrædder beviser sit mod ved at snyde bjørnen med sten forklædt som nødder og får den til at sidde fast, hvilket gør ham i stand til at sove trygt natten over.
Om morgenen ser prinsessen, at skrædderen har overlevet, og må acceptere sit løfte om ægteskab. De andre skræddere forsøger at sabotere hans succes ved at slippe bjørnen løs, men skrædderen afskrækker bjørnen med sin veltalenhed og opfindsomhed.
Eventyret afsluttes med, at skrædderen og prinsessen bliver gift, og skrædderen lever lykkeligt, hvilket viser, at kløgt og mod kan overvinde udfordringer og føre til uventet succes.
Eventyret „Den kloge lille skrædder“ er en klassisk fortælling fra Brødrene Grimm, der indeholder mange af de typiske elementer, man finder i deres eventyr: en modig og snarrådig helt, udfordringer og prøvelser, samt en belønning for at udvise kløgt og mod.
Kløgt over råstyrke: Skrædderen, selvom han er lille og ofte latterliggjort af de ældre eller mere erfarne skræddere, viser sine styrker i kløgt og kreativitet. Hvor andre måske ville stole på fysisk styrke eller traditionel visdom, benytter skrædderen sin snedighed til at overkomme de udfordringer, han står overfor, som fx at omgås bjørnen ved at udnytte dens nysgerrighed og danseglæde.
Prøvelser og belønning: Eventyret indeholder temaet om at blive udsat for en række prøver for at blive anerkendt eller belønnet. Prinsessen stiller en tilsyneladende uløselig gåde og en livstruende udfordring. Gennem mod og snarrådighed løser skrædderen dem og vinder prinsessens hånd. Dette er en variation af en klassisk narrativ trope, hvor helten skal bevise sit værd.
Satire over klasseskel og social status: Som en simpel skrædder er hovedpersonen socialt underlegen, men trodser alligevel sociale normer og fordomme ved at vinde prinsessens hånd gennem sine handlinger. Dette kan ses som en kommentar til de mulige absurditeter ved sociale fordomme eller en hyldest til middelklassens evne til at avancere gennem snarrådighed og held.
Dyr som spejl af menneskelige egenskaber: Bjørnen i stalden bliver et værktøj for fortællingen om, hvordan menneskelige egenskaber som tålmodighed, færdighed og distraktion kan overvinde rå naturkraft. Det er et typisk eventyrtræk at have dyr, der i deres interaktion med mennesker udstiller visse menneskelige egenskaber eller mangler.
Uforudsete situationer kræver opfindsomhed: Skrædderen står over for uforudsete omstændigheder (f. eks. bjørnens angreb), men håndterer dem ved hurtigt at tilpasse sig og bruge simple, men effektive løsninger. Dette tema kan appellere til forestillingen om, at storhed ofte findes i de små ting og handlinger.
Gennem disse temaer fremhæver eventyret vigtigheden af mod, list og tilpasning, og hvordan disse træk kan lede til succes, selv når oddsene virker uoverkommelige. Fortællingen understreger også en form for retfærdighed, hvor den, der udviser dydige kvaliteter, uanset baggrund, kan opnå store ting.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den kloge lille skrædder‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret „Den kloge lille skrædder“ fra Brødrene Grimm er et klassisk eksempel på deres fortællinger, hvor mod og kløgt overvinder udfordringer og skaber lykkelige afslutninger. Lad os dykke ned i en sproglig analyse af denne fortælling.
Sprog og stil: Eventyret er fortalt i en enkel og direkte stil, der er karakteristisk for folkeeventyr. Brødrene Grimm gjorde en dyd ud af at bevare den mundtlige tradition, hvilket er tydeligt i brugen af korte sætninger og et ligefremt sprog, der gør fortællingen tilgængelig for både børn og voksne.
Dialog: Dialogen i eventyret tjener flere formål. Den driver handlingen fremad og karakteriserer figurerne, især gennem skrædderens kvikke replikker og prinsessens udfordringer.
Bemærk skrædderens opsigtvækkende replikker: „Dristig vovet, halvt er vundet“ og hans skælmeri med bjørnen. Disse elementer skaber humor og dynamik i teksten.
Karakterisering: Karaktererne er ofte stereotyper, som er typisk for eventyrgenren. Prinsessen er stolt og krævende, mens de to ældre skræddere undervurderer den yngste på grund af deres fordomme om hans evner. Den lille skrædder fremstår som den listige og modige helt, en almindelig mand med ualmindeligt mod og intelligens – en ofte set protagonist i folkeeventyr.
Tema og morale: Eventyret fokuserer på temaer som mod, snilde og at overvinde udfordringer mod alle odds. Moralen i fortællingen kan ses som en hyldest til intelligens og mod over for fysisk styrke og sociale status. Den lille skrædder, trods sin ringe baggrund og erfaring, formår ved kløgt at overvinde flere udfordringer, hvilket også kan tolkes som et budskab om, at man ikke skal undervurdere de „små“ eller „svage“.
Symbolik: Elementer som prinsessens gåde, bjørnen og skruestikken fungerer symbolsk. Gåden repræsenterer prøvelserne i at opnå en belønning (ægteskab med prinsessen), mens bjørnen symboliserer den tilsyneladende umulige opgave, der skal løses ved hjælp af snilde. Skruestikken bliver et afgørende redskab i skrædderens sejr over bjørnen, symboliserende kløgtens sejr over brutal kraft.
Fortællestruktur: Eventyret følger en velkendt narrativ struktur, hvor hovedpersonen stilles over for en række prøvelser, som han klarer ved brug af kløgt og held. Den cykliske opbygning med udfordringer, løsning og belønning (ægteskab) er et klassisk træk ved eventyr og giver en tilfredsstillende afslutning for læseren.
Samlet set er „Den kloge lille skrædder“ et glimrende eksempel på Grimms evne til at fortælle en historie, der både underholder og bærer dybere budskaber om mod, kløgt og opnåelse af lykke gennem utraditionelle midler.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 114 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 850 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.2 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.8 |
| Gunning Fog Indeks | 8.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.4 |
| SMOG Indeks | 8.9 |
| Automated Readability Indeks | 5.9 |
| Antal tegn | 5.420 |
| Antal bogstaver | 4.152 |
| Antal sætninger | 63 |
| Antal ord | 1.010 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,03 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 133 |
| Procentdel af lange ord | 13.2% |
| Antal Stavelser | 1.384 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 62 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.1% |
