Læsetid for børn: 7 min
Der var engang en ond og overmodig fyrste, hvis hele tanke gik ud på at vinde alle verdens lande og indjage skræk ved sit navn. Han fór frem med ild og sværd. Hans soldater nedtrådte kornet på marken, de antændte bondens hus, så den røde lue slikkede bladene af træerne, og frugten hang stegt på de sorte, sviede grene. Mangen stakkels moder skjulte sig med sit nøgne, diende barn bag ved den rygende mur, og soldaterne søgte hende, og fandt de hende og barnet, da begyndte deres djævelske glæde. Onde ånder kunne ikke handle værre, men fyrsten syntes just det gik som det skulle. Dag for dag voksede hans magt, hans navn blev frygtet af alle, og lykken fulgte ham i al hans gerning. Fra de erobrede byer førte han guld og store skatte, der opdyngedes i hans kongestad en rigdom, hvortil der ikke fandtes mage på noget andet sted. Nu lod han bygge prægtige slotte, kirker og buegange, og hver, som så disse herligheder, sagde: „hvilken stor fyrste!“ de tænkte ikke på den nød, han havde bragt over andre lande, de hørte ikke de suk og den jammer, der lød fra de afbrændte byer.
Fyrsten så på sit guld, så på sine prægtige bygninger og tænkte da, som mængden: „hvilken stor fyrste! men jeg må have mere! meget mere! Ingen magt må nævnes lig, end sige større, end min!“ og han gik i krig med alle sine naboer og han besejrede dem alle. De overvundne konger lod han, med guldkæder, lænke til sin vogn, når han kørte gennem gaderne. Og sad han til bords, da måtte de ligge ved hans og hoffolkenes fødder og tage de stykker brød, man dér kastede til dem.
Nu lod fyrsten sin billedstøtte oprejse på torvene og i de kongelige slotte, ja han ville at den skulle stå i kirkerne foran Herrens alter, men præsterne sagde: „Fyrste, du er stor, men Gud er større, vi vover det ikke.“
„Vel,“ sagde den onde fyrste, „så overvinder jeg Gud med!“ og i sit hjertes overmod og tåbelighed lod han bygge et kunstigt skib, hvormed han kunne gennemfare luften. Det var broget som påfuglens hale og syntes besat med tusinde øjne, men hvert øje var en bøssepibe. Fyrsten sad midt i skibet, han behøvede kun at trykke på en fjeder, da fløj tusinde kugler ud, og bøsserne var igen ladt som før. Hundrede stærke ørne spændtes foran skibet, og således fløj han nu mod solen. Jorden lå dybt nede. Først syntes den, med sine bjerge og skove, kun som en oppløjet ager, hvor det grønne titter frem fra den væltede græstørv, siden lignede den det flade landkort, og snart var den ganske skjult i tåge og skyer. Højere og højere fløj ørnene op ad. Da udsendte Gud en eneste af sine utallige engle, og den onde fyrste lod tusinde kugler flyve imod ham, men kuglerne faldt som hagl tilbage fra englens skinnende vinger. En bloddråbe, kun en eneste, dryppede fra den hvide vingefjer, og denne dråbe faldt på skibet, hvori fyrsten sad. Den brændte sig fast, den tyngede som tusinde centner bly og rev skibet i styrtende fart ned mod jorden. Ørnenes stærke vinger knækkedes, vinden susede om fyrstens hoved, og skyerne rundt om, de var jo skabt af de afbrændte byer, formede sig i truende skikkelser, som milestore krebs, der strakte deres stærke klo ud efter ham, som rullende klippestykker og ildspyende drager. Halvt død lå han i skibet, der til sidst blev hængende mellem skovens tykke trægrene.
„Jeg vil besejre Gud!“ sagde han, „jeg har svoret det, min vilje skal ske!“ og han lod i syv år bygge kunstige skibe, til at gennemfare luften med, han lod smede lynstråler af det hårdeste stål, thi han ville sprænge himlens befæstning. Fra alle sine lande samlede han store krigshære, de bedækkede en omkreds af flere mil, da de stod opstillet mand ved mand. De besteg de kunstige skibe, kongen selv nærmede sig sit, da udsendte Gud en myggesværm, en eneste lille myggesværm, den surrede om kongen og stak hans ansigt og hænder. Han drog i harme sit sværd, men slog kun i den tomme luft, myggene kunne han ikke ramme. Da bød han at der skulle bringes kostelige tæpper. Disse måtte man vikle om ham, der kunne ingen myg trænge igennem med sin brod, og man gjorde, som han bød, men én eneste myg satte sig på det inderste tæppe, den krøb ind i kongens øre og stak ham dér. Det brændte som ild, giften slog op i hans hjerne, han rev sig løs, sled tæpperne af sig, sønderrev sine klæder og dansede nøgen for de rå, vilde soldater, som nu spottede den gale fyrste, der ville bestorme Gud og straks var overvundet af en eneste lille myg.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den onde fyrste“ er et eventyr af Hans Christian Andersen, der handler om en arrogant og krigerisk fyrste, som ønsker at erobre hele verden og indgyde frygt. Han er besat af magt og rigdom og bygger imponerende bygningsværker for at fremhæve sin storhed. Hans ambitioner når imidlertid højder, hvor han også ønsker at besejre Gud og hævder, at ingen magt skal være større end hans.
Fyrsten forsøger at nå himlen ved hjælp af et kunstigt luftskib, men selvom han skyder mod en engel, formår han ikke at skade den. I stedet bliver hans skib sendt tilbage til jorden af en enkelt bloddråbe fra englens vinge, hvilket viser fyrstens magtesløshed i forhold til guddommelige kræfter.
Trods dette nederlag giver fyrsten ikke op og prøver at samle en endnu større hær og flere luftskibe for at udfordre Gud. Men Gud sender blot en myggesværm, der i sidste ende bringer fyrsten til vanvid ved at stikke ham i øret. Den store og magtfulde fyrste bliver således ydmyget af en enkelt lille myg, der demonstrerer, hvor ubetydelig han er i det større billede.
Eventyret bærer en tydelig morale om, hvordan overmod og grådighed kan føre til en persons fald, samt hvordan menneskelige ambitioner vilkårligt kan knuses af naturens små, men mægtige kræfter. Det understreger også, at der er grænser for menneskelig magt, især når det kommer til det guddommelige.
„Den onde fyrste“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der umiddelbart kan fortolkes på flere måder.
Overmod og Hybris: Fyrstens forsøg på at underlægge sig alt, inklusive Gud, kan ses som en advarsel mod overmod. I græsk mytologi omtales dette som hybris, hvor menneskets overmod fører til dets fald. Fyrstens ambition om at blive større end Gud resulterer i hans egen undergang.
Den Lille mod den Store: Historien viser, hvordan selv de mest magtfulde kan blive væltet af noget så ubetydeligt som en myg. Dette kan ses som en påmindelse om, at magt og styrke ikke altid er altafgørende, og at selv de mindste ting kan have en stor indflydelse.
Retfærdighed: Fortællingen kan også læses som en fortælling om retfærdighed, hvor de onde handlinger, fyrsten begår mod andre, til sidst vender tilbage mod ham selv. Hans ondskab og grusomhed straffes af en højere magt.
Religion og Tro: Eventyret kan opfattes som en fortælling om troens magt over menneskelige ambitioner. Fyrstens forsøg på at lade sin statue rejse i kirkerne og hans mislykkede forsøg på at besejre Gud understreger ideen om, at der findes en større magt, som mennesker ikke kan kontrollere eller besejre.
Naturens Magt: Ved at forsøge at nå solen og besejre Gud, illustrerer fyrstens handlinger en respektløshed over for naturen og dens orden. Hans fald tilbage til jorden er en metafor for naturens suverænitet og evne til at genoprette balance.
Samlet set fungerer „Den onde fyrste“ som en moralsk fortælling, der advarer mod overmod, grådighed og respektløshed over for både mennesker og guddommelige kræfter. Eventyret har mange lag og kan analyseres fra flere perspektiver, hvilket gør det til en rig kilde til refleksion.
„Den onde fyrste“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der tager fat på temaer som magt, overmod og guddommelig retfærdighed. Andersen bruger en ond fyrste som en allegorisk figur, der stræber efter verdensherredømme og opfører sig med ekstrem brutalitet og arrogance.
Sprogligt fremstår eventyret med en dramatisk og symbolsk tone, der er kendetegnende for Andersens stil. Der er en tydelig morale om de fatale konsekvenser ved overmod og manglende respekt for både medmenneskelighed og guddommelig magt.
Symbolik og temaer
Den onde fyrste: Fyrsten selv er en symbolsk repræsentation af tyranner, der ønsker absolut magt uden hensyn til menneskelige omkostninger. Hans handlinger viser, hvordan magtbegær kan føre til ens egen ødelæggelse.
Krig og ødelæggelse: Gennem beskrivelserne af plyndring og ødelæggelse af byer, viser Andersen krigens meningsløshed og den lidelse, det medfører for uskyldige mennesker.
Natur som modstander: Ærkesymbolet i fortællingen er ørnene, der bærer fyrstens luftskib. De repræsenterer naturen og dens kræfter. Da naturen begynder at vende sig mod fyrsten, falder hans skib, symboliserende modstanden fra naturens orden mod menneskelig hybris.
Guddommelig indgriben: Gud sender en engel og dernæst en myggesværm for at straffe fyrsten, understøttende ideen om, at Gud er den ultimative dommer, der kan ydmyge den stolteste magt.
Den bloddråbe: En enkelt dråbe fra englens vingefjer styrter fyrstens skib til jorden. Dette viser, hvordan en lille guddommelig handling kan vælte de største menneskelige planer.
Sproglige virkemidler:
Andersen anvender rige beskrivelser og kontraster for at fremhæve moralens kerne:
Kontraster: Den beskrives, hvordan fyrstens rigdom og prægtige bygninger står i skarp kontrast til lidelsen og ruinerne af de besejrede lande.
Metaforer: Himmelens modstand i form af naturelementer som myggesværm og engle bruges som metaforer for guddommelig magt og dom.
Personifikation: Onde ånder og naturens skabelser som ildspyende drager og truende skyer personificerer den moralske og fysiske trussel mod fyrsten.
Samlet set er „Den onde fyrste“ ikke blot en fortælling om en magtsyg hersker, men en dyb refleksion over menneskets smålighed og det uundgåelige moralske ansvar, uanset hvor magtfuld man måtte være. Andersens eventyr opfordrer læseren til at overveje konsekvenserne af handlinger og at anerkende grænserne for menneskelig magt overfor det guddommelige og naturlige.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 39 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 63.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 9.4 |
| Gunning Fog Indeks | 11.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 10.3 |
| SMOG Indeks | 10.6 |
| Automated Readability Indeks | 9.6 |
| Antal tegn | 4.443 |
| Antal bogstaver | 3.501 |
| Antal sætninger | 39 |
| Antal ord | 791 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 20,28 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 148 |
| Procentdel af lange ord | 18.7% |
| Antal Stavelser | 1.147 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 64 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 8.1% |
