Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Fem fra en ærtebælg
Grimm Märchen

Fem fra en ærtebælg - Eventyr af Hans Christian Andersen

Læsetid for børn: 9 min

Der var fem ærter i en ærtebælg, de var grønne og bælgen var grøn, og så troede de, at hele verden var grøn, og det var aldeles rigtigt! Bælgen voksede og ærterne voksede; de indrettede sig efter huslejligheden; lige i rad sad de. – Solen skinnede udenfor og varmede bælgen op, regnen gjorde den klar; der var lunt og godt, lyst om dagen og mørkt om natten, således som det skulle være, og ærterne blev større og altid mere tænkende, som de der sad, for noget måtte de jo bestille.

„Skal jeg altid blive siddende her!“ sagde de, „bare jeg ikke bliver hård af at sidde så længe. Er det ikke for mig ligesom om der er noget udenfor; jeg har en fornemmelse af det!“

Og uger gik; ærterne blev gule og bælgen blev gul: „Hele verden bliver gul!“ sagde de og det havde de lov til at sige.

Så fornemmede de et rusk i bælgen; den blev revet af, den kom i menneskehænder og ned i en trøjelomme med flere fyldte ærtebælge. – „Nu vil der snart blive lukket op!“ sagde de og det ventede de på.

„Nu gad jeg vide hvem af os der driver det videst!“ sagde den mindste ært. „Ja nu vil det snart give sig.“

„Ske hvad der må!“ sagde den største.

„Krask!“ dér revnede bælgen og alle fem ærter trillede ud i det klare solskin; de lå i en barnehånd, en lille dreng holdt på dem og sagde at det var ordentlige ærter for hans hyldebøsse; og straks kom den ene ært i bøssen og blev skudt væk.

„Nu flyver jeg ud i den vide verden! tag mig om du kan!“ og så var den borte.

„Jeg,“ sagde den anden, „flyver lige ind i Solen, det er en rigtig ærtebælg og meget passende for mig!“

Væk var den.

„Jeg sover hvor jeg kommer,“ sagde de to andre, „men vi triller nok fremad!“ og så trillede de først på gulvet, før de kom i hyldebøssen, men de kom der. „Vi bringer det videst!“

„Ske hvad der må!“ sagde den sidste og blev skudt i vejret, og den fløj op mod det gamle bræt under tagkammervinduet, lige ind i en revne, hvor der var mos og blød jord fløj den; og mosset lukkede sig om den; der lå den gemt, men ikke glemt af Vorherre.

„Ske hvad der må!“ sagde den.

Inde på det lille tagkammer boede en fattig kone, der om dagen gik ud at pudse kakkelovne, ja save brænde og gøre svært arbejde, for kræfter havde hun og flittig var hun, men lige fattig blev hun; og hjemme på det lille kammer lå hendes halvvoksne eneste datter, der var så fin og spinkel; et helt år havde hun ligget til sengs og syntes hverken at kunne leve eller dø.

„Hun går til sin lille søster!“ sagde konen. „Jeg havde de to børn, det var svært nok for mig at sørge for de to, men så delte Vorherre med mig og tog den ene til sig; nu ville jeg nok beholde den anden, jeg har tilbage, men han vil nok ikke have dem skilt ad, og hun går op til sin lille søster!“

Men den syge pige blev; hun lå tålmodig og stille den lange dag, medens moderen var ude at fortjene noget.

Det var nu forårstid, og tidlig en morgenstund, just som moderen ville gå til sit arbejde, skinnede Solen så smukt ind ad det lille vindue hen ad gulvet og den syge pige så hen mod den nederste glasrude.

„Hvad er dog det grønne, der pipper frem ved ruden? Det rører sig i vinden!“

Og moderen gik hen til vinduet og åbnede det på klem. „Ih!“ sagde hun, „det er såmænd en lille ært, der er skudt frem med fine grønne blade. Hvor er den kommen her ud i sprækken? Der har du jo en lille have at se på!“

Og den syges seng blev flyttet nærmere til vinduet, hvor hun kunne se den spirende ært, og moderen gik til sit arbejde.

„Moder, jeg tror jeg kommer mig!“ sagde om aftnen den lille pige. „Solen har i dag skinnet så varmt ind til mig. Den lille ært trives så godt! og jeg vil også nok trives og komme op og ud i solskinnet!“

„Gid det var så vel!“ sagde moderen, men hun troede ikke at det skete; dog, den grønne spire, som havde givet barnet glade livstanker, satte hun en lille pind ved, for at den ej skulle knækkes af vinden; hun bandt et sejlgarnsbånd fast til brættet, og til det øverste af vindueskarmen for at ærteranken kunne have noget at hælde sig til og sno sig om, når den løb op, og det gjorde den; man kunne for hver dag se, at den tog til.

„Nej, den sætter jo blomst!“ sagde konen en morgen og nu fik også hun det håb og den tro, at den lille, syge pige kom sig; det randt hende i sinde, at i den sidste tid havde barnet talt livligere, de sidste morgner havde det selv rejst sig op i sengen og siddet der og set med strålende øjne på sin lille ærtehave af en eneste ært. Ugen efter var den syge første gang oppe i over en time. Lyksalig sad hun i det varme solskin; vinduet var åbnet, og udenfor stod der fuldt udsprunget en hvidrød ærteblomst. Den lille pige bøjede sit hoved ned og kyssede ganske sagte de fine blade. Det var ligesom en festdag den dag.

„Vorherre har selv plantet den og ladet den trives for at give håb og glæde til dig, mit velsignede barn og til mig med!“ sagde den glade moder og smilede til blomsten, som til en god engel fra Gud.

Men nu de andre ærter! – ja den, som fløj ud i den vide verden: „Tag mig, om du kan!“ faldt i tagrenden og kom i duekro, og der lå den som Jonas i hvalfisken. De to dovne drev det lige så vidt, de blev også ædt af duerne, og det er at gøre solid nytte; men den fjerde, som ville op i Solen – den faldt i rendestenen og lå uger og dage der, i det sure vand, hvor den rigtigt bovnede.

„Jeg bliver så dejlig tyk!“ sagde ærten. „Jeg revner af det, og videre tror jeg ingen ært kan drive det, eller har drevet det. Jeg er den mærkeligste af de fem fra ærtebælgen!“

Og rendestenen gav den medhold.

Men den unge pige ved tagvinduet stod med lysende øjne, med sundhedsskær på kinderne, og hun foldede sine fine hænder over ærteblomsten og takkede Vorherre for den.

Jeg holder på min ært! sagde rendestenen!

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„Fem fra en ærtebælg“ er et eventyr skrevet af den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien følger fem ærter, der bor i en enkelt ærtebælg, og hvordan deres skæbner udfolder sig efter bælgen bliver åbnet. De fem ærter repræsenterer forskellige håb, drømme og skæbner.

Historien begynder med, at ærterne ligger tæt sammen i deres grønne bælg, og de tror, at hele verden er lige så grøn som dem. Efterhånden som tiden går, begynder de at fornemme, at der er en større verden udenfor. Da bælgen endelig bliver plukket og åbnet, begynder hver ært sin egen rejse.

En af ærterne bliver skudt ud af en drengs slangebøsse og forsvinder ud i verden, mens en anden drømmer om at nå solen, men ender i en rendesten. To af ærterne bliver spist af duer, og den fjerde ært ligger i surhed i rendestenen, hvor den svulmer op og revner.

Den sidste ært lander i en revne under et tagkammervindue og spirer frem. Den giver håb til en syg pige, der får livskraft gennem glæden og skønheden ved at se ærten vokse og blomstre. Moderens kærlighed og pigens håb bliver symboliseret ved den blomstrende ærteranke, og det er denne forbindelse til livets små mirakler, som Andersen ofte udforskede i sine eventyr.

Historien er et eksempel på Andersens evne til at bruge simple hverdagsting til at formidle dybere filosofiske og menneskelige temaer som håb, drømme, skæbne og overlevelse. Ærternes forskellige skæbner repræsenterer de uforudsigelige veje, livet kan tage, og hvordan selv det mindste frø kan blomstre og bringe håb.

„Fem fra en ærtebælg“ af Hans Christian Andersen er en tankevækkende fortælling, der handler om livets uforudsigelighed og magien i de små ting. Eventyret følger fem ærter, der hver har deres egen skæbne, når de falder ud af deres bælg. Eventyret præsenterer flere fortolkninger, der er værd at udforske:

Skæbne og tilfældighed: Hver ærts rejse er en metafor for, hvordan livet kan tage uventede drejninger. Ærterne har ikke kontrol over deres destinationer, hvilket understreger livets uforudsigelighed og hvordan tilfældigheder former vores liv.

Udnyttelse af muligheder: Den sidste ærts spirende liv i sprækken viser, hvordan noget tilsyneladende betydningsløst kan have stor indflydelse. Den lille piges helbred forbedres, når hun finder håb og glæde i ærteplanten. Dette illustrerer vigtigheden af at finde skønhed og mening i det små i vores hverdag.

Naturlig cyklus og genfødsel: Ærterne repræsenterer en livscyklus fra at være beskyttet i bælgen til at blive spredt ud i verden. Den eneste ærts spirende liv symboliserer genfødsel og fornyelse, hvilket bringer liv og håb til det lille hjem.

Formål og nytte: Hvor nogle ærter bliver spist af duerne, opnår de en form for „nytte“, mens andre, som den fjerde ærte i rendestenen, finder stolthed i deres tilstand, selvom de ikke nødvendigvis opnår noget stort. Denne dualitet kan tolkes som en refleksion over hvad det vil sige at have et formål eller værdi i livet.

Tro og taknemmelighed: Moderens og den lille piges tro på, at ærteplanten er en gave fra Gud, minder om vigtigheden af at have positiv tro og være taknemmelig for de små mirakler, der kan inspirere os til at overkomme vanskeligheder.

Alt i alt opmuntrer eventyret læserne til at værdsætte de usete kræfter i livet og de positive ændringer, selv de mindste ting kan bringe. Det illustrerer, hvordan håb kan spire fra de mest uventede steder og give anledning til livsændrende oplevelser, der har en varig virkning.

„Sproglig analyse af eventyret ‚Fem fra en ærtebælg‘ af Hans Christian Andersen“

Hans Christian Andersens eventyr ‚Fem fra en ærtebælg‘ er et klassisk eksempel på hans evne til at væve dybere betydninger ind i en fortælling, der umiddelbart synes simpel. Lad os dykke ned i en sproglig analyse af teksten.

Symbolik

Ærterne som symboler: De fem ærter repræsenterer forskellige livsveje og skæbner. Deres rejse fra bælgen kan ses som en metafor for menneskets livsrejse og de forskellige muligheder og udfald, der findes.
Den spirende ært: Den enkelte ært, der spirer og vokser, fungerer som et symbol på håb og livskraft, især når den parallelt følger den syge piges bedring. Den spirende ærts betydning er forstærket af dens placering nær pigen – den tilbyder trøst, skønhed og håb.

Kontraster: Andersen arbejder med kontraster, såsom grøn og gul, som skildrer en overgang fra ungdom og vækst (grøn) til ældre stadier eller forandring (gul). Ærternes farveændring spejler deres rejse og udvikling. Kontrasten mellem de dovne ærters skæbne og den, der spirer, accentuerer vigtigheden af håb og rette valg i livet.

Fortællestil

Personifikation: Ærterne tillægges menneskelige egenskaber og tanker. De diskuterer deres fremtid og udtrykker ambitioner, hvilket gør dem til mere end blot planter og giver dem dybde som karakterer.
Dialog: Dialogen mellem ærterne er livlig og er med til at etablere deres individuelle personligheder og drømme.

Temaer

Håb og tro: Kernen i fortællingen er troen på, at små ting kan gøre en stor forskel, og håbet om en positiv fremtid – repræsenteret af den spirende ært og pigens helbredelse.
Livets uforudsigelighed: De forskellige skæbner, som ærterne møder, understreger, hvor uforudsigelig fremtiden kan være, og hvordan de valg og tilfældigheder, vi møder, former vores liv.

Sprogbrug

Enkelhed: Andersens sprogbrug er relativt enkel og lettilgængelig, hvilket er typisk for hans publikum, der ofte inkluderede både børn og voksne. Alligevel formår han at indarbejde nuancer og lag af mening.
Naturlige billeder: Beskrivelserne af solen, regnen, og den spirende plante skaber levende billeder og en stærk forbindelse til naturen, som understøtter fortællingens temaer om vækst og forandring.

I ‚Fem fra en ærtebælg‘ formår Andersen med enkle midler at skabe en fortælling, der reflekterer over livets kompleksitet, menneskelige drømme og håb. Gennem brugen af symbolik, kontraster og en umiddelbar, men alligevel dybdegående sproglig stil, tilbyder eventyret både en unikt engagerende historie og stof til eftertanke.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
OversættelserDE, EN, DA, ES, FR, IT
Læsbarhedsindeks af Björnsson27.2
Flesch-Reading-Ease Indeks77
Flesch–Kincaid Grade-Level6.4
Gunning Fog Indeks8.5
Coleman–Liau Indeks7.6
SMOG Indeks8.8
Automated Readability Indeks5.1
Antal tegn5.755
Antal bogstaver4.390
Antal sætninger71
Antal ord1.102
Gennemsnitlige ord pr. Sætning15,52
Ord med mere end 6 bogstaver129
Procentdel af lange ord11.7%
Antal Stavelser1.486
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,35
Ord med tre stavelser67
Procentdel af ord med tre stavelser6.1%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch