Læsetid for børn: 7 min
Der var to haner, en på møddingen og en på taget, hovmodige begge to; men hvem udrettede mest? Sig os din mening, – vi beholder vor egen alligevel.
Hønsegården var ved et plankeværk skilt fra en anden gård, hvori lå en mødding, og på den voksede en stor agurk, der var sig bevidst at være en mistbænkvækst:
„Det fødes man til!“ sagde det inden i den! „ikke alle kan fødes til agurker, der må også være andre levende arter! Hønsene, ænderne og hele nabogårdens besætning er også skabninger. Gårdhanen ser jeg nu op til på plankeværket, han er rigtignok af anderledes betydenhed end vejrhanen, der er sat så højt og ikke engang kan knirke, endsige gale! han har hverken høns eller kyllinger, han tænker kun på sig selv og sveder spanskgrønt! nej, gårdhanen, det er en hane! se ham gøre trit, det er dans! høre ham gale, det er musik! hvor han kommer, får man at høre hvad en trompeter er! Om han kom herind, om han åd mig op med blad og stilk, om jeg gik op i hans krop, det var salig død!“ sagde agurken.
Ud på natten blev det et frygteligt vejr; høns, kyllinger og hanen med, søgte ly; plankeværket mellem gårdene blæste ned så det gav et stærkt rabalder; tagstenene faldt, men vejrhanen sad fast, den drejede sig ikke engang, den kunne ikke, og dog var den ung, nystøbt, men sindig og adstadig; den var født gammel, lignede ikke de flagrende himlens fugle, spurve og svaler, dem foragtede den, „pipfuglene, ringe af størrelse og ordinære!“ Duerne var store, blanke og skinnende, som perlemor, så ud som en slags vejrhane, men de var tykke og dumme, al deres tanke gik ud på at få noget i skrutten, sagde vejrhanen, kedelige i omgang var de. Trækfuglene havde også gjort visit, fortalt om fremmede lande, om luftkaravaner og frygtelige røverhistorier med rovfuglene, det var nyt og interessant, første gang, men senere vidste vejrhanen at de gentog sig, at det altid var det samme og det er kedeligt! De var kedelige og alt var kedeligt, ingen var til omgang, hver og en var fad og flov.
„Verden dur ikke!“ sagde den. „Vrøvl det hele!“
Vejrhanen var hvad man kalder blasert, og det havde bestemt gjort ham interessant for agurken, havde hun vidst det, men hun så kun op til gårdhanen og nu var den inde i gården hos hende.
Plankeværket var blæst om, men lyn og torden var forbi.
„Hvad siger I om det hanegal?“ sagde gårdhanen til høns og kyllinger. „Det var noget råt, elegancen manglede!“
Og høns og kyllinger trådte ind på møddingen, hanen kom med ryttertrin.
„Havevækst!“ sagde han til agurken, og i det ene ord fornemmede hun hele hans udstrakte dannelse og glemte at han hakkede i hende og åd hende.
„Salig død!“
Og hønsene kom og kyllingerne kom og når den ene løber, så løber den anden med, og de klukkede og de pippede og de så på hanen, de var stolte af ham, han var af deres art.
„Kykliky!“ galede han, „kyllinger bliver straks til store høns, når jeg siger det i verdens hønsegård!“
Og høns og kyllinger klukkede og pippede bag efter!
Og hanen forkyndte en stor nyhed.
„En hane kan lægge et æg! og ved I hvad der ligger i det æg? Der ligger en basilisk! Synet af den kan ingen udholde! det ved menneskene, og nu ved I det med, ved, hvad der bor i mig! ved, hvad jeg er for en allerhønsegårds karl!“
Og så slog gårdhanen med vingerne, rejste kammen og galede igen; og det gøs i alle hønsene og i alle de små kyllinger, men de var frygteligt stolte af, at en af deres var sådan en allerhønsegårds karl; de klukkede og de pippede, så at vejrhanen måtte høre det, og han hørte det, men han rørte sig ikke derved.
„Vrøvl det hele!“ sagde det inden i vejrhanen. „Gårdhanen lægger aldrig æg og jeg gider ikke! ville jeg, kunne jeg nok lægge et vindæg! men verden er ikke et vindæg værd! Vrøvl det hele! – Nu gider jeg ikke engang sidde!“
Og så knækkede vejrhanen af, men han slog ikke gårdhanen ihjel, „skønt det var det beregnet på!“ sagde hønsene; og hvad siger moralen.
„Det er dog bedre at gale, end at være blasert og knække af!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Gårdhanen og vejrhanen: “ er et eventyr af Hans Christian Andersen, som udforsker temaer som stolthed, jalousi, og nyttesløshed.
Historien har to hovedkarakterer: gårdhanen og vejrhanen, som begge er hovmodige, men på forskellige måder.
Gårdhanen: er stolt og selvsikker, beundret af hønsene og kyllingerne, og han praler med sine evner, herunder den påstand at han kan lægge et æg, der indeholder en basilisk. Dette skræmmer og imponerer hønsene, som er stolte af deres fører. Men gårdhanens stolthed er tom, da han reelt ikke kan opfylde denne prangende påstand.
Vejrhanen: symboliserer ligegyldighed og blaserethed. Selvom den sidder højt på taget og har en kommando over udsigten, finder den alt kedeligt og er uinteresseret i omgivelserne. Den er skeptisk overfor alt, og til sidst knækker den simpelthen af og falder ned, fordi den også er født med en indbygget nyttesløshed.
Hændelserne i eventyret kulminerer i en storm, der vælter plankeværket og lader gårdhanen komme ind til den beundrende agurk, der drømmer om at blive fortært af en så prægtig skabning. Gårdhanen æder agurken, hvilket agurken anser som en „salig død,“ og gør på ny krav på sin position i hønsegården.
Moralen: i eventyret er, at det er bedre at være aktiv og udrette noget, selv hvis det er banalt eller prætentiøst som gårdhanens galing, end at være indifferent og ende uden livsgnist som vejrhanen. Moralen udtrykker også en kritik af at være så indelukket og jaded overfor verden, at man mister sin funktion eller livsformål. Andersen kontrasterer det tomme hovmod med tom blaserethed og viser, at i det mindste gør gårdhanen noget ved sit motiverede engagement, mens vejrhanen falder offer for sin egen ligegyldighed.
Eventyret „Gårdhanen og vejrhanen“ af Hans Christian Andersen er en fascinerende fortælling, der kan fortolkes på mange forskellige måder. En mulig fortolkning handler om kontrasten mellem aktiv deltagelse i livet og passiv, kritisk tilbageholdenhed.
Gårdhanen repræsenterer dem, der er aktive, selvsikre og engagerede i deres omgivelser. Han er stolt og dristig, hvilket beundres af hans følge, selvom han måske ikke er uden fejl. Gårdhanen viser, at det at deltage og engagere sig i livet – at „gale“ – kan give en form for mening og tilfredsstillelse, selvom det nogle gange kan være baseret på tomme ord eller selvbedrag.
Vejrhanen derimod symboliserer den, der er distanceret, kynisk og måske lidt overlegen. Han har opnået en vis stabilitet og er „blasert,“ mere optaget af at kritisere eller overse verdens dynamik end at deltage i den. I sidste ende fører denne passive og kritiske indstilling til, at han „knækker af,“ uden at have efterladt nogen egentlig indflydelse eller arv. Denne del af fortællingen kan ses som en advarsel mod at lade kynisme og apati dominere ens livssyn.
Moralens pointe – „Det er dog bedre at gale, end at være blasert og knække af“ – understreger værdien af at være aktivt engageret i livet. Det opfordrer til at tage del i det, selv med risikoen for fejl og overdrivelse, fremfor at trække sig tilbage ind i passivitet og kritik, som til sidst kan føre til ens egen uværdige afslutning. Fortællingen kan således læses som en opfordring til at vælge handling fremfor apati i livets tilværelse.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Gårdhanen og vejrhanen‘ af Hans Christian Andersen“
Hans Christian Andersens eventyr „Gårdhanen og vejrhanen“ er et rigt og lagdelt tekststykke, der giver afsæt til sproglig analyse på flere niveauer.
Her følger en overordnet analyse af sproget i eventyret
1.
Fortællerstil:
Andersens fortællerstil i dette eventyr er typisk for hans måde at skrive på. Han bruger en alvidende fortæller, der både beskriver handlingen, men også væver ind i karakterernes indre tanker og dialoger. Brugen af direkte tale bringer dyrene til live og giver dem menneskelige egenskaber.
2.
Symbolik og metaforer:
–
Gårdhanen og vejrhanen: Gårdhanen og vejrhanen står som symboler på kontrasterende livsanskuelser. Gårdhanen repræsenterer det aktive livsengagement, der værdsætter handling og social interaktion, mens vejrhanen repræsenterer en blasert, verdensfornægtende livsholdning. Vejrhanen, der kun bevæger sig, når vinden blæser, symboliserer manglende personlig engagement og stagnation.
Agurken: Agurken er i sig selv en metafor for selvbevidsthed og beundring. Den ser sig selv som noget særligt, vokset på møddingen, og beundrer gårdhanen, mens den overser vejrhanens verdensfjendske holdning.
3.
Sprogbrug og ordvalg:
Andersen bruger ofte et sprudlende og billedrigt sprog. I eventyret bemærker man en karakteristisk brug af lyde efterlignet i tekst, såsom „kykliky“ (hanegal) og „pip“ (små kyllinger), der tilføjer livlighed til beskrivelsen af hønsegården.
Eksistentielle temaer: Teksten rummer også eksistentielle refleksioner, som når vejrhanen rynker på næsen ad verden og kalder det ”vrøvl det hele”. Her formår Andersen at komme ind på et dybere tema af meningsløshed vs. meningsfuldhed gennem simpelt sprog.
4.
Moralske og filosofiske pointer:
Eventyrets morale, der siger „Det er dog bedre at gale, end at være blasert og knække af“, indkapsler budskabet om værdien af engagement og udfoldelse versus indadvendt stilstand og ligegyldighed. Brugen af hanens høje gal og vejrhanens manglende engagement fungerer på denne måde som en allegori for menneskelige træk og adfærd.
Alt i alt demonstrerer „Gårdhanen og vejrhanen“ Andersens dygtighed som forfatter til at bruge enkle fortællinger til at udforske komplekse idéer. Hans valg af sprog, symbolik og moral er med til at frembringe en historie, der rummer både humor og indsigt.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, IT |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 67.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.2 |
| Gunning Fog Indeks | 10.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 9.5 |
| SMOG Indeks | 10.6 |
| Automated Readability Indeks | 5.6 |
| Antal tegn | 3.989 |
| Antal bogstaver | 3.079 |
| Antal sætninger | 53 |
| Antal ord | 717 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 13,53 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 128 |
| Procentdel af lange ord | 17.9% |
| Antal Stavelser | 1.066 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,49 |
| Ord med tre stavelser | 87 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 12.1% |
