Læsetid for børn: 9 min
Højt oppe i den tynde, klare luft fløj en engel med en blomst fra Himmelens have, og idet han trykkede et kys på blomsten gik der et lillebitte blad af og det faldt ned på den dyndede jord midt i skoven, og straks fæstede det rod og satte skud midt imellem de andre urter.
„Det er en løjerlig stikling den!“ sagde de, og ingen ville kende sig ved den, hverken tidsel eller brændenælde.
„Det er nok en slags havevækst!“ sagde de og grinede, og så var den til nar, som havevækst; men den voksede og voksede, som ingen anden, og skød sine grene i lange ranker vidt omkring.
„Hvor skal du hen!“ sagde de høje tidsler, der har torn på hvert blad, „du løber noget avet om! det har ingensteds hjemme! vi kan ikke stå og bære dig!“
Vinteren kom, sneen lå hen over planten, men fra den fik snelaget en glans, som blev det nedenfra gennemstrømmet af sollys. I foråret stod der en blomstrende vækst, dejlig som ingen anden i skoven.
Så kom den botaniske professor, der havde skudsmålsbog på at han var hvad han var, han så på planten, han bed i den, men den stod ikke i hans plantelære; det var ham ikke muligt at finde ud, til hvilken klasse den hørte.
„Det er en afart!“ sagde han. – „Jeg kender den ikke, den er ikke optaget i systemet!“
„Ikke optaget i systemet!“ sagde tidsler og nælder.
De store træer rundt om hørte hvad der blev sagt, og også de så at det ikke var et træ af deres slags, men de sagde ikke noget, hverken ondt eller godt, og det er altid det sikreste når man er dum.
Da kom, gennem skoven, en fattig, uskyldig pige; hendes hjerte var rent, hendes forstand stor gennem troen, al hendes arvegods i denne verden var en gammel bibel, men fra dens blade talte til hende Guds stemme: Vil menneskene dig ilde, husk af historien om Josef: „De tænkte ondt i deres hjerte, men Gud tænkte at vende det til det bedre.“ Lider du uret miskendes og forhånes, husk ham den reneste og bedste, ham som de spottede og naglede til korsets træ, hvor han bad, „Fader, forlad dem, de ved ikke hvad de gør!“
Hun standsede sin gang foran den vidunderlige vækst, hvis grønne blade duftede så sødt og vederkvægende og hvor blomsterne i det klare solskin syntes et helt farvefyrværkeri; og det klang fra hver, som gemte den melodiernes dybe brønd der i årtusinder ikke tømmes. Med from andagt så hun på al den Guds herlighed; hun bøjede en af grenene ned for ret at beskue blomsten og indånde dens duft, og det lyste i hendes sind, det gjorde hendes hjerte så vel; gerne havde hun ejet en blomst, men hun nænnede ikke at bryde den af, den ville jo snart visne hos hende; og hun tog kun et eneste af de grønne blade, bar det hjem, lagde det i sin bibel og dér lå det friskt, altid friskt og uvisneligt.
Mellem biblens blade lå det gemt; med biblen blev det lagt under den unge piges hoved, da hun uger efter lå i sin ligkiste, med dødens hellige alvor på det fromme ansigt, som om det afprægede sig i det jordiske støv at hun nu stod for sin Gud.
Men ude i skoven blomstrede den vidunderlige vækst, den var snart som et træ at se til, og alle trækfugle kom og bøjede sig for den, svalen og storken især.
„Det er udenlandsk skaberi!“ sagde tidsel og burre, „således kan vi her hjemme dog aldrig bære os ad!“
Og de sorte skovsnegle spyttede på træet.
Så kom svinehyrden, han ruskede tidsler og ranker op for at brænde aske af det grønne; hele det vidunderlige træ, rykket op med alle rødder, fik han med i bundtet; „det skal også gøre gavn!“ sagde han og så var det gjort.
Men i mere end år og dag led landets konge af den dybeste tungsind; han var flittig og arbejdsom, det hjalp ikke; der blev læst dybsindige skrifter for ham og der blev læst de allerletteste man kunne finde, det hjalp ikke. – Da kom der bud fra en af verdens viseste mænd, man havde henvendt sig til ham og han lod dem vide, at der fandtes et sikkert middel til at husvale og helbrede den lidende. „I kongens eget rige gror der i skoven en vækst af himmelsk oprindelse, sådan og sådan ser den ud, man kan ikke tage fejl,“ og her fulgte en tegning med af væksten, den var let at kende! – „Den grønnes vinter og sommer, tag derfor, hver aften, et frisk blad deraf og læg det på kongens pande, da lysner det om hans tanke og en dejlig drøm til natten vil styrke ham for den kommende dag!“
Det var nu tydeligt nok, og alle doktorer og den botaniske professor gik ud i skoven. – Ja, men hvor var væksten.
„Jeg har nok fået den med i bundtet!“ sagde svinehyrden, „den er gået i aske for længde siden, men jeg vidste ikke bedre!“
„Vidste ikke bedre!“ sagde de alle sammen. „Uvidenhed! Uvidenhed! hvor er du stor!“ og de ord kunne svinehyrden lægge sig på hjertet, han og ingen anden, mente de.
Ikke et blad var at finde, det eneste lå i den dødes kiste og derom vidste ingen.
Og kongen selv kom i sin mismod ud i skoven til stedet. „Her har træet stået!“ sagde han, „det er et helligt sted!“ –
Og jorden her blev indhegnet med et gyldent gitter og der kom skildvagt, og det både nat og dag.
Den botaniske professor skrev en afhandling om den himmelske plante, og derfor blev han forgyldt, og det var ham til stor fornøjelse; og forgyldningen klædte ham og hans familie, og det er det glædeligste ved hele den historie, thi væksten var borte og kongen var mismodig og bedrøvet – „men det var han også i forvejen!“ sagde skildvagten.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Et blad fra Himmelen“ er et eventyr af Hans Christian Andersen, der handler om en himmelsk vækst, der ved et tilfælde havner på jorden. Det illustrerer kontrasten mellem jordisk uværdighed og himmelsk skønhed samt menneskets manglende evne til at genkende og værdsætte noget, der er ægte og usædvanligt.
Historien begynder med en engel, der flyver med en blomst fra himlens have, hvorfra et blad falder ned på jorden i en skov. Her vokser det til en særpræget plante, som de lokale urter og træer ikke kan klassificere eller forstå. Planterne forsøger at afvise den som en fremmedartet vækst, men den vokser alligevel og bliver noget enestående smukt.
En fattig pige, uskyldig og ren af hjertet, opdager væksten og beundrer dens skønhed. Hun tager et enkelt blad fra planten og gemmer det i sin bibel. Dette blad bliver senere symbolsk lagt i hendes ligkiste, idet hun bringes til hvile.
Samtidigt i eventyret lider kongen af dyb tungsind og kan ikke finde lindring. En vismand afslører, at den himmelske plante ville kunne give kongen ro og klare drømme. Men da planten allerede er blevet ødelagt af en uvidende svinehyrde, der blot brændte den som en del af et bundt ukrudt, er det for sent at hjælpe kongen.
Fortællingen slutter med en ironisk refleksion over uvidenhedens store magt og menneskets tendens til at misforstå eller overse det usædvanligt værdifulde. De lærde kan ikke genoplive planten, og kongen forbliver i sit mismod. Den botaniske professor får i det mindste anerkendelse for sin afhandling om planten, men undlader stadig at bringe den virkelige skønhed tilbage.
„Et blad fra Himmelen“ indeholder typiske Andersen’ske temaer om det guddommelige, menneskelig blindhed, nytte versus skønhed, og en underliggende kritik af samfundets værdier. Det illustrerer også Andrens evne til at bruge eventyr til at reflektere over dybere sociale og filosofiske emner.
Historien „Et blad fra Himmelen“ af Hans Christian Andersen byder på flere lag af fortolkninger og temaer, som kan udforskes.
Naturens Unikke Skønhed og Uopdagede Mirakler:
Historien begynder med et himmelsk blad, der falder til jorden og vokser til en bemærkelsesværdig plante. Dette kan ses som et symbol på naturens uendelige skønhed og potentiale, som menneskeheden ofte overser eller undervurderer. Planten er en unik skabelse, der ikke passer ind i eksisterende botaniske systemer, hvilket fremhæver den begrænsede menneskelige viden om naturens vidundere.
Uvidenhed og Overset Værdi:
Historien igangsætter en kritik af menneskelig uvidenhed og manglende evne til at anerkende eller værdsætte det usædvanlige og unikke. Svinehyrden, der utilsigtet ødelægger planten, repræsenterer den skadelige konsekvens af denne uvidenhed. Dette kan tolkes som en kritik af samfundets tendens til at overse eller ignorere værdifulde ressourcer og idéer, indtil det er for sent.
Tro og Usynligt Gode:
Et centralt tema er troens styrke og betydning. Den fattige pige, som værdsætter planten og tager et blad til hendes bibel, viser, hvordan tro og ydmyghed kan lede til en dybere forbindelse med det guddommelige og gode. Hendes tilgang står i kontrast til den videnskabelige og systematiske tilgang, som ikke kan rumme det overnaturlige.
Samfundets Forfængelighed og Status:
Den botaniske professor, der drager fordel af situationen ved at skrive en afhandling uden at have den sande plante, repræsenterer en kritik af samfundets forfængelighed og fokus på status. Hans forfremmelse på trods af manglende kendskab til plantens sande natur kan ses som en satire over, hvordan overfladisk viden og udseende belønnes i samfundet uden reelle resultater.
Ironien i Menneskelig Stræben:
Kongens uopfyldte søgen efter helbredelse, på trods af at løsningen engang var inden for rækkevidde, kan ses som en dyb kommentar til livets ironi. Historien understreger, at menneskelige stræben nogle gange er forgæves, primært på grund af vores egne fejl, uvidenhed eller misforståelse.
Andersens eventyr blander poesi og moral med en skarp satire på menneskelig adfærd og samfundsnormer. „Et blad fra Himmelen“ opfordrer læserne til at reflektere over værdien af det oversete, betydningen af tro og ydmyghed, og de utilsigtede konsekvenser af uvidenhed.
„Et blad fra Himmelen“ er en tankevækkende fortælling af Hans Christian Andersen, der er rig på symbolik og kan fortolkes på flere niveauer. Her er nogle sproglige og tematiske elementer af eventyret, som kan analyseres:
Symbolik
Blomsten fra Himmelen: En symbolik for noget guddommeligt og uskyldigt, der kommer fra Guds have. Det repræsenterer renhed, skønhed, og himmelsk indflydelse, der sætter rødder i den jordiske verden.
Den fattige pige og biblen: Symboler på tro, ydmyghed og visdom, der skærer igennem den overfladiske og systematiske tilgang, som repræsenteres af botanikerne og de øvrige skovplanter.
Kontraster
Skabelse og Ødelæggelse: Blomsten skaber skønhed og vidunder i skoven, mens svinehyrden med sin uvidenhed og forhastede handling ødelægger den.
Forståelse og Uvidenhed: Den fattige pige forstår blomstens sande værdi, mens botanikerne og svinehyrden mislykkes i at anerkende dens betydning, idet de ikke kan forstå eller identificere den gennem deres videnskabelige metoder.
Personifikation
Planterne i skoven: Tidsler og nælder, der taler og griner, repræsenterer samfundet, som ofte modstår og forstår ikke det nye og ukendte.
Tone: Eventyret bærer en mild, men kritisk tone, når det kommer til samfundets manglende evne til at værdsætte det enestående og uhåndgribelige. Det bruges også humor gennem karakterer som botaniske professorer og svinehyrder for at fremhæve uvidenhed og forstokkede vaner.
Tematiske Analyse
Tro versus Videnskab: Troens styrke er i fokus, repræsenteret af den fattige pige, der gennem hendes tro ser værdien i blomsten, mens videnskaben repræsenteret af botanikerne fejler, da de søger klassifikation og logik, men overser det mystiske og åndelige.
Uvidenhed og Dømmekraft: Eventyret kritiserer menneskelig uvidenhed og dømmekraft. Svinehyrdens handlinger fører til tabet af den himmelske vækst, uden forståelse af dets værdi. Det påpeger hvordan uvidenhed kan få alvorlige konsekvenser, selv med de bedste intentioner.
Menneskets forbindelse med det guddommelige: Pigens interaktion med blomsten, og hvordan det bringer hende nærmere Gud i døden, illustrerer menneskets søgen efter det guddommelige og evige i livet og døden.
Skønhedens og Naturens Rigdom: Blomsten symboliserer skønhedens og naturens rigdom, som kan eksistere udenfor systemer og klassifikationer, en udfordring til samfundets tendens til at kategorisere og reducere livets mysterier til videnskabens nomenklatur.
Eventyret leverer en dyb refleksion over livets mystik og menneskets evne (eller manglende evne) til at erkende og værdsætte det. Fortællingen bærer en tidløs lektie om vigtigheden af ydmyghed, tro og åbenhed overfor det uforklarlige.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 34.3 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 66.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.8 |
| Gunning Fog Indeks | 10.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.9 |
| SMOG Indeks | 10.1 |
| Automated Readability Indeks | 8.2 |
| Antal tegn | 5.345 |
| Antal bogstaver | 4.132 |
| Antal sætninger | 50 |
| Antal ord | 985 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,70 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 144 |
| Procentdel af lange ord | 14.6% |
| Antal Stavelser | 1.397 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,42 |
| Ord med tre stavelser | 71 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.2% |
