Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Mester Syl
Grimm Märchen

Mester Syl - Eventyr af Brødrene Grimm

Læsetid for børn: 11 min

Gamle mester Syl var en lille, mager, livlig mand, som ikke havde ro på sig et øjeblik. Han havde braknæse, var koparret og meget bleg, hans hår var gråt og stridt, og han havde ganske små øjne, som hele tiden lynede til højre og venstre. Han lagde mærke til alting, havde noget at sige på alting, vidste altid bedre besked og havde altid ret. Når han gik på gaden, slog han vældigt ud med armene, og engang, da han gik forbi en pige, som kom bærende med noget vand, gav han spanden et puf, så den fløj op i luften, og vandet løb ned over ham. „Fæhovede,“ råbte han, „kunne du ikke også se, at jeg kom bagved.“ Han var skomager, og når han sad og arbejdede, trak han tråden så langt ud, at han stødte hånden lige i maven på den, der ikke holdt sig i tilbørlig afstand. Ingen af hans svende blev hos ham længere end en måned, for han havde altid noget at udsætte på deres arbejde, hvor godt det så var. Så var stingene ikke lige nok, så var den ene sko længere end den anden, den ene hæl for høj eller læderet ikke banket længe nok. „Vent du bare,“ sagde han til læredrengen, „så skal jeg vise dig, hvordan man får skindet blødt.“ Derpå gav han drengen et par ordentlige slag over ryggen med en rem. Han skældte dem allesammen ud for dovenkroppe. Han udrettede dog ikke ret meget selv, fordi han ikke kunne sidde stille i fem minutter. Når hans kone stod tidligt op om morgenen og gjorde ild, sprang han ud af sengen og løb på bare ben ud i køkkenet. „Vil du brænde huset af over hovedet på os,“ råbte han, „der er jo et bål, så man kunne stege en okse. Eller tror du måske, man får brændet forærende?“ Når pigerne stod og vaskede og leende fortalte hinanden forskellige historier, skældte han dem ud. „Der står de gæs og snadrer og glemmer at bestille noget. Og hvorfor skal de have al den gode sæbe. Det er den pure ødselhed,“ og løb af sted igen, men kom til at støde til en spand med lud, så hele køkkenet blev oversvømmet. Når der blev bygget et nyt hus, stod han ved vinduet og så på det. „Nu murer de igen med røde sandsten,“ råbte han, „det bliver jo aldrig tørt. De mennesker, der flytter derind, bliver jo syge. Se bare, hvor svendene lægger de sten dårligt. Den mørtel duer heller ikke. Der må grus i og ikke sand. Jeg oplever såmænd nok at se det hus styrte sammen over hovedet på dem, der bor der.“ Han satte sig, syede et par sting, men sprang så op igen, tog sit skødskind af og råbte: „Jeg må ud og tale de mennesker til.“ Så kom han hen til tømmermændene. „Hvordan er det, I bærer jer ad,“ råbte han. „I hugger jo skævt. Tror I, at de bjælker kan stå lige. De giver sig jo i alle fuger.“ Han rev øksen ud af hånden på tømmermesteren og ville vise ham, hvordan han skulle hugge. Men i det samme kom der en vogn kørende, belæsset med ler, og så kastede han øksen fra sig og sprang hen til bonden, som gik ved siden af. „I er nok ikke rigtig i hovedet,“ sagde han, „hvor kan I spænde unge heste for sådan en tung vogn. De stakkels dyr styrter jo.“ Bonden svarede ikke, og mester Syl løb ærgerlig tilbage til sit værksted. Da han igen ville sætte sig til sit arbejde, rakte læredrengen ham en sko. „Hvad er nu det igen,“ skreg han, „har jeg ikke sagt, at I skal lade være med at skære skoene så meget ud. Hvem tror I køber sådan en sko, som ikke består af andet end sål. I skal gøre, hvad jeg siger.“ – „Det kan såmænd gerne være, I har ret i, at skoen ikke duer, mester,“ sagde læredrengen, „men I har selv skåret den til og syet den. I kastede den ned på gulvet, da I gik før, og så tog jeg den op. Men selv en engel fra himlen kan ikke gøre jer tilpas.“

En nat drømte mester Syl, at han var død og var på vej til himlen. Da han kom derhen, bankede han hårdt på porten. „Det er dog løjerligt, at her ikke er en klokke,“ tænkte han, „man slår jo hul på fingrene.“ Peter lukkede nu porten op for at se, hvem det var, som bankede så voldsomt. „Er det jer, mester Syl,“ sagde han, „ja, I kan jo nok komme ind, men jeg råder jer til, at I aflægger jeres gamle vaner og ikke rakker ned på, hvad I får at se herinde. Det kunne let blive ubehageligt for jer.“ – „Den tale kunne I have sparet jer,“ svarede mester Syl, „jeg ved nok, hvad der passer sig, og her er jo gudskelov alting fuldkomment og ikke sådan som nede på jorden.“ Han kom nu ind og gik frem og tilbage i de store sale. Han så sig om til højre og venstre, rystede undertiden på hovedet og brummede i skægget. Imidlertid fik han øje på to engle, som kom bærende med en bjælke. Den havde siddet i øjet på en, som søgte efter en splint i en andens øje. De bar den ikke på langs men på tværs. „Har man nogensinde set mage til dumhed,“ tænkte mester Syl, men bed det dog i sig og tav stille. „Det er jo i grunden også ligegyldigt, på hvad led man bærer en bjælke, når man bare ikke støder imod noget,“ tænkte han, „og det går jo virkelig udmærket for dem.“ Lidt efter så han to engle stå ved en brønd og øse vand i et fad, som var helt gennemhullet så vandet løb ud til alle sider. De sendte regn ned over jorden. „For tusind pokker,“ brød han ud, men han greb sig heldigvis i det og tænkte: „Det er måske bare tidsfordriv. Når det morer en, kan man jo gerne gøre sådan tossede ting. Desuden ser jeg jo nok, at man ikke bestiller andet end drive her i himlen.“ Han gik nu videre og kom til en vogn som sad fast i et dybt hul. „Det er jo intet under,“ sagde han til manden, som stod ved siden af, „hvem finder også på at belæsse den sådan. Hvad er det I har der?“ – „Fromme ønsker,“ svarede manden, „jeg kunne ikke komme ind på den rigtige vej, men hertil fik jeg den dog lykkelig og vel. Men jeg bliver såmænd nok hjulpet, skal I se.“ Der kom nu virkelig også en engel og spændte to heste for. „Ja, det kan jo være meget godt,“ sagde han, „men to heste er for lidt. Vi må mindst have fire.“ Nu kom der en anden engel med to heste, men de blev spændt bagved vognen. Det var for meget for mester Syl. „Din idiot,“ udbrød han, „hvordan er det, du bærer dig ad? Har du nogensinde, så længe verden har stået, set en vogn blive trukket på den måde. Men de er her så tåbelig indbildske, at de tror, de forstår alting.“ Han ville have sagt mere endnu, men så var der nogen, der greb fat i ham og satte ham udenfor, uden at han kunne gøre modstand. Da han var i porten, drejede han hovedet om og så, at fire bevingede heste løftede vognen i vejret.

I samme øjeblik vågnede han. „Det går rigtignok noget anderledes til i himlen end her på jorden,“ tænkte han, „der er der jo en hel del, som kan undskyldes, „men hvem kan roligt se på, at man spænder heste både for og bag. Ganske vist havde de vinger, men det kan man da umuligt vide. For resten er det en utrolig dumhed at sætte et par vinger på heste, som har fire ben til at gå på. Men nu er det nok bedst, jeg står op, ellers går de hen og laver alt for mange gale streger her. Det var dog et held, at jeg ikke virkelig var død.“

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„Mester Syl,“ en karakter fra Brødrene Grimms eventyr, er en lille og aktiv skomager med en frygtelig vane for konstant kritik og uoprettelig utålmodighed. Han er berygtet for sine utallige klager, både i sit arbejde og i dagligdagen, og ingen kan tilfredsstille hans høje standarder. Hans skomagersvende forlader ofte hans tjeneste på grund af hans evindelige brok og mangel på konstruktiv feedback, da han altid finder fejl, uanset hvor godt arbejdet er udført.

Trods hans påståede erfaring og ekspertise, er Mester Syl ineffektiv, idet hans energi brugess på at kritisere andre, i stedet for at forbedre sit eget arbejde. Hans kone og de omkringstående i landsbyen kan heller ikke undgå hans ustandselige utilfredshed. Når han en nat drømmer, at han er på vej til himlen, møder han samme frustration. Selvom han modtages ved himmelens porte, formår han ikke at lægge sin kritiske natur bag sig.

I himlen bemærker han hurtigt, hvad han opfatter som ineffektivitet og mangel på kompetence blandt englene, hvilket afslører hans manglende evne til at tilpasse sig eller acceptere alternative tilgange til problemer. Til slut føres han uden for portene, og han indser, men accepterer stadig ikke, at hans vaner gjorde det udfordrende for ham at passe ind selv i de himmelske riger. Da han vågner fra drømmen, reflekterer han kort over forskellene mellem himlen og jorden, men vender hurtigt tilbage til sin velkendte kritik.

Denne fortælling fungerer både som en humoristisk skildring af en mand ude af stand til at lade andre gøre tingene på deres egen måde, og som en kommentar til menneskelig stædighed og manglende evne til at ændre sig, selv i et nyt miljø. Mester Syl fremstår som et eksempel på, hvordan overdreven stædighed og krav om perfektion kan føre til isolation og mangel på fremskridt.

Eventyret „Mester Syl“ af Brødrene Grimm er en fortælling om en skomager, Mester Syl, der er kendt for at være en utålmodig, kritisk og upraktisk mand, som konstant kritiserer og blander sig i andres sager. Han har svært ved at sidde stille og er meget hurtig til at påtale fejl og mangler i alt omkring sig, fra bygningsarbejde til daglige gøremål i hjemmet.

Gennem fortællingen ser vi, hvordan Mester Syls kritiske natur skaber konflikt i hans liv. Han er konstant utilfreds med sine svende og lærlinge og kritiserer dem skånselsløst. Mester Syl er en person, der mener, han altid ved bedst, men denne attitude gør, at han aldrig er tilfreds med nogen eller noget.

Drømmen, hvor Mester Syl forestiller sig at være død og på vej til himlen, fungerer som et komisk vendepunkt i fortællingen. I drømmen fortsætter han med at blande sig og kritisere, selv i det himmelske rige. Hans bedrøvelse over de handlinger, han ser, afspejler hans manglende evne til at acceptere andre måder at gøre tingene på. Trods advarslen fra Sankt Peter, kan Mester Syl ikke lade være med at kritisere, hvilket fører til, at han bliver sat uden for himlens porte.

Denne drøm er en refleksion over, hvor vanskeligt det er for Mester Syl at ændre sig. Han vågner op med en vis erkendelse af, at tingene i himlen er anderledes end på jorden, men han holder stadig fast ved sine egne synspunkter om, hvad der er praktisk og rigtigt.

Eventyret peger på tåbeligheden i overdreven kritik og bedrevidenhed. Mester Syls rejse, selvom den kun er en drøm, tilbyder et komisk billede på, hvordan den menneskelige tilbøjelighed til at dømme og blande sig kan føre til isolation og misforståelse, selv i det mest perfekte miljø.

En sproglig analyse af eventyret „Mester Syl“ af Brødrene Grimm vil fokusere på forskellige aspekter af teksten, såsom ordvalg, stil, tone og fortællerteknikker.

Her er nogle centrale punkter, der kan fremhæves i analysen

Ordvalg og Stil: Brødrene Grimm anvender et enkelt og letforståeligt sprog, der er typisk for folkeeventyr. Der bruges ofte direkte tale, hvilket giver karaktererne liv og personlighed. Sproget er præget af humor og ironi, særligt i beskrivelsen af mester Syls adfærd.

Karakterbeskrivelse: Mester Syl er beskrevet gennem detaljer, der fremhæver hans negative egenskaber, såsom hans urolige natur og tendens til at kritisere alt omkring sig. Brug af adjektiver som „mager“, „tragt“ og „livlig“ skaber et levende billede af hans karakter.

Tone: Fortællingen har en humoristisk og satirisk tone. Mester Syls kritik af alt og alle, selv i himlen, fremhæves som både latterligt og komisk. Fortællerens blik på mester Syl er kritisk, men også skælmsk, hvilket bidrager til den underholdende kvalitet af historien.

Fortællerteknik: Historien anvender en tredjepersons alvidende fortæller, som giver indsigt i både mester Syls handlinger og hans tanker. Dette perspektiv gør det muligt for læseren at forstå mester Syls indre verden og hans manglende selvindsigt.

Symbolik: Der er en symbolsk dimension i mester Syls drøm om himlen. Hans manglende evne til at tilpasse sig selv i et perfekt og guddommeligt miljø illustrerer en grundlæggende del af hans karakter – nemlig hans konstante utilfredshed og hans trang til at se fejl, selv hvor der ikke er nogen.

Morale: Som i mange eventyr af Brødrene Grimm, bærer „Mester Syl“ en implicit morale. Historien peger på faren ved at være for kritisk og ikke kunne se ud over egne fejl og mangler.

I eventyret er der en tydelig og kontinuerlig skildring af, hvordan mester Syls adfærd ikke blot påvirker ham selv, men også de mennesker og omgivelser, han interagerer med. Historien bruger dette til både underholdning og læring ved at vise de absurde resultater af hans mangel på forståelse og accept.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
NummerKHM 178
Aarne-Thompson-Uther IndeksATU Typ 801
OversættelserDE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH
Læsbarhedsindeks af Björnsson27.3
Flesch-Reading-Ease Indeks75.8
Flesch–Kincaid Grade-Level6.7
Gunning Fog Indeks8.6
Coleman–Liau Indeks7.1
SMOG Indeks8.7
Automated Readability Indeks4.9
Antal tegn6.903
Antal bogstaver5.244
Antal sætninger84
Antal ord1.345
Gennemsnitlige ord pr. Sætning16,01
Ord med mere end 6 bogstaver152
Procentdel af lange ord11.3%
Antal Stavelser1.825
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,36
Ord med tre stavelser75
Procentdel af ord med tre stavelser5.6%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch