Læsetid for børn: 14 min
Der var engang en mand, hvis kone døde, og en kone, hvis mand døde. Manden havde en datter, og konen havde også en datter. Pigebørnene kendte hinanden, og en dag da de havde været ude at spadsere sammen, gik de hjem til konen. Hun sagde så til mandens datter: „Sig til din far, at hvis han gifter sig med mig, så skal du hver morgen vaske dig i mælk og drikke vin, men min datter skal vaske sig i vand og drikke vand.“ Pigen gik hjem og fortalte sin far, hvad konen havde sagt. „Ja, hvad skal jeg gøre,“ sagde han, „ægteskaber bringer både glæde og sorg.“ Da han ikke kunne blive enig med sig selv, tog han en støvle og sagde: „Tag denne støvle og hæng den ud på det store søm. Den har hul i bunden, og nu skal du hælde vand i og se, om det løber ud. Løber det ikke ud, så gifter jeg mig, ellers lader jeg være.“ Pigen gjorde som han sagde, men vandet fik hullet til at skrumpe sammen, og støvlen blev fuld til randen. Hun gik ind og fortalte sin far, hvordan det var gået, og da han havde set efter selv, og set, at det var rigtig nok friede han til enken, og så holdt de bryllup.
Da pigerne stod op dagen efter, stod der mælk til at vaske sig i og vin til at drikke til mandens datter og vand til at vaske sig i og vand til at drikke til konens datter. Den næste dag stod der vand såvel til den ene som til den anden. Den tredie dag stod der vand til mandens datter og mælk og vin til konens datter, og sådan blev det for fremtiden. Konen hadede sin steddatter som pesten og vidste ikke alt det onde, hun ville gøre hende. Hun var også misundelig, fordi hendes steddatter var smuk og hendes egen datter så grim som en ulykke.
En gang midt om vinteren, da det havde frosset stærkt, og sneen lå højt over bjerg og dal, lavede konen en kjole af avispapir, kaldte på steddatteren og sagde: „Tag denne kjole på og gå ud i skoven og pluk mig nogle jordbær. Jeg har sådan en lyst til jordbær.“ – „Gud forbarme sig,“ sagde pigen, „om vinteren vokser der jo ingen jordbær. Jorden er frosset og der er sne overalt. Og hvorfor skal jeg tage den papirskjole på? Det er så koldt, at ens ånde bliver til is. Vinden vil jo blæse lige igennem den og tornene rive den itu.“ – „Vil du lade være at sige mig imod,“ sagde stedmoderen. „Se til du kommer af sted i en fart, og vov ikke at komme hjem uden jordbærrene.“ Hun gav hende et stykke stenhårdt brød: „Det kan du spise i dag,“ sagde hun. Men ved sig selv tænkte hun: Hun dør nok derude af kulde og sult.
Pigen tog lydig papirskjolen på og begav sig på vej med en lille kurv på armen. Hun øj nede ikke andet end sne, ikke et eneste sted stak et grønt græsstrå hovedet op. Da hun kom ud i skoven, så hun tre små mænd, der kiggede ud af et lille hus.

Hun sagde goddag og bankede beskedent på. „Kom ind,“ råbte de, og hun gik ind og satte sig ved ovnen for at varme sig og spise sin frokost. „Giv os lidt med,“ sagde de små mænd. „Med fornøjelse,“ sagde hun, og gav dem det halve af brødet. „Hvad vil du herude midt om vinteren med den tynde kjole på?“ spurgte de. „Jeg skal hente jordbær,“ svarede hun, „og jeg tør ikke komme hjem, før jeg har fundet nogle.“ Da hun havde spist, gav de hende en kost og sagde: „Fej sneen væk fra døren.“ Mens hun var derude, sagde de til hinanden: „Hvad skal vi give hende, fordi hun er så sød og god har delt sin mad med os.“ – „Jeg giver hende, at hun bliver smukkere for hver dag, der går,“ sagde den første. „Og jeg giver hende, at der falder guldstykker ud af munden på hende for hvert ord, hun siger,“ sagde den anden. „Jeg giver hende en konge til mand,“ sagde den tredie.
Pigen fejede imidlertid sneen væk, som mændene havde sagt, og inde under den fandt hun de dejligste mørkerøde jordbær.

Henrykt plukkede hun kurven fuld, gav de små mænd hånden og takkede dem mange gange og skyndte sig hjem for at bringe sin stedmor bærrene. Da hun trådte ind og sagde godaften, faldt der er guldstykke ud af munden på hende. Hun fortalte nu, hvordan det var gået hende i skoven, men for hvert ord, hun sagde, faldt guldstykkerne ud af hendes mund. „Sikken en ødselhed at drysse pengene sådan rundt på gulvet,“ råbte stedsøsteren, men i sit stille sind var hun misundelig og ville også ud i skoven og plukke jordbær.

Hendes mor syntes, at det var alt for koldt, men hun havde hverken rist eller ro, og moderen måtte til sidste give efter. Hun syede hende første en dejlig varm pels og gav hende kager og smørrebrød med.
Pigen gik ud i skoven og kom også til det lille hus. De tre små mænd kiggede ud, men hun nikkede ikke til dem, og uden at se til højre eller venstre eller sige goddag gik hun lige ind i stuen, satte sig ved ovnen og begyndte at spise sine kager. „Giv os lidt med,“ bad de små mænd, men hun svarede: „Jeg kan virkelig ikke undvære noget, der er knap nok til mig selv.“ Da hun havde spist, gav de hende en kost og sagde: „Gå ud og fej sneen væk fra døren.“

„Fej selv,“ svarede hun, „jeg er ikke jeres pige.“ Da hun mærkede, at hun ikke fik noget, gik hun sin vej. „Hvad skal vi give hende, fordi hun er så ond og gerrig,“ sagde de små mænd til hinanden, da hun var borte. „Jeg giver hende, at hun bliver grimmere for hver dag, der går,“ sagde den første. „Jeg giver hende, at der springer en skruptudse ud af munden på hende for hvert ord, hun siger,“ sagde den anden. „Hun skal få en hård død,“ sagde den tredie. Pigen søgte imidlertid efter jordbær udenfor, og da hun ingen fandt, gik hun ærgerlig hjem. Da hun nu ville fortælle sin mor, hvordan det var gået hende, sprang der en skruptudse ud af hendes mund for hvert ord, hun sagde, og alle mennesker fattede afsky for hende.
Mandens datter blev imidlertid smukkere for hver dag, der gik, og stedmoderen ærgrede sig mere og mere og tænkte kun på, hvordan hun skulle gøre hende fortræd. En dag tog hun en kedel, satte den på ilden og kogte garn deri. Da det var kogt, kaldte hun på den stakkels pige, gav hende en økse og befalede hende at gå ned og hugge hul i isen og skylle garnet. Hun gjorde, som stedmoderen sagde, og da hun stod nede på isen og var ved at hugge hul i den, kom en konge kørende forbi i en prægtig vogn. Han standsede og spurgte: „Hvem er du mit barn, og hvad bestiller du her?“ – „Jeg er en fattig pige, der skyller garn,“ svarede hun. Kongen fik ondt af hende, og da han så, hvor smuk hun var, spurgte han: „Vil du følge med mig?“ – „Inderlig gerne,“ svarede hun, glad over at kunne slippe bort fra moderen og søsteren.
Hun satte sig så op i kongens vogn, og de kørte hjem til hans slot, hvor brylluppet blev fejret med stor pragt. Et år efter fødte dronningen en søn. Da stedmoderen hørte, hvordan hun havde haft lykken med sig, gik hun med sin datter op på slottet og lod, som hun ville besøge hende. Men en dag, da kongen var gået ud, og der ikke var nogen i nærheden, tog den onde kvinde dronningen ved hovedet og datteren tog hende i benene, og så kastede de hende ud af vinduet i floden, der løb forbi. Derpå lagde den grimme datter sig i sengen, og moderen dækkede noget over hendes hovede. Da kongen kom hjem og ville tale med sin kone, sagde den gamle: „Det kan ikke gå an. I må lade hende have ro i dag, hun ligger i stærk sved.“ Kongen tænkte ikke noget ved det og kom først igen den næste morgen. Men for hvert ord, hans kone sagde, sprang der en skruptudse ud af hendes mund, mens der ellers plejede at falde guldstykker. Da han spurgte, hvor det kunne være, sagde den gamle, at det gik nok over. Det kom af den stærke sved.
Om natten så kokkedrengen en and komme svømmende ind ad vaskerenden. Den sagde:
„Hvad gør vel min konge i denne sene stund? Er han vågen eller hviler han trygt i nattens blund?“
Og da han ikke svarede, sagde den:
„Hvad gør alle mine gæster i det store, smukke slot?“
Kokkedrengen svarede da:
„De ligger vel i sengen og sover fast og godt.“
Den spurgte så igen:
„Og hvad gør min egen lille elskede dreng?“
Og han svarede:
„Han sover lunt og blødt i sin hvide silke seng.“
Derpå forvandledes den til dronningen og tog barnet i vuggen, gav det at drikke og puslede det og blev så igen til en and og svømmede bort. Den kom to nætter endnu, og den sidste nat sagde den til kokkedrengen: „Gå ind og sig til kongen, at han skal tage sit sværd og svinge det tre gange over mit hoved.“ Kokkedrengen skyndte sig ind til kongen, der kom ud og gjorde som anden havde sagt, og da han svang sværdet tredie gang, stod hans dronning sund og frisk for ham.
Kongen var nu meget glad, men han skjulte dronningen i et værelse til om søndagen, da barnet skulle døbes. Da det var døbt spurgte han stedmoderen: „Hvad skal der gøres ved den, der tager en anden ud af sengen og kaster den i vandet.“ – „Han skal sættes i en tønde, der er fuld af søm indvendig, og trilles ned ad et bjerg og ud i vandet,“ sagde den gamle. Men kongen sagde: „Du har fældet din egen dom,“ og lod den gamle og datteren putte i en tønde, der blev rullet ned ad bjerget, og trillede i floden.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre små mænd i skoven“ er et eventyr af Brødrene Grimm, som handler om en pige, der bliver mishandlet af sin stedmor, men belønnes for sin godhed af tre magiske små mænd i skoven. I historien gifter en enkemand sig med en enke, der har en grim og ond datter. Enken behandler sin smukke og venlige steddatter dårligt og sender hende ud i skoven om vinteren klædt i papir for at finde jordbær. Pigen møder tre små mænd, der belønner hende for hendes venlighed ved at velsigne hende med skønhed, at guld falder fra hendes mund, når hun taler, og et ægteskab med en konge.
Stedsøsteren, jaloux over pigen, tager også ud i skoven, men bliver straffet af de små mænd for sin gerrighed og ondskab ved at blive grimmere og få skruptudser til at hoppe ud af sin mund. Senere i historien kaster stedmoderen og hendes datter den første pige i en flod for at dræbe hende, men hun bliver reddet og genforenet med kongen af en magisk forvandling. Til sidst straffes stedmoren og hendes datter for deres ondskab ved at blive sat i en tønde med søm og rullet ned ad et bjerg.
Eventyret indeholder flere typiske elementer fra Grimm-brødrenes historier, såsom umoralske karakterer, der bliver straffet, og den dydige karakter, der bliver belønnet for sin godhed, samt magisk indgriben, der hjælper de retfærdige.
„De tre små mænd i skoven“ af Brødrene Grimm er en fascinerende fortælling, der rummer flere forskellige fortolkninger og dybere betydninger.
Den moralske dualitet: Eventyret illustrerer klart kontrasterne mellem godhed og ondskab. Manden datter, trods sin barske behandling, udviser venlighed og generøsitet over for de tre små mænd, mens stedmoderen og hendes datter er selviske og grusomme. Den positive belønning og negative straf for de to pigers handlinger fremhæver en moralsk lektion om vigtigheden af godhed, venlighed og uselvisk adfærd.
Det gode sejrer over det onde: Som i mange eventyr af Brødrene Grimm, er der et stærkt tema om retfærdighed. Trods stedmoderens og stedsøsterens forsøg på at bringe mandens datter ulykke, ender hun med at finde lykke og velstand. Stedmoderens grusomme skæbne—at blive domfældt af sin egen ord—understreger, at ondskab og misundelse i sidste ende leder til ens egen undergang.
Symbolik af magisk realisme: De tre små mænd repræsenterer ofte i eventyr en form for magisk eller overnaturlig indgriben, der belønner eller straffer hovedkaraktererne. Magien i fortællingen—guldstykker fra pigens mund og skruptudser fra stedsøsterens—er symboler på den dybere indre skønhed og grimhed, der bliver synliggjort.
Udnyttelse og frigørelse: Manden datter lever under stedmoderens tyranni, men den uventede tur til skoven resulterer i hendes frigørelse. Mødet med kongen og den efterfølgende ægteskab repræsenterer en transformation fra undertrykkelse til frihed, en almindelig trope i eventyr.
Forældreskab og ansvar: Historien kan også ses som en kommentar på forældreskabs rolle. Stedmoderen viser en dysfunktionel forældreskab ved at favorisere sit eget barn og negligere steddatteren, hvilket i sidste ende leder til hendes egen forfald. Det belyser vigtigheden af retfærdighed, selv inden for familier.
Dette eventyr, som så mange af Grimms, fungerer som både en moralsk vejledning og underholdning, med en klar begyndelse, midte og en tilfredsstillende opgørelse af retfærdighed, der appellerer til den menneskelige følelse af orden og moral.
„Sproglig analyse af eventyret ‚De tre små mænd i skoven‘ af Brødrene Grimm“
Temaer
Misundelse: Stedmoderens misundelse over hendes steddatters skønhed og lykke er en central drivkraft i eventyret. Denne følelse driver hende til at iværksætte onde planer mod pigen.
Retfærdighed: Eventyret indeholder en stærk moralsk kerne, hvor godhed belønnes, og ondskab straffes. Manden, der får den smukke og venlige steddatter, belønnes til sidst med en konge til ægtemand, mens stedmoderen og den onde datter straffes for deres gerninger.
Magiske krafter: De tre små mænd i skoven besidder mystiske kræfter, der kan tildele de unge piger gaver (guldstykker eller skruptudser) baseret på deres adfærd. Dette er en typisk eventyrs trope, der anvendes til at fremhæve det gode kontra det onde.
Personkarakteristik
Steddatteren: Fremstår som godhjertet, ydmyg og venlig. Hendes flotte egenskaber afspejles i de magiske gaver, hun modtager fra de tre små mænd.
Stedsøsteren: Karakteriseres ved sin grådighed, uhøflighed og selviskhed. Hendes manglende medfølelse og respekt resulterer i, at hun modtager en negativ skæbne ved historiens afslutning.
Stedmoderen: Ond og manipulerende. Hun bruger sin position til at øve magt over både manden og steddatteren og følger sine egoistiske ønsker uden hensyntagen til andres ve og vel.
De tre små mænd: De fungerer som eventyrets moralske dommere, der belønner steddatterens godhed og straffer stedsøsterens ondskab. De repræsenterer retfærdighed og guddommelig indgriben.
Symbolik
Papirskjolen: Et symbol på stedmoderens ondskab og hensigten om at bringe steddatteren i fare. Den repræsenterer også pigens sårbarhed.
Jordbær om vinteren: Opgaven om at finde jordbær når jorden er frossen, er en umulig opgave, der symboliserer stedmoderens uretfærdige krav og forsøg på at slippe af med steddatteren.
Guldstykker og skruptudser: Disse symboliserer konsekvenserne af pigernes handlinger. Guldstykker repræsenterer velvære og anerkendelse, mens skruptudser symboliserer ydmygelse og straf.
Sproglige træk: Brødrene Grimms eventyr er kendt for deres enkle og klare sprog, der gør dem letforståelige, især for et yngre publikum. Dialogen er enkel og direkte, og der bruges gentagelse for at understrege vigtige fortællingselementer. Dette ses fx i den gentagne optræden af de tre magiske gavegivninger af de små mænd og de symbolske elementer som papirskjolen og jordbærene.
Struktur: Eventyret følger en traditionel eventyrstruktur, der kan inddeles i tre dele:
Introduktion og konflikt: Der introduceres en hovedperson, steddatteren, og hendes konflikter med stedmoderen og stedsøsteren.
Prøver og magisk indgriben: Steddatteren underkastes prøvelser, der involverer magiske hændelser og karakterer, der ændrer hendes skæbne.
Opløsning og retfærdighed: Onde handlinger bliver straffet, gode handlinger belønnes, og harmonien genoprettes.
Denne analyse fremhæver, hvordan Brødrene Grimms „De tre små mænd i skoven“ anvender klassiske eventyrtræk til at formidle temaer om retfærdighed, moral og konsekvens, gennem et simpelt sprog og en forståelig struktur.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 13 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 403B |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.8 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.7 |
Gunning Fog Indeks | 9.3 |
Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
SMOG Indeks | 8.8 |
Automated Readability Indeks | 6.5 |
Antal tegn | 8.909 |
Antal bogstaver | 6.827 |
Antal sætninger | 94 |
Antal ord | 1.702 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,11 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 177 |
Procentdel af lange ord | 10.4% |
Antal Stavelser | 2.347 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,38 |
Ord med tre stavelser | 88 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 5.2% |