Læsetid for børn: 10 min
Der var en Mand, som havde skrevet nogle nye Vers til »Abc-Bogen«; saadan to Linier til hvert Bogstav, ligesom i den gamle Abc; han syntes, at man skulde have noget Nyt, de gamle Vers vare saa forslidte, og han syntes nu altid saa godt om sine egne. Den nye Abc laae endnu kun skrevet, og den var ved Siden af den gamle trykte stillet hen i det store Bogskab, hvori der stode saa mange lærde Bøger og moersomme Bøger, men den gamle Abc vilde nok ikke være Nabo til den nye og var derfor sprunget fra Hylden og havde i det samme givet et Skub til den nye, saa den ogsaa laae paa Gulvet og det med alle sine løse Blade spredte rundtom. Den gamle Abc vendte opad den første Side, og det er den vigtigste i den, der staae alle Bogstaverne, de store og smaa. Det Blad har nu Alt, hvad alle de andre Bøger leve af, Alphabetet, Bogstaverne, dem, der dog regjere i Verden; en forfærdelig Magt har de! det kommer alene an paa, hvorledes de kommanderes til at staae; de kunne give Liv, slaae ihjel, glæde og bedrøve. Enkelte opstillede betyde de Ingenting, men stillede i Geled, – ja, da vor Herre lod dem lægge under sine Tanker, fornam vi mere, end vi mægtede at bære, vi bøiede os dybt, men Bogstaverne mægtede at bære det.
Der laae de nu og vendte opad! og Hanen i det store A straalede med røde, blaae og grønne Fjer; han brystede sig, for han vidste hvad Bogstaverne betød og at han var den eneste Levende i dem.
Da gamle Abc-Bog faldt paa Gulvet slog han med Vingerne, fløi ud og satte sig paa en Kant af Bogskabet, glattede sig med Næbet, og galede, saa det skingrede efter. Hver Bog i Skabet, som ellers Nat og Dag stod ligesom i en Døs, naar den ikke var i Brug, fornam det Trompetstød – og saa talede Hanen høit og lydeligt om den Uret, der var gjort den værdige gamle Abc-Bog.
»Alting skal nu være nyt, være anderledes!« sagde den, »Alt skal være saa fremad, Børn ere saa kloge, at de nu kunne læse før de kjende Bogstaver. »»De skulle have lidt Nyt!«« sagde han, der skrev de nye Abc-Vers, som ligge der spredte paa Gulvet. Jeg kjender dem! meer end ti Gange har jeg hørt ham læse dem op for sig selv, det var ham saadan en Fornøielse, nei, maa jeg bede om mine egne, de gode gamle med Xanthus, og de Billeder, der høre til; dem vil jeg kjæmpe for, dem vil jeg gale for! enhver Bog i Skabet kjender dem vel! nu skal jeg læse de skrevne nye! læse dem med al Rolighed! lad os saa være enige om, at de ikke due!«
A. Amme.
En Amme gaaer i Søndagsklæder, Og Andres Børn er hendes Hæder.
B. Bonde.
En Bonde før leed stor Fortræd, Nu er han tidt for meget med!
»Det Vers finder jeg nu inderligt flaut!« sagde Hanen, »men jeg læser videre!«
C. Columbus.
Columbus over Havet foer, Og Jorden den blev dobbelt stor!
D. Danmark.
Om Danmarks Rige Sagnet gaaer, Gud ei sin Haand af Danmark slaaer!
»Det vil nu Mange finde saa kjønt!« sagde Hanen, »men det gjør jeg ikke! jeg finder nu Ingenting kjønt her! – videre!«
E. Elephant.
En Elephant gaaer altid tungt, Om ogsaa Hjertet det er ungt!
F. Formørkelse.
Formørkelse gjør Maanen godt, Den gaaer saa længe med Kalot!
G. Galten.
Om Galten end faaer Ring i Næsen, Han lærer ei det fine Væsen.
H. Hurra.
Tidt er et Hurra paa vor Jord
Et meget ubesindigt Ord!
»Hvor skal nu et Barn forstaae det!« sagde Hanen, »der staaer rigtignok paa Titelbladet: »Abc-Bog for Store og Smaa«, men de Store have Andet at bestille end læse Abc-Vers og de Smaa kunne ikke forstaae det! Der er en Grændse med Alt! Videre!«
J. Jord.
Vor Jord er vor Moder saa rund og saa stor, Og vi gaae tilsidst igjen i vor Moer!
»Det er nu raat!« sagde Hanen.
K. Ko. Kalv.
En Ko er Tyrens Madamme, Og Kalven kan blive det samme!
» Hvor skal man nu * kunne forklare for Børn det Familieskab? «
L. Løve. Lorgnet.
Den vilde Løve har ei Lorgnet, Det har den tamme i Nummer-Parquet.
M. Morgensol.
Op staaer den gyldne Morgensol, Men ei fordi Gaardhanen goel.
» Nu faaer jeg Grovheder!« sagde Hanen; » men jeg er da i godt Selskab, i Selskab med Solen! videre! «
N. Neger.
Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid.
O. Olieblad.
Det bedste Blad – ja veed Du hvad? Det var dog Duens Olieblad.
P. Pande.
Tidt rummes i Menneskets Pande, Hvad knap kan rummes i Tider og Lande.
Q. Qvæg.
At eie Qvæg er stort og godt, Selv være Qvæg, det er kun smaat.
E. Rundetaarn.
Skjøndt man er skabt som Rundetaarn, Er man derfor ei høivelbaar’n.
S. Sviin.
Lad det Dig ikke gjøre hoven, At Du har mange Sviin paa Skoven.
»Tillader De nu, jeg galer!« sagde Hanen, »det tager paa Kræfterne at læse saa meget! man maa trække Veiret!« – og saa galede den, saa at det skingrede som Messing-Trompet, og det var en stor Fornøielse at høre paa – for Hanen. »Videre!«
T. Theekedel. Theemaskine.
Theekedlen fik kun Skorsteens-Rang, Og har dog Theemaskinens Sang.
U. Uhret.
Skjøndt Uhret stadigt slaaer og gaaer, Midt i en Evighed man staaer!
»Det skal nu være saa dybt,« sagde Hanen, »men jeg kan ikke hitte det paa Bunden!«
V. Vaskebjørn.
En Vaskebjørn kan vaske Tingen
Saa længe, at den bliver ingen!
X. – –
»Her har han ikke kunnet finde paa noget Nyt!«
I Ægteskabs-Sø skal der findes en Klippe, Af Socrates blev den betegnet Xanthippe.
»Han maatte dog tage Xanthippe. Xanthus er nu bedre!«
Y. Ygdrasil.
Under Ygdrasil-Træ var Gudernes Sted, –
Træet er dødt og Guderne med!
»Nu er vi snart ude!« sagde Hanen, »det er altid en Trøst. Videre frem.«
Æ. Æsel.
Et Æsel er et Æsel dog, Om selv det gaaer med gyldent Skrog.
Ø. Østers.
En Østers har ikke til Verden Fiduus, Den veed, man kan æde den ud af sit Huus!
»Der slap det! men det er ikke overstaaet! nu skal det trykkes! og saa skal det læses! det skal bydes istedetfor de værdige gamle Bogstav-Vers i min Bog! Hvad siger Forsamlingen, Lærde og Ulærde, enkelte og samlede Skrifter? hvad siger Bogskabet? Jeg har talt – nu kunne de Andre handle!«
Og Bøgerne stode og Skabet stod, men Hanen fløi ned igjen i sit store A og saae sig stolt om. »Jeg talede godt, jeg galede godt -! det gjør den nye Abc-Bog mig ikke efter! den døer bestemt! den er død! den har ingen Hane!«
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„ABC-Bogen“ er et eventyr af Hans Christian Andersen, der bruger en humoristisk og kritisk fortælling til at sammenligne en traditionel ABC-bog med en ny version skrevet af en mand, der mente, at hans egne vers var overlegne. I historien bliver den gamle ABC-bog og den nye manuskript-stadium bog ved siden af hinanden, men den gamle ABC-bog vælger at tage en aktiv rolle i debatten om, hvad der er bedst for lærdom og tradition.
Historien starter med, at de to bøger falder ned fra en reol, og hovedpersonen, hanen fra bogstavet A i den gamle ABC-bog, vækkes til live. Hanen er stolt og bevidst om sin betydning, da han er symbolet på alfabetets magt. Med sin skinger stemme taler han om nødvendigheden af de originale vers, som de voksne og børn igennem generationer har kendt og elsket.
Fortsætter gennem alfabetet kritiserer hanen hvert nyt vers for at være fjollet, uforståeligt eller irrelevant for børns opfattelse og forståelse. For eksempel finder den verset om Jord for „råt“ og kritiserer Koens og Kalvens familierelationer for at være umulige at forklare for børn. Den kritiserer også den nye ABC-bog for at mangle substans og dybde, til trods for at den forsøger at være moderne og dybsindig.
Ved historiens slutning kræver hanen opmærksomhed fra alle bøgerne i skabet og argumenterer for at bevare den gamle ABC-bogs visdom og tradition. Han udtrykker sin tilfredshed ved at han har „galet godt“ og troen på, at den nye ABC-bog ikke vil have samme indflydelse som den gamle, da den „ingen hane har“. Igennem eventyret bruger Andersen humor for at understrege værdien ved tradition og visdom i forhold til nye men muligvis kortlivede trends.
„Forskellige fortolkninger af eventyret“ kan udforskes på flere måder:
Tradition vs. Fornyelse:
Eventyret sætter fokus på konflikten mellem det gamle og det nye. Den gamle ABC repræsenterer tradition og velkendt visdom, mens den nye ABC symboliserer innovation og forandring. Historien peger på, at ikke alle opfatter forandring som positiv – et tema der ofte er relevant i perioder med hurtig udvikling.
Vigtigheden af Bogstaver og Sprog:
Eventyret understreger bogstavernes og sprogets magt. Bogstaverne er fundamentet for enhver historie og al kommunikation, hvilket viser, hvordan de kan forme tanker og styrke eller begrænse udtryk.
Kritik af Tidens Smag:
Andersen kan have brugt eventyret til at kritisere samtidens trends og modestrømme, som kan fremstå meningsløse eller overfladiske, ligesom de nye ABC-vers kan virke uforståelige eller overfladiske for traditionelle værdier.
Personifikation og Levende Bøger:
Med Hanen der taler og bøger der lever, skaber Andersen en magisk verden hvor inaktiv viden får liv. Det antyder måske, at viden og tradition kun er værdifulde, når de aktivt engagerer og transformerer menneskers liv.
Humor og Satire:
Historien bruger humor, især gennem Hanens kommentarer. Satiren over det nye og moderne illustrerer, hvordan ikke alt „nyt“ nødvendigvis er en forbedring, og det kan også tilskynde læseren til at kritisk vurdere, hvad der virkelig bringer værdi.
Eventyret opfordrer læseren til at reflektere over afbalanceringen af tradition og fornyelse, og hvordan vi værdsætter både fortiden og fremtiden i vores liv.
Hans Christian Andersens eventyr „ABC-Bogen“ er en historie, der både underholder og indeholder en kritisk kommentar til forandring og tradition.
Her er en sproglig analyse af eventyret:
Strukturen
Eventyret er struktureret omkring en konflikt mellem den gamle ABC-bog og en ny, opdateret version. Konflikten er personificeret gennem en hane fra den gamle bog, som bliver en slags talsperson for traditionen.
Personifikation: Bogstaverne og bøgerne er levende væsener med følelser og meninger. Dette gør abstrakte idéer som kultur og uddannelse mere konkrete og relaterbare for læserne.
Dialog: Hanens monolog fungerer som både en dialog med de andre bøger og som en indre dialog, hvor han forsøger at rationalisere sin modstand mod det nye.
Satire og Ironi: Andersen bruger ironi, især i hanens stolthed og afvisning af det nye. Denne ironi reflekterer en klassisk konflikt mellem tradition og modernitet.
Rim og rytme: Versene i de nye ABC-rim er korte og har en enkel rytme, hvilket traditionelt er tiltænkt børn. De præsenteres som simple, men hanen anser dem for dybe – en potentiel kommentar fra Andersen om overkompleksiteten i modernitetens tilgang til enkel viden.
Temaer
Tradition vs. Fornyelse: Hanen argumenterer for vigtigheden af de gamle, velkendte vers, mens de nye vers står som symbol for fornyelse og udvikling.
Uforståelighed i Moderniteten: Han kritiserer, hvordan ting kan blive for indviklede eller „for dybe“, hvilket gør dem utilgængelige for dem, de er ment for (børnene).
Stolthed og Identitet: Hanen personificerer den ældre generations stolthed og deres identitet knyttet til „de gode gamle dage“.
Fortællestil
Andersen anvender en lun fortællestil med en varm, underfundig humor. Trods det lette og legende sprog, berører fortællingen dybere problemstillinger omkring uddannelse og kulturens udvikling.
Sammenfatning
„ABC-Bogen“ er ikke kun en historie for børn, men også en kommentar til voksensamfundet om de gentagne konflikter mellem det gamle og det nye. Hans Christian Andersen bruger allegorier og personifikation til at rejse spørgsmål om værdien af tradition versus innovation, ved at stille spørgsmål om, hvad der virkelig er nødvendigt for ægte læring og forståelse.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 21 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 86.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 3.4 |
| Gunning Fog Indeks | 4.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.3 |
| SMOG Indeks | 7.9 |
| Automated Readability Indeks | 2.3 |
| Antal tegn | 579 |
| Antal bogstaver | 442 |
| Antal sætninger | 12 |
| Antal ord | 108 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 9,00 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 13 |
| Procentdel af lange ord | 12% |
| Antal Stavelser | 142 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,31 |
| Ord med tre stavelser | 8 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.4% |
