Læsetid for børn: 10 min
Der var engang en fattig mand, som ikke mere kunne skaffe føden til sin eneste søn. Sønnen sagde derfor til ham: „Jeg er kun til byrde for dig, kære far. Jeg vil hellere drage ud og se at fortjene mit brød.“ Faderen gav ham sin velsignelse, og de tog dybt bedrøvede afsked med hinanden. På denne tid var der netop en mægtig konge, der førte krig, og ynglingen tog tjeneste hos ham. Han kom straks med i et stort slag. Det regnede med kugler, og rundt om ham faldt hans kammerater døde til jorden. Da også anføreren var faldet, ville resten af hæren flygte, men ynglingen opmuntrede dem og sagde: „Vi vil ikke lade vort fædreland gå til grunde.“ De fulgte ham da allesammen imod fjenden og vandt sejr. Da kongen fik at vide, at det alene var ham, han kunne takke derfor, blev han ophøjet til den første mand i landet og fik store rigdomme.
Kongen havde en datter, som var meget smuk, men en sær en. Hun havde aflagt det løfte kun at gifte sig med den, der ville lade sig levende begrave med hende, når hun døde. „Hvis han virkelig holder af mig af hele sin sjæl,“ sagde hun, „kan livet ikke have noget værd for ham, når jeg er død.“ Hvis han døde først, ville hun også lade sig levende begrave med ham. Dette løfte havde hidtil afskrækket alle friere, men ynglingen blev så betaget af hendes skønhed, at han anholdt om hendes hånd hos hendes far. „Ved du nu også, hvad du må love,“ spurgte kongen. „Ja,“ svarede han, „men min kærlighed er så stor, at det ikke afskrækker mig.“ Så gav kongen sit samtykke, og brylluppet blev fejret med stor pragt.
De levede nu i lang tid lykkeligt med hinanden, men pludselig blev den unge dronning meget syg, og ingen af lægerne kunne frelse hende. Da hun var død, huskede den unge konge, hvad han havde lovet, og gøs når han tænkte på, at han skulle ned i den mørke grav, men han kunne ikke slippe fri, for kongen havde sat vagt ved alle døre, for at han ikke skulle forsøge at unddrage sig sin skæbne. Da den dag kom, hvor liget skulle bisættes i den hvælving, hvor kongerne blev begravet, blev han også ført derned, og døren blev låset efter ham.
Ved siden af kisten stod et bord med fire lys, fire skiver brød og fire flasker vin. Når han havde spist det, måtte han dø af sult. Han spiste kun en bid brød hver dag og drak en lille smule vin, mens døden rykkede nærmere og nærmere. Han sad ganske stille og stirrede hen for sig, men pludselig så han, at der kom en slange krybende henimod liget. Han tænkte, den ville gnave i det og drog sit sværd og sagde: „Så længe jeg lever, skal du ikke røre hende.“ Derpå huggede han den i tre stykker. Lidt efter kom nok en slange krybende, og da den så, at den anden var død, kravlede den tilbage, men kom lidt efter igen med tre grønne blade i munden. Den lagde så de tre stykker sammen og lagde et blad på hvert af sårene. Slangen blev straks levende igen og de krøb nu begge hurtig bort. Bladene blev liggende på jorden, og den ulykkelige unge mand, der havde set det hele, kom til at tænke på, om bladene ikke også havde kraft til at gøre et menneske levende igen. Han lagde så et på den døde dronnings mund og et på hvert af hendes øjne. Næppe havde han gjort det, før blodet strømmede rask gennem årerne, hendes kinder fik farve, og hun slog øjnene op og sagde: „Hvor er jeg?“ – „Du er hos mig, kære kone,“ svarede han og fortalte, hvordan det hele var gået til. Han gav hende nu noget vin at drikke, og da hun var blevet styrket, gik de hen og bankede så stærkt på døren, at vagten hørte det og meldte det til kongen. Han kom selv ned og lukkede op og blev lige så glad som de, da han så, at de var levende begge to. Den unge mand gav de tre slangeblade til en tjener og sagde: „Pas godt på dem og bær dem altid hos dig. Vi kan måske komme til at trænge til dem.“
Der var imidlertid foregået en stor forandring med dronningen, siden hun var blevet levende igen; hver gnist af kærlighed til hendes mand var slukt. Da de nogen tid efter begav sig på en sejltur over havet for at besøge hans gamle far, glemte hun helt hans store godhed og trofasthed og fattede kærlighed til skipperen. Og engang, da den unge konge sov, tog de ham og kastede ham overbord. Da de havde gjort denne skammelige gerning, sagde hun: „Nu er det bedst, vi vender hjem og siger, at han er død på vejen. Jeg skal nok fortælle min far så meget godt om dig, at han giver sit samtykke til, at vi gifter os, og så kan du arve kronen.“ Men den tro tjener, der havde været vidne til det altsammen, satte i stilhed en lille båd i vandet og roede af sted for at finde sin herre. Han fandt også hans lig og fik det fisket op, lagde slangebladene på hans mund og øjne og kaldte ham således til live igen.
De roede nu af alle kræfter, og båden fløj så hurtigt af sted, at de nåede hjem til kongen før skibet. Han blev meget forundret, da han så den unge konge komme alene hjem og spurgte hvad der var hændt. Da han hørte om sin datters onde handling, sagde han: „Det er mig umuligt at tro det, men sandheden kommer jo nok for en dag.“ Han lukkede så de to inde i et værelse og sørgede for, at ingen fik dem at se. Kort tid efter kom det store skib hjem, og den onde kvinde gik op til sin far med et bedrøvet ansigt. „Hvorfor kommer du alene hjem?“ spurgte han, „hvor er din mand?“ – „Jeg er meget ulykkelig, kære far,“ svarede hun, „min mand blev pludselig syg og døde, og hvis denne brave skipper ikke havde hjulpet mig, havde jeg været ilde faren. Han var til stede ved dødslejet og kan fortælle det hele.“ – „Nu vil jeg gøre den døde levende igen,“ sagde kongen, åbnede døren og kaldte på den unge konge og hans tjener. Da hun så sin mand, blev hun som ramt af lynet og kastede sig på knæ og bad om nåde. Men kongen sagde: „Du fortjener ingen skånsel. Han var beredt til at dø med dig og har givet dig livet tilbage. Men du har dræbt ham, mens han sov, og du skal få den straf, du fortjener.“ Derpå blev hun og hendes medskyldige ført ombord på et skib, der var læk, og det drev ud på havet og forsvandt snart i bølgerne.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre slangeblade“ er et eventyr af Brødrene Grimm, som handler om en ung mand, der opnår stor succes og rigdom gennem mod og loyalitet, men også oplever kærlighedens skuffelser.
Her er en opsummering af den centrale handling:
Historien begynder med en fattig mand, der ikke længere kan forsørge sin søn. Sønnen beslutter sig for at tage ud i verden og finde arbejde. Han bliver soldat hos en konge og viser stort mod i krig, hvilket fører til sejr, og han bliver belønnet med rigdomme og æren som den vigtigste mand i landet.
Kongen har en datter, som lover kun at gifte sig med den mand, der vil lade sig begrave levende med hende, hvis hun dør før ham. Den unge mand, nu betaget af hendes skønhed, accepterer hendes betingelse og de bliver gift. Efter en tid dør prinsessen, og som lovet lader manden sig begrave med hende. Under jorden opdager han dog, hvordan tre bladede slanger kan bringes til live ved hjælp af deres blade. Han anvender bladene på prinsessen, der genoplives, og de slipper ud af graven sammen.
Til trods for denne mirakuløse redning bliver prinsessen kold og kærlighedsløs overfor ham. Under en sejltur udvikler hun en kærlighed til en kaptajn, og de kaster den unge konge overbord. Imidlertid redder en tro tjener kongen, bringer ham tilbage til livet med slangebladene, og de vender tilbage til kongen.
Kongen konfronterer sin datter, der forsøger at bedrage ham, men da den unge konge træder frem, bliver hendes løgne afsløret. Hun og hendes medskyldige kaptajn bliver straffet ved at blive sendt af sted i en læk båd, der synker i havet.
Eventyret underviser i temaerne troskab, mod og den farlige natur af uforsigtigt begivenhedsrige forbindelser. Eventyret slutter med retfærdigt gengældelse for de grusomheder, der blev begået, og illustrerer konsekvenserne af forræderi.
„De tre slangeblade“ af Brødrene Grimm kan fortolkes på flere måder, afhængigt af hvilke elementer man fokuserer på.
Kærlighedens Prøvelse: Eventyret kan ses som en allegori over kærlighedens ultimative prøvelse. Den unge konge er villig til at blive levende begravet med sin elskede som et bevis på sin kærlighed. Hans troskab står i kontrast til dronningens, som svigter ham efter at have fået en ny chance for livet. Det fremhæver temaet om ægte kærlighed versus overfladisk tiltrækning.
Livets og Dødens Cyklus: Slangernes evne til at bringe hinanden tilbage til livet med bladene repræsenterer en cyklus af død og genfødsel. Dette kan tolkes som en symbolik for menneskets evne til at overvinde døden, i hvert fald på en symbolsk eller åndelig måde, ved at bringe nyt liv eller håb, selv i de mørkeste øjeblikke.
Tillid og Forræderi: Den unge konges tillid til dronningen bliver forrådt, hvilket understreger, hvordan inderste følelser kan manipuleres eller ændre sig under ekstreme omstændigheder. Dronningens handlinger viser, hvordan magt og ambition kan korrumpere og ødelægge selv de stærkeste bånd.
Magtens Ansvar: Eventyret kan også opfattes som en kommentar på magtens ansvar. Kongen står over for at bedømme sin datter og den skyld, hun har pådraget sig. Hans endelige beslutning om at straffe hende afspejler en retfærdighed, der går ud over personlige følelser, hvilket understreger lederens ansvar for at opretholde retfærdighed uden favorisering.
Mirakler og Skæbne: De tre slangeblade repræsenterer et mirakel eller en uventet hjælp, der ændrer fortællingens gang. Denne intervention kan ses som en skæbnebestemt handling, der markerer, at ingen onde gerninger kan forblive ustraffede, og at sand kærlighed eller godhed til sidst vil overvinde modgang.
Disse fortolkninger viser, hvordan eventyret kombinerer temaer om kærlighed, død, forræderi, og retfærdighed på en måde, der åbner for dybere refleksion over menneskelige relationer og moralske valg.
Sproglig analyse af eventyret „De tre slangeblade“ af Brødrene Grimm:
Fortællestruktur: Eventyret følger en klassisk tredelt struktur, som er almindelig i folkeeventyr. Først præsenteres udfordringen – den fattige søn, der drager ud for at finde sin lykke. Dernæst introduceres det magiske element – de tre slangeblade, der bringer liv tilbage. Til sidst afrundes historien med en moralsk pointe, hvor retfærdigheden sker fyldest.
Temaer: Eventyret behandler temaer som kærlighed, troskab, forræderi og retfærdighed. Kærligheden mellem den unge konge og dronningen bliver sat på prøve, og fortællingen viser de ekstreme krav, som kærligheden kan stille. Forræderiet illustreres ved dronningens svigt, mens retfærdigheden sikres gennem hendes straf.
Dialog: Historien anvender dialog til at afsløre karakterernes intentioner og følelser, f. eks. ynglingens modige ord til hans medsoldater og dronningens bedrageriske tale til sin far.
Beskrivelse: Beskrivelserne er enkle og fokuserer primært på handling. Livagtige beskrivelser ses i skildringen af slagscenen og slanganes handlinger i graven.
Symbolik: De tre slangeblade er et centralt symbol på livets regenerering og magi. Slangerne symboliserer også transformation og genfødsel.
Kontraster: Der er tydelige kontraster mellem liv og død, troskab og svigt, som accentuerer eventyrets moralske budskaber.
Karakteristik
Ynglingen/den unge konge: Han er modig, trofast og reel. Hans karakter styrkes af hans handlinger, idet han opfylder sit løfte og finder en måde at genoplive sin elskede.
Dronningen: Præsenteres først som smuk, men viser sig at være troløs. Hendes transformation efter genoplivningen afspejler temaet om kærlighedens flygtighed.
Kongen, faderen og tjeneren: De spiller sekundære roller, der understøtter hovedfortællingen og fungerer som moralske og praktiske modstykker til dronningens forræderi.
Moral: Eventyret lægger vægt på, at sand kærlighed indebærer opofrelse og troskab, mens snyd og forræderi straffes hårdt. Det viser også, at ægte mod og loyalitet belønnes, mens illoyal og svigefuld adfærd fører til undergang.
Samlet giver „De tre slangeblade“ en fortælling, der kombinerer magisk realisme med dybe moralske lektioner, som fremhæver værdien af loyalitet og retfærdighed i menneskelige relationer.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 16 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 612 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.9 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 72.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8 |
| Gunning Fog Indeks | 9.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 8 |
| SMOG Indeks | 9 |
| Automated Readability Indeks | 7.2 |
| Antal tegn | 6.017 |
| Antal bogstaver | 4.648 |
| Antal sætninger | 60 |
| Antal ord | 1.148 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,13 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 135 |
| Procentdel af lange ord | 11.8% |
| Antal Stavelser | 1.565 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 60 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.2% |
