Læsetid for børn: 6 min
Der var engang en fattig bonde, som hed Krebs. Han kørte med to okser et læs brænde ind til byen og solgte det til en dokter. Doktoren sad netop til bords, da han talte pengene op, og da bonden så, hvor dejligt han spiste og drak, fik han lyst til også at være doktor. Han blev stående der i nogen tid og spurgte endelig, om han ikke kunne lære at blive doktor. „Det er såmænd nemt nok,“ svarede doktoren. „Hvad skal jeg da gøre?“ spurgte bonden. „For det første skal du købe dig en ABC, hvori der er en gårdhane, for det andet skal du sælge din vogn og dine okser, så du får penge til at købe dig klæder og hvad der ellers hører med til lægekunsten, for det tredie skal du på et skilt lade male: „Her bor doktor Alvidende,“ og sætte det op over din dør.“ Bonden gjorde det altsammen. Da han havde været doktor i nogen tid, blev der stjålet nogle penge fra en fornem herre. Han fik at høre, at der der i landsbyen boede en mand, som hed doktor Alvidende, og altså måtte vide, hvor pengene var. Han lod så spænde for, kørte hen til bonden og spurgte, om han var doktor Alvidende. Jo, det var han da. Så skulle han gå med og skaffe de stjålne penge igen. Bonden ville også have sin kone Grete med, og de steg så alle tre op i vognen og kørte af sted. Da de kom til slottet, stod bordet dækket, og han skulle først spise. „Grete skal også spise med,.“ sagde han, og satte sig til bords med hende. Da den første tjener kom med den gode mad, gav bonden sin kone et puf og sagde: „Det er den første.“ Han mente, at det var den første, som kom med maden, men tjeneren troede, at han mente, det var den første tyv, og da han virkelig havde stjålet, blev han bange og sagde til sine kammerater: „Den doktor ved alting. Det går galt. Han sagde, at jeg var den første.“ Den anden tjener ville slet ikke gå ind, men han måtte dog til det. Da han kom med fadet, puffede bonden til sin kone og sagde: „Det er den anden.“ Han blev ligeså bange, og kom ud i en fart. Den tredie gik det ikke en smule bedre. Bonden sagde: „Det er den tredie, Grete.“ Nu kom der en fjerde tjener med et tildækket fad og herren sagde til doktoren, at nu skulle han give en prøve på sin kunst og sige, hvad der var i fadet. Det var imidlertid krebs. Bonden så på fadet og vidste ikke sine levende råd. „Å, jeg stakkels krebs,“ sagde han. Da herren hørte det, råbte han: „Se han ved det. Så ved han også, hvor pengene er.“
Tjenerne var imidlertid forfærdelig angst og gjorde tegn til doktoren, at han skulle komme ud til dem. Da han kom, tilstod de, at de havde taget pengene. De ville gerne give ham dem og mange flere, hvis han ville love ikke at forråde dem, for så var de om en hals. De førte ham så derhen, hvor de havde skjult pengene, og dermed var han fornøjet. Han gik igen ind, satte sig til bords og sagde: „Nu skal jeg se efter i min bog, hvor pengene er.“ Den femte tjener krøb ind i ovnen for at høre, om doktoren vidste mere endnu. Bonden sad og bladede i sin ABC-bog og ledte efter hanen. Da han ikke straks kunne finde den, sagde han: „Du er jo dog herinde, så du skal nok komme ud.“ Tjeneren i ovnen troede, at det var ham, sprang forskrækket ud og råbte: „Den mand ved alting.“ Doktor Alvidende viste nu herren, hvor pengene lå, men sagde ikke, hvem der havde stjålet dem. Han fik store belønninger, både af ham og tjenerne, og blev en berømt mand.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Doktor Alvidende“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der fortæller historien om en fattig bonde ved navn Krebs, der beslutter sig for at blive en doktor efter at have set, hvor godt en doktor lever. Inspireret af doktorens livsstil, spørger Krebs, hvordan han kan blive doktør, og doktoren rådgiver ham om de nødvendige trin: køb en ABC-bog med en gårdhane, sælg sin vogn og okser for at købe klæder og andre nødvendige ting, samt opsætte et skilt over sin dør med teksten „Her bor doktor Alvidende“.
Tro mod doktorens vejledning opretter Krebs sig som „doktor Alvidende“. En dag bliver han bedt om hjælp af en rig herre, der ønsker at finde nogle stjålne penge. Under et måltid på herrens slot, fejltolker flere tjenere Krebs‘ uskyldige ord som indikationer på, at han kender deres skyld i at have stjålet pengene. Tjenerne bliver bange og indrømmer tyveriet over for Krebs, i håb om at han ikke vil afsløre dem.
Krebs vender tilbage til herren og lokaliserer pengene uden at angive tyvene. Herren og tjenerne bliver imponerede over hans „evner“ og belønner ham generøst. Krebs bliver berømt som „Doktor Alvidende“, med en række tilfældigheder, snedighed og godsindethed, der gør, at han bliver anset for at have bemærkelsesværdige evner. Eventyret leger med temaer som skæbne, tilfældighed og opfattelse, og hvordan præsentation og held kan skabe uventet succes.
Eventyret „Doktor Alvidende“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der afspejler det humoristiske og satiriske aspekt af deres eventyrunivers. Historien handler om en fattig bonde, Krebs, der ved en tilfældighed får ry som en klog doktor ved navn „Doktor Alvidende“. Selvom han ikke har nogen reel lægevidenskabelig indsigt, formår han at udnytte andres opfattelser af hans evner til sin fordel.
De forskellige fortolkninger af eventyret kan fokusere på en række temaer og moralske overvejelser:
Uvidenhed og Tilfældigheder: Eventyret viser, hvordan tilfældigheder og misforståelser kan skabe en illusion af viden og magt. Krebs‘ kommentarer bliver fejlagtigt tolket som beviser på hans intelligens og indsigt, hvilket fører til både komiske og gavnlige konsekvenser for ham.
Bedrag og Selvbillede: Historien kan også ses som en kommentar til, hvordan mennesker kan bedrage andre og endda sig selv, ved at antage en falsk identitet. Krebs foregiver at være noget, han ikke er, men hans egen tro på denne identitet begynder at forme hans handlinger og situation.
Samfundets Tro på Autoriteter: Der kan udledes en kritik af samfundets tillid til autoriteter uden at stille spørgsmål. De adelige og tjenere antager, at Krebs har uovertruffen viden, simpelthen fordi han kalder sig „Doktor Alvidende“ og opfører sig med selvtillid.
Moralske Dilemmaer: Eventyret rejser spørgsmål om moral og etik, især i relation til hvor meget man skal afsløre sandheder, man uforvarende får kendskab til. Krebs vælger ikke at afsløre tyvene, hvilket både kan ses som en pragmatisk beslutning og en moralsk tvivlsom handling.
Humor og Ironi: Humoren i eventyret ligger i bondens komplette uvidenhed og de absurde misforståelser, der opstår, når folk omkring ham tilskriver ham egenskaber, han slet ikke besidder. Ironien er tydelig i, hvordan et simpelt bondevæsen kan narre en hel samfundsorden, blot ved at have heldet på sin side.
Samlet set er „Doktor Alvidende“ en fortælling, der kan læses og fortolkes på mange niveauer, og som både underholder og inviterer til refleksion over menneskelig natur og samfundsstrukturer.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Doktor Alvidende‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret om ‚Doktor Alvidende‘ er en klassisk folkehistorie, der er kendt for sit humoristiske twist på temaet om bedrag og held. Lad os analysere teksten sprogligt med fokus på strukturer, stilistiske træk og narrative elementer.
Sprogbrug og Tone
Enkel Sprogbrug: Sproget i eventyret er enkelt og ligetil, hvilket er typisk for folkeeventyr. Dette gør historien let at forstå og tilgængelig for et bredt publikum.
Dialog: Dialogen er direkte og med en uformel tone, som gør karaktererne mere relaterbare og historien levende. Den giver læserne indsigt i karakterernes tanker og motivationer.
Struktur og Opbygning
Lineær Struktur: Historien følger en lineær tidslinje uden betydelige tilbageblik eller narrative kompliceringer. Denne enkle struktur er almindelig i eventyr, hvilket gør det nemt for læseren at følge med.
Kronologisk Fremstilling: Begivenhederne beskrives i den rækkefølge, de sker, fra bondens første møde med doktoren til afslutningen, hvor han opnår berømmelse.
Narrative Elementer
Karakterisering: Personerne er skitseret med enkle, men effektive træk. Bonden Krebs er nysgerrig og naiv, men også snarrådig og heldig, hvilket gør ham til en sympatisk hovedperson. Doktorens rolle i historien er mere funktionel, som en katalysator for Krebs‘ transformation.
Symbolik: ABC-bogen med en gårdhane kan tolkes som et symbol på viden og læring, men også som rekvisitter i et spil om bedrag og held.
Ironi: Der er en humoristisk ironi i historien, da Krebs, en almindelig bonde, bliver set som en klog doktor uden egentligt at besidde nogen specielle færdigheder. Dette stiller spørgsmålstegn ved forskellen mellem viden og opfattelsen af viden.
Temaer
Opfattelse vs. Virkelighed: Eventyret udforsker, hvordan opfattelse kan overskygge virkeligheden – Krebs opfattes som en klog mand, simpelthen fordi han tilfældigvis siger de rigtige ting på det rigtige tidspunkt.
Held vs. Dygtighed: Historiens udvikling antyder, at held ofte er en vigtigere faktor end dygtighed eller viden.
Sociale Roller: Eventyret kaster et humoristisk blik på sociale roller, hvor en simpel bonde let kan iklæde sig rollen som doktor gennem simple ydre forandringer.
Stilistiske Træk
Repetitive Elementer: Gentagelser som „Det er den første,“ „Det er den anden,“ osv. , skaber en rytme og forventning hos læseren, hvilket både understøtter spændingen og humoren.
Hyperbol: Historien gør brug af overdrivelser, som da tjenerne tror, at Krebs virkelig ved alting, hvilket forstærker det komiske element.
Samlet set er ‚Doktor Alvidende‘ et klassisk eksempel på Brødrene Grimms evne til at fortælle en simpel historie fyldt med humor, ironi og et glimt af social kommentar. Eventyrets popularitet ligger i dets evne til at portrættere menneskelig dårskab med en varm og humoristisk tone.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 98 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1641 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 23.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 77.8 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.1 |
Gunning Fog Indeks | 7.3 |
Coleman–Liau Indeks | 7.3 |
SMOG Indeks | 7.7 |
Automated Readability Indeks | 4.5 |
Antal tegn | 3.349 |
Antal bogstaver | 2.552 |
Antal sætninger | 44 |
Antal ord | 649 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 14,75 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 57 |
Procentdel af lange ord | 8.8% |
Antal Stavelser | 875 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
Ord med tre stavelser | 27 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 4.2% |