Læsetid for børn: 7 min
Der var engang en fin kaveler, hvis hele bohave var en støvleknægt og en redekam, men han havde de dejligste flipper i verden og det er om flipperne vi skal høre en historie. De var nu så gamle at de tænkte på at gifte sig, og så traf det at de kom i vask med et strømpebånd.
„Nej!“ sagde flipperne, „nu har jeg aldrig set nogen så slank og så fin, så blød og så nysselig. Må jeg ikke spørge om Deres navn?“
„Det siger jeg ikke!“ sagde strømpebåndet.
„Hvor hører De hjemme?“ spurgte flipperne.
Men strømpebåndet var så undselig af sig og syntes at det var noget underligt at svare på.
„De er nok livbånd!“ sagde flipperne, „sådan indvortes livbånd! jeg ser nok de er både til nytte og stads, lille jomfru!“
„De må ikke tale til mig!“ sagde strømpebåndet, „jeg synes jeg har slet ikke givet anledning!“
„Jo, når man er så dejlig som De!“ sagde flipperne, „det er anledning nok!“
„Lad være at komme mig så nær!“ sagde strømpebåndet. „De ser så mandfolkeagtig ud!“
„Jeg er også fin kaveler!“ sagde flipperne, „jeg har støvleknægt og redekam!“ og det var nu ikke sandt det var jo hans herre, der havde dem, men han pralede.
„Kom mig ikke nær!“ sagde strømpebåndet, „det er jeg ikke vant til!“
„Snerpe!“ sagde flipperne og så blev de taget af vasken; de fik stivelse, hang på stolen i solskin og blev så lagt på strygebræt; der kom det varme jern.
„Frue!“ sagde flipperne, „lille enkefrue! Jeg bliver ganske varm! jeg bliver en anden én, jeg kommer rent ud af folderne, De brænder hul i mig! uh! Jeg frir til Dem!“
„Las!“ sagde strygejernet og gik stolt hen over flipperne; for det bildte sig ind det var en dampkedel, der skulle ud på jernbanen og trække vogne.
„Las!“ sagde det.
Flipperne flossede lidt i kanterne, og så kom papirsaksen og skulle klippe flosset af.
„Oh!“ sagde flipperne! „De er nok førstedanserinde! hvor De kan strække ben! Det er det yndigste jeg har set! det kan intet menneske gøre Dem efter!“
„Det ved jeg!“ sagde saksen.
„De fortjente at være grevinde!“ sagde flipperne, „Alt hvad jeg har, er en fin kaveler, en støvleknægt og en redekam! Bare jeg havde grevskab!“
„Frir han!“ sagde saksen, for den blev vred og så gav den ham et ordentligt klip, og så var han kasseret.
„Jeg må nok fri til redekammen! Det er mærkeligt hvor De beholder alle Deres tænder lille frøken!“ sagde flipperne. „Har De aldrig tænkt på forlovelse!“
„Jo det kan De vel nok vide!“ sagde redekammen, „jeg er jo forlovet med støvleknægten!“
„Forlovet!“ sagde flipperne; nu var der ingen flere at fri til og så foragtede han det.
En lang tid gik, så kom flipperne i kasse hos papirmølleren; der var stort kludeselskab, de fine for sig, de grove for sig, således som det skal være. De havde alle meget at fortælle, men flipperne mest, det var en ordentlig pralhans.
„Jeg har haft så frygtelig mange kærester!“ sagde flipperne, „jeg kunne ikke gå i ro! Jeg var nu også fin kaveler, med stivelse! Jeg havde både støvleknægt og redekam, som jeg aldrig brugte! De skulle have set mig den gang, set mig når jeg lå på siden! Aldrig glemmer jeg min første kæreste, hun var livbånd, så fin, så blød og så nydelig, hun styrtede sig i en vandbalje for min skyld! Der var også en enkefrue, som blev gloende, men jeg lod hende stå og blive sort! Der var den førstedanserinde, hun gav mig den flænge jeg nu går med, hun var så glubsk! min egen redekam var forlibt i mig, hun tabte alle sine tænder af kærestesorg. Ja jeg har oplevet meget af den slags! men det gør mig mest ondt for strømpebåndet, jeg mener livbåndet der gik i vandbaljen. Jeg har meget på min samvittighed, jeg kan trænge til at blive til hvidt papir!“
Og det blev de, alle kludene blev hvidt papir, men flipperne blev netop til dette stykke hvide papir vi her ser, hvorpå historien er trykt, og det var fordi at den pralede så frygteligt bagefter af hvad der aldrig havde været; og det skal vi tænke på, at vi ikke bærer os ligesådan ad, for vi kan såmænd aldrig vide, om vi ikke også engang kommer i kludekassen og bliver gjort til hvidt papir og får vor hele historie trykt for på, selv den allerhemmeligste og må så selv løbe om og fortælle den, ligesom flipperne.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Historien „Flipperne“ af Hans Christian Andersen er en satirisk fortælling om en halskjole, også kaldet „flipper“, der får en række eventyrlige oplevelser og frierier, mens den går gennem livet som en del af en fin kavaler. Flipperne er fokuseret på at få anerkendelse og beundring og praler ofte om sine romantiske møder med forskellige objekter, såsom et strømpebånd, et strygejern og en papirsaks.
Flipperne præsenteres som en karakter, der er overfladisk og optaget af sit eget værd og status, selvom den egentlig ikke har meget at prale af. Den opfatter sig selv som en fin kavaler, men denne identitet er mere indbildt end reel, da dens status udelukkende kommer fra dens ejer.
Historien slutter med, at flipperne bliver til hvidt papir, hvorpå deres egen historie er trykt. Denne afslutning bærer en moralsk pointe om, at man ikke skal prale og overdrive sine præstationer, fordi man aldrig kan være sikker på, at ens historie ikke vil blive afsløret for, hvad den virkelig er.
Andersens fortælling kan ses som en kritik af samfundets fokus på status og udseende, og hvordan det kan få folk til at opføre sig på måder, der er overfladiske og selvoptagede. Det er en typisk Andersen-historie, der bruger humor og fantasi til at give en lærdom om menneskelig adfærd.
„Flipperne“ af Hans Christian Andersen er et eventyr, der bruger antropomorfisme for at give tilsyneladende livløse genstande menneskelige egenskaber og følelser. Historien handler om en fin kavaler-flipper, der på grund af alder og forfald begynder at tænke på at gifte sig. Gennem de forskellige interaktioner, flipperne har med andre genstande som et strømpebånd, et strygejern og en papirklips, afsløres hans forfængelighed og praleri.
Historien er en satire over menneskelige egenskaber som arrogance, forfængelighed og hykleri. Flipperne blærer sig med deres finhed og fornemhed, men i virkeligheden er de blot en del af en ældre kavaleres garderobe og har ingen af de ejendele, de hævder at have. Undervejs bliver flipperne afvist af de andre ting, de forsøger at fri til, og til sidst ender de i kludekassen hos en papirmøller.
Eventyret slutter med en moralsk pointe, der advarer mod at prale og være forfængelig, da dette kan føre til ubehagelige konsekvenser. Flipperne ender med at blive forvandlet til papir, hvorpå deres historie er trykt, hvilket fungerer som en allegori for, at vore handlinger og deres konsekvenser altid vil blive synlige for omverdenen.
Historien handler altså om ydmygelse og konsekvenserne af overmod og løgn, hvilket er typisk for mange af Andersens eventyr, der ofte rummer en dybere moralsk lære eller samfundskritik under overfladen af en tilsyneladende enkel fortælling.
„Flipperne“ af Hans Christian Andersen er en satirisk fortælling, der bruger antropomorfe objekter til at kommentere menneskelig forfængelighed, praleri og de sociale spil, der ofte knytter sig til forhold og status.
Personifikation: Hovedkaraktererne i eventyret er genstande—flipperne, strømpebåndet, strygejernet, saksen, og redekammen—som alle tildeles menneskelige egenskaber, personligheder og evnen til at tale. Denne personifikation gør det muligt for Andersen at udforske menneskelige temaer gennem objekter, som læserne normalt ikke ville betragtede som levende væsener.
Dialog og humor: Dialogerne mellem de forskellige objekter er både humoristiske og afslørende. Flipperne praler af deres status og „ejendele,“ selvom de egentlig ikke har dem, hvilket skaber en komisk situation, når de taler til strømpebåndet og andre genstande. Denne type humor belyser også de sociale hierarkier og forstillelser i menneskelige forhold.
Symbolik: Hvert objekt i eventyret symboliserer forskellige aspekter af samfundet. For eksempel kan strømpebåndet symbolisere tilbageholdenhed og ynde, mens strygejernet repræsenterer autoriteter, der „retter“ på andre og sikrer, at de passer ind i normen. Saksen kan ses som en kritiker, der straffer flippernes overdrevne pralerier.
Temaer
Forfængelighed og praleri: Historien handler om flippernes konstante ønske om at imponere og opnå status, som de tror kan opnås gennem forbindelser og udseende.
Kærlighed og afvisning: Flipperne oplever gentagne gange afvisning, hvilket kan tolkes som en kommentar til hvordan overfladisk charme og forfængelighed sjældent medfører varig kærlighed.
Straf for løgne: Til sidst bliver flipperne omdannet til papir, hvor deres historie trykkes. Det kan ses som en metafor for, at ens sande historie altid vil komme frem, uanset hvor meget man forsøger at skjule den.
Ironi: Der er en grundlæggende ironi i hele fortællingen, idet flipperne tror, de er noget særligt, men ender som et stykke papir uden nogen egentlig værdi eller betydning.
Andersen bruger således simple genstande til at illustrere komplekse menneskelige problemstillinger, og hans brug af humor og satire sørger for, at eventyret leverer sin morale på en mindeværdig måde: Overfladisk praleri og forfængelighed kan føre til ens egen undergang.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, DE, EN, DA, ES, FR, IT, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 5.4 |
| Gunning Fog Indeks | 8 |
| Coleman–Liau Indeks | 9.3 |
| SMOG Indeks | 9 |
| Automated Readability Indeks | 3.7 |
| Antal tegn | 4.172 |
| Antal bogstaver | 3.193 |
| Antal sætninger | 74 |
| Antal ord | 747 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 10,09 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 126 |
| Procentdel af lange ord | 16.9% |
| Antal Stavelser | 1.080 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 74 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 9.9% |
