Læsetid for børn: 8 min
Der var engang to brødre, som begge to var soldater, men den ene var rig og den anden var fattig. For at se at komme på en lidt grønnere gren, tog den fattige uniformen af og blev bonde, hakkede og gravede i sit lille stykke jord og såede roefrø. Frøene slog rod og der voksede en roe op, som var stor og tyk, og ikke ville holde op med at vokse. Dronningen over alle roer, kunne man med rette kalde den, for så stor en plante har hverken været set før eller siden. Til sidst var den så mægtig, at den fyldte en hel vogn, og der måtte to okser til for at trække den. Bonden vidste ikke rigtig, hvad han skulle stille op med den, og om han skulle være glad eller bedrøvet. Til sidst tænkte han: „Hvis jeg sælger den, får jeg ikke noget videre for den, og jeg selv kan ligeså godt spise de små roer som de store. Det er bedst, jeg går op og forærer kongen den.“ Han læssede den på vognen, spændte okserne for og kørte op til slottet. „Hvad er det for en løjerlig genstand?“ sagde kongen, „jeg har set meget mærkeligt i mine dage, men sådan et uhyre er aldrig kommet mig for øje. Af hvilket frø er den vokset, eller er du måske et lykkebarn, for hvem alt går efter ønske.“ – „Jeg er kun en stakkels fattig soldat,“ svarede han, „men jeg tog uniformen af og gav mig til at dyrke jorden, for at se at tjene lidt. Jeg har en bror der er rig, som I kender godt, men jeg er fattig og derfor har hele verden glemt mig.“ Kongen fik ondt af ham. „Nu skal jeg tage mig af dig,“ sagde han, „du skal blive så rig, at du ikke behøver at stikke op for din bror.“ Han gav ham nu både guld og jord og kvæg, så han blev så rig, at hans bror slet ikke kunne måle sig med ham. Da denne fik at vide, at han havde opnået alt dette ved en eneste roe, blev han meget misundelig og gav sig til at spekulere på, hvad han skulle gøre for at opnå en sådan lykke. Han ville bære sig rigtig fiffigt ad og bragte kongen guld og prægtige heste og tænkte, at han måtte få noget ganske vidunderligt til gengæld, når hans bror havde fået så meget for en sølle roe. Kongen takkede ham mange gange og sagde, at han ikke kunne give ham nogen bedre og sjældnere gave end den store roe. Han blev da nødt til at læsse den på vognen og køre hjem med den, men han var ude af sig selv af vrede og vidste ikke, hvem han skulle lade sin harme gå ud over. Endelig fattede han den plan at dræbe sin bror, og lejede nogle mordere, der skulle stille sig i baghold og falde over ham når han gik forbi. Derpå gik han hen til ham og sagde: „Jeg har fundet en hemmelig skat. Kom med, så deler vi den.“ Den anden var meget velfornøjet med det og nærede ingen mistanke. Men da de kom ud, styrtede morderne frem, bandt ham og ville hænge ham op i et træ. I det samme lød der hovslag og munter sang i det fjerne, og de blev så forfærdede at de i en fart stoppede ham ned i en sæk, hængte den op på en gren og tog flugten. Men den der sang, var ikke andre end en ung svend, der nok så lystig kom ridende gennem skoven. Han deroppe havde imidlertid slidt så længe, til han havde fået lavet et hul, han kunne stikke hovedet op af, og da den anden kom ridende forbi, råbte han: „Vel mødt.“ Svenden så sig om, og da han ikke kunne begribe, hvor stemmen kom fra, spurgte han: „Hvem er det, der kalder på mig?“ – „Se herop,“ svarede stemmen, „her sidder jeg i visdommens sæk. Alt, hvad man lærer i skolerne, er ingenting mod det, jeg har lært heroppe på ganske kort tid. Om lidt er jeg udlært, så er jeg det klogeste menneske i verden. Jeg kan læse i stjernerne, forstår vindens tale og ved, hvad der er skrevet på havets bund. Jeg kan helbrede alle sygdomme, kender de hemmelige urter og ved, hvad magt der bor i stenene. Hvis du var her, ville du mærke, hvilken vidunderlig ting visdommens sæk er.“ Da svenden hørte det, blev han meget forbavset og sagde: „Gudskelov, jeg har mødt dig. Må jeg ikke komme lidt ned i sækken?“ Han deroppe lod, som om han ikke var ret meget for det. „Ja, for gode ord og betaling må du vel have lov til at komme herned et øjeblik,“ sagde han, „men vent lidt, der er noget, jeg først må være færdig med.“ Tiden faldt svenden dernede lang, og lidt efter bad han igen, om han ikke snart måtte komme derop og få sin længsel stillet. „Ja, ja,“ sagde han, „tag så fat i snoren og hejs sækken ned, så skal du komme ind.“ Da svenden havde hjulpet ham ud, ville han selv smutte ned i sækken og råbte: „Træk mig så op i en fart,“ men manden greb fat i ham. „Så let går det ikke,“ sagde han, puttede ham på hovedet i sækken, snørede den sammen og hejsede så den videbegærlige unge mand op i træet, så han svingede frem og tilbage i luften. „Hvordan går det, min ven?“ sagde han, „har du allerede mærket, at visdommen kommer? Sid så pænt stille, til du er blevet klogere.“ Derpå satte han sig op på svendens hest og red af sted og sendte en timestid efter et bud ud, der skulle hjælpe ham ned igen.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Historien om „En roe“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der fortæller om to brødre med forskellige livsbaner og deres oplevelser, der centrerer sig omkring en ekstraordinær roe. Den ene bror, der er fattig og tidligere soldat, finder en enorm roe på sit lille stykke land, som han beslutter sig for at give til kongen som en gave. Kongen bliver så imponeret over roen, at han belønner den fattige bror med rigdom og land, hvilket gør ham meget velstående.
Den rige bror, drevet af misundelse over sin nyfundne succesfulde bror, forsøger at opnå endnu større rigdom ved at give kongen en endnu mere værdifuld gave i form af guld og heste. Men kongens reaktion er ikke, som han forventer. Han får den store roe i retur som den mest unikke gave, han kunne give. Den rige bror, fyldt med vrede og jalousi, lægger en ond plan om at dræbe sin bror for at få sin hævn.
Historien tager en uventet drejning, når de lejede mordere bliver skræmt væk, og det hele ender med, at den fattige bror narrer en forbipasserende ung mand til at bytte plads med ham inde i „visdommens sæk“. Denne afsluttende del af eventyret viser den fattige brors kvikke tænkning og evne til at vende en farlig situation til sin fordel, mens den rige brors misundelse og ondskabsfulde planer ikke bærer frugt.
Som mange af Grimms eventyr, indeholder „En roe“ temaer om moral, retfærdighed og skæbnens luner, hvor godhed og ydmyghed bliver belønnet, mens misundelse og grådighed fører til uheld. Historien er en påmindelse om, at rigdom og succes ikke nødvendigvis afhænger af materielle gaver men snarere af ens handlinger og intentioner.
„Historien om en roe“ fra Brødrene Grimm er en fortælling, der dels handler om held, retfærdighed og begær. Eventyret præsenterer os for to brødre, hvor den ene er fattig og den anden rig, og viser, hvordan held og kongekundskab kan ændre en skæbne.
Den fattige bror, der har mistet troen på en karriere som soldat, forsøger sig som bonde og finder stor succes ved et heldigt tilfælde – en enorm roe. Hans beslutning om at give denne kæmpe roe til kongen uden forventning om belønning, resulterer i generøse gaver fra kongen, der anerkender hans ydmyghed og venlige gestus.
Til sammenligning reagerer den rige bror med misundelse, en følelsesmæssig drivkraft, der ofte er central i eventyr. I stedet for at arbejde for sin egen succes, forsøger han at overgå sin bror ved at give kongen dyrebare gaver med håbet om at opnå endnu større rigdom. Hans skuffelse bliver imidlertid stor, når han indser, at kongen værdsætter den fattige brors roe højere end materielle rigdomme, hvilket resulterer i, at han ender med roen selv.
Eventyret går videre til at demonstrere konsekvenserne af begær og mangel på moral gennem den rige brors planer om at myrde sin søskende. Denne onde plan bliver imidlertid hindret, og den fattige bror formår at vende situationen til sin fordel ved at udnytte en ung svends nysgerrighed og hunger efter visdom.
Tematisk understreger historien vigtigheden af retfærdighed, ydmyghed og klogskab og advarer mod farerne ved misundelse og grådighed. Det illustrerer også, hvordan de rigtige værdier belønnes, mens onde intentioner kan føre til en straffende ironi – at man fanges i sin egen fælde, som det blev tilfældet for den videbegærlige svend i visdommens sæk. Eventyret viser dermed, at held og dygtighed ofte kan komme af at være tilfreds med det, man har, snarere end at stræbe efter mere på bekostning af andre.
Eventyret „Historien om en roe“ af Brødrene Grimm er et klassisk folkeeventyr, der indeholder flere typiske træk for genren.
Struktur og Komposition: Eventyret følger den klassiske eventyrstruktur med en åbenbar indledning: „Der var engang“, som skaber en tidløs ramme og indikerer, at historien har en moral eller pointe. Historien indeholder en problemstilling, hvor to brødre har meget forskellige livsvilkår (den ene rig, den anden fattig). Der er en klar opbygning med en række hændelser, der leder frem til en løsning og en afslutning med en mild morale.
Karakterbeskrivelse: Karaktererne er typiske for eventyrgenren ved at være stereotyper: den fattige men gode bror og den rige men misundelige bror. Kongen optræder som den barmhjertige myndighedsfigur, der belønner godhed.
Motiver og Tematik: Et gennemgående motiv er forskellen i karakterernes held og evne til at udnytte det: Den fattiges enkle gave (roen) leder til succes, mens den riges storslåede gaver (guld og heste) ikke bringer den ønskede lykke. Tematikken omhandler moralbegreber som misundelse, retfærdighed, og visdommens sande natur.
Sprog og Stil: Sproget er enkelt og ligetil, hvilket er karakteristisk for folkeeventyr. Dette gør historien tilgængelig for folk i alle aldre. Der anvendes billedsprog, fx. roen som „dronningen over alle roer“, for at skabe visuelle og humoristiske elementer. Dialogen er vigtig for handlingens fremdrift og giver indblik i karakterernes motivationer.
Symbolik: Roen symboliserer enkle midlers potentiale til at medføre stor værdi, både materielt og moralsk. Visdommens sæk i slutningen fungerer som et satirisk indslag – visdom kommer ikke fra at sidde stille, men gennem oplevelse og handling.
Moral og Budskab: Historien viser, at materielle goder ikke nødvendigvis leder til lykke, og at succes ikke alene afhænger af rigdom. Visdom og lærdom kommer ikke gennem passivitet men gennem real-life erfaringer og handling.
Dette eventyr bruger en enkel fortælling til at kommunikere dybere sandheder om den menneskelige natur, rigdom og visdom. Det er lige dele underholdende og belærende, hvilket har sikret dets overlevelse som en del af vores kulturarv.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 146 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typs 1960D |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 74.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.9 |
| Gunning Fog Indeks | 9.6 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.3 |
| SMOG Indeks | 8.5 |
| Automated Readability Indeks | 7 |
| Antal tegn | 4.901 |
| Antal bogstaver | 3.751 |
| Antal sætninger | 48 |
| Antal ord | 955 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,90 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 113 |
| Procentdel af lange ord | 11.8% |
| Antal Stavelser | 1.270 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,33 |
| Ord med tre stavelser | 40 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.2% |
