Læsetid for børn: 7 min
Toppen og bolden lå i skuffe sammen mellem andet legetøj, og så sagde toppen til bolden: „Skal vi ikke være kærestefolk, siden vi dog ligger i skuffe sammen“; men bolden, der var syet af safian, og bildte sig lige så meget ind, som en fin frøken, ville ikke svare på sådant noget.
Næste dag kom den lille dreng, der ejede legetøjet, han malede toppen over med rødt og gult, og slog et messingsøm midt i den; det så just prægtigt ud, når toppen svingede rundt.
„Se på mig!“ sagde den til bolden. „Hvad siger De nu? skulle vi så ikke være kærestefolk, vi passer så godt sammen, De springer og jeg danser! lykkeligere end vi to kunne ingen blive!“
„Så, tror De det!“ sagde bolden, „De ved nok ikke, at min fader og moder har været safianstøfler, og at jeg har en prop i livet!“
„Ja, men jeg er af mahognitræ!“ sagde toppen, „og byfogeden har selv drejet mig, han har sin egen drejebænk, og det var ham en stor fornøjelse!“
„Ja, kan jeg stole på det!“ sagde bolden.
„Gid jeg aldrig få pisk om jeg lyver!“ svarede toppen.
„De taler meget godt for Dem!“ sagde bolden, „men jeg kan dog ikke, jeg er så godt som halv forlovet med en svale! hver gang jeg går til vejrs, stikker den hovedet ud af reden og siger: „Vil De?“ og nu har jeg indvortes sagt ja, og det er så godt som en halv forlovelse! men jeg lover Dem, jeg skal aldrig glemme Dem!“
„Ja, det skal stort hjælpe!“ sagde toppen, og så talte de ikke til hinanden.
Næste dag blev bolden taget frem; toppen så, hvor den fór højt op i luften, ligesom en fugl, man kunne til sidst slet ikke øjne den; hver gang kom den tilbage igen, men gjorde altid et højt spring, når den rørte jorden; og det kom enten af længsel, eller fordi den havde en prop i livet. Den niende gang blev bolden borte og kom ikke mere igen; og drengen søgte og søgte, men borte var den.
„Jeg ved nok, hvor den er!“ sukkede toppen, „den er i svalereden og er gift med svalen!“
Jo mere toppen tænkte derpå, des mere indtaget blev han i bolden; just fordi han ikke kunne få hende, derfor tog kærligheden til; at hun havde taget en anden, det var det aparte ved det; og toppen dansede rundt og snurrede, men altid tænkte den på bolden, der i tankerne blev kønnere og kønnere. Således gik mange år – og så var det en gammel kærlighed.
Og toppen var ikke ung mere -! men så blev den en dag hel og holden forgyldt; aldrig havde den set så dejlig ud; den var nu en guldtop og sprang, så det snurrede efter. Jo, det var noget! men med ét sprang den for højt og, – borte var den!
Man søgte og søgte, selv nede i kælderen, den var dog ikke at finde.
– Hvor var den?
Den var sprunget i skarnfjerdingen, hvor der lå alle slags, kålstokke, fejeskarn og grus, der var faldet ned fra tagrenden.
„Nu ligger jeg rigtignok godt! her kan snart forgyldningen gå af mig! og hvad det er for nogle prakkere jeg er kommet imellem!“ og så skævede den til en lang kålstok, der var pillet alt for nær, og til en underlig rund ting, der så ud som et gammelt æble; – men det var intet æble, det var en gammel bold, der i mange år havde ligget oppe i tagrenden, og som vandet havde sivet igennem.
„Gud ske lov, der dog kommer en af ens lige, som man kan tale med!“ sagde bolden og betragtede den forgyldte top. „Jeg er egentlig af safian, syet af jomfruhænder, og har en prop i livet, men det skulle ingen se på mig! jeg var lige ved at holde bryllup med en svale, men så faldt jeg i tagrenden, og der har jeg ligget i fem år og sivet! Det er en lang tid, kan de tro, for en jomfru!“
Men toppen sagde ikke noget, han tænkte på sin gamle kæreste, og jo mere han hørte, desto klarere blev det ham, at det var hende.
Da kom tjenestepigen og ville vende fjerdingen: „Hejsa, der er guldtoppen!“ sagde hun.
Og toppen kom igen i stuen til stor agt og ære, men bolden hørte man intet om, og toppen snakkede aldrig mere om sin gamle kærlighed; den går over, når kæresten har ligget fem år i en vandrende og sivet, ja man kender hende aldrig igen, når man møder hende i skarnfjerdingen.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Kærestefolkene“ er et eventyr af Hans Christian Andersen, der handler om længsel, skæbne og forgængeligheden af materielle ting og følelser.
Historien udfolder sig omkring to stykker legetøj: en dansende top og en stolt bold.
I begyndelsen forsøger toppen at indlede en romantisk forbindelse med bolden, da de begge befinder sig blandt andet legetøj i en skuffe. Toppen, lavet af mahognitræ og dygtigt drejet, er fascineret af boldens udseende og baggrund, men bolden, der er lavet af safianlæder og har en prop i midten, er for stolt og hævder at have en forståelse med en svale.
Bolden forsvinder en dag under leg og ender med at blive væk i flere år. Toppen, der også mister sin ungdom og engang er blevet forgyldt, reflekterer ofte over bolden og tænker på, hvordan den sikkert er endt sammen med svalen. På et tidspunkt ender toppen også ved et uheld blandt skraldet, hvor den igen støder på bolden, der nu er falmet og nedbrudt af tidens tand. Tiden i tagrenden har ændret bolden så meget, at dens skønhed og pragt er forsvundet, og den er nærmest uigenkendelig.
Toppen, som genfinder sin plads i stuen, lærer herigennem en vigtig lektion om, hvordan tid og omstændigheder ændrer ting og mennesker. Eventyret viser, hvordan romantiske forestillinger ofte kan falme under livets mange påvirkninger, og hvordan genkendelse kan være svært, når forandring har taget sin tørn. Den gamle forelskelse har mistet sin glans, både bogstaveligt og billedligt, og fortæller noget universelt om kærlighedens og livets forgængelighed.
Eventyret „Kærestefolkene“ af Hans Christian Andersen er en subtil og elegisk fortælling om kærlighed, tab og erkendelse, og kan fortolkes på flere måder. Her er nogle forskellige fortolkninger af dette komplekse eventyr:
Uopnåelig Kærlighed: Toppen og bolden repræsenterer to karakterer fra forskellige verdener, der aldrig virkelig kommer tæt på hinanden på trods af deres fysiske nærhed i starten. Toppen, der er lavet af mahogni og med stolte rødder, og bolden, af safian og med en forfinede sjæl, er designet til at leve forskellige liv. Kærlighedshistorien mellem de to er derfor dømt til at mislykkes.
Ideal vs. Virkelighed: Historien illustrerer, hvordan idealiseringen af kærlighed og partnere kan føre til skuffelse. Toppen idealiserer bolden efter hendes forsvinden, og forestiller sig et liv, som hun måske lever med svalen. Da han endelig genser hende, falder illusionen fra hinanden. Dette kan ses som en kommentar på, hvordan tid og afstand kan forvride vores opfattelse af tidligere forhold og idealisere det uopnåelige.
Forandring og Forgængelighed: Begge legetøjsfigurerne gennemgår forandringer i historien – toppen fra træ til forgyldt og bolden, der eroderes af tid og elementer. Denne forandring afspejler den uundgåelige natur af forandring og tidens nedbrydende effekt. Kærligheden, der en gang var markant og lysten, bliver irrelevant og uigenkendelig med tidens gang.
Sociale Statusser og Forfængelighed: Historien kan også læses som en satire over sociale statusser og forfængelighed, med boldens afvisning af toppen på grund af hendes egen selvopfattede superioritet. Andersen bruger legetøjet til at illustrere menneskelige svagheder i vores forståelse af status og værdighed.
Livets Tilfældigheder: Eventyret antyder også livets tilfældigheder, med boldens fald i tagrenden som et skæbnesvangert og tilfældigt øjeblik, der fører til en helt anderledes skæbne, end hvad hun måske havde håbet på. Tilsvarende bliver toppen ved en tilfældighed en guldtop og ender i stor ære, hvilket understreger, hvordan lykke og ulykke ofte er et resultat af tilfældigheder.
Andersen formår i „Kærestefolkene“ at give en basal fortælling om legetøj en dybde, der lader sig fortolke på mange planer, alt sammen indviklet i hans sædvanlige blanding af melankoli og humor.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Kærestefolkene'“ af Hans Christian Andersen:
Hans Christian Andersens eventyr „Kærestefolkene“ benytter sig af en række sproglige virkemidler og temaer, der giver historien dybde og moral.
Personifikation: En af de mest iøjnefaldende teknikker i eventyret er personifikationen. Tin og bold er begge genstande, der får menneskelige egenskaber og følelser. Toppen og bolden taler, føler og indgår i relationer ligesom mennesker. Dette gør det muligt for læseren at relatere til dem og forstå deres indre konflikter og længsler.
Dialog: Historien er båret af dialogen mellem toppen og bolden. Dialogerne er skrevet i et nutidigt og livligt sprog, som skaber en letlæselig og engagerende fortælling. Dialogernes direkte form giver også indsigt i karakterernes personligheder; toppen er ivrig og lidt indbildsk, hvorimod bolden er stolt og snobbet.
Temaer
Uopnåelig kærlighed: Toppen og boldens forhold illustrerer en længsel efter kærlighed, der aldrig bliver indfriet. Bolnen afviser toppen på grund af sin egen forfængelighed og forestillinger om forlovelsen med svalen.
Forfængelighed og social status: Bolden er fast besluttet på sin egen ophøjede status (lavet af safian, forlovet med en svale), mens toppen praler af sin mahognibaggrund og smukke udseende efter at være blevet malet. Andersen illustrerer, hvordan sociale statusser og forfængelighed forhindrer ægte forbindelser.
Tidens gang og desillusion: Over tid mister toppen sin ungdom og forgyldningen falmer, ligesom bolden over tid mister sin skønhed og selvværd ved at ligge i tagrenden. Eventyret demonstrerer, at skønhed og stolthed er forgængelige.
Symbolik: Toppen og bolden symboliserer ofte mere end blot legetøj. Deres materialer (safian, mahogni, forgynding) og oplevelser indikerer dybere betydninger om social klassedeling og værdighed.
Ironi: Der er en stærk ironisk tone gennem fortællingen, især i slutningen. Toppen, som havde nærmest forgudet bolden i sin erindring, ser hende i danstaget modbydeligt forvandlet og desillusioned af tidens tand. Dette møde afdækker ironien i forestillingen om idealiseret kærlighed.
Moral
Eventyret bærer en implicit moral: Ydre skønhed og social status er flygtig, og at illusioner om forborgne kærligheder ofte ikke står mål med virkeligheden. Det insinuere at ægte kærlighed kræver mere end blot overfladeattraktion og forsøger at formidle en realistisk syn på kærlighedens og livets uforudsigeligheder.
Sammenfattende kombinerer Andersen en legende og levende dialog med dybere temaer gennem personifikation og symbolik, hvilket giver „Kærestefolkene“ sin tidløse appel.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | EN, DA, ES, IT |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 25.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.3 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.2 |
| Gunning Fog Indeks | 8.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.9 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 5.4 |
| Antal tegn | 4.033 |
| Antal bogstaver | 3.046 |
| Antal sætninger | 48 |
| Antal ord | 756 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,75 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 75 |
| Procentdel af lange ord | 9.9% |
| Antal Stavelser | 1.068 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,41 |
| Ord med tre stavelser | 45 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6% |
