Læsetid for børn: 7 min
Nu skal jeg fortælle en historie om lykken. Vi kender alle sammen lykken: Nogle ser den år ud, år ind, andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja, der gives de mennesker, som kun én eneste gang i deres liv ser den, men ser den gør vi alle.
Nu behøver jeg ikke at fortælle, for det ved enhver, at Vorherre sender det lille barn og lægger det i en moders skød, – det kan være i det rige slot og i den velhavende stue, men også på åben mark, hvor den kolde vind blæser; dog enhver ved nok ikke, og vist er det alligevel, at Vorherre, idet han bringer barnet, også bringer en lykkegave til det, men den lægges ikke åbenlyst lige ved siden af; den lægges et sted i verden, hvor man mindst tænker på at finde den, og dog findes den altid; det er det glædelige. Den kan være lagt i et æble; det var den for en lærd mand, som hed Newton: Æblet drattede, og så fandt han sin lykke. Kender du ikke historien, så bed dem om at fortælle den, som kan den; jeg har en anden historie at fortælle, og det er en historie om en pære.
Der var en stakkels mand, som var født i armod, groet op i armod, og på den havde han giftet sig. Han var forresten drejer af profession og drejede især paraplyskafter og paraplyringe; men han havde det næppe fra hånden i munden.
„Jeg finder aldrig lykken!“ sagde han. Det er en virkelig oplevet historie, og man kan nævne landet og stedet, hvor manden boede, men det er nu det samme.
De røde, sure rønnebær voksede som den rigeste pynt omkring hans hus og have. I den var dog også et pæretræ, men det bar ikke en eneste pære, og dog var lykken lagt i dette pæretræ, lagt i de usynlige pærer.
En nat stormede vinden ganske forfærdeligt; man fortalte i aviserne, at den store diligence blev af stormen løftet op fra vejen og kastet hen som en klud. Sagtens kunne da en stor gren blive knækket af pæretræet.
Grenen blev lagt ind i værkstedet, og manden drejede, i spøg, af den en stor pære og så nok en stor, derpå en mindre og så nogle ganske små.
Træet måtte dog engang sætte pærer, sagde manden, og så gav han dem til børnene at lege med.
Til livets nødvendighed i et vådt land hører nu rigtignok en paraply. Hele huset havde til fælles brug kun én; blæste vinden for stærkt, så vendte paraplyen sig, ja den knækkede endogså et par gange, men manden satte den straks i god stand igen; dog ærgerligst var det, at knappen, der skulle holde den sammen, når den var slået ned, alt for tit sprang af, eller ringen, der blev sat om den, gik itu.
En dag sprang knappen; manden søgte efter den på gulvet og fik der fat i en af de allermindste drejede småpærer, en af dem, børnene havde fået til at lege med.
„Knappen er ikke til at finde!“ sagde manden, „men den lille ting kan nok gøre samme gavn!“ Så borede han et hul i den, trak en lidse igennem, og den lille pære sluttede godt i den knækkede ring. Det var sandelig den allerbedste sammenholder, paraplyen endnu havde haft.
Da manden næste år skulle sende paraplyskafter til hovedstaden, hvor han leverede den slags, sendte han også et par af de drejede små træpærer med en halv ring om, og bad om, at de måtte prøves, og således kom de til Amerika. Der mærkede man snart, at den lille pære holdt langt bedre end nogen anden knap, og nu forlangte man af købmanden, at alle paraplyer, som fulgte efter, skulle lukkes med en lille pære.
Nå, der blev noget at bestille! Pærer i tusindvis! Træpærer på alle paraplyer! Manden måtte tage fat. Han drejede og drejede. Hele pæretræet gik op i de små træpærer! Det gav skillinger, det gav dalere!
„I det pæretræ var min lykke lagt!“ sagde manden. Han fik nu et stort værksted med svende og drenge. Altid var han i godt humør og sagde: „Lykken kan ligge i en pind!“
Det siger også jeg, som fortæller historien.
Man har den talemåde: „Tag en hvid pind i munden, så er du usynlig!“ men det må da være den rigtige pind, den, som gives os i lykkegave af Vorherre. Den fik jeg, og jeg kan også ligesom manden hente klingende guld, blinkende guld, det allerbedste, det, der blinker fra barneøjne, det, der klinger fra barnemund, og fra fader og moder med. De læser historierne, og jeg står midt i stuen hos dem, men usynlig, thi jeg har den hvide pind i munden; fornemmer jeg nu, at de er glade ved hvad jeg fortæller, ja, så siger jeg også: Lykken kan ligge i en pind!
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Denne historie af Hans Christian Andersen illustrerer, hvordan lykke kan findes i de mest uventede ting og situationer i livet. I denne fortælling finder en fattig mand ved et tilfælde lykken i sit pæretræ, som ikke synes at bære nogen frugt. Da en storm blæser en gren ned fra træet, bruger manden træet til at dreje små pærer, der ender med at give ham økonomisk succes og held.
Historien udforsker temaet om, at lykken ikke altid er noget håndgribeligt eller åbenlyst, men ofte skjult i simple eller tilsyneladende ubetydelige elementer i vores omgivelser. Mandens opdagelse – at en lille, drejet pære kan fungere som en knop på en paraply – viser, hvordan kreativitet og vedholdenhed kan transformere uventede oplevelser til noget positivt.
Hans Christian Andersen bruger denne fortælling til at minde os om, at lykke ofte findes i almindelige livssituationer, og at vi, ligesom manden i historien, kan finde vores egen form for rigdom og lykke ved at se muligheder i det, der umiddelbart synes almindeligt eller endda problematisk. Fortællingen afsluttes med en refleksion over fortællerens egen lykke ved at dele historier, og hvordan dette også bringer glæde til både børn og voksne, hvilket er en anden form for lykke, der bliver værdsat gennem litteratur og fortælling.
Denne historie af Hans Christian Andersen handler om, hvordan lykke kan findes på uventede steder, ofte i det, der synes ubetydeligt. Andersen bruger fortællingen om en mand, der ved et tilfældigt fund opdager, at en lille drejet pære fra et pæretræ er nøglen til hans lykke og succes. Fortællingen illustrerer idéen om, at lykke ofte er noget, der bliver til, når man opdager og udnytter muligheder skjult i det tilsyneladende almindelige.
Historien understreger også en livsfilosofi om, at man skal være åben for uventede muligheder og ikke undervurdere de små ting i livet. For manden, der arbejdede hårdt men uden held, blev en simpel opfindelse fra en knækket gren til hans succes. Den viser, at det, der i starten kan virke ubetydeligt, kan have stor værdi og føres til glæde og lykke.
Andersen afslutter fortællingen med et perspektivskifte, hvor han som fortæller reflekterer over sin egen lykke, der kommer fra at fortælle historier. Ligesom manden i fortællingen formår han at finde stor værdi i det enkle—her beskrevet som glæden ved at se andre blive glade over hans fortællinger.
På denne måde understreger „Lykken kan ligge i en pind“ det universelle budskab om, at lykke og succes ofte findes i det ukendte og tilsyneladende trivielle, hvis man er i stand til at se og værdsætte det.
En sproglig analyse af H. C. Andersens eventyr „Lykken kan ligge i en pind“ kan fokusere på flere forskellige aspekter af teksten, herunder temaer, stilistiske træk, symbolik og sprogbrug.
Temaer
Lykke og Tilfældigheder: Andersen udforsker temaet om, hvordan lykke ofte findes på uventede steder og i tilsyneladende trivielle ting. Han formidler idéen om, at lykken kan manifestere sig i de mest almindelige situationer, såsom en pind eller et stykke træ.
Opfindsomhed og Innovation: Eventyret betoner opfindsomhed ved at vise, hvordan en simpel pæreformet knap kan revolutionere paraplyens design og føre til økonomisk succes for hovedpersonen.
Ulighed og Sociale Vilkår: Historien starter med en beskrivelse af hovedpersonens fattigdom, hvilket fremhæver kontrasten mellem hans oprindelige tilstand og den succes, han opnår gennem tilfældigheden.
Stilistiske Træk
Metaforik og Symbolik: Titlen i sig selv er en metafor, hvor „pind“ symboliserer en tilfældighed eller en uventet mulighed for lykke. Pæren, der bruges som knap, symboliserer, hvordan noget småt og tilsyneladende uvæsentligt kan have stor betydning.
Fortælleteknik: Andersen bruger en kombination af en alvidende fortæller og en førstehåndsberetning, som giver historien både autoritet og intimitet. Fortælleren refererer direkte til læseren med kommentarer og refleksioner.
Humor og Ironi: Der er en subtil humor i historien, bl. a. i beskrivelsen af den enkle paraplyknaps geniale funktion og den økonomiske succes, det medfører.
Sprogbrug
Dagligdags Sprog: Teksten bruger et enkelt og ligetil sprog, der gør den tilgængelig for læsere i alle aldre. Andersen har ofte brugt dette træk for at sikre, at hans dybere budskaber kunne forstås bredt.
Kontraster: Sproget fremhæver kontraster, fx mellem fattigdom og rigdom, simplicitet og genialitet, hvilket forstærker historiens budskab om uventet lykke.
Dialoger og Beskrivelser: Beskrivelserne af mandens hverdag og udfordringer er levende og gør karakterernes oplevelser og glæder mere relaterbare.
Samlet set er „Lykken kan ligge i en pind“ et klassisk H. C. Andersen-eventyr, der gennem sin enkle, men dybe fortælling formidler et tidløst budskab om at finde lykke og mening i livets små, ofte oversete øjeblikke.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 34.4 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 64.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 9.1 |
| Gunning Fog Indeks | 11.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.8 |
| SMOG Indeks | 11 |
| Automated Readability Indeks | 8.1 |
| Antal tegn | 4.354 |
| Antal bogstaver | 3.372 |
| Antal sætninger | 41 |
| Antal ord | 806 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,66 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 119 |
| Procentdel af lange ord | 14.8% |
| Antal Stavelser | 1.162 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,44 |
| Ord med tre stavelser | 76 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 9.4% |
