Læsetid for børn: 9 min
Der var en ung mand, som studerede til at være digter, han ville være det til påske, gifte sig og leve af digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte på, men han kunne ikke hitte på. Han var født for silde, alt var taget op før han kom til verden, alt var der digtet og skrevet om.
„De lykkelige mennesker der fødtes for tusinde år siden!“ sagde han. „De kunne sagtens blive udødelige! lykkelig selv den der fødtes for hundred år siden, da var der dog endnu noget at digte om; nu er verden digtet ud, hvad skal jeg kunne digte ind!“
Han studerede på det, så at han blev syg og dårlig, det elendige menneske; ingen doktor kunne hjælpe ham, men måske den kloge kone. Hun boede i det lille hus ved markleddet, som hun lukkede op for kørende og ridende; hun kunne rigtignok lukke mere op end leddet, hun var klogere end doktoren, der kører i egen vogn og betaler rangskat.
„Jeg må ud til hende!“ sagde den unge mand.
Huset, hun boede i, var lille og net, men kedeligt at se på; der var ikke et træ, ikke en blomst; der stod en bistade ud for døren, meget nyttig! der var en lille kartoffelmark, meget nyttig! og en grøft med slåentjørne, der havde afblomstret og sat bær, som rimper munden sammen, når man smager dem før de har fået frost.
„Det er livagtig vor poesiløse tid, jeg her ser!“ tænkte den unge mand, og det var altid en tanke, et guldkorn, han fandt ved den kloge kones dør.
„Skriv det op!“ sagde hun; „smuler er også brød! hvorfor du kommer her, ved jeg; du kan ikke hitte på, og dog vil du være digter til påske!“
„Alt er skrevet op!“ sagde han. „Vor tid er ikke gammel tid!“
„Nej!“ sagde konen; „i gammel tid blev de kloge koner brændt, og poeterne gik om med slunken tarm og hul på albuen. Tiden er just god, den er den allerbedste! men du har ikke rigtig syn på sagen, du har ikke skærpet hørelsen og læser nok aldrig dit ‚fadervor‘ om aftnen. Her er fuldt op i alle måder til at digte og fortælle om, når man kan fortælle. Du kan løse det ud af jordens vækster og grøde, øse det op af det rindende og af det stillestående vand, men du må forstå det, forstå at fange en solstråle. Prøv nu engang mine briller, få mit hørerør i øret, bed så til Vorherre og lad være at tænke på dig selv!“
Det sidste var nu meget svært, mere, end en klog kone kan forlange.
Han fik brillerne og hørerøret, blev så stillet midt i kartoffelmarken; hun gav ham i hånden en stor kartoffel; det klang i den; der kom en sang med ord, kartoflernes historie, interessant, – en hverdagshistorie i ti dele, ti linjer var nok.
Og hvad sang kartoflen?
Den sang om sig og sin familie: Kartoflernes ankomst til Europa, den miskendelse, de havde prøvet og lidt, før de, som nu, stod erkendte som en større velsignelse end en guldklump.
„Vi blev på kongeligt bud uddelt på rådhuset i alle byer; der blev givet kundgørelse om vor store betydning, men man troede ikke på den, forstod ikke engang at plante os. En gravede et hul og kastede hele sin skæppe kartofler derned; en anden stak en kartoffel her, en der, ned i jorden og ventede at den skulle skyde op som et helt træ, hvoraf man kunne ryste kartofler. Der kom også vækst, blomster, vandfyldt frugt, men det hele visnede. Ingen tænkte på hvad der lå på bunden, velsignelsen: Kartoflerne. Ja vi har prøvet og lidt, det vil sige, vore forfædre, de og vi, det kommer nu ud på et! hvilke historier!“
„Ja, nu kan det være nok!“ sagde konen. „Betragt slåentjørnene!“
„Vi har også,“ sagde slåentjørnene, „nær familie i kartoflernes hjemland, højere nordpå, end de groede. Der kom nordmænd fra Norge, de styrede vestpå gennem tåge og storme til et ukendt land, hvor de, bag is og sne, fandt urter og grønt, buske med vinens sortblå bær: Slåentjørne, de frøs til modne druer, det gør også vi. Og landet fik navn ‚Vinland – dvs. Grønland – dvs. Slåenland!'“
„Det er en hel romantisk fortælling!“ sagde den unge mand.
„Ja kom nu med!“ sagde den kloge kone og førte ham hen til bistaden. Han så ind i den. Hvilket liv og røre! Der stod bier i alle gange og viftede med vingerne for at der kunne være sundt lufttræk i hele den store fabrik, det var deres bestilling; nu kom udefra bier, født med kurve på benene, de bragte blomsterstøv, det blev rystet ud, sondret og lavet til honning og voks; de kom, de fløj; bidronningen ville også flyve, men da må de alle med! det var nu ikke tiden; flyve ville hun dog; så bed de vingerne af Hendes Majestæt, og så måtte hun blive.
„Stig nu op på grøften!“ sagde den kloge kone, „kom og se ud over landevejen hvor godtfolk er at se!“
„Det var da en myldrende mængde!“ sagde den unge mand, „historie på historie! det snurrer og surrer! det bliver mig ganske broget! jeg går bagover!“
„Nej, gå ligefrem!“ sagde konen, „gå lige ind i menneskevrimlen, hav syn på den, øre for den og hjerte med! så skal du snart hitte på! men før du går, må jeg have mine briller og mit hørerør!“ og så tog hun begge dele.
„Nu ser jeg ikke det mindste!“ sagde den unge mand, „nu hører jeg ikke mere!“
„Ja, så kan du ikke blive digter til påske!“ sagde den kloge kone.
„Men når da?“ spurgte han.
„Hverken til påske eller pinse! du lærer ikke at hitte på.“
„Hvad skal jeg da gøre for at komme i levebrød ved poesien?“
„Der kan du allerede komme til fastelavn! slå poeterne af tønden! slå deres skrifter, det er at slå dem selv. Lad dig bare ikke forbløffe; slå raskvæk, så får du boller, hvormed du kan føde både dig og din kone!“
„Hvad man kan hitte på!“ sagde den unge mand, og så slog han af tønde hver anden poet, da han ikke selv kunne blive poet.
Vi har det fra den kloge kone, hun ved hvad man kan hitte på.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Hvad man kan hitte på“ af Hans Christian Andersen er en historie, der elegant illustrerer temaet om kunstnerisk frustration og søgen efter inspiration. Hovedpersonen, en ung mand, ønsker at blive digter men føler, at alt allerede er blevet sagt og skrevet. Han tror på, at forgangne tider havde flere uudnyttede historier, men konfronteres med samtidens realiteter gennem den kloge kone, en arketypisk figur, der repræsenterer visdom og traditionel kundskab.
Den kloge kone giver ham et nyt perspektiv ved at afsløre poesien, der ligger i hverdagsgenstande som kartofler, slåentjørne og bier. Hver genstand, som manden observerer gennem konens hjælpemidler, åbenbarer skjulte historier og symbolik. Kartoflerne fortæller om deres egen kamp og rejse til anerkendelse, mens slåentjørnene vækker en legende om Vinland. Bistikken repræsenterer et travlt og organiseret samfund, hvor selv bidronningen ikke hersker unden konsekvenser. Eventyret suggererer, at poesi og historier findes overalt, hvis blot man har evne til at se og høre dem.
Trods den unge mands nye indsigt opnår han dog ikke den ønskede umiddelbare succes som digter. Den kloge kone antyder, at vejen til et levebrød måske ligger i at satirisere eller kritisere etablerede forfattere („slå poeterne af tønden“), hvilket ironisk kommenterer tidens litterære kredsløb og kommercialisering af kunsten.
Andersens fortælling udforsker evnen til at opdage og værdsætte det poetiske i det ordinære, mens det samtidig skildrer de kreative udfordringer og paradokser, kunstnere kan stå overfor. Det er en refleksion over den tidløse kunstneriske kamp for originalitet og betydning i en verden, der synes mættet af historier.
Denne tekst, „Hvad man kan hitte på“, er en kort historie af Hans Christian Andersen, der udforsker de udfordringer og frustrationer, en ung mand oplever i sin stræben efter at blive digter. Han føler, at alle historier allerede er blevet fortalt, og at der ikke er noget nyt at skrive om. I sin søgen efter inspiration opsøger han en klog kone, der bor ved markleddet. Hun giver ham råd til, hvordan han kan finde inspiration i hverdagen og naturen omkring ham.
Historien indeholder flere interessante temaer og fortolkninger:
Kreativ blokering: Den unge mand repræsenterer kampen mange kunstnere oplever, når de føler, at alt er blevet gjort før dem. Andersen peger på, at udfordringen ikke nødvendigvis ligger i manglen på nye historier, men i manglen på evnen til at se verden med friske øjne.
Naturens visdom: Den kloge kone opfordrer den unge mand til at finde poesi i de små ting – i kartofler, slåentjørn og bier. Dette symboliserer ideen om, at inspiration ofte findes i det nære og tilsyneladende trivielle.
Selvoptagethed vs. ydmyghed: Den unge mand bliver instrueret i at lade være med at tænke på sig selv, hvilket antyder, at en vis grad af ydmyghed og åbenhed kræves for at være en god digter eller kunstner.
Samfundskritik: Historien lægger også op til en humoristisk samfundskritik, især i slutningen, hvor det antydes, at hvis man ikke kan skabe, kan man i stedet kritisere eller „slå poeterne af tønden“ for at overleve. Dette kan ses som en kommentar til det kritiske miljø, kunstnere ofte navigerer i.
Alt i alt opfordrer Andersen læserne til at værdsætte de små ting i livet og finde skønhed og historie, hvor man måske ikke først ville forvente det.
Hans Christian Andersens eventyr „Hvad man kan hitte på“ fokuserer på en ung mand, der stræber efter at blive digter, men kæmper med at finde originale idéer i en verden, hvor han mener, alt allerede er blevet skrevet og opdaget. Denne fortælling kan analyseres linguistisk ved at fokusere på temaer, karakterer og den underliggende morale.
Temaer
Originalitet vs. Tradition: Den unge mand er frustreret over, at tidligere generationer af digtere har udtømt verdens kreative potentiale. Dette tema reflekterer konflikten mellem at ønske at skabe noget nyt kontra det at bygge på fortidens traditioner.
Kreativitet og Inspiration: Eventyret udforsker, hvordan kreativitet kan findes i det hverdagslige og i naturen. Den kloge kone illustrerer dette ved at pege på simple elementer som kartofler, slåentjørne og bier for at inspirere den unge mand.
Klogskab og Indsigt: Eventyrets kloge kone repræsenterer en anden form for visdom end den akademiske. Hun tilbyder visdom om livet og kunsten, og opfordrer til at se verden med nye øjne.
Samtidens Udfordringer: Fortællingen indeholder en vis kritik af samtidens jagt efter nyhed og succes, hvilket stadig er et relevant tema i dag.
Karakterer
Den Unge Mand: Repræsenterer den søgende kunstner, der kæmper med at finde sin stemme i en verden, der synes udtømt for nye idéer.
Den Kloge Kone: Hun symboliserer jordnær visdom og evnen til at se det ekstraordinære i det ordinære. Hendes råd frustrerer den unge mand, men tilbyder også et dybere perspektiv på inspiration.
Linguistiske Elementer
Sproglige Billeder: Andersen bruger stærke visuelle og auditive billeder, som når han beskriver biernes arbejde, kartoflernes historie, og tætte menneskemængder. Disse billeder giver liv til fortællingen og fremhæver pointen om, at inspiration er overalt for dem, der ser det.
Metaforer og Symbolik: Kartoflerne og slåentjørnene er ikke blot planter, men metaforer for det skjulte potentiale og de misforståede elementer i kunsten og samfundet.
Dialog og Retorik: Samtalerne mellem den unge mand og den kloge kone er fyldt med ironiske bemærkninger og paradokser, der leder tankerne hen på hvad „at hitte på“ egentlig betyder i en digters liv.
Morale
Eventyret kommenterer på kunstnerens rolle og udfordringer og foreslår, at inspiration ikke nødvendigvis kommer fra spektakulære eller nye idéer, men fra en ny måde at se de kendte og hverdagslige ting på. Moralen kan være, at kunstnerisk skabelse kræver mere end blot idéer; det kræver en evne til at se og forstå, hvilket ikke altid kan læres eller opnås gennem ambition alene.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | EN, DA, ES, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 76.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 5.7 |
| Gunning Fog Indeks | 7.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.3 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 4.2 |
| Antal tegn | 5.621 |
| Antal bogstaver | 4.272 |
| Antal sætninger | 83 |
| Antal ord | 1.042 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 12,55 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 141 |
| Procentdel af lange ord | 13.5% |
| Antal Stavelser | 1.450 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,39 |
| Ord med tre stavelser | 77 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.4% |
