Læsetid for børn: 8 min
Hvad sagde hele familien? Ja hør nu først, hvad den lille Marie sagde.
Det var den lille Maries fødselsdag, den dejligste af alle dage syntes hun. Alle små venner og veninder kom for at lege med hende, og den fineste kjole havde hun på; den havde hun fået af bedstemoder, som var hos den gode Gud, men bedstemoder havde selv skåret og syet den, før hun gik op i den lyse, dejlige himmel. Bordet i Maries stue strålede med foræringer; der var det nydeligste lille køkken med alt, hvad der hører til et køkken, og en dukke, der kunne dreje øjnene og sige „av!“ når man trykkede den på maven; ja der var også en billedbog med de dejligste historier at læse, når man kunne læse! Men skønnere end alle historier var dog det, at opleve mange fødselsdage.
„Ja, det er yndigt at leve!“ sagde den lille Marie. Gudfader tilføjede, at det var det dejligste eventyr.
I stuen tæt ved gik begge brødrene; de var store drenge, den ene ni år, den anden elve. De syntes også, at det var dejligt at leve, leve på deres vis, ikke være barn, som Marie, nej være rask skoledreng, have „udmærket“ i karakterbogen og kunne slås med kammeraterne i al fornøjelighed, løbe på skøjter om vinteren og på velocipede om sommeren, læse om ridderborge, vindebroer og borgfængsler, høre om opdagelser i det indre Afrika. Den ene af drengene havde dog en sorg derved, den, at der skulle opdages alting, før han blev stor; så ville han på eventyr. Livet er det dejligste eventyr, sagde jo gudfader, og i det er man selv med.
Det var i stuen at disse børn levede og tumlede sig; ovenover boede en anden gren af familien, også med børn, men disse havde rystet barnet af ærmet, så store var de; den ene søn sytten år, den anden tyve, men den tredje meget gammel, sagde lille Marie, han var femogtyve år og forlovet. De var alle lykkeligt stillet, havde gode forældre, gode klæder, gode åndens gaver, og de ville hvad de ville, „fremad! bort med alle de gamle plankeværker! fri udsigt i den hele verden! den er den dejligste, vi kender. Gudfader har ret; livet er det dejligste eventyr!“
Fader og moder, begge ældre folk – naturligvis ældre end børnene måtte de være – de sagde med smil om munden, med smil i øje og hjerte: „Hvor de er unge, de unge mennesker! det går ikke ganske i verden, som de tror, men det går. Livet er et sælsomt, dejligt eventyr!“
Ovenover, lidt nærmere himlen, som man siger, når folk bor på kvisten, boede gudfader. Gammel var han og dog så ung i sindet, altid i godt humør, og så kunne han fortælle historier, mange og lange. Vidt i verden havde han været, og fra alle verdens lande stod der yndige ting i hans stue. Der var billeder fra loft til gulv, og flere ruder var af rødt og af gult glas; så man der igennem, da lå hele verden i solskin, om der end var nok så gråt vejr udenfor. I en stor glaskasse voksede grønne planter, og i et aflukke derinde svømmede guldfisk; de så på en, ligesom om de vidste så meget, de ikke ville tale om. Altid duftede her af blomster, selv ved vintertid, og da brændte her en stor ild i kaminen; det var så morsomt at sidde og se ind i den og høre, hvor det knitrede og knagede. „Den læser gamle erindringer for mig!“ sagde gudfader, og det var også for lille Marie, som viste der sig mange billeder i ilden.
Men i det store bogskab tæt ved stod de rigtige bøger; en af disse læste gudfader ofte i, og den kaldte han alle bøgernes bog, det var Bibelen. Der stod i billeder hele verdens og alle menneskers historie, skabelsen, syndfloden, kongerne og kongernes konge.
„Alt, hvad der sket er og ske vil, står i denne bog!“ sagde gudfader. „Så uendelig meget i en eneste bog! tænk derover! Ja alt, hvad et menneske har at bede om, er sagt og lagt i få ord i bønnen: ‚Fadervor!‘ den er en nådens dråbe! den er trøstens perle fra Gud. Den lægges som gave på barnets vugge, lægges ved barnets hjerte. Barnlille, gem den vel! tab den aldrig, i hvor stor du vokser, og du er ej forladt på de vekslende veje! den lyser ind i dig, og du er ikke fortabt!“
Gudfaders øjne lyste derved, de strålede af glæde. En gang, i de unge år, havde de grædt, „og det var også godt,“ sagde han, „det var prøvelsens tider, da så det gråt ud. Nu har jeg solskin om mig og i mig. Jo ældre man bliver, des bedre ser man i modgang og medgang, at Vor Herre altid er med, at livet er det dejligste eventyr, og det kan kun han give os, og det varer ved ind i evighed!“
„Det er dejligt at leve!“ sagde den lille Marie.
Det sagde også de små og de store drenge; fader og moder, hele familien sagde det, men fremfor alle gudfader, og han havde erfaring, han var den ældste af dem alle, han kendte alle historier, alle eventyr, og han sagde, og det lige ud af sit hjerte. „Livet er det dejligste eventyr!“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Hele familien sagde, at livet er det dejligste eventyr. Den lille Marie glædede sig over sin fødselsdag og de gaver, hun havde modtaget, som symboliserede glæden ved at leve. Hendes brødre, der var lidt ældre, nød deres ungdom og de oplevelser, der ventede dem. Faderen og moderen, med deres livserfaring, anerkendte, at livet er både sælsomt og dejligt, fuldt af uforudsigelighed, men alligevel et eventyr.
Gudfaderen, der boede øverst og dermed symbolsk lidt tættere på himlen, delte sin livsvisdom og betonede, hvordan livet med alle dets prøvelser og glæder er et guddommeligt eventyr, der varer ved ind i evigheden. Han understregede også vigtigheden af trosretningen og hvordan Bibelen indeholder de historier og sandheder, der leder gennem livet.
Samlet set udtrykte hele familien en ydmyg påskønnelse af livets kompleksitet og skønhed, hver fra deres perspektiv og stadie i livet.
I Hans Christian Andersens fortælling „Hvad hele familien sagde“ ser vi et smukt eksempel på den måde, forskellige generationer i en familie opfatter livets rigdom og eventyr. Fortællingen beskriver, hvordan hvert familiemedlem, fra den lille Marie til gudfaderen, ser livet som et unikt eventyr, trods forskelle i alder, perspektiv og erfaring.
Den lille Marie ser livet som et festligt og vidunderligt eventyr, især på hendes fødselsdag, hvor hun er omgivet af gaver og kærlighed fra sine nærmeste. Hun repræsenterer uskyldens og glædens perspektiv, der findes i de små øjeblikke.
Hendes ældre brødre derimod, selv om de stadig er børn, begynder at drømme om mere omfattende og vilde eventyr. De er fascinerede af opdagelse og lysten til at opleve verden, og deres syn på livet er præget af en længsel efter fremtidige eventyr og erkendelser.
De ældre teenagere i familien spejler en anden overgang, hvor de kæmper med at finde deres plads i en verden uden begrænsninger, ivrige efter at bryde gennem livets „gamle plankeværker“ og omfavne en fremtid fuld af muligheder, dog stadig bevidste om de gaver og muligheder deres nuværende liv tilbyder.
Forældrefigurerne udtrykker en mild resignation blandet med nydelse, anerkendende at livet er et eventyr fyldt med både udfordringer og vidundere. Deres erfaring giver dem et mere komplekst billede af livet, som de accepterer med både et smil og en vis realisme.
Gudfaderen repræsenterer den højeste visdom og accepterer livets cyklus – både solskin og modgang – som aspekter af et større, guddommeligt eventyr. Hans fromhed og kærlighed til livets fortælling manifesterer sig i hans beundring for både Bibelen og det daglige liv.
I sidste ende er Andersens fortælling en dybfølt hyldest til livet som det ultimative eventyr, set gennem de mange facetter af menneskelig alder og erfaring. Fra den uskyldige glæde hos et barn til den møjsommelige refleksion af alderdommen, er budskabet til os, at livet i alle sine faser er en gave, vi bør værdsætte.
Hans Christian Andersens fortælling „Hvad hele familien sagde“ er en poetisk skildring af livets mangfoldighed set gennem forskellige familiemedlemmers øjne. Historien er bygget op som en sproglig og tematisk mosaik, hvor hver aldersgruppe i familien tilbyder deres eget perspektiv på, hvad der gør livet værdifuldt og eventyrligt.
Fortællerstemme og Synsvinkel:
Andersen anvender en alvidende fortællerstemme, der frit bevæger sig mellem familiemedlemmernes perspektiver. Dette giver læseren en helhedsforståelse af familiens dynamik og de forskellige livsfaser.
Perspektivering:
Historien inddeler familiens medlemmer i forskellige aldersgrupper, hver med deres syn på livet:
–
Den lille Marie: Hun er symbolet på uskyld og glæde ved de små ting, såsom fødselsdagsfejringer og legetøj. Hendes perspektiv er naivt og fuldt af undren.
Brødrene: De ældre drenge repræsenterer barndommens eventyrlyst og nysgerrighed. De drømmer om livet udenfor hjemmet, om opdagelser og eventyr.
De unge voksne ovenpå: Denne aldersgruppe står på tærsklen til voksenalderen, og de ser frem til en verden uden begrænsninger, med store ambitioner og ønsker om forandring.
Forældrene: De viser en indsigt, der anerkender ungdommens idealisme, men også forstår livets kompleksitet. De har et realistisk, men stadig optimistisk syn på livet.
Gudfaderen: Som den ældste repræsenterer han visdommens stemme, der ser livet som en helhed og anerkender både solskin og skyer. Hans tro og livserfaring giver ham et perspektiv, der finder skønhed i både de gode og udfordrende tider.
Tematik:
Hovedtemaet i fortællingen er livets eventyrlighed, som alle i familien på trods af alder og erfaring anerkender, selvom de oplever det på forskellige måder. Livet ses som en rejse fuld af oplevelser, hvor hver fase har sine egne eventyr.
Symbolik:
Historien er rig på symbolik. Livets forskellige stadier er symboliseret ved de forskellige perspektiver: barndommens leg, de unges idealisme og de voksnes modne refleksioner. Bogen „Bibelen“ repræsenterer samlingen af verdens historier og den ultimative livsvisdom, mens „Fadervor“ står som en central trosbekendelse, der tilbyder trøst og retning.
Sproglige Elementer:
Andersen bruger en enkel og poetisk stil præget af klare billeder og symbolik. Sproget er beriget med følelser og følsomhed, f. eks. bedstemorens hjemmelavede kjole, guldfiskenes visdomsfulde blik, og blomsterduften i gudfaderens stue, som alle skaber en fortryllende atmosfære.
Konklusion
„Hvad hele familien sagde“ er en hyldest til livets eventyr, en påmindelse om, at uanset hvor vi befinder os på livets vej, er der skønhed, visdom og eventyr at finde. Andersen formår at male et billede af livet som både jordnært og transcendent, ved brug af sproglige virkemidler, der gør historien tidløs og universel.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 32.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 67.1 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.1 |
| Gunning Fog Indeks | 10.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
| SMOG Indeks | 10.5 |
| Automated Readability Indeks | 6.6 |
| Antal tegn | 4.740 |
| Antal bogstaver | 3.649 |
| Antal sætninger | 52 |
| Antal ord | 878 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,88 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 139 |
| Procentdel af lange ord | 15.8% |
| Antal Stavelser | 1.272 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,45 |
| Ord med tre stavelser | 83 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 9.5% |
