Læsetid for børn: 9 min
Opmærksomhed: Dette er en skræmmende historie.
Der var engang en møller, som havde en smuk datter. Da hun var blevet voksen, syntes han, det kunne være passende at få hende gift og tænkte: „Hvis der kommer en ordentlig frier, siger jeg ja.“ Ikke længe efter kom der en mand, som lod til at være meget rig og fornem, og friede til datteren. Mølleren sagde ja, men pigen var ikke rigtig glad ved det, for hun holdt ikke af ham, som man skal holde af sin mand. Hun var næsten bange for ham, og kunne ikke forstå, hvorfor hun blev urolig, hver gang hun så på ham. En dag sagde han til hende: „Du er min brud, og har dog aldrig besøgt mig.“ – „Jeg ved ikke, hvor dit hus er,“ svarede hun. „Det ligger ude i den mørke skov,“ sagde han. Hun kom med udflugter og søgte at blive fri, men brudgommen sagde: „Næste søndag skal du komme ud og besøge mig, og for at du ikke skal fare vild, skal jeg strø aske på vejen. Da pigen skulle af sted om søndagen, blev hun pludselig så angst, hun vidste ikke selv hvorfor. For at hun kunne være sikker på at finde vej hjem igen, fyldte hun lommerne med ærter. Ved indgangen til skoven var der strøet aske, den rettede hun sig efter, og ved hvert skridt kastede hun ærter til højre og venstre.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Hun gik hele dagen, og dybt inde i skoven, hvor der var allermørkest, fandt hun langt om længe et lille hus. Det så skummelt og uhyggeligt ud, og da hun skælvende gik derind, traf hun ikke et menneske. Der var dødsstille, men pludselig hørte hun en stemme råbe:
„Du unge brud, vend om, vend om,
du til en røverhule kom.“
Pigen så sig om og fik øje på en fugl, der hang i et bur på væggen. Endnu engang råbte den til hende:
„Du unge brud, vend om, vend om,
du til en røverhule kom.“
Pigen gik fra den ene stue til den anden gennem hele huset uden at finde et eneste menneske. Til sidst gik hun ned i kælderen, og der sad en ældgammel kone og rokkede med hovedet. „Kan I ikke sige mig, om det er her, min brudgom bor?“ spurgte pigen. „Stakkels barn,“ svarede den gamle, „du er kommet til et røverhus. Du ved ikke, at den brudgom, der venter dig, er døden. Jeg har måttet sætte en stor kedel vand over ilden, og i den skal du koges og bagefter ædes. Hvis jeg ikke havde medlidenhed med dig, var det ude med dig.“
Hun skjulte nu pigen bag et stort kar, hvor man ikke kunne se hende. „Sid stille som en mus,“ sagde hun, „hvis du rører dig, er du fortabt. I nat, når røverne sover, løber vi bort sammen. Jeg har længe ventet på en lejlighed til at slippe herfra.“ Et øjeblik efter kom røverne hjem. De slæbte en ung jomfru med sig og brød sig ikke om, at hun græd og bad for sig. De gav hende tre glas vin at drikke, et glas rød, et glas hvid og et glas gul. Da brast hendes hjerte. De rev klæderne af hende, lagde hende på bordet, skar hende i stykker og strøede salt på. Den stakkels pige bagved karret rystede af angst, for hun så nu, hvad for en skæbne, der var tiltænkt hende. En af røverne opdagede, at den dræbte havde en guldring på lillefingeren, og da han ikke kunne få den løs, greb han en økse og huggede fingeren af. Den fløj i vejret og faldt lige i skødet på bruden, der sad bagved karret. Røveren tog et lys og gav sig til at søge efter den, men kunne ikke finde den. „Har du set bagved det store kar,“ råbte en af de andre. „Kom nu bare og spis,“ sagde den gamle kone, „Fingeren løber jo ikke fra jer.“
„Det har du ret i,“ råbte røverne og satte sig til bords, men den gamle dryppede en sovedrik i vinen, og kort efter lå de under bordet og snorkede. Da pigen hørte det, kom hun frem, men hun måtte skræve over de drukne røvere for at komme ud, og rystede af angst for, at en af dem skulle vågne. Men Gud holdt sin hånd over hende, så at hun lykkelig og vel slap ud af huset. Vinden havde blæst asken bort, men ærterne havde slået rod, og de havde ingen møje med at finde vej i det klare måneskin. De gik hele natten, og henimod morgen kom de til møllen, og pigen fortalte nu sin far, hvordan det var gået hende.
Bryllupsdagen oprandt, og mølleren havde indbudt alle sine venner og slægtninge. Mens de sad til bords, blev de enige om, at de allesammen skulle fortælle en historie. Bruden sad tavs og stille, og da turen kom til hende, sagde brudgommen: „Nå, min lille skat, kan du nu fortælle os noget.“ – „Jeg skal fortælle en drøm, jeg har haft,“ svarede hun og begyndte: „Jeg drømte, jeg gik alene i en stor skov, og kom til et hus, hvor der ikke var et eneste menneske. På væggen hang der en fugl i et bur, og den råbte:
„Du unge brud, vend om, vend om,
du til en røverhule kom.“
Den råbte det to gange. Min skat, jeg drømte det kun. Jeg gik gennem alle stuerne, men der var tomt og uhyggeligt. Til sidst kom jeg ned i kælderen, hvor der sad en ældgammel kone og rokkede med hovedet. „Bor min brudgom her?“ spurgte jeg. „Du er kommet til et røverhus, mit stakkels barn,“ svarede hun, „når røverne kommer hjem putter de dig i en gryde og æder dig.“ Den gamle kone skjulte mig bag et stort kar, og et øjeblik efter kom røverne hjem med en ung jomfru. De gav hende tre slags vin at drikke, og da brast hendes hjerte. Min skat, jeg drømte det kun. Derpå rev de klæderne af hende, huggede hendes legeme itu og strøede salt på det. Min skat, jeg drømte det kun. En af røverne så, at hun havde en guldring på fingeren og huggede den af, men den sprang lige hen i skødet på mig. Og her er fingeren med ringen.“ Med disse ord tog hun fingeren frem og holdt den op over bordet.
Røveren var blevet ligbleg og sprang op for at løbe sin vej, men han blev grebet og ført for dommeren. Og hele banden blev derpå henrettet.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Røverbrudgommen“ er et af de mange eventyr nedskrevet af Brødrene Grimm. Historien følger en ung kvinde, som er blevet lovet væk til en mand af hendes far, en møller. Mølleren ser det som en passende mulighed for sin datter at blive gift, men kvinden føler en uforklarlig frygt for sin tilkommende brudgom. Hans mystik og ukendte hjem får pigen til at tøve, men hun accepterer alligevel at besøge ham, efter han har strøet aske på vejen som vejledning.
Mens hun går mod brudgommens hus, strøer hun ærter som en ekstra sikkerhed for at finde hjem igen. Hans hus, dybt inde i skoven, viser sig at være en røverhule. Den unge kvinde opdager hurtigt, at hun er i livsfare, da en gammel kone i kælderen advarer hende: Brudgommen og hans bande er røvere, som dræber deres ofre. Det lykkes den gamle kone at skjule bruden, inden røverne vender tilbage med deres seneste offer.
Bruden bliver vidne til den grusomme skæbne, deres seneste offer møder, og hun ser på i skræk fra sit skjulested, indtil røverne falder i søvn efter at have drukket en sovemiddelspækket vin. Med den gamle kones hjælp flygter bruden fra huset og finder tilbage til sin far ved hjælp af ærternes spor.
Da dagen for brylluppet oprinder, afslører bruden sin historie for gæsterne ved bordsfællesskabet under påskud af at fortælle om en drøm. Til alles chok beviser hun sandheden i sin historie ved at afsløre en afskåret finger med en guldring, som hendes brudgom ikke kan benægte. Hans forbrydelser bliver afsløret, og røveren og hans kumpaner bliver straffet af dommeren.
Dette eventyr indeholder elementer af spænding, frygt, og retfærdighed, og det dyrker troen på intuition og modet til at handle på den. Pigen følger sine instinkter og påskønner hjælp fra uventede allierede, hvilket redder hendes liv. Samtidig demonstrerer fortællingen en advarsel mod blind tillid og både psykologiske og fysiske farer ved ukendte omgivelser.
„Røverbrudgommen“ er et af Brødrene Grimms mere dystre eventyr, som omhandler temaer som tvangsægteskab, kvindelig intuition og overlevelse i mødet med ondskab. Eventyrets handling kredser om en ung kvinde, der er lovet væk til en mystisk frier, som viser sig at være en farlig røver. Fortællingen skildrer pigens indre uro ved situationen og hendes kløgt, som hjælper hende med at undslippe røvernes grusomhed.
Flere fortolkninger kan anvendes til at forstå dybden i denne historie:
Kvindens Intuition og Instinkter: Pigen i fortællingen har en stærk fornemmelse af fare, selvom hun først ikke har konkrete beviser. Denne intuition redder hende i sidste ende, hvilket kan ses som en bekræftelse af vigtigheden af at lytte til sine instinkter.
Symbolikken i Ærter og Aske: Den kontrasterende brug af aske og ærter symboliserer tillid vs. mistillid. Røveren strør asken for at ville føre bruden til sit dødshjem, mens hun strør ærter for at sikre sin egen vej tilbage, hvilket afspejler hendes underbevidste viden om faren.
Rolle af den Ældgamle Kone: Den gamle kvinde, der hjælper pigen, virker som en beskytter og hjælperfigur, en almindelig trope i eventyr, som kommer til undsætning for at hjælpe hovedpersonen med at navigere en farlig situation.
Røverens Straf og Retfærdighed: Historien afsluttes med en form for moralsk retfærdighed, hvor røveren og hans medskyldige straffes for deres forbrydelser. Dette afspejler klassiske eventyrmoraler, hvor ondskab bliver behørigt straffet.
Brudens Historiefortælling Som Befrielse: Pigens valg om at fortælle sin „drøm“ ved bryllupsbordet kan ses som en modig handling, der afslører sandheden på en måde, der fanger alles opmærksomhed og leder til retfærdighed.
Generelt er „Røverbrudgommen“ en påmindelse om værdien af intuition, mod, og sandfærdig kommunikation i mødet med mørke og farefulde situationer.
„Røverbrudgommen“ er et gribende eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder mange klassiske elementer fra folkeeventyr, herunder temaer som uskyld, fare, og retfærdighed. Her er nogle af de sproglige og narrative teknikker, som bruges i eventyret:
Narrativ Struktur: Eventyret følger en typisk tredelt struktur – begyndelse, midte, og slutning. Historien åbner med introduktionen af karaktererne og konflikten (møllerens datter og den uhyggelige brudgom), bevæger sig videre til et klimaks (opdagelsen af røvernes grusomme handlinger), og slutter med en opløsning (retfærdighedens sejr).
Repetitioner: Der bruges gentagelser flittigt for at forstærke det dramatiske indhold og lette memoreringen. Fuglens gentagne advarsel „Du unge brud, vend om, vend om, du til en røverhule kom“ skaber en hypnotisk og urolig atmosfære.
Symbolik: Flere elementer er symbolistiske. Den mørke skov repræsenterer det ukendte og farlige; asken på stien symboliserer vejledning, men når den blæses væk, forstås det som en indikation af brudens usikkerhed og fare.
Kontraster: Der er en tydelig kontrast mellem brudens uskyld og røvernes brutalitet. Denne modsætning fremhæver de moralske temaer i eventyret, hvor det gode til sidst overvinder det onde.
Dialog: Dialog bruges effektivt til at udvikle karakterer og drive handlingen frem. Brudgommes anmodning „Du er min brud, og har dog aldrig besøgt mig“ og brudens forklaring af sin „drøm“ under brylluppet er afgørende momenter.
Foreshadowing: Tidlige antydninger om brudgommens sande natur skaber suspense. Brudens ubehag og frygt antyder, at noget ikke er, som det skal være, hvilket bygges op til en afsløring af den grusomme sandhed.
Indlejret fortælling: Brudens fortælling om „drømmen“ hun har haft ved brylluppet er en teknisk og narrativ kulmination, der blander virkelighed med drøm og fungerer som en afslørende mekanisme. Det er en smart måde at afsløre sandheden på uden direkte konfrontation i første omgang.
Retfærdighed: Som mange eventyr, slutter historien med en form for moralsk retfærdighed. Røverne bliver straffet for deres forbrydelser, og bruden slipper væk som en triumferende helt.
Eventyret „Røverbrudgommen“ er både en skræmmende og moralsk fortælling, der illustrerer farerne ved overfladisk skønhed og rigdom samt styrken ved mod og snarrådighed.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 40 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 955 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27.2 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 76 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.6 |
| Gunning Fog Indeks | 8.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
| SMOG Indeks | 8.3 |
| Automated Readability Indeks | 5.2 |
| Antal tegn | 5.540 |
| Antal bogstaver | 4.228 |
| Antal sætninger | 67 |
| Antal ord | 1.069 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 15,96 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 120 |
| Procentdel af lange ord | 11.2% |
| Antal Stavelser | 1.448 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 52 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.9% |
