Læsetid for børn: 7 min
Der var engang to brødre. Den ene var fattig og den anden rig, men han gav aldrig sin bror noget. Han drev en lille handel med korn, men den gik undertiden så slet, at han ikke havde det tørre brød til sig og sin kone og sine børn. En dag, da han kørte igennem skoven, fik han øje på et stort bart bjerg, som han aldrig havde lagt mærke til før, og standsede forundret og så på det. Pludselig så han tolv høje, barske mænd komme gående, og da han troede, det var røvere, kørte han vognen ind i krattet og klatrede op i et træ og ventede på, hvad der nu skulle ske. De tolv mænd gik hen til bjerget og råbte: „Sesam, Sesam, luk dig op.“ Straks blev der en åbning i bjerget, de tolv mænd gik derind, og det lukkede sig igen efter dem. Lidt efter kom de ud med store sække på ryggen. „Sesam, Sesam, luk dig i,“ sagde de, og det var nu umuligt at opdage, at der havde været en åbning i bjergvæggen. Da de var kommet så langt bort, at man ikke kunne øjne dem mere, klatrede manden ned af træet, meget nysgerrig efter at se, hvad der var inde i bjerget. Han gik hen til det, og da han havde sagt: „Sesam, Sesam, luk dig op,“ blev der en åbning i væggen. Han kom ind i en hule, der var helt fuld af sølv og guld, og perler og ædelstene lå i dynger som korn. I begyndelsen blev han helt forvirret ved synet af al den pragt og vidste slet ikke, om han turde tage noget af det eller ej, men til sidst tog han mod til sig og fyldte sine lommer med guld, men perlerne og ædelstenene lod han ligge. Da han kom ud, sagde han: „Sesam, Sesam, luk dig i,“ og bjerget lukkede sig, og han trak sin vogn frem og kørte hjem. Han behøvede nu ikke mere at gøre sig bekymringer, men købte kød og brød og også vin for guldet, gav de fattige almisser og gjorde godt, hvor han kunne. Da guldet var sluppet op, gik han hen til sin bror og bad om han måtte låne en skæppe, hentede sig et nyt forråd, men rørte ikke de store skatte. Da han tredie gang ville hente noget, lånte han igen skæppen. Den rige bror havde allerede længe været misundelig over det held, han havde haft med sig og kunne ikke begribe hvorfra al den rigdom kom, og hvad han ville med skæppen. Han fandt da på en list, bestrøg bunden med beg, og da han fik den igen, var et guldstykke blevet hængende deri. Han gik straks hen til sin bror og spurgte, hvad han havde målt med skæppen. „Byg og havre,“ svarede han, men broderen viste ham da guldstykket og truede med at melde ham til dommeren, hvis han ikke sagde sandheden.
Han fortalte da, hvordan det hele var gået til, og den rige lod straks spænde for vognen og kørte ud i skoven for rigtig at benytte lejligheden. Da han havde råbt: „Sesam, Sesam, luk dig op,“ og kom ind og så alle skattene, blev han ganske blændet og vidste ikke, hvad han skulle foretrække. Til sidst samlede han så mange ædelstene, han på nogen måde kunne bære, men hele hans sjæl var så opfyldt af tanken om alle de store skatte, at han ikke kunne huske, hvad bjerget hed. „Simili, Simili, luk dig op,“ råbte han.
Men det var ikke det rigtige navn, og bjerget rørte sig ikke. Han blev ude af sig selv af angst, og jo mere han tænkte sig om, jo mere forvirret blev han. Det var ham umuligt at komme i tanker om navnet, hvad hjalp nu alle hans skatte. Om aftenen åbnedes bjerget, og de tolv røvere kom ind. „Har vi dig endelig, din galgenfugl,“ råbte de leende, da de så ham, „tror du ikke vi ved, at du har været her to gange. Denne gang skal du ikke slippe fra os.“ – „Det var ikke mig, det var min bror,“ råbte han. Men uden at bryde sig en smule om hans bønner og forsikringer drog en af røverne sit sværd og huggede hovedet af ham.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Sesambjerget“ er en fortælling fra Brødrene Grimm, der handler om to brødre, en fattig og en rig. Den fattige bror opdager en magisk indgang til et bjerg fyldt med skatte, som kan åbnes ved at sige „Sesam, Sesam, luk dig op. “ Efter at have set de tolv røvere bruge denne hemmelige adgangskode, beslutter han sig for at tage noget af skatten for at forbedre sin families situation. Han bruger guldet til at leve bedre og hjælpe andre, men holder sig til at tage små mængder af gangen.
Den rige bror bliver nysgerrig og jaloux, da han opdager, at hans fattige bror har fået adgang til en ukendt rigdom. Han forsøger at afsløre broderens hemmelighed ved at bruge en smule snilde og snyderi. Da han finder ud af hemmeligheden om Sesambjerget, beslutter han sig for at besøge skatten selv. Desværre for ham bliver han så overvældet af skattenes værdifulde pragt, at han glemmer den magiske sætning for at komme ud igen.
Da de tolv røvere vender tilbage til bjerget den aften, finder de den rige bror derinde og slår ham ihjel for at have brudt ind i deres skattekammer. Historien indeholder et stærkt moralsk budskab om grådighedens farer og betydningen af ydmyghed og gavmildhed i forhold til rigdomme.
Eventyret „Sesambjerget“ fra Brødrene Grimm indeholder flere interessante elementer og tematikker, der kan fortolkes på forskellige måder.
Broderskab og jalousi: Eventyret sætter fokus på forholdet mellem to brødre med forskellige økonomiske situationer. Den rige brors manglende vilje til at hjælpe sin fattige bror og hans efterfølgende misundelse og nysgerrighed er centrale temaer. Det antyder, hvordan jalousi kan føre til ens undergang.
Moral om grådighed: Historien viser også, hvordan grådighed kan være farligt og selvdestruktivt. Den rige brors ønske om at få mere, uden at være tilfreds med det, han allerede har, leder til hans død. Den fattige bror nøjes med det nødvendige og deler endda med andre, hvilket afspejler en højere moralsk værdi.
Kendskab og hukommelse: Eventyret kan også ses som en allegori over vigtigheden af viden og hukommelse. Den fattige bror husker den nødvendige formel „Sesam, Sesam, luk dig op“, mens den rige bror, i sin grådighed og forvirring, glemmer den. Dette peger på, at materielle goder ikke kan erstatte vigtigheden af mental klarhed og indsigt.
Røvernes rolle: De tolv røvere fungerer som en slags beskyttere af skatten, og deres handlinger kan opfattes som en naturlig konsekvens af den rige brors grådighed. De repræsenterer en slags naturlig retfærdighed eller karmisk konsekvens af hans handlinger.
Økonomisk ulighed: Eventyret kan desuden læses i konteksten af social og økonomisk ulighed. Den fattige brors evne til at forbedre sin tilværelse ved hjælp af bjergets skatte, kun for at blive udnyttet af sin rige bror, afspejler debatter om klassesamfundet og forskellen i muligheder baseret på økonomisk status.
Disse fortolkninger viser, at „Sesambjerget“ kan rumme mange forskellige lag af betydning, alt efter hvilken del af historien man fokuserer på. Eventyret demonstrerer Brødrene Grimms evne til at blande eventyrets magi med livets mere komplekse realiteter og menneskelige følelser.
En sproglig analyse af eventyret „Sesambjerget“ af Brødrene Grimm kan fokusere på flere aspekter, herunder struktur, sprogbrug og temaer.
Struktur og Fortællestil
Eventyret følger en klassisk struktur, der er typisk for Brødrene Grimm: introduktion, komplikation og løsning/konklusion. Historien starter med en introduktion af de to brødre, der repræsenterer kontraster som fattigdom og rigdom. Komplikationen opstår, da den fattige bror opdager bjerget og hemmeligheden ved at åbne det. Løsningen involverer den rige brors forsøg på at drage fordel af hemmeligheden, hvilket fører til hans undergang. Dette skaber en moral om grådighed og ydmyghed.
Sprogbrug
Symbolik: Bjerget, der kun åbner ved det korrekte kodeord, „Sesam“, symboliserer skjulte rigdomme og muligheder, der kun er tilgængelige for dem, der kender den rette måde at få adgang på.
Kontraster: Der er en kontrast mellem de to brødre, hvilket understreger moralfortællingens pointe. Den fattige bror er ydmyg og nøjes med kun at tage, hvad han har brug for, mens den rige bror er grådig og straffes for sin umådeholdenhed.
Dialog: Ordene „Sesam, Sesam, luk dig op“ og „Sesam, Sesam, luk dig i“ fungerer som magiske formuleringer, der driver handlingen fremad og markerer overgangene mellem verdener – den virkelige verden og bjergets indre skattekammer.
Temaer
Grådighed og Straf: Eventyret berører de negative konsekvenser af grådighed. Den rige brors skæbne er en advarsel mod at forsøge at tage mere end det nødvendigt og retfærdigt.
Hemmelige Viden og Magt: Kun de, der har adgang til den korrekte viden (i dette tilfælde sesamformuleringen), kan få adgang til rigdommene. Det fremhæver værdien af hemmelig viden og respekt for, hvordan den bruges.
Retfærdighed: Fortællingen viser karmaloven – den gode og ydmyge bror lever godt, mens den grådige bror bærer konsekvenserne af sine handlinger. Dette afspejler en moralsk orden, hvor retfærdighed i sidste ende sker fyldest.
Denne eventyranalyse illustrerer, hvordan Brødrene Grimm bruger en simpel historie og sprog til at formidle komplekse moralske budskaber og menneskelige værdier.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 142 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 676 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.7 |
| Gunning Fog Indeks | 10.5 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
| SMOG Indeks | 9.2 |
| Automated Readability Indeks | 7.9 |
| Antal tegn | 3.635 |
| Antal bogstaver | 2.785 |
| Antal sætninger | 33 |
| Antal ord | 705 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 21,36 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 73 |
| Procentdel af lange ord | 10.4% |
| Antal Stavelser | 952 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 36 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.1% |
