Læsetid for børn: 7 min
En spurv boede med sine fire unger i en svalerede. Da de var flyvefærdige, var der nogle slemme drenge, som rev reden ned, men de slap lykkeligt derfra og fløj af sted med vinden. Den gamle gik nu og ængstede sig, fordi dens sønner var ganske ubefæstede, og den ikke havde fået givet dem nogle af sine gode råd med ud i verden.
Ved efterårstid samledes en hel del spurve på en hvedemark, og den gamle fandt da sine fire børn igen og tog dem glad med sig hjem. „Hvor jeg har døjet meget for jeres skyld, lille børn,“ sagde den, „men hør nu mine gode råd og følg dem. Sådanne små fugle er udsat for store farer.“ Derpå spurgte han den ældste, hvad den havde bestilt sommeren igennem. „Jeg har boet i en have og spist larver og orme til kirsebærrene blev modne,“ sagde den. „Ja, det er lækker føde,“ sagde den gamle, „men der er stor fare forbundet dermed. Tag dig især i agt for de mennesker, der går rundt i haven med lange, grønne stænger, som er hule indvendig og har hul i toppen.“ – „Jamen, hvis der nu var klistret et grønt blad for hullet,“ sagde ungen. „Hvor har du set det?“ spurgte den gamle. „Hos en købmand,“ svarede sønnen. „Det er nogle kloge fyre, de købmænd,“ sagde faderen, „hvis du har været hos den slags folk, har du vist fået smidighed nok til at sno dig igennem verden. Brug nu kun det, du har lært, og vær ikke alt for sikker på dig selv.“
„Hvor har du været?“ spurgte han derpå den anden. „Ved hoffet, far.“ – „Sådan et sted passer ikke for så tarvelige fugle som spurve,“ sagde den gamle, „der er så meget guld og silke og jern og stål, der er spurvehøge og ugler og katte. Hold dig til hestestalden eller laden, hvor havren bliver tærsket, så kan du i fred og ro fortære dit daglige korn.“ – „Ja, far, sagde sønnen, „men når stalddrengene laver limpinde og lægger fælder og slynger i halmen, er der mange, som bliver hængende.“ – “ Hvor har du set det, min dreng?“ spurgte den gamle. „Ved hoffet,“ svarede han. „Der er nogle slemme drenge der,“ sagde den gamle, „og når du er sluppet helskindet fra dem, kan du vel nok klare dig i livet, men pas alligevel på. Ulvene æder undertiden også de kloge hunde.“
Derpå vendte han sig til den tredie. „Hvor har du forsøgt din lykke?“ sagde han. „Jeg har slået mig ned på landevejen, der fandt jeg af og til noget korn og frø,“ svarede sønnen. „Det er dejlig mad,“ sagde faderen, „men læg godt mærke til, om der er nogen, som bukker sig ned og tager sten op, så må du ikke give dig for god tid.“ – „Jamen, hvis han nu allerede har den i lommen, hvad så?“ spurgte sønnen. „Hvor har du set det?“ – „Når bjergmændene går på arbejde, har de altid sten i lommen,“ svarede spurven. „Bjergmænd er snilde fyre,“ sagde den gamle, „dem kan man nok lære noget af,
men tag dig alligevel i agt. De har voldt mange spurves død.“
Nu kom turen til den yngste søn. „Du har altid været den dummeste og svageste, lille putte,“ sagde faderen. „Ude i verden er der mange store, stygge fugle med krumme næb og skarpe kløer, som sidder på lur for at fange de stakkels små fugle. Hold dig til dine egne og tag de larver og edderkopper, der kravler på træer og huse, så går det dig nok godt.“ – „Ja, man har det godt, når man ikke gør nogen fortræd,“ sagde den lille spurv, “ så er der heller ingen høg eller ørn eller glente, som gør en noget. Man skal blot hver morgen bede til den Gud, som har skabt os alle og hører ravneungernes skrig, og uden hvis vilje ikke en spurv falder til jorden. „Hvor har du lært det?“ spurgte den gamle. „Da stormen førte mig bort fra dig, kom jeg ind i en kirke. Der fangede jeg fluer og edderkopper i vinduet og hørte præsten prædike. Og alle spurves far har holdt sin hånd over mig i sommer og bevaret mig for alt ondt.“
„Det var ret min søn,“ sagde faderen, „hold du dig kun til kirkerne og hjælp til at holde edderkopperne og de summende fluer borte. Råb til Gud, som ravneungerne, og læg din skæbne i hans hånd, så vil det gå dig godt, selv om verden var fuld af vilde, onde fugle.
For den, der sætter sin lid til Gud,
og tier og venter og tåler og lider,
og tror på ham med et ydmygt sind,
har vundet en ven for evige tider.“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Spurven og dens fire unger“ er en fortælling af Brødrene Grimm, der handler om en spurv og dens glæde og bekymringer over sine fire unger, der er blevet flyvefærdige og selv skal klare sig i verden. Efter en sommer, hvor ungerne har klaret sig på egen hånd, mødes familien igen på en hvedemark. Spurvefaderen giver hver af sine unger råd baseret på deres sommeroplevelser.
Den ældste søn, som har boet i en have, bliver advaret om faren fra mennesker, der bærer hule grønne stænger (rifler). Faderen anerkender hans snedighed, men advarer mod at blive for selvsikker.
Den anden søn har været ved hoffet og bliver rådet til at holde sig væk fra de mange farer i form af rovfugle, ugler og katte. Han advares om stalddrengenes fælder.
Den tredje søn, der har opholdt sig ved landevejen, bliver mindet om farerne ved menneskers sten og bjergmændenes lumske tricks, trods det, at de kan lære ham noget.
Den yngste søn, som har altid været den mest sårbare, har opholdt sig i en kirke. Han fortæller, at han har lært gennem præstens prædiken at stole på Gud. Faderen opfordrer ham til at fortsætte med dette og leve et fredeligt liv tæt på kirkerne.
Historien afsluttes med et budskab om tro og tillid til Gud, hvilket angiveligt vil beskytte dem mod verdens farer. Dette eventyr er fyldt med moraler om varsomhed, snedighed, ydmyghed og tro som livsstrategier.
„Spurven og dens fire unger“ er en historie fra Brødrene Grimms eventyrsamling, der fokuserer på vigtigheden af visdom, forsigtighed og tro. Eventyret indeholder moralske lektioner, formidlet gennem dialogen mellem en gammel spurv og dens fire unger.
Voksenlivets Overgang: Historien kan ses som en metafor for overgangsprocessen fra barndom til voksenliv. Den gamle spurv repræsenterer en forælder, der bekymrer sig for sine børns fremtid og ønsker at udstyre dem med livsvisdom før de står alene i verden. Hver ung spurv repræsenterer forskellige erfaringer og livsvalg.
Forsigtighed og Overlevelse: Eventyret understreger vigtigheden af forsigtighed for overlevelse. Hvert barn har haft forskellige oplevelser, som de har lært af, men faderen minder dem alle om at være varsomme og opmærksomme på farer, uanset hvor de er.
Tro og Moralsk Retfærdighed: Den yngste spurvs trosbekendelse og positive livssyn kan fortolkes som en læresætning om betydningen af tro og moralsk levevis. Denne del af historien antyder, at tro og en god moralsk kurs kan beskytte én mod verdens farer.
Udgør Kritiske Perspektiver på Samfundets Institutioner: Med henvisninger til købmænd, hoffet og kirken kan eventyret også opfattes som Brødrene Grimms kommentar til samfundets institutioner. Deres beskrivelse af hver institutions potentiale for skade eller hjælp kan ses som en kritik eller afspejling af datidens samfundsforhold.
Familiebånd og Børneopdragelse: Historien lægger vægt på familieværdier og betydningen af at videregive visdom fra generation til generation. Den gamle spurvs råd og instruktioner til ungerne er et tegn på den kærlighed og bekymring, der knytter en forælder til sine børn.
Eventyret udfolder sig som et dialogisk møde fyldt med symbolik og underliggende moralsk anvisning, der minder læseren om værdien af at lære af livets oplevelser, være opmærksom og finde styrke i tro.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Spurven og dens fire unger‘ af Brødrene Grimm“ kræver, at vi ser på forskellige sproglige og stilistiske træk i teksten.
Her er nogle aspekter, der kan fremhæves:
Struktur og Opbygning
Narrativ Struktur: Eventyret er traditionelt opbygget med en begyndelse, midte, og en slutning. Det begynder med en introduktion af konflikten (reden, der bliver ødelagt) og afsluttes med, at spurvemoderens børn deler deres oplevelser og får råd.
Dialoger: Store dele af fortællingen består af dialoger mellem spurvemoderen og de fire unger, hvilket skaber en dynamisk udveksling af erfaringer og råd.
Tematik
Moralske Lærdomme: Hvert af de fire børn deler sine oplevelser, og der gives moralske lektioner fra spurvemoderen, især med fokus på forsigtighed og visdom.
Overlevelse og Beskyttelse: Hovedtemaet er overlevelse og beskyttelse i en farlig verden, hvor unge fugle (og implicit unge mennesker) skal lære at navigere.
Tillid til Gud: Den yngste spurv præsenterer en religiøs dimension, hvor tillid til guddommelig beskyttelse understreges.
Enkelt Sprog: Sproget er enkelt og tilgængeligt, hvilket er typisk for eventyr, der sigter mod en bred målgruppe inklusiv børn.
Symbolik: Fuglene, som primært er symboler for uskyld og sårbarhed, står over for forskellige trusler, der kan ses som metaforer for livets udfordringer.
Direkte Tale: Direkte tale bruges til at give liv til karaktererne og deres perspektiver, hvilket også fremmer engagement hos læseren.
Karakterisering
Spurvemoderen: Fremstår som en vis og beskyttende figur, der ønsker sine børns bedste.
De Fire Unger: Hver unge repræsenterer forskellige erfaringer og holdninger til livets udfordringer, hvilket giver en mangfoldighed af læring og handling i historien.
Perspektiv
Tredjepersonsfortæller: Historien bliver fortalt af en autoritativ, alvidende fortæller, som giver adgang til flere karakterers synspunkter og dermed skabe en rigere fortællestruktur.
Ved at analysere disse aspekter får vi en bedre forståelse for, hvordan sproget og strukturen i ‚Spurven og dens fire unger‘ bliver brugt til at formidle både en spændende historie og tidløse lærdomme.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 157 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 157 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 25.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.4 |
| Gunning Fog Indeks | 8 |
| Coleman–Liau Indeks | 8 |
| SMOG Indeks | 8.2 |
| Automated Readability Indeks | 5.1 |
| Antal tegn | 4.146 |
| Antal bogstaver | 3.141 |
| Antal sætninger | 52 |
| Antal ord | 776 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 14,92 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 84 |
| Procentdel af lange ord | 10.8% |
| Antal Stavelser | 1.065 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 39 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5% |
