Læsetid for børn: 6 min
Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge – og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.
Faaret – et nydeligt lille Faar – var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og „lyse“ for det i Livet.
Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.
Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.
Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.
Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.
Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.
Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.
Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Tællelyset“ er et eventyr af Hans Christian Andersen, som skildrer rejse og udvikling af et spædbarnslignende tællelys. Eventyret præsenterer lys som en metafor for en ren og håbefuld skabning, hvis skæbne og formål gradvist udfoldes gennem interaktion med verden.
I begyndelsen fødes tællelyset med en usædvanlig skønhed og strålende hvide farve, hvilket symboliserer uskyld og potentiale. Det arver sin fremtoning fra sin „moder“, fåret, og sin indre ild fra „faderen“, smeltegryden. Men som eventyret skrider frem, påvirkes lyset negativt af verden omkring det. Uskyldens hvidhed bliver plettet af det omgivende snavs, hvilket repræsenterer livets korrumperende påvirkninger og andres udnyttelse af lyset uden respekt for dets sande værdi.
Lyset oplever ensomhed og fortvivlelse, da det afvises af både gode og dårlige kræfter i samfundet. Det er først, når en lille flamme, et fyrtøj, ser forbi den beskidte ydre skal og genkender lysets indre værdi, at lyset genopdager sin sande natur. Fyrtøjet tænder lyset, og i flammen finder det sit formål – at oplyse verden omkring det og skabe glæde.
I sidste ende finder tællelyset sig selv på en meningsfuld vej, hvor det kan brænde klart og videregive sandheden til dets omgivelser. Eventyret er både en fortælling om selvopdagelse og den transformative bekræftelse, der kommer fra at blive set og anerkendt for sin sande værdi.
„Tællelyset“ er en af de mindre kendte fortællinger af Hans Christian Andersen, men det indeholder mange af de temaer, der også ses i hans mere berømte eventyr. Historien om tællelyset kan betragtes gennem flere forskellige fortolkningslinser, herunder en allegorisk tolkning, en moralsk fortælling, en eksistentiel fortælling og endda en psykologisk fortolkning.
Allegorisk tolkning: I en allegorisk fortolkning kan tællelyset ses som en metafor for menneskelivet. Det, der begynder som uskyldigt og lovende (det nyfødte lys, skinnende hvidt), bliver med tiden plettet og påvirket af verden udenfor. Lysets rejse symboliserer menneskets rejse gennem livet, hvor det møder både gode og dårlige indflydelser.
Moralsk fortælling: Fortællingen kan opfattes som en advarsel imod at lade omgivelserne definere ens værdi eller potentiale. Tællelyset lærer, at mens verden kan dømme baseret på ydre udseende eller formodet nytte, findes der en indre glød og værdi, som er uafhængig af andres opfattelser.
Eksistentiel fortælling: Lysets oplevelser kan reflektere en eksistentiel søgen efter mening og formål. Det begynder med håb og forventning, men konfronteres med meningsløshed og afvisning, indtil det endelig finder sin plads og rolle gennem en gnist af erkendelse (repræsenteret ved mødet med fyrtøjet).
Psykologisk fortolkning: På et psykologisk plan kan tællelysets rejse ses som en udviklingsproces, hvor det indre potentiale langsomt realiseres trods de psykologiske ‚pletter‘ og sår, som påvirker det. Mødet med fyrtøjet kan symbolisere en form for selvopdagelse eller transformation, hvor lyset begynder at forstå og værdsætte sin indre værdi.
Samlet set udfordrer eventyret læseren til at reflektere over temaer som identitet, mening, indre lys versus ydre mørke, og hvordan man finder sin sande plads i verden. Som med mange af Andersens historier, er „Tællelyset“ en fortælling, der opfordrer til dybere refleksion over livets udfordringer og dets skønhed.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Tællelyset'“ af H. C. Andersen
Eventyret „Tællelyset“ af Hans Christian Andersen kan analyseres sprogligt gennem flere forskellige aspekter, såsom brugen af billedsprog, stilistiske virkemidler, og den narrative struktur.
Her er nogle centrale punkter
*Vuggen og fødsel:* Lysest stadig begyndelse er beskrevet som en fødsel, der skaber et billede af en uskyldig og lovende start på livet. Gryden og flammen symboliserer forældrendes indflydelse på lysets dannelse.
*Lyset som en metafor:* Lyset er en klassisk metafor for viden, oplysning og uskyld, hvilket understreges af formuleringer såsom „skinnende hvidt“ og „lys og straalende Fremtid“.
*Sorte pletter og smuds:* Som fortællingen skrider frem, introduceres negativ symbolik i form af sorte pletter, der repræsenterer korruption og verdens påvirkning på individets uskyld.
Personifikation: Tællelyset er personificeret og tildeles menneskelige egenskaber og følelser som længsel, skuffelse og selvopdagelse, hvilket gør det nemmere for læserne at relatere til dets rejse. Fyrtøjet personificeres som en hjælper, der „ser“ lysets sande potentiale, hvilket giver lys til en mulig transformation.
Narrativ struktur: Fortællingen følger en klassisk udviklingskurve med introduktionen af hovedpersonen, konflikt med omverdenen, og en løsning gennem hjælp fra en udenforstående (fyrtøjet). Dette afspejler mange af H. C. Andersens eventyr, hvor hovedpersonens indre transformation er central. Konflikten mellem det indre gode og det ydre pres fra omverdenen er central for fortællingens morale og afspejler ofte et samfundskritisk perspektiv.
Syntaks og stil: Andersen bruger lange, indviklede sætninger for at give en følelse af strøm og kontinuitet i lysets livsrejse. Dette understøtter også det emotionelle og eftertænksomme tempo i fortællingen. Arkaisk sprogbrug, såsom „saae“, „kundet“, og „tiere“, giver teksten en tidløs kvalitet og kan også afspejle samtiden, hvor eventyret er skrevet.
Temaer: Søgning efter identitet og formål er kernetemaer, hvor tændelyset søger sin plads i verden og opdagelsen af sit sande potentiale gennem en ydre aktivering. Dobbelthed mellem ydre udseende og indre værdi udforskes, og fortællingen fremmer idéen om indre transformation og selvopdagelse som vigtigere end ydre omstændigheder.
Denne analyse viser, hvordan Andersen bruger sproget både kreativt og tematisk for at formidle budskaber om identitet, oplysning og modning. Samtidig belyser han samfundets ofte kyniske indvirkning på individet.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | EN, DA, ES, NL |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 51.6 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 43.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 12 |
| Gunning Fog Indeks | 16.1 |
| Coleman–Liau Indeks | 10.6 |
| SMOG Indeks | 12 |
| Automated Readability Indeks | 12 |
| Antal tegn | 3.648 |
| Antal bogstaver | 2.861 |
| Antal sætninger | 18 |
| Antal ord | 638 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 35,44 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 103 |
| Procentdel af lange ord | 16.1% |
| Antal Stavelser | 960 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,50 |
| Ord med tre stavelser | 56 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 8.8% |
