Læsetid for børn: 7 min
Der var engang en bonde, som havde en tro hund, der hed Sultan. Men nu var den blevet gammel og havde tabt alle sine tænder, så manden sagde en dag til sin kone: „I morgen skyder jeg gamle Sultan. Den er dog ikke til nogen verdens nytte mere.“ Konen havde ondt af den og sagde: „Nu har den tjent os så længe, at jeg nok synes, vi kunne lade den spise nådsensbrød på sine gamle dage.“ – „Sikke noget snak,“ svarede manden, „du er altfor blødhjertet. Har den tjent os tro, har den også til gengæld fået sin gode mad.“
Den stakkels hund lå tætved i solen og havde hørt det hele. Den blev meget bedrøvet, da den forstod, at det var den sidste dag i dens liv, og om aftenen listede den sig ud til sin gode ven, ulven, og klagede sin nød for den. „Op med humøret, kammerat,“ sagde ulven, „jeg skal nok hjælpe dig. I morgen tidlig går din herre og hans kone ud i marken og tager deres lille barn med, og de plejer at lade det blive liggende henne ved hækken. Du skal så blot lægge dig ved siden af, som om du ville holde vagt. Jeg kommer så løbende ud af skoven og snapper barnet, og du skal fare efter mig for at tage det fra mig. Når jeg er kommet et lille stykke ind i skoven, lægger jeg det ned, og så kan du bringe det tilbage til forældrene. De vil naturligvis være dig evig taknemmelige, og du kan være sikker på at få det godt resten af dit liv.“
Hunden syntes, at det var en udmærket plan, og næste morgen bar de sig ad ganske som ulven havde foreslået. Faderen skreg af fuld hals, da den løb af sted med barnet, og da Sultan bragte ham det tilbage, klappede han den og sagde rørt: „Der skal ikke krummes et hår på dit hovede, og der skal blive sørget for dig, så længe du lever.“ Derpå sagde han til sin kone: „Gå straks hjem og kog noget grød til Sultan og læg min hovedpude ud i dens kurv, så den kan ligge blødt og lunt.“ Fra nu af havde den gamle Sultan det så godt, som den kunne ønske sig. Kort tid efter kom ulven og besøgte den og glædede sig over, så godt deres list var lykkedes. „Men hør, kammerat,“ sagde den, „nu vil du vel nok gøre mig den tjeneste at lukke øjnene, hvis jeg en gang finder på at tage et af din herres fede får. Det er ikke så nemt at klare sig i disse knappe tider.“ – „Det skal du ikke gøre regning på,“ svarede hunden, „jeg bliver min herre tro, hvordan det så går.“ Ulven troede ikke, den mente det så strengt, og kom hinkende om natten for at hente fåret. Men den tro Sultan havde fortalt sin herre, hvad ulven havde i sinde, så bonden stod på vagt i stalden og tærskede den ordentlig igennem. Den måtte løbe sin vej, men råbte efter hunden: „Vent du bare, dit skarn. Det skal du få betalt.“
Næste morgen sendte ulven svinet med en udfordring til hunden. Ude i skoven skulle de mødes og afgøre deres mellemværende. Den gamle Sultan kunne ikke få andre med end en kat, som kun havde tre ben, og de to humpede nu af sted sammen, mens katten af smerte stak halen lige i vejret. Ulven og svinet var allerede på pletten, og da de så deres modstandere komme, troede de, at kattens strittende hale var en sabel. De kunne heller ikke se, at den kun havde tre ben, men troede, den gik og samlede sten op. De blev meget bange, og svinet gemte sig bagved nogle buske, mens ulven sprang op i et træ. Hunden og katten blev meget forundrede over ingen at finde, og stod i nogen tid og ventede. Pludselig fik katten øje på svinets øre, der stak frem mellem bladene, og da den troede, det var en mus, sprang den hen og bed rigtig eftertrykkeligt deri. Svinet hylede og skreg: „Den rigtige sidder oppe i træet,“ og løb af sted, så stærkt, dets ben kunne bære det. Da hunden og katten så op, fik de øje på ulven, der var meget skamfuld over at den havde været så fejg, og rakte hunden hånden til fred og forlig.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den gamle Sultan“ er et klassisk eventyr af Brødrene Grimm, der handler om loyalitet, venskab og kløgt. Historien finder sted på en bondegård, hvor en gammel hund ved navn Sultan står overfor afskedigelse og potentiel henrettelse, fordi han er blevet for gammel til at være nyttig.
Sultan overhører sin mester diskutere hans skæbne med konen og bliver fortvivlet. For at redde sit liv, allierer han sig med sin ven ulven, som foreslår en snedig plan. Ulven vil stjæle bondens barn for få sekunder, og Sultan vil redde barnet og dermed genvinde sin herres gunst. Planen lykkes, og bonden beslutter, at Sultan skal plejes og passes på i hans sidste år.
Men ulven forventer nu en tjeneste til gengæld; han ønsker at stjæle et får fra bonden. Sultan, der forbliver loyal over for sin herre, advarer bonden, hvilket resulterer i, at ulven bliver tævet bort. Ulven er vred og udfordrer Sultan til en duel. Den gamle hund, med kun en trebenet kat som forbundsfælle, får overhånden, da ulven og hans allierede, et svin, misforstår kattens halestilling og tre ben som noget frygtindgydende. Dette fører til et komisk opgør, hvor ulven og svinet flygter.
Til sidst bliver der sluttet fred mellem ulven og Sultan, hvilket understreger temaet om forsoning og forvaltning af venskaber på trods af tidligere konflikter. Eventyret minder os om værdien af trofasthed og hvordan list kan redde os fra vanskelige situationer.
„Den gamle Sultan“ af Brødrene Grimm er en fortælling, der tilbyder flere interessante fortolkninger, især omkring temaer som loyalitet, venskab, og moral.
Loyalitet og Troskab: Kernen i eventyret er Sultans troskab over for sin herre, selv når herren havde besluttet at lade ham dø. Sultan vælger ikke at gengælde Herrens utaknemmelighed med vrede, men forbliver loyal, hvilket fører til redningen af barnets liv og hans egen overlevelse. Ulven repræsenterer fristelsen til at bryde denne troskab, men Sultan vælger at være tro mod sine principper og sin herre, hvilket til sidst resulterer i hans velfortjente belønning.
Venskab og Tillid: Venskabet mellem Sultan og ulven viser, hvordan tillid og samarbejde kan føre til gensidig gavn. Dog har deres relation en grænse, da ulven forsøger at udnytte situasjonen til egen fordel. Eventyret viser, at venskab, der bygger på manipulation, er skrøbeligt og kan brydes, når den ene part ikke handler i den andens interesse.
Aldringsprocessen: Sultan repræsenterer de ældre i samfundet, der ofte opfattes som uværdige, når de ikke længere kan bidrage på samme måde som før. Eventyret kan ses som en kritik af, hvordan samfundet har tendens til at afskrive de ældre i stedet for at værdsætte deres tidligere bidrag og livserfaring.
Konsekvenser af Dåd: Både Sultans handling for at redde barnet og hans afvisning af ulvens tilbud belyser, hvordan valg dikterer konsekvenser. Ulvens sidste optræden viser også, at fejhed og ondskab kan føre til skam og yderligere isolation, mens ærlighed og mod kan føre til forsoning og respekt.
Eventyret viser kompleksiteten i forhold og moral, afsløringen af konsekvenserne af valg og handlinger, og den evige kamp mellem personlig fordel og fællesskabsansvar. Det belærer os, at selv i en aldersdom og svaghed kan mod og integritet spille en afgørende rolle i at forme ens skæbne.
Eventyret „Den gamle Sultan“ af Brødrene Grimm byder på en række sproglige og narrative elementer, der er karakteristiske for folkeeventyr.
Simpelt og klart sprog: Fortællingen er skrevet i et enkelt og ligefremt sprog, der er let at forstå, hvilket er typisk for eventyr, da de ofte blev fortalt mundtligt.
Dialog og direkte tale: Der er brug af direkte tale, som gør historien livlig og dynamisk. Det giver læseren indsigt i karakterernes tanker og følelser.
Gentagelser: Gentagelse af bestemte elementer, som når ulven og hunden indgår en aftale, styrker fortællingens rytme og struktur.
Struktur
Kronologisk opbygning: Historien følger en klar, kronologisk rækkefølge fra Sultanens trussel om død, redningstaktikken, efterspillet, og den afsluttende konfrontation.
Konflikt og løsning: Eventyret følger en klassisk konflikt-løsningsstruktur. Konflikten ligger i bondeparrets beslutning om at skyde hunden, og løsningen kommer gennem ulvens plan.
Moral: Fortællingen indeholder en underliggende moral om loyalitet og venskab, illustreret gennem Sultanens loyalitet over for sin herre, til trods for ulvens forslag.
Karakterer
Dyrekarakterer med menneskelige egenskaber: Dyr i historien opfører sig som mennesker med evnen til at tale, føle og have komplekse relationer, hvilket er typisk for eventyr.
Karakterkontrast: Hunden repræsenterer trofasthed og loyalitet, mens ulven står for snedighed og opportunisme. Denne kontrast fremhæver historiens moral.
Temaer
Loyalitet vs. forræderi: Sultanens loyalitet belønnes, mens ulvens forræderi straffer sig.
Gamle dyrs værdi: Eventyret udforsker ideen om alder og nytteværdi gennem Sultanens situation.
Symbolik
Hunden som loyal tjener: Sultan symboliserer trofasthed og beskyttelsesånden.
Ulven som trickster: Ulven fungerer som den listige manipulator, der udfordrer status quo.
Eventyrets brug af dyr til at fortælle en historie med en dybere moral afspejler dets funktion som både underholdning og læring, typisk for Brødrene Grimm og folkeeventyr generelt.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 48 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 101 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.5 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.3 |
| Gunning Fog Indeks | 9.5 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.7 |
| SMOG Indeks | 8.2 |
| Automated Readability Indeks | 7.4 |
| Antal tegn | 3.762 |
| Antal bogstaver | 2.890 |
| Antal sætninger | 36 |
| Antal ord | 725 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 20,14 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 65 |
| Procentdel af lange ord | 9% |
| Antal Stavelser | 985 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 27 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 3.7% |
