Læsetid for børn: 8 min
„Hvor skal du hen, Hans?“ siger Hans mor. „Til Grete, mor,“ svarer Hans. „Bær dig nu fornuftig ad, Hans.“ – „Det skal jeg nok. Farvel mor.“ – „Farvel, Hans.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete,“ siger Hans. „Goddag, Hans. Har du noget godt med?“ – „Ikke en smule, giver du ikke noget?“ Grete giver Hans en nål. „Farvel, Grete,“ siger Hans. „Farvel, Hans.“
Hans stikker nålen i et hølæs og går hjem bagefter vognen. „God aften, mor.“ – „God aften, Hans, hvor har du været henne?“ – „Hos Grete.“ – „Hvad gav du hende?“ – „Ingenting. Hun gav mig noget.“ – „Hvad gav hun dig?“ – „En nål.“ – „Hvor har du den?“ – „Den har jeg stukket i et hølæs.“ – „Det var dumt af dig, Hans, du skulle have stukket den i ærmet.“ – „Jeg skal gøre den bedre næste gang.“
„Hvor skal du hen, Hans?“ – „Til Grete, mor.“ – „Bær dig nu fornuftig ad.“ – „Det skal jeg nok. Farvel, mor.“ – „Farvel Hans.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete.“ – „Goddag, Hans. Har du noget godt med?“ – „Ikke en smule. Giver du noget?“ Grete giver Hans en kniv. „Farve], Grete.“ – „Farvel, Hans.“
Hans tager kniven, stikker den ind i ærmet og går hjem. „God aften, mor.“ – „God aften, Hans. Hvor har du været henne?“ – „Hos Grete.“ – „Hvad har du givet hende?“ – „Ingenting, hun har givet mig noget.“ – „Hvad har hun da givet dig?“ – „En kniv.“ – „Hvor har du den, Hans.“ – „Den har jeg stukket i ærmet.“ – „Det var dumt, Hans, du skulle have puttet den i lommen.“ – „Jeg skal gøre det bedre næste gang.“
„Hvorhen Hans?“ – „Til Grete, mor.“ – „Bær dig nu fornuftig ad, Hans.“ – „Det skal jeg nok. Farvel, mor.“ – „Farvel, Hans.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete.“ – „Goddag, Hans. Har du noget godt med?“ – „Ikke en smule. Giver du noget?“ Grete giver Hans et gedekid. „Farvel, Grete.“ – „Farvel, Hans.“
Hans binder benene sammen på geden og putter den i lommen. Da han kommer hjem, er den kvalt. „God aften, mor.“ – „God aften, Hans, hvor har du været henne?“ – „Jeg har været hos Grete.“ – „Hvad har du givet hende?“ – „Ingenting. Hun har givet mig noget.“ – „Hvad har hun givet dig?“ – „En ged.“ – „Hvor har du den, Hans?“ – „Jeg har puttet den i lommen.“ – “ Det var dumt af dig, Hans, du skulle have bundet den i et reb.“ – „Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.“
„Hvor skal du hen, Hans?“ – „Til Grete, mor.“ – „Bær dig nu fornuftig ad, Hans.“ – „Det skal jeg nok. Farvel, mor.“ – „Farvel, Hans.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete.“ – „Goddag, Hans, har du noget godt med?“ – „Ikke en smule. Giver du ikke noget?“ Grete giver Hans et stykke flæsk. „Farvel, Grete.“ – „Farvel, Hans.“
Hans binder flæsket i et tov og trækker af med det. Hundene kommer til og æder det. Han kommer hjem med rebet i hånden og ikke andet. „God aften, mor.“ – „God aften, Hans, hvor har du været henne?“ – „Hos Grete.“ – „Hvad har du givet hende?“ – „Ingenting, hun har givet mig noget.“ – „Hvad har hun givet dig?“ – „Et stykke flæsk.“ – „Hvor har du det?“ – „Jeg bandt det i et tov og trak det hjem, men hundene åd det.“ – „Det var dumt, Hans, du skulle have taget det på hovedet.“ – „Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.“ – „Hvor skal du hen, Hans?“ – „Til Grete, mor.“ – „Bær dig nu fornuftig ad, Hans.“ – „Det skal jeg nok. Farvel, mor.“ – „Farvel, Hans.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete.“ – „Goddag, Hans, har du noget godt med?“ – „Ikke en smule, giver du ikke noget?“ Grete giver Hans en kalv. „Farvel, Grete.“ – „Farvel, Hans.“
Hans sætter kalven op på hovedet, og den skraber ham i ansigtet med fødderne. „God aften, mor.“ – „God aften, Hans, hvor har du været?“ – „Hos Grete.“ – „Hvad har du givet hende?“ – „Ingenting, hun har givet mig noget.“ – „Hvad har hun givet dig?“ – „En kalv.“ – „Hvor har du den?“ – „Jeg har taget den på hovedet, og den har kradset mig i ansigtet.“ – „Det var dumt, Hans. Du skulle have trukket den hjem og bundet den ved hækken.“ – „Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.“
„Hvor skal du hen, Hans?“ – „Til Grete, mor.“ – „Bær dig nu fornuftig ad, Hans.“ – „Det skal jeg nok. Farvel, mor.“
Hans går hen til Grete. „Goddag, Grete.“ – „Goddag, Hans. Har du noget godt med?“ – „Nej ikke en smule. Giver du ikke noget?“ Grete siger til Hans: „Du kan få mig selv med.“
Hans binder Grete i et tov og trækker hende hen til hækken og binder hende fast der. Så går han hjem til sin mor. „Godaften, mor.“ – „God aften Hans. „Hvor har du været henne?“ – „Hos Grete.“ – „Hvad har du givet hende?“ – „Ingenting. Jeg har fået hende selv med hjem.“ – „Hvor har du hende?“ – „Jeg har bundet hende til hækken og lagt græs til hende.“ – „Det var dumt, Hans. Du skulle have kastet øjne til hende.“ – „Jeg skal nok gøre det bedre næste gang.“
Hans går ind i stalden og hakker øjnene ud på alle køerne og fårene og kaster dem i ansigtet på Grete. Grete bliver vred, river sig løs og løber sin vej, og bliver ikke Hans‘ brud denne gang.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Den kloge Hans“ af Brødrene Grimm handler om en naiv og lidt klodset ung mand ved navn Hans, der gentagne gange besøger en kvinde ved navn Grete. Ved hvert besøg modtager Hans en gave fra Grete, men hver gang håndterer han gaven på en ufornuftig måde og følger hans mors kritik og råd bogstaveligt. Hver gang han vender hjem, fortæller hans mor ham, hvordan han burde have gjort i stedet, men det ender med, at han ødelægger gaven.
Historien kulminerer, da Grete tilbyder sig selv som gave til Hans. Misforståelserne fortsætter, da Hans binder Grete fast ligesom en genstand og behandler hende på samme måde som de tidligere gaver. I sidste ende fører hans bogstavelige tolkning af sin mors ord og hans naive handlinger til, at Grete bliver vred og går sin vej, hvilket betyder, at Hans ikke får sit ønske om at gøre Grete til sin brud opfyldt. Hans mislykkes i at opnå en lykkelig slutning på grund af sin manglende forståelse og klodsede adfærd. Eventyret er typisk for Grimm-brødrenes stil, hvor absurditet og moral spiller en central rolle, og det fremhæver vigtigheden af sund fornuft og forståelse frem for blind efterfølgelse af råd.
„Den kloge Hans“ fra Brødrene Grimms eventyr samling er en fortælling, der ofte tolkes som en humoristisk historie om en naiv dreng, Hans, der tolker råd og instruktioner alt for bogstaveligt. Hans‘ gentagne misforståelser fører til en række komiske hændelser, hvor han konsekvent udfører sine handlinger forkert, fordi han ikke anvender almindelig sund fornuft eller tilpasser sin læring til nye situationer.
Naivitet og Bogstavtro Forståelse: Hans‘ handlinger illustrerer farerne ved at følge instruktioner for bogstaveligt uden at overveje situationens kontekst. Historien viser vigtigheden af kritisk tænkning og tilpasning i stedet for blind lydighed.
Kritik af Opdragelse: Hans’ gentagne fejl kan ses som en kommentar til opdragelse, hvor moderen måske ikke har givet ham de nødvendige værktøjer til at tænke selvstændigt. Eventyret kunne derved belyse vigtigheden af at lære børn at analysere og forstå instruktionerne selv.
Komediens Værdier: Historien kan også ses som en ren komisk fortælling, hvor den absurde logik og de uventede resultater bringer latter frem. Denne fortolkning fejrer absurditeten og ironien i menneskelig adfærd.
Kærlighedens Irrationelle Natur: Mod slutningen af historien, hvor Hans forsøger at „tage Grete med hjem“ på den mest uhensigtsmæssige måde, kan man se en kommentar på hvordan kærlighed og forelskelse kan føre til irrationel og ufornuftig adfærd.
Hver fortolkning tilbyder en anden vinkel på, hvad „Den kloge Hans“ har at sige om menneskelig natur, fejltagelser og læring. Eventyret inviterer læserne til at reflektere over vigtigheden af at tænke selvstændigt og til at finde balance mellem adlydelse og kritisk vurdering.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den kloge Hans‘ – Brødrene Grimm“ er en historie præget af gentagelser og enkel dialog, som er typisk for mange folkeeventyr. Dette eventyr har en struktur, der følger en cyklus af hændelser, der hver gang ender med Hans‘ mislykkede handlinger og hans mors kritik.
Dialog og Gentagelse: Historien er næsten udelukkende opbygget af dialog mellem Hans og de andre karakterer. Der er en klar brug af gentagelse i historien, hvor mønstrene i samtalen og de handlinger, Hans udfører, gentages med små variationer. Dette er almindeligt i folkeeventyr for at understøtte mundtlig overlevering og indlæring.
Simpel Sætningsstruktur: Sætningerne er korte og koncise, hvilket gør dem nemme at forstå. Dialogens form er direkte og uden mange beskrivelser eller indskudte sætninger, hvilket giver en hurtig fremadskridende handling.
Karakterisering gennem Dialog: Hans fremstilles som naiv og tager sin mors råd bogstaveligt uden at tilpasse dem til situationen. Moren fungerer som den kritiske stemme og forsøger at vejlede ham ved at give alternative løsninger.
Muntlige Elementer: Replikker som „Hvor skal du hen, Hans?“ og „Har du noget godt med?“ gentager sig og skaber en rytme i fortællingen. Den muntlige tradition afspejles i den enkle og rytmiske konversation, som er let at følge.
Symbolik: Eventyrets gaver (nål, kniv, ged, flæsk, kalv, og til sidst Grete selv) kan ses som midler til at illustrere Hans‘ manglende forståelse og tilpasningsevner. Hver gave ender med at blive misbrugt eller skaber problemer, hvilket sætter fokus på idéen om at lære af sine fejl.
Moral og Undervisning: Eventyret lærer implicit om vigtigheden af at anvende sund fornuft og tilpasningsevne frem for bogstavelig fortolkning af råd. Slutningen med Grete viser, at hvis man ikke lærer af sine fejl, kan man miste noget værdifuldt.
Eventyret „Den kloge Hans“ bruger disse sproglige virkemidler til at formidle en humoristisk og lærerig historie, der ender med en moralsk pointe. Det anvender enkelhed og gentagelse, som er effektive værktøjer i eventyrgenren til at understøtte hukommelse og forståelse i mundtlig fortælling.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 32 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1696 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 9.9 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 92.8 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 1.6 |
| Gunning Fog Indeks | 3 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.3 |
| SMOG Indeks | 5.3 |
| Automated Readability Indeks | 0 |
| Antal tegn | 4.877 |
| Antal bogstaver | 3.316 |
| Antal sætninger | 167 |
| Antal ord | 844 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 5,05 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 41 |
| Procentdel af lange ord | 4.9% |
| Antal Stavelser | 1.086 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,29 |
| Ord med tre stavelser | 21 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 2.5% |
