Læsetid for børn: 7 min
I Schweiz levede der engang en gammel greve, som havde en eneste søn, der var så dum, at han slet ikke kunne lære noget. „Der kan ikke komme noget ind i dit tykke hovede,“ sagde faderen ærgerlig, „det er lige meget, hvad vi så gør ved dig. Nu vil jeg sende dig hen til en berømt lærer, og se om han kan hjælpe på dig.“ Drengen blev så sendt til en fremmed by til en meget dygtig lærer og blev der et helt år. Så kom han hjem igen, og faderen spurgte: „Hvad har du så lært, min søn?“ – „Jeg har lært at forstå hundenes sprog,“ svarede drengen. „Gud fri mig,“ råbte faderen, „er det det hele! Det er bedst, du kommer til en anden lærer.“
Drengen rejste af sted og kom hjem et år efter. „Hvad har du lært?“ spurgte faderen. „Jeg har lært at forstå fuglenes sprog,“ svarede drengen. „Din dovne slyngel,“ råbte faderen, „nu har du igen spildt den kostbare tid, og du skammer dig ikke en smule over det. Nu vil jeg sende dig til en tredie lærer, og hvis det ikke hjælper, vil jeg ikke længere kendes ved dig.“ Drengen blev igen sendt et år bort, og da han kom hjem, spurgte faderen: „Hvad har du nu lært?“ – „Nu kan jeg forstå, hvad frøerne kvækker,“ svarede drengen. Faderen sprang rasende op, kaldte på sine folk og sagde: „Han der står, er ikke mere min søn. Jeg forstøder ham. Før ham ud i skoven og slå ham ihjel.“ Men da folkene skulle til at dræbe ham, fik de medlidenhed med ham og gav ham lov til at løbe sin vej, og de skar så tungen og øjnene ud af et rådyr og bragte den gamle det.
Ynglingen gik og gik og kom til sidst til et slot, hvor han bad om natteleje. „Hvis du vil overnatte i det gamle tårn, må du gerne,“ sagde slotsherren, „men jeg advarer dig, for der er fuldt af vilde hunde, som gøer og hyler, og på bestemte tider forlanger de et menneske udleveret, og æder det straks. Hele egnen er opfyldt af sorg og skræk derover, men ingen kan finde på råd.“ Ynglingen var ikke bange. „Lad mig kun komme op til dem,“ sagde han, „og giv mig noget kød med, som jeg kan kaste for dem. Mig gør de såmænd ikke noget.“ Da han stod fast ved sit forsæt, fik han æde med til de vilde dyr, og slotsherren viste ham op i tårnet. Da han kom derop, gøede hundene slet ikke, men logrede venligt og spiste, hvad han gav dem. Den næste morgen kom han til alles forbavselse sund og rask ud af tårnet, og sagde til slotsherren: „Hundene har fortalt mig, hvorfor de bringer så meget fortræd over landet. De er forheksede og vogter en stor skat nede i tårnet. Før den er hævet, falder de ikke til ro, og de har også sagt mig, hvordan man bærer sig ad dermed.“ Alle, der hørte det, blev meget glade, og slotsherren lovede at antage ham som sit barn, hvis han virkelig kunne hjælpe dem. Han gik så igen ind i tårnet og kom ud med en vældig kiste fuld af guld. Man hørte nu aldrig mere hundenes gøen, og landet var befriet for denne plage.
Nogen tid efter fik ynglingen lyst til at rejse til Rom. På vejen kom han forbi en sump, hvor frøerne sad og kvækkede, og da han hørte, hvad de sagde, blev han helt tankefuld og bedrøvet. Da han langt om længe kom til Rom, var paven lige død, og kardinalerne var i stor tvivl om, hvem der skulle være hans efterfølger. De blev til sidst enige om, at de ville vente med at vælge den ny pave, til Gud gav dem et tegn. I samme øjeblik, de havde bestemt det, trådte den unge greve ind i kirken, og pludselig fløj to snehvide duer hen og satte sig en på hver skulder. Præsterne troede, at det var et tegn fra Gud og spurgte ham, om han ville være pave. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige til det, men duerne hviskede til ham, at han skulle sige ja, og det gjorde han da også til sidst. Han blev så salvet og indviet, og nu var det sket, som han havde hørt frøerne i sumpen kvække om. Han måtte derpå stille sig op og messe, og havde ingen andelse om, hvad han skulle sige, men de hvide duer, der sad på hans skuldre, kom ham til hjælp, og hviskede hvert ord til ham.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre sprog“ er et af de mindre kendte eventyr, skrevet af Brødrene Grimm. Det handler om en ung greve, der af sin far sendes ud for at lære noget nyttigt, men som vender hjem med evnen til at forstå dyrenes sprog. Faren er skuffet over, at sønnen bruger tid på noget, han opfatter som ubrugeligt, og lover at forstøde ham, hvis han ikke lærer noget bedre.
Den unge greve lærer dog i løbet af eventyret, at hans kunnen er meget værdifuld. Han bruger sin evne til først at redde en by fra vilde hunde ved at forstå, at de vogter en skat, som kan fjerne deres fortryllelse. Dernæst, mens han rejser til Rom, forstår han frøernes kvæk og forbereder sig hårdt mod uventede skæbnevalg. Det hele kulminerer i Rom, hvor en mirakuløs hændelse får ham valgt som pave efter den tidligere paves død. Overraskende nok fungerer den evne, hans far ikke forstod eller værdsatte, som et afgørende element i hans opstigen til en position af stor religiøs og moralsk autoritet.
Eventyret illustrerer temaer som værdien af unikke evner, der ved første øjekast kan virke ubrugelige, men som i det rette øjeblik kan føre til store ting. Det viser også, hvor uforudsigelig skæbnen kan være, når man samler uventede værktøjer undervejs.
Eventyret „De tre sprog“ af Brødrene Grimm er en fortælling om en ung mand, der af sin far opfattes som uintelligent, fordi han ikke lærer, hvad der traditionelt anses som nyttigt. I stedet lærer han at forstå de hemmelige sprog for dyr som hunde, fugle og frøer, evner, der i første omgang synes meningsløse for hans far. Denne tilsyneladende unyttige viden viser sig dog at være af stor værdi, da den unge mand bruger sine usædvanlige evner til at løse store problemer, han møder på sin vej. Han befrier et land fra en plage ved at forstå hundenes hemmelige sprog og afslører en skjult skat. Senere bliver han – takket være profetier, han høre gennem frøers kvækken – valgt til pave, med hjælp fra hvide duer som en guddommelig bekræftelse.
Ukonventionel Viden som Gave: En central fortolkning kunne være, at ukonventionel viden og evner, som ikke værdsættes af samfundet eller familien, ofte kan have stor betydning i de rette omgivelser. Historien viser, at der er mange måder at opnå succes på, og at det, der i én kontekst virker unyttigt, kan blive en stor gave i en anden.
Forældre-barn-forhold: Eventyret kaster lys over det komplekse forhold mellem forældre og børn, hvor forældrenes forventninger ikke altid harmonerer med barnets unikke evner og interesser. Det illustrerer en far, der har faste forestillinger om, hvad der er værdifuldt, og en søn, der først må opdage sin egen vej.
Overtro og Tro på Det Overnaturlige: Der er en overnaturlig dimension i fortællingen, hvor dyr taler til den unge mand, og guddommelige tegn afgør skæbner. Dette aspekt kan ses som en kritik eller en fejring af troen på skæbne og overnaturlige kræfter i menneskelivet.
Personlig Forvandling: Historien kan også ses som en fortælling om personlig forvandling, hvor den unge mand vokser fra at være en ung mand, der anses for at være uduelig til at blive en respekteret pave. Hans rejse kan forstås som en metafor for selvopdagelse og personlig udvikling.
Brødrene Grims eventyr er ofte åbne for forskellige fortolkninger og betragtninger, og deres værker indeholder ofte flere lag af mening, der udfordrer læserens forståelse af moral og værdier.
„De tre sprog“ er et eventyr fra Brødrene Grimms samling, hvor temaer som kommunikation, forståelse og belønningen for mod og vedholdende tro på sig selv bliver udforsket.
Karakterbeskrivelse og motiver: Den unge greve beskrives som „dum“ eller uvidende, hvilket indikerer en mangel på traditionelle akademiske kvaliteter. Hans far har et kort temperament og er skuffet over sin søns mangel på fremgang. Trods dette viser drengen en unik evne til at lære sprog, som anses for at være ubrugeligt af omverdenen. Denne evne bliver dog central for hans succes.
Drengen lærer tre „sproglige“ evner: at forstå hundenes, fuglenes og frøernes sprog. Disse evner symboliserer en dybere forbindelse med naturen og en forståelse, der går ud over det almindelige menneskelige samfunds opfattelse. Det antyder også en form for tilbagevenden til det enkle og naturlige over det komplekse og kunstige.
Forholdet mellem mennesket og naturen: Eventyret viser, hvordan den unge greve, gennem sine evner, skaber en symbiotisk forbindelse med naturen. Hundene, fugle og frøer hjælper ham ved kritiske punkter i historien og giver indsigt eller praktisk hjælp, hvilket indikerer en form for harmoni mellem menneske og natur, når man kan forstå og respektere den.
Symbolik og temaer: Hver sprogkundskab repræsenterer et skridt i grevens indsigtsrejse. Forståelsen af hundene hjælper ham med at løse et lokalt problem og vinde anerkendelse. Fuglenes sprog fører til en uventet religiøs betydning og autoritet. Frøernes sprog bekræfter hans dybere forståelse af skæbnen og fremtidige begivenheder. Duerne repræsenterer guddommelig vejledning og godkendelse ved hans valg som pave, og cementerer idéen om, at hans evner er en form for højere indsigt.
Udvikling og forvandling: Den unge greves rejse er både fysisk og spirituel. Fra at være opfattet som ubrugelig, til at blive en central figur i både en lokal og religiøs kontekst, viser eventyret en klassisk udviklingsrejse fra naivitet og inkompetence til oplysning og heltemod.
Moralsk budskab: Eventyret lægger vægt på, at alle færdigheder, selv dem der synes obskure eller gamle, har potentiale til at bruges på uventede måder. Evnen til at forstå og kommunikere kan føre til store resultater og anerkendelse. Respekt for og forbindelse med naturen, samt en åbenhed mod ukonventionelle evner, belønnes i form af succes og høj status, hvilket kan være en kritik af et snævert syn på viden og intelligens.
„De tre sprog“ viser Brødrene Grimms evne til at kombinere elementer af mystik, moral og naturens kraft indenfor en fortælling, der reflekterer deres fascination af folklore og uddannelse.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 33 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 671 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 76.2 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7 |
Gunning Fog Indeks | 9 |
Coleman–Liau Indeks | 7.5 |
SMOG Indeks | 8.6 |
Automated Readability Indeks | 6.1 |
Antal tegn | 3.939 |
Antal bogstaver | 3.007 |
Antal sætninger | 43 |
Antal ord | 759 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,65 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 90 |
Procentdel af lange ord | 11.9% |
Antal Stavelser | 1.011 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,33 |
Ord med tre stavelser | 37 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 4.9% |