Læsetid for børn: 5 min
I
Der var engang en lille pige. Hver eftermiddag gav hendes mor hende en lille skål med mælk og tvebakker og så satte hun sig ud i gården. Når hun begyndte at spise, kom en skrubtudse kravlende ud af en revne i muren, stak hovedet ned i mælken og spiste med. Barnet morede sig derover, og når skrubtudsen ikke kom straks, når hun havde sat sig derude med sin lille skål, råbte hun:
„Skynd dig, lille tudse, kom du lidt
mælk og brød skal have, du er
sulten vist, og tom er din lille
mave.“
Så kom tudsen løbende og tog for sig af retterne. Til tak bragte den barnet mange smukke ting fra sit skatkammer, skinnende stene, perler og legetøj af guld. Den drak imidlertid kun mælken og lod tvebakkerne ligge. En dag tog pigen sin ske, gav den lille et tjat på hovedet og sagde: „Du skal også spise tvebakker.“ Moderen, som stod ude i køkkenet hørte, at barnet snakkede med nogen, og da hun så, at det slog en skrubtudse med sin ske, løb hun derud og slog det skikkelige dyr ihjel med et stykke brænde.
Fra nu af blev barnet helt anderledes. Så længe tudsen spiste sammen med det, voksede det sig stor og stærk, men nu mistede det sine røde kinder og blev mager. Kort efter begyndte uglen at skrige om natten, rødkælken samlede grene og blade til en krans, og det varede ikke længe, før barnet døde.
II
En lille pige, som hverken havde far eller mor, sad en dag ved byens mur og spandt. Da kom en skrubtudse kravlende ud af en revne i muren, og i en fart bredte hun sit blå silketørklæde ud ved siden af sig. Sådan et holder tudserne så meget af at gå på. Da skrubtudsen så det, vendte den om og kom tilbage med en lille guldkrone, som den lagde på tørklædet, og så kravlede den bort igen. Pigen tog kronen, den lyste og skinnede og var af det fineste, spundne guld. Kort tid efter kom tudsen igen, men da den ikke så kronen, kravlede den hen til væggen og slog i sin sorg hovedet imod den, så længe den havde kræfter til det, og til sidst faldt den død om. Hvis den lille pige havde ladet kronen ligge, havde skrubtudsen nok bragt hende flere smukke ting fra sin hule.
III
„Huhu,“ råber tudsen. „Kom herud,“ siger barnet, og når tudsen kommer spørger det efter sin lille søster: „Har du ikke set lille rødstrømpe?“ – „Nej,“ svarer tudsen, „har du ikke, huhu, huhu, huhu.“

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Eventyr om skrubtudsen“ er en sammensætning af korte fortællinger fra Brødrene Grimm, hvor en skrubtudse spiller en central rolle. Eventyret består af tre forskellige segmenter, der hver især viser en unik interaktion mellem en skrubtudse og et barn.
I den første del er der en lille pige, som dagligt deler sin mælk med en skrubtudse. Denne gestus resulterer i, at tudsen bringer smukke gaver til pigen. Desværre ender historien tragisk, da pigens mor dræber tudsen, hvilket fører til pigens nedgang og død. Denne fortælling udforsker temaerne venlighedens belønning og tabet, der følger af grusomme handlinger.
Den anden fortælling handler om en forældreløs pige, der deler sit silketørklæde med en skrubtudse. I taknemmelighed bringer skrubtudsen en guldkrone, men ender tragisk ved sin egen død, fordi pigen tager kronen. Historien fremhæver temaer omkring grådighed og konsekvenserne af at tage uden at give tilbage.
Den tredje del er en kort udveksling mellem et barn og en skrubtudse, hvor barnet spørger efter „lille rødstrømpe“. Det er en mere gådefuld fortælling, der antyder kommunikation og savn i et magisk univers.
Samlet set blander disse fortællinger elementer af magi, moral og konsekvens, som ofte ses i brødrene Grimms værker. De giver et indblik i forholdet mellem mennesker og det overnaturlige, mens de samtidigt advarer mod at undervurdere værdien af venlighed og værdsættelsen af det, man har.
Eventyret, du har delt, er en interessant og fantasifuld fortælling fra Brødrene Grimm, der som mange af deres andre historier, indeholder magiske elementer og moralske temaer.
Fortolkning I: I denne version af eventyret udvikler en lille pige et særligt forhold til en skrubtudse. Tudsen synes at være en slags skytsånd eller beskytter for barnet, da det bringer hende skatte og tilsyneladende bidrager til hendes sundhed og velvære. Den brutale handling, hvor moderen dræber tudsen, resulterer i barnets forfald og efterfølgende død. Dette kan ses som en advarsel om de konsekvenser, der kan opstå, når man afbryder et symbiotisk eller gavnligt forhold, samt en kommentar til at respektere og opfatte skønheden i de skikkelser, der på overfladen kan synes ubetydelige eller frastødende.
Fortolkning II: Her møder vi en forældreløs pige, der også stifter bekendtskab med en skrubtudse. I modsætning til den første fortælling, er der ingen dialog mellem pigen og tudsen; deres kommunikation sker gennem handlinger. Tudsen tilbyder en guldkrone som tak for pigens betænksomhed, men da pigen beholder kronen, ender tudsen med at tage sit liv. Denne del af eventyret kan fortolkes som en advarsel mod grådighed og et budskab om vigtigheden af gavmildhed. Ved at tage kronen holder pigen ikke sit løfte om gensidighed, hvilket i sidste ende fører til tabet af den potentielle rigdom og magi, som tudsen kunne have bragt.
Fortolkning III: Den tredje del er kort og gådefuld, og præsenterer en dialog mellem et barn og en tudse, der søger efter en „lille rødstrømpe“. Her er fokus mere på samtalen og spørgsmålet end på en handling eller et resultat. Det er åbent for fortolkning, hvad „lille rødstrømpe“ repræsenterer; det kunne være en metafor for noget mistet eller en person i nød. Det uafklarede element her kan symbolisere menneskets søgen efter noget, der måske er undvundet eller tabt.
Samlet set: , fremhæver disse eventyr temaer som venskab, tab, grådighed, og de utilsigtede konsekvenser af handlinger. De viser forskellige aspekter af interaktionen mellem mennesker og natur, hvor respekten for alle skabninger, selv dem der ofte er frygtet eller undervurderet som skrubtudser, kan føre til både belønning og tab, afhængigt af hvordan man vælger at optræde.
Eventyret „Eventyr om skrubtudsen“ af Brødrene Grimm kan analyseres sprogligt for at afdække nogle af de centrale temaer, stilistiske virkemidler og karakteristika, der præger fortællingen.
Temaer
Uskyld og straf: Eventyret formidler en følelse af uskyld gennem de små piger, men viser også en form for straf, der rammer uretfærdigt eller utilsigtet. For eksempel bliver pigen syg efter at tudsen bliver dræbt.
Magisk belønning og test af karakter: Skrubtudserne virker som magiske væsener, der belønner eller tester pigernes handlinger. Belønningen af guld og smukke ting er betinget af, hvordan pigerne handler overfor tudserne.
Tab og sorg: Der er en underliggende tone af tab, især i fortællingen, når barnet dør, og tudsen dør af sorg i det andet fragment. Der opstår en konsekvens for de handlinger, pigerne eller deres omgivelser udøver.
Stilistiske virkemidler
Gentagelse: Der er en gentagelse i strukturen, hvor en pige interagerer med en skrubtudse. Dette gentagne mønster understreger de forskellige udfald af handlinger og valg.
Dialog: Dialogen mellem pigen og skrubtudsen, samt pigens mor, hjælper med at udvikle karakterernes forhold og afsløre deres indre tilstande. Den simple og direkte dialog tjener til at forstærke uskylden og det barnlige perspektiv.
Personifikation: Skrubtudsen tillægges menneskelige egenskaber – den spiser med, vælger ikke at spise tvebakker, og kan bringe gaver – hvilket gør den til en central karakter, som skaber forbindelse til det magiske og eventyrlige.
Karakteristik
Den lille pige: Fremstilles som uskyldig og godhjertet, men hendes interaktioner med skrubtudserne viser også, at disse figurer også kan fejle eller misforstå situationer.
Skrubtudsen: Representerer det magiske og uforklarlige i eventyret. Den er både en hjælper, der bringer gaver, og en tragisk figur, der oplever sorg og død.
Struktur:
Eventyret er opdelt i tre korte segmenter, hver med et focus på interaktionen mellem en pige og en skrubtudse. Hver sektion fungerer næsten som en selvstændig fabel med en moralsk eller poetisk pointe.
Sprogligt set er eventyret enkelt og præget af en typisk eventyrstil med fokus på det narrative frem for detaljerede beskrivelser. Dette gør det tilgængeligt og bevarer en vis tidløshed, der er karakteristisk for Brødrene Grimms fortællinger.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 105 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 285 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, FI, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.4 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.7 |
Gunning Fog Indeks | 9.8 |
Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
SMOG Indeks | 9.7 |
Automated Readability Indeks | 6.7 |
Antal tegn | 2.290 |
Antal bogstaver | 1.771 |
Antal sætninger | 25 |
Antal ord | 426 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,04 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 51 |
Procentdel af lange ord | 12% |
Antal Stavelser | 600 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,41 |
Ord med tre stavelser | 32 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 7.5% |