Læsetid for børn: 5 min
Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springer mellem hverandre, og de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre og dog er de glade og fornøjede, på deres måde.
Nu var der engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable, for det hed han. Han ville altid have det bedste ud af enhver ting og når det slet ikke ville gå, så tog han det med trolddom.
Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en vanddråbe, der var taget ude af en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd af hverandre.
„Ja, men det er jo afskyeligt!“ sagde gamle Krible-Krable, „kan man ikke få dem til at leve i fred og ro, og hver at passe sit!“ og han tænkte og tænkte, men det ville ikke gå, og så måtte han trolde. „Jeg må give dem kulør, at de kan blive tydeligere!“ sagde han, og så hældte han ligesom en lille dråbe rød vin i vanddråben, men det var hekseblod, den allerfineste slags til to skilling; og så blev alle de underlige dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by af nøgne vildmænd.
„Hvad har du der?“ spurgte en anden gammel trold, som ikke havde navn, og det var det fine ved ham.
„Ja kan du gætte hvad det er,“ sagde Krible-Krable, „så skal jeg forære dig det; men det er ikke let at finde ud, når man ikke ved det!“
Og trolden, som intet navn havde, så igennem forstørrelsesglasset. Det så virkelig ud, som en hel by, hvor alle mennesker løb om uden klæder! det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at se hvor den ene puffede og stødte den anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulle øverst og hvad der var øverst skulle nederst! „se! se! hans ben er længere end mit! baf! væk med det! der er én som har en lille knop bag øret, en lille uskyldig knop, men den piner ham, og så skal den pine mere!“ og de hakkede i den, og de trak i ham og de åd ham for den lille knops skyld. Der sad én så stille, som en lille jomfru og ønskede alene fred og rolighed, men så skulle jomfruen frem, og de trak i hende og de sled i hende og de åd hende!
„Det er overordenligt morsomt!“ sagde trolden.
„Ja men hvad tror du det er?“ spurgte Krible-Krable. „Kan du finde det ud?“
„Det er da godt at se!“ sagde den anden, „det er jo København eller en anden stor by, de ligner jo alle sammen hinanden. En stor by er det!“
„Det er grøftevand!“ sagde Krible-Krable.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Vanddråben“ er et eventyr skrevet af den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen. Historien drejer sig om en mand ved navn Krible-Krable, som ved hjælp af et forstørrelsesglas undersøger en dråbe vand fra en grøft. Gennem dette forstørrelsesglas bliver det synligt, hvordan et mylder af små organismer interagerer på en kaotisk og til tider voldsom måde. Andersen bruger dette mikrokosmos til at illustrere en metafor for menneskelig adfærd i bysamfund, hvor individer konkurrerer og konflikter opstår. Fortællingen kritiserer den til tider brutale natur af menneskelige interaktioner og deres mangel på harmoni. Det humoristiske og satiriske element ved, at troldene fejltolker det de ser som en menneskelig by, fremhæver denne parallel og inviterer læserne til refleksion over samfundets natur. Eventyret formår at åbne for overvejelser omkring fredelig sameksistens, ligesom mange af Andersens værker typisk indeholder moralske eller filosofiske temaer.
Eventyret „Vanddråben“ af Hans Christian Andersen er en fascinerende historie, der bruger et mikroskopisk perspektiv som en metafor for at forstå menneskelig adfærd og samfundsdynamikker. I fortællingen benytter Andersen en enkelt vanddråbe set gennem et forstørrelsesglas for at afsløre en travl, kaotisk verden af mikroskopiske skabninger, der spejler den menneskelige verden.
Samfundskritik: Historien kan ses som en kritik af menneskers opførsel i samfundet. De små væsner i vanddråben kæmper, puffer, bidder og slider i hinanden i deres konstante kamp for overlevelse. Dette kan tolkes som en kommentar til den konkurrenceprægede natur, vi ofte ser i bysamfund, hvor folk også tramper på hinanden for at komme fremad.
Perspektiv og Forståelse: Eventyret understreger vigtigheden af perspektiv og forståelse. Krible-Krable bruger forstørrelsesglasset til at se en hel verden, som ellers er usynlig for det blotte øje. Dette kan symbolisere, hvordan vi ofte overser de små, men betydningsfulde detaljer i livet, eller hvordan vores forståelse af verden kan ændres, afhængigt af hvordan vi vælger at se den.
Naturens Skønhed og Gru: Andersen viser også naturens både skønhed og grusomhed. Vanddråbens mikroskopiske univers er fascinerende, men også skræmmende i sin voldsomhed. Dette spejler ofte realiteten af den naturlige verden, som kan være både betagende og brutal på én gang.
Afbildning af Magi og Trolddom: Brugen af trolddom og magi i historien, som når Krible-Krable bruger „hekseblod“ til at farve væsnerne, indikerer det magiske eller overnaturlige element, der ofte findes i Andersens eventyr. Det påpeger også menneskets trang til at ændre eller manipulere det naturlige for bedre at forstå eller kontrollere det.
Menneskets Forfængelighed og Fejlfortolkning: Trolden uden navn, der ser dette kaos og tænker, at det er en storby, peger på menneskets tendens til fejlagtigt at fortolke eller forenkle komplekse systemer baseret på egne vaner og erfaringer. Det viser også, hvordan vi ofte projicerer vores egen verdensbillede på ting, vi ikke forstår.
Eventyret „Vanddråben“ bruger en simpel observation gennem et forstørrelsesglas som en måde at få læseren til at reflektere over større spørgsmål om menneskelig adfærd, forståelse og samfundsdynamik. Fortællingen minder os om, at verden, uanset hvor mikroskopisk eller makroskopisk, består af komplekse systemer, der nogle gange spejler hinanden.
En sproglig analyse af H. C. Andersens eventyr „Vanddråben“ kunne fokusere på flere centrale elementer, herunder sprogbrug, tematisk indhold, og fortælleteknik.
Her er nogle nøglepunkter i analysen
Brug af Besjæling og Personifikation: Andersen benytter ofte besjæling og personifikation for at bringe liv til både natur og objekter, som det ses med de små skabninger i vanddråben, som fremstår som levende byboere med menneskelige træk og adfærd.
Kontrast og Symbolik: Kontrasten mellem den mikroskopiske skala (vanddråben) og den storslåede skala (en hel by) fremhæves gennem beskrivelserne. Denne kontrast bruges til at symbolisere større sociale dynamikker, måske med en kritisk undertone om bylivets konflikter.
Tematik
Samfundskritik: Eventyret rummer et element af samfundskritik ved at skildre de små dyrs kaotiske og aggressive interaktioner som en miniatureversion af bydynamik. Dette kan ses som en allegori for menneskelig konflikt og strid i samfundet.
Menneskelig Natur: De beskrevne scener af kaos og konkurrence blandt de små skabninger i vanddråben kan tolkes som en kommentar på menneskets natur, hvor konkurrencemomentet og egoismen dominerer, selv på det mindste plan.
Det Magiske og Det Videnskabelige: Fortællingen kombinerer elementer af magi (trolddom) med videnskabelig undersøgelse (forstørrelsesglasset), hvilket skaber en blanding af det eventyrlige og det realistiske. Dette understreger menneskets nysgerrighed og ønske om at forstå verden, samtidig med en erkendelse af, at visse ting gåder trods al erkendelse.
Fortælleteknik
Brugen af Dialog: Dialogen mellem Krible-Krable og den navnløse trold udfolder historiens centrale pointe og fungerer som en måde at spejle læserens reaktioner. Troldens gætteri og Krible-Krables afsløring af sandheden fremhæver essensen i den misforståelse eller fejltagelse, mange kan gøre, når det gælder komplekse systemer.
Ironi og Humor: Der er en subtil humor i troldens konklusion, at scenen i vanddråben er en stor by som København, hvilket kan tolkes som en ironisk kommentar på byernes lighed i adfærd med mikrokosmoset i en vanddråbe.
Struktur
Kompakt Narrativ: Trods sin korte længde, pakkes eventyret med kompleks forståelse af både menneskelig og samfundsmæssig adfærd. Der er en tydelig progression fra observation til konklusion, som effektivt rammer fortællingens morale.
I sin helhed er “Vanddråben” et tankevækkende stykke, der gennem sit rige symbolsprog og brug af allegori kommenterer på både mikro- og makrokosmos, og stiller spørgsmål ved menneskets plads i verden.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, IT |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 27 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 76.6 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.1 |
| Gunning Fog Indeks | 8.3 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 8.8 |
| Automated Readability Indeks | 4.3 |
| Antal tegn | 2.796 |
| Antal bogstaver | 2.130 |
| Antal sætninger | 38 |
| Antal ord | 540 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 14,21 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 69 |
| Procentdel af lange ord | 12.8% |
| Antal Stavelser | 739 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
| Ord med tre stavelser | 36 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.7% |
