Læsetid for børn: 7 min
Der var en gang en spillemand, som gik ganske alene gennem en stor skov. Han gik i sine egne tanker, men til sidst begyndte han at kede sig og tænkte: „Tiden falder mig alligevel lidt lang nu. Jeg vil se, om jeg ikke kan få fat på en kammerat.“ Han tog så sin violin og begyndte at spille, så det klang gennem skoven. Lidt efter kom en ulv travende gennem krattet. „Den har jeg rigtignok ikke længtes efter,“ tænkte spillemanden, da han så den, men ulven sagde: „Hvor du dog spiller dejligt, spillemand, den kunst ville jeg rigtignok gerne lære.“ – „Det er nemt nok,“ svarede spillemanden, „men så må du gøre alt, hvad jeg siger.“ – „Jeg vil adlyde dig som en lærling sin mester,“ svarede ulven. Spillemanden sagde så, at den skulle følge med ham, og da de havde gået en lille tid, kom de til en gammel eg, der var hul og helt revnet. „Hvis du vil lære at spille, skal du lægge dine poter i denne revne,“ sagde spillemanden. Ulven gjorde det, men spillemanden tog hurtig en stor sten og klemte træet så fast sammen, at ulven ikke kunne slippe løs.

„Vent der, til jeg kommer tilbage,“ sagde han, og gik sin vej.
Nogen tid efter tænkte han igen: „Det keder mig at gå her alene. Jeg vil se at få fat på en kammerat,“ og han begyndte igen at spille på sin violin. Et øjeblik efter så han en ræv komme luskende mellem træerne. „Åh, det er en ræv,“ tænkte han, „den har jeg rigtignok ikke længtes efter.“ Den kom nu hen til ham og sagde: „Hvor du spiller kønt. Bare jeg kunne lære det.“ – „Det er nemt nok,“ svarede spillemanden, „du skal bare gøre alt, hvad jeg siger.“ – „Jeg vil adlyde dig som lærlingen sin mester,“ svarede ræven. „Kom så med,“ sagde spillemanden, og da de havde gået lidt, kom de til en sti med højt krat på begge sider. „Giv mig så din venstre pote, hvis du vil lære noget,“ sagde spillemanden. Ræven gjorde det, og han bandt den nu fast til en gren på den ene side af vejen. „Giv mig så den højre,“ sagde han, og bandt den fast på den anden side. Og da han havde bundet det rigtig stramt, gav han slip, grenene for op, og der hang ræven og dinglede. „Vent der, til jeg kommer igen,“ sagde han og gik videre.
Nogen tid efter tænkte han igen: „Det bliver alligevel lidt kedeligt at gå her alene. Jeg vil se at få fat på en kammerat.“ Han tog atter sin violin og gav sig til at spille, og et øjeblik efter kom en hare springende. „Det var rigtignok ikke den, jeg mente,“ tænkte han. „Hvor du dog spiller dejligt,“ sagde haren, „bare jeg kunne lære det.“ – „Det er såmænd let nok,“ svarede spillemanden, „du skal bare gøre alt, hvad jeg siger til dig.“ – „Jeg vil adlyde dig som en lærling sin mester,“ sagde haren. De gik nu videre til de kom til en åben plads, bevokset med popler. Spillemanden bandt et stykke sejlgarn om halsen på haren og bandt den anden ende fast til et træ. „Løb nu tyve gange rundt om træet,“ sagde spillemanden. Haren gjorde det, men blev sådan viklet ind i snoren, at den ikke kunne komme løs igen, og når den trak i den, skar den den i halsen. „Vent der, til jeg kommer tilbage,“ sagde spillemanden og gik videre.
Imidlertid havde ulven arbejdet så længe, at den havde kunnet trække poterne ud af revnen, og den styrtede nu rasende af sted efter spillemanden, for at kaste sig over ham og flå ham. Da ræven så den, begyndte den at skrige af alle kræfter: „Kom og hjælp mig, broder ulv, spillemanden har narret mig.“ Ulven trak træerne ned, bed snorene over og løste ræven, og de løb nu begge to af sted for at hævne sig på spillemanden. De kom også forbi haren og befriede den, og gik nu alle tre på jagt efter deres fjende.
Spillemanden havde imidlertid endnu en gang ladet violinens toner klinge, og nu havde han mere held med sig. Musikken var trængt hen til en fattig brændehugger, og enten han ville eller ej, måtte han holde op med arbejdet og kom nu gående med øksen under armen. „Der kommer den rigtige,“ tænkte spillemanden, „det er et menneske og ikke vilde dyr, jeg har kaldt på.“ Han spillede nu så dejligt, at den stakkels mand blev helt betaget, og hans bryst svulmede af glæde. Mens han stod der og lyttede kom ulven, ræven og haren farende, og han kunne nok se, at de havde ondt i sinde. Da løftede han sin blinkende økse og stillede sig foran spillemanden, som om han ville sige: „Den, der vil gøre ham fortræd, får med mig at bestille.“ Dyrene blev bange og løb ind i skoven igen. Men spillemanden spillede endnu længe for manden til tak, inden han drog videre.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Den underlige spillemand“ af Brødrene Grimm fortæller historien om en omvandrende spillemand, der søger selskab i den ensomme skov. Med hjælp fra sin violin tiltrækker han opmærksomheden fra flere dyr: en ulv, en ræv og en hare. Disse dyr ønsker alle at lære spillets kunst, men spillemanden narrer dem og fælder dem i fælder, inden han forlader dem.
Ulven bliver fanget i en revne i et træ, ræven bliver hængt op mellem to grene, og haren vikler sig ind i en snor, som spillemanden har bundet om et træ. Efterhånden som dyrene befrier sig, forenes de i jagten på at hævne sig på spillemanden.
Dog ender eventyret med, at spillemanden spiller så smukt, at en fattig brændehugger bliver tiltrukket af musikken. I modsætning til de vilde dyr, er brændehuggeren et menneske og derfor den rigtige slags selskab, som spillemanden længtes efter. Med sin økse beskytter brændehuggeren spillemanden mod dyrene, der står med ondt i sinde, og dyrene flygter bange ind i skoven.
Eventyret illustrerer en legende om list og bedrag, hvor spillemanden udnytter musikkens tiltrækningskraft først til narrestreger, men til sidst også til at sikre sig menneskeligt selskab og beskyttelse. I sidste ende hyldes musikkens magt, ikke kun til at underholde men også til at frembringe hjælp og venskab.
„Den underlige spillemand“ af Brødrene Grimm er et eventyr, der udforsker temaer som list, manipulation og musikkens magi. Historien handler om en ensom spillemand, der ønsker selskab på sin vandring gennem en skov. Hans violinspil tiltrækker forskellige dyr, som alle gerne vil lære hans musikalske kunnen. Spillemanden ser dog ikke dyrene som ønskværdige kammerater og narrer dem i stedet.
Her er nogle fortolkningsmuligheder for eventyret
Musikkens magt:
Musikken har en magisk kvalitet i historien. Ikke kun tiltrækker den dyr til spillemanden, men den har også kraften til at påvirke menneskelige følelser, som det ses med brændehuggeren til sidst. Musikken kan både skabe forbindelse og fungere som et værktøj til kontrol.
List og intelligens:
Spillemanden bruger sin snuhed til at overkomme de udfordringer, der opstår, når han møder skovens dyr. Han overgår dem ved at udnytte deres nysgerrighed og ønske om at lære musikkens kunst. Dette kan ses som en allegori for det kloge menneskes evne til at håndtere dyrets råstyrke med intelligens og list.
Naturens kræfter:
Eventyrets skov repræsenterer naturens vilde og uberegnelige karakter. Dyr er fristet af musikken, men også potentielt farlige, hvilket spillemanden er klar over. Hans interaktioner med dem reflekterer en balance mellem at tage fordel af naturen og at respektere dens farer.
Social interaktion:
Spillemandens søgen efter kammeratskab og hans efterfølgende afvisning af de dyr, der kommer til ham, kan ses som en kommentar til menneskets sociale natur og de valg, vi træffer omkring, hvem vi vil omgås med. Brændehuggerens ankomst tilbyder endelig det menneskelige selskab, spillemanden søgte.
Moral og konsekvens:
Dyrernes forsøg på hævn antyder også den risiko, der følger med manipulation og bedrag. Selvom spillemanden slipper afsted med sine narrestreger, står konsekvenserne klar. Hvis ikke for brændehuggerens hjælp, kunne det have gået anderledes.
Eventyret kombinerer overnaturlige elementer med livsrealistiske lektioner og efterlader plads til refleksion over de relationer og strategier, vi anvender i vores egen verden.
Eventyret „Den underlige spillemand“ af Brødrene Grimm indeholder flere interessante sproglige elementer og temaer.
Her er en analyse af nogle af dem:
Fortællestruktur og Temaer
Traditionel Eventyrstruktur: Eventyret følger den typiske struktur med en introduktion, hvor hovedpersonen (spillemanden) præsenteres, en række udfordringer (møderne med dyrene), og en løsning eller afslutning (mødet med brændehuggeren, der beskytter ham).
Temaer: Eventyret fokuserer på temaer som ensomhed, bedrag og kammeratskab. Spillemanden søger én, der kan bryde hans ensomhed, men ender med at narre dyrene, som ønsker at lære hans kunst. Temaet om bedrag er fremtrædende, da spillemanden ikke har intentioner om at lære dyrene at spille, men snarere ønsker at slippe af med dem.
Kontrasten mellem Kultur og Natur: Spillemanden repræsenterer kultur (musik og menneskelig intelligens), mens dyrene repræsenterer natur (instinkt og vildskab). Denne kontrast kommer tydeligt frem, når spillemanden snedigt overvinder dyrene med sin menneskelige kløgt.
Sprog og Stilistik
Direkte Tale: Der er meget brug af direkte tale, hvilket skaber en levende og dynamisk dialog mellem spillemanden og dyrene. Dette trækker læseren tættere på begivenhederne.
Repetitiv Struktur: Historien bruger en repetitiv struktur med lignende situationer, hvor spillemanden møder forskellige dyr. Denne gentagelse understøtter temaet om bedrag og kompositionen skaber genkendelige mønstre, der er typiske i eventyr.
Besjæling og Personifikation: Dyrene i fortællingen er personificerede, idet de taler og udtrykker menneskelige ønsker som at lære at spille violin. Besjælingen gør dyrene til aktive deltagere i eventyret snarere end blot baggrundselementer.
Symbolik: Instrumentet, violinen, kan ses som et symbol på kultur, kontrol og magt, da det er gennem musikken, at spillemanden tiltrækker og narre dyrene. Det er også symbolet på hans ensomhed og længsel efter social interaktion.
Kontrast: Der er en kontrast mellem spillemandens venlige udseende og hans snedige handlinger. Han udnytter dyrenes tillid til at slippe af med dem, hvilket giver fortællingen en subtil, ironisk tone.
Morale og Fortolkning
Eventyrets morale kan tolkes som en advarsel mod naiv tillid og en påmindelse om, at ikke alle, der virker venlige, har gode intentioner. Det kan også ses som en kommentar til menneskets overlegenhed overfor naturen – både i godt og ondt.
Ved at analysere sproget og strukturen kan man få en dybere forståelse af de idéer og budskaber, Brødrene Grimm ønskede at formidle gennem deres eventyr.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 8 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 151 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, KO, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 69.9 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.6 |
Gunning Fog Indeks | 9.3 |
Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
SMOG Indeks | 9.3 |
Automated Readability Indeks | 6.4 |
Antal tegn | 4.471 |
Antal bogstaver | 3.422 |
Antal sætninger | 50 |
Antal ord | 823 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,46 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 103 |
Procentdel af lange ord | 12.5% |
Antal Stavelser | 1.170 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,42 |
Ord med tre stavelser | 56 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 6.8% |