Læsetid for børn: 8 min
Der lå engang et gammelt slot ude i en stor mørk skov, hvor der boede en gammel kone ganske alene, og hun var en rigtig heks. Om dagen forvandlede hun sig til en kat eller en natugle, og om aftenen blev hun igen til et menneske. Hun lokkede fugle og dyr til sig og slagtede og stegte dem.

Når nogen kom så nær til slottet, at der kun var hundrede skridts afstand, måtte han blive stående, uden at kunne røre sig, lige til hun gav ham fri. Når en ren jomfru kom indenfor tryllekredsen blev hun forvandlet til en fugl, og heksen satte hende ned i en kurv og bar hende ind i et værelse i slottet. Hun havde ikke mindre end syv tusind kurve med sådanne fugle.

Nu var der en pige, som hed Jorinde og var smukkere end alle andre piger, og hun havde forlovet sig med en smuk, ung mand, der hed Joringel. De var så glade og lykkelige, for de var lige blevet forlovet, og en dag gik de ud i skoven for rigtig at tale sammen. „Pas på, at du ikke kommer for nær til slottet,“ sagde Joringel. Det var en dejlig aften. Solens stråler faldt klart gennem det tætte løv og turtelduerne sad oppe i træerne og sang deres sørgelige viser. Jorinde var tung om hjertet og satte sig ned i det lyse solskin og græd, og Joringel var også underlig sørgmodig. De var så bange, som om de skulle dø, og da de så sig om, vidste de slet ikke, hvor de var, og kunne ikke finde vej hjem.

Solen var endnu ikke sunket helt bag bjergene, og da Joringel så gennem krattet, fik han øje på det gamle slot lige i nærheden og blev dødsensangst. Men Jorinde gav sig til at synge:
„Min lille fugl, med ringen rød,
du synger så bedrøvet,
du spår den stakkels dues død,
du synger så – kvivit, kvivit, kvivit –
så synger du bag løvet.“
Og da Joringel så sig om efter Jorinde var hun forvandlet til en nattergal og sang: „Kvivit, kvivit.“ En natugle fløj tre gange rundt om hende og sagde tre gange: „Hututu, hututu, hututu.“ Joringel kunne ikke røre sig af pletten men stod stiv som en støtte og kunne hverken græde eller tale. Nu sank solen helt, uglen fløj ind i en busk, og straks efter kom en gul, mager, gammel kone med røde øjne og en spids næse, som hang helt ned på hagen. Hun mumlede noget, fangede nattergalen og tog den med sig. Joringel stod der og kunne ikke sige noget og ikke røre sig af stedet, og nattergalen var borte. Langt om længe kom konen tilbage og sagde med hæs stemme: „Hil dig, Zakiel.

Når månen skinner i buret, er det tid. Løs ham da.“
Så blev Joringel fri. Han faldt på knæ og bad, om hun ville give ham Jorinde tilbage. Men heksen svarede, at han fik hende aldrig mere at se, og gik sin vej, det hjalp ikke, hvor meget han græd og klagede. „Hvad skal der blive af mig,“ jamrede han og gik langsomt ud af skoven og kom noget efter til en fremmed landsby, hvor han levede i lang tid som fårehyrde.
Ofte gik han ind i skoven, rundt om slottet, men vogtede sig vel for at komme for nær. En nat drømte han, at han fandt en blodrød blomst, og midt i den sad der en dejlig stor perle. Han plukkede blomsten og gik ind i slottet, og alt, hvad han rørte ved med den, blev løst af trolddommen og han fik også Jorinde tilbage. Da han vågnede næste morgen begyndte han at søge på bjerge og i dale for at finde en sådan blomst. Han søgte og søgte, og den niende dag fandt han en blodrød blomst, og i midten af den lå der en dugdråbe så stor som den skønneste perle. Han plukkede den og gik dag og nat, til han kom til slottet. Han gik løs på det uden at blive forstenet. Hans hjerte bankede højt af glæde, og da han rørte ved porten med blomsten, sprang den op. Han gik ind i gården og stod stille og lyttede, lige til han kunne høre, hvor alle fuglene sad. Da han kom ind i salen sad heksen der og fodrede fuglene i de syvtusind kurve. Da hun så Joringel blev hun vred og spyede gift og galde imod ham, men hun måtte hele tiden holde sig to skridt fra ham. Han brød sig slet ikke om hende, men gik hen og så på alle de mange kurve og vidste ikke, hvordan han skulle kende sin elskede igen.

Da lagde han pludselig mærke til, at heksen i al hemmelighed tog en af kurvene og ville liste sig ud ad døren. Hurtig sprang han efter hende og berørte både kurven og hende med blomsten. Nu var hendes magt brudt og Jorinde stod for ham, ligeså smuk som altid. Han forvandlede nu alle de andre fugle til jomfruer, tog Jorinde i hånden og gik hjem, og de levede længe lykkeligt sammen.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Jorinde og Joringel“ er et klassisk eventyr indsamlet af Brødrene Grimm, som indeholder mange af de typiske elementer fra Grimms eventyr: magi, forvandlinger, og kampen mellem godt og ondt. Historien foregår i en mystisk og faretruende skov, hvor en gammel heks bor i et forladt slot. Heksen har magten til at forvandle unge jomfruer til fugle, som hun holder fanget i syvtusind kurve.
Eventyret handler om det unge par Jorinde og Joringel, der trods deres kærlighed og lykke uforvarende kommer for nær heksens slot. Jorinde bliver forvandlet til en nattergal, mens Joringel står lammet af heksens fortryllelse. Selv efter at heksen frigiver Joringel, nægter hun ham muligheden for at få Jorinde tilbage. Denne situation driver Joringel til desperat søgen efter en måde at bryde fortryllelsen.
Hans drøm om en blodrød blomst med en perle indeni viser sig at være nøglen til at ophæve heksens fortryllelse. Da han endelig finder blomsten, formår han at befri Jorinde og de andre jomfruer, og dermed bryde heksens magt.
Historien slutter lykkeligt, med at Jorinde og Joringel bliver genforenet og lever lykkeligt sammen. Eventyret er en smuk fortælling om mod, kærlighedens kraft, og triumfen over det onde gennem både håb og vedholdenhed.
Eventyret „Jorinde og Joringel“ af Brødrene Grimm er både mystisk og romantisk, og det tilbyder en rig mulighed for forskellige fortolkninger.
Her er nogle mulige læsninger af eventyret
Kærlighedens triumf: En af de mest oplagte fortolkninger er kærlighedens evne til at overvinde forhindringer. Joringels vedholdenhed og kærlighed til Jorinde driver ham til at finde den magiske blomst og bryde heksens magi. Deres genforening understreger, at ægte kærlighed kan besejre selv den stærkeste trolddom.
Ungdommens uskyld og farer: Eventyret viser også, hvordan ungdommelig uskyld og nysgerrighed kan føre til fare. Jorinde og Joringel, i deres ubekymrede glæde over forlovelsen, kommer for tæt på heksens slot og betaler prisen. Det tjener som en advarsel til at respektere grænser og være bevidst om de farer, der lurer.
Forvandling og identitet: Heksens evne til at forvandle mennesker til fugle og sig selv til dyr kan ses som en kommentar til identitet og forandring. Forvandlingen af Jorinde symboliserer ofte tabet af identitet og frihed, men også potentialet for at genvinde det gennem kærlighed og mod.
Ondskab og magt: Heksen repræsenterer de destruktive kræfter, der kan kontrollere og fastholde os. Hendes magt baserer sig på frygt og forbandelser, men Joringels modstand viser, at ondsindet magt kan udfordres og overvindes.
Symbolik i naturen: Naturen spiller en central rolle i eventyret, fra den fortryllede skov til den blodrøde blomst med perlen. Blomsten kan tolkes som symbol på håb og frelse, et naturens mirakel, der i sidste ende modstår det unaturlige onde, som heksen repræsenterer.
Personlig vækst og modning: Joringels rejse er både fysisk og spirituel. I starten er han magtesløs, men gennem hans søgen og vedholdenhed vokser han som person og overvinder den onde heks. Denne rejse kan ses som et symbol på personlig udvikling og overvindelse af modgang.
Disse fortolkninger viser, at „Jorinde og Joringel“ er mere end en simpel historie; det er et komplekst eventyr med flere lag af mening, der appellerer til både følelse og tanke.
Analyse af „Jorinde og Joringel“ fra Brødrene Grimm indledes med en sproglig og tematisk gennemgang. Eventyret rummer mange typiske elementer fra Grimm-brødrenes historier og kan analyseres ud fra flere vinkler.
Enkelt og traditionelt sprog: Historien benytter sig af et klart og enkelt sprog, som er kendetegnende for mange af Grimm-brødrenes eventyr. Dette gør den tilgængelig for en bred målgruppe, herunder børn.
Symbolik og metaforer: Der er stærk brug af symbolik, særligt med figuren af blomsten, der er central for løsning af konflikten. Blodrød farve på blomsten kan symbolisere kærlighed og offer, mens perlen repræsenterer noget kostbart og smukt – måske kærlighedens essens.
Repetition og trylleord: Gentagelser er brugt til at understøtte historiens magiske univers, fx med ordene „kvivit, kvivit,“ der understøtter forvandlingen, og uglen der siger „Hututu. “
Narrative Strukturer
Klassisk eventyrstruktur: Historien følger en klassisk eventyrskabelon med en begyndelse, et centrum peripeti og en lykkelig slutning. Vi har en klart defineret helt (Joringel) og skurk (heksen).
Dualitet: Der er et konstant spil mellem lys og mørke, frihed og fangenskab, hvilket understøttes af karaktererne (f. eks. heksen vs. Jorinde/Joringel).
Tematisk Analyse
Temaer
Kærlighed og Loyalitet: Det centrale tema er kærligheden mellem Jorinde og Joringel, der er stærk nok til at overvinde selv de mest magtfulde forbandelser.
Ondskab vs. godhed: Heksen repræsenterer ondskab og trolddom, mens Joringel og Jorinde repræsenterer godhed, uskyld og kærlighed.
Frihed og fangenskab: Heksens evne til at forvandle jomfruerne til fugle og holde dem fanget refererer til temaer om tabt frihed og længsel efter befrielse.
Karakterudvikling
Joringel: Gennemgår en udvikling fra at være en hjælpeløs, forstenet beundrer til en handlekraftig helt, der med mod og dedikation overvinder magien.
Jorinde: Beskrives primært gennem sin skønhed og offerrolle, men hendes transformation tilbage til menneske understreger genvinding af hendes egen identitet og frihed.
Symbolik
Blomsten: Symboliserer håb og forløsning, og dens beskrivelse som blodrød med en „skønneste perle“ i midten understreger dybden og værdien af kærlighed.
Slottet og skoven: Slottet fungerer som symbol på fare, fangenskab og ondskab, mens skoven både er et sted for vildfarelse og håb.
Denne analyse fremhæver, hvordan „Jorinde og Joringel“ er et rigt vævet tekst, der kombinerer sproglige træk og dybe temaer, for at fortælle en historie om kærlighedens styrke og evne til at overvinde ondskab. Eventyret anvender skabeloner og symboler, der er velkendte, men som altid får en ny nuance i Grimm-brødrenes behandling.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 69 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 405 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.3 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.5 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.9 |
Gunning Fog Indeks | 9.4 |
Coleman–Liau Indeks | 7.8 |
SMOG Indeks | 9.5 |
Automated Readability Indeks | 6.9 |
Antal tegn | 4.374 |
Antal bogstaver | 3.388 |
Antal sætninger | 45 |
Antal ord | 844 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,76 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 106 |
Procentdel af lange ord | 12.6% |
Antal Stavelser | 1.160 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,37 |
Ord med tre stavelser | 54 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 6.4% |