Læsetid for børn: 9 min
Opmærksomhed: Dette er en skræmmende historie.
Der var engang en kongesøn, som drog ud for at se sig om i verden. Den eneste, han havde taget med sig, var en tro tjener. En dag gik de ind i en stor skov, og da det blev aften, vidste de ikke, hvor de skulle sove om natten. Kongesønnen fik imidlertid øje på et lille hus i det fjerne, og da han kom nærmere, så han, at der stod en smuk ung pige udenfor. Han spurgte hende så, om han og hans tjener måtte bliver der om natten. „Det må I gerne,“ sagde pigen bedrøvet, “ men jeg råder jer fra det.“ – „Hvorfor det?“ spurgte han. Pigen sukkede. „Fordi min stedmor driver sine troldkunster derinde,“ sagde hun, „og hun er ikke venlig stemt mod fremmede.“ Prinsen kunne nok forstå, at det var en slem heks, de var kommet til, men han var ikke bange, og da han ikke havde lyst til at flakke længere rundt i den mørke skov, gik han ind i huset. Derinde sad en gammel kone i en lænestol ved ilden og så på dem med sine røde øjne. „Godaften,“ sagde hun, „sæt jer kun ned og hvil jer.“ Derpå gav hun sig til at blæse på ilden, der brændte under en lille gryde. Datteren gjorde tegn til de fremmede, at de ikke skulle spise eller drikke noget, for den gamle lavede trylledrikke. De gik så i seng og sov trygt til den lyse morgen. Da de havde gjort sig rede til at drage af sted, og prinsen allerede havde sat sig op på hesten, kom den gamle ud til dem og sagde: „Vent lidt, I må først drikke et afskedsbæger.“ Hun gik ind for at hente det, og imidlertid red prinsen af sted, så da hun kom ud, var der ikke andre tilbage end tjeneren, som stod og spændte sadlen fast på hesten. „Bring din herre det,“ sagde hun og rakte ham et glas, men i samme øjeblik gik det itu, og giften, der sprøjtede hen på hesten, var så stærk, at den øjeblikkelig faldt død om. Tjeneren skyndte sig efter sin herre og fortalte ham, hvad der var sket, men da han ikke ville miste sin sadel, løb han tilbage for at hente den. Da han kom hen til huset, sad der en ravn og hakkede i den døde hest. „Vi får måske ikke noget bedre i dag,“ tænkte tjeneren, dræbte ravnen og tog den med sig. De drog nu videre og gik hele dagen uden at komme ud af skoven. Sent om aftenen kom de til et værtshus og gik derind. Tjeneren gav værten ravnen, for at han skulle lave den til. Huset tilhørte imidlertid tolv røvere, og da de kom hjem og så de fremmede, ville de slå dem ihjel. Først ville de dog have noget at leve af, og de satte sig så til bords med værten og gav sig til at spise suppe og ravnekød. Men næppe havde de sunket den første mundfuld, før de faldt døde ned af bænken, for ravnen havde spist af det giftige hestekød. Der var nu ikke andre tilbage i huset end værtens datter, der ikke havde nogen del i røvernes onde gerninger. Hun viste kongesønnen alle de skatte, der fandtes i huset, men han lod hende beholde det altsammen og red videre med sin tjener.
De flakkede længe omkring, og engang kom de til en by, hvor der boede en meget smuk, og meget stolt kongedatter. Hun havde ladet bekendtgøre, at hun ville gifte sig med den, der kunne give hende en gåde, som hun ikke kunne gætte, men gættede hun den, måtte frieren miste sit hovede. Hun havde lov til at tænke sig om i tre dage, men hun var så klog, at hun altid løste gåden længe før. Mange havde allerede sat livet til på denne måde, men da kongesønnen så, hvor dejlig hun var, besluttede han at vove alt for at vinde hende. Han gik så op til hende og spurgte: „Hvad er det: en dræbte ingen og dræbte dog tolv.“ Hun grundede og grundede på, hvad det dog kunne være, men hun kunne ikke finde ud af det. Hun slog op i sine gådebøger, men der stod ikke nogen løsning. Den gåde gik over hendes forstand. Da hun ikke vidste, hvordan hun skulle klare sig, befalede hun sin pige at liste sig ind i kongesønnens soveværelse og høre, om han ikke talte i søvne. Men tjeneren havde lagt sig i sin herres seng, og da pigen kom ind, rev han hendes kappe af hende og jog hende ud. Næste nat sendte kongedatteren sin kammerjomfru derind for at prøve om hun ikke havde bedre held med sig, men tjeneren tog også hendes kappe og jog hende ud. Kongesønnen troede nu, at han ikke havde mere at frygte, og den næste nat lagde han sig selv i sin seng. Da kom kongedatteren ind med en tågegrå kappe på og satte sig ved siden af ham. Da hun troede han sov, begyndte hun at tale til ham og tænkte, han ville måske som så mange andre svare i søvne. „Hvad er det, en dræbte ingen,“ spurgte hun. „Det er en ravn, der spiste af en hest, som havde fået gift, og døde deraf,“ svarede han. „Og hvad er det: og dræbte dog tolv?“ spurgte hun igen. „Det er tolv røvere, der spiste ravnen og døde deraf,“ svarede han. Han havde imidlertid slet ikke sovet, og da hun ville liste sig bort igen, greb han fat i hendes kappe og beholdt den. Den næste morgen erklærede kongedatteren, at hun havde løst gåden, lod tolv dommere komme og fortalte dem, hvad opløsningen var. Men kongesønnen bad, om han måtte få lov til at tale og sagde: „Hun har listet sig ind til mig i nat og fået mig til at sige, hvad det var, ellers havde hun ikke kunnet vide det.“ Dommerne spurgte, om han kunne bevise det, og han lod da tjeneren bringe de tre kapper. Da dommerne så den grå, som prinsessen plejede at bære, sagde de: „Lad den brodere med guld og sølv, så skal den være kongedatterens brudekappe.“
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Eventyret „Gåden“ af Brødrene Grimm handler om en modig kongesøn, der rejser ud i verden med en trofast tjener. Under deres rejse støder de på en række udfordringer, herunder en onde heks, en gruppe røvere, og en stolt kongedatter, som udfordrer sine bejlere med en svær gåde. Hvis frieren ikke kan løse gåden, står han til at miste sit liv. Kongesønnen udtænker en gåde baseret på deres oplevelser med en giftig hest og en ravn, hvilket resulterer i, at tolv røvere dør. Kongedatteren forsøger ved hjælp af snyd og trick at finde svaret ved at få kongesønnen til at afsløre løsningen i søvne. Men kongesønnen gennemskuer hendes plan og beviser hendes uærlighed ved hjælp af de kapper, han og hans tjener har taget fra hende og hendes tjenestefolk. Som straffen for snyd bliver kongedatterens kappe transformeret til en brudekappe, og hun bliver gift med kongesønnen, der vinder hendes hånd ved at besejre hendes listighed. Eventyret indeholder temaer som mod, klogskab og retfærdighed.
„Forskellige fortolkninger af eventyret“: „Gåden“ fra Brødrene Grimm kan ses som en fascinerende historie med flere mulige temaer og fortolkninger.
Her er nogle perspektiver til overvejelse
Kloge og modige handlinger: Dette eventyr fremhæver modet og klogskaben hos både kongesønnen og hans tjener. Kongesønnen tager en risiko i håbet om at vinde prinsessens hånd, mens tjeneren navigerer i farlige situationer med list. Eventyret kan derfor ses som en beretning om, hvordan klogskab og mod kan overvinde onde kræfter.
Gåder og retfærdighed: Gåden tjener som en prøve på både intelligens og moral. Prinsessens forsøg på at bedrage systemet ved at opdage gådens svar ulovligt viser, at retfærdighed nogle gange kræver mere end blot at løse en opgave – det kræver ærlighed og integritet. Kongesønnens afsløring af prinsessens bedrageri fører til en retfærdig sejr.
Symbolik og skæbne: Eventyret indeholder mange symboliske elementer, såsom den magiske skov, den onde stedmor, og den dødelige ravn. Disse kan symbolisere de uundgåelige farer og prøvelser, som mennesker må overvinde i livet. Prinsen og tjeneren, der undslipper disse farer, illustrerer ideen om, at de, der handler med mod og klogskab, bliver belønnet.
Krig mellem godt og ondt: Historien står også som en kamp mellem gode og onde kræfter. Den onde stedmor og røverne repræsenterer det onde, mens prinsen, tjeneren og til dels prinsessen symboliserer de gode kræfter. Eventyrets slutning viser, at gode og smarte handlinger kan føre til en lykkelig slutning.
Køn og magt: Prinsessens konsistent succes med at læse gåder og hendes forsøg på at bruge list til at løse denne enestående uløselige gåde, kan også ses som en kommentar på kønspolitik og magtdynamik. Mens eventyret på sin overflade følger den traditionelle fortælling om en prins, der vinder en prinsesses hånd, indeholder det flere komplekse magtspil.
Disse forskellige fortolkninger viser, hvordan eventyret fra Brødrene Grimm kan have flere lag og betydninger, som både børn og voksne kan reflektere over. Eventyrene er rige på symbolik og moral, hvilket gør dem tidløse og relevante i mange forskellige kulturelle og sociale sammenhænge.
Fortællingen „Gåden“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr med mange typiske elementer fra eventyrgenren.
Sproglig Stil: Teksten er skrevet i en simpel og direkte stil, der er karakteristisk for folkeeventyr. Denne stil hjælper med at gøre fortællingen tilgængelig for et bredt publikum, herunder både børn og voksne. Sætningerne er generelt korte og præcise, hvilket fremmer fortælletempoet.
Dialog: Dialogen spiller en central rolle i eventyret og driver handlingen fremad. Karakterernes samtaler, blandt andet mellem kongesønnen og den smukke pige, heksen og tjeneren, samt mellem kongesønnen og kongedatteren, afslører handlingens centrale konflikter og løsninger.
Motiver
Gåder og Klogskab: Gåden er centralt i eventyret, hvor kongedatteren udfordrer frierne med gåder. Dette er et velkendt motiv i mange eventyr, hvor klogskab ofte belønnes.
Det Onde mod Det Gode: Heksen repræsenterer faren og ondskaben, mens kongesønnen og hans tjener repræsenterer det gode og dydige.
Magiske Elementer: Heksens trylledrikke og giften, som påvirker både hesten og ravnen, tilføjer et overnaturligt element til historien, som er typisk for eventyr.
Karakterer
Helten: Kongesønnen fremstår som modig og træffer risikofyldte valg i forsøget på at gifte sig med kongedatteren.
Hjælperen: Tjeneren fungerer som en loyal hjælper, der assisterer sin herre med praktiske opgaver og beskytter ham imod farer.
Modstanderen: Heksens rolle er at skabe indledende konflikt med sin ondsindede natur.
Kongedatteren: Hun er en kompleks karakter, der både er objekter for kongesønnens kærlighed og selv en aktiv deltager i konflikten gennem gådekonkurrencen.
Temaer
Loyalitet og Tillid: Tjenerens loyalitet overfor sin herre bliver tydeligt i hans handlinger.
Bedrag og Retfærdighed: Kongedatterens forsøg på at bedrage kongesønnen for at vinde gåden illustrerer riskoen ved bedrag, mens retfærdigheden sejrer, da sandheden kommer frem.
Struktur: Eventyret følger en traditionel struktur med en begyndelse, hvor hovedkonflikterne bliver præsenteret, en midte med en optrappet konflikt og en slutning, hvor konflikten bliver løst. Det afsluttes med en lykkelig slutning – et typisk træk ved eventyr.
Med denne analyse kan vi se, hvordan Brødrene Grimms „Gåden“ benytter sig af klassiske eventyrtræk til at fortælle en historie om mod, klogskab, og retfærdighed. Eventyret fastholder læserens interesse gennem sin enkle, men effektive sproglige stil og sin brug af velkendte motiver og temaer.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 22 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 851 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.2 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.1 |
| Gunning Fog Indeks | 9.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.9 |
| SMOG Indeks | 9.2 |
| Automated Readability Indeks | 6.9 |
| Antal tegn | 5.304 |
| Antal bogstaver | 4.088 |
| Antal sætninger | 54 |
| Antal ord | 1.016 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,81 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 116 |
| Procentdel af lange ord | 11.4% |
| Antal Stavelser | 1.409 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,39 |
| Ord med tre stavelser | 58 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.7% |
